Guerini-nyhed med garanti: 1 million skud!

Invictus-IItalienske Cæsar Guerini har i løbet af forholdsvis kort tid markeret sig på markedet med jagt- og sportsvåben. Bl.a. var Guerini en af hovedsponsorerne ved sportsskydning ved OL i London. Netop nu lancerer fabrikken en virkelig nyskabelse blandt sportsvåben med Invictus-modellen, som man uden at blinke giver en “1 million skuds garanti” på.

Direktør Giorgio Guerini præsenterer personligt Invictus i Danmark fredag og lørdag ved åbent hus arrangement hos Jagthuset Kr. O. Skov i Bording, inden modellen for alvor kommer på hylderne importeret af Jaguar-gruppen.

Det er en helt ny låsekonstruktion, som ligger til grund for at Guerini giver den omfattende garanti. Først og fremmest en særdeles gedigen låsekasse, som også er noget fyldigere end vi er vant til at se. Nyskabelserne ligger i at ophæng til løbene er flyttet fra låsekassen over på bundstykket af løbssættet. Andre geværer har de to ophæng enten fræset fast eller som udskiftelige, men det er en omfattende sag at få dem skiftet, hvis de slides – hvad de jo gør.

Invictus har dem placeret på løbenes bundblok, og de kan udskiftes meget enkelt. Umiddelbart ser det ud som om man selv kan gøre det. Derudover er låseknasten i bunden af låsen også lavet så den kan udskiftes, men Giorgio Guerini påpeger, at det næppe er noget, der bliver nødvendigt.

– Det er virkelig et helt nyt system og vi introducerer  i to modeller – en sporting og en trapmodel. Det er her vi ved, at geværerne kommer til at skyde rigtig mange skud, siger Giorgio Guerini.

Invictus gør et meget positivt indtryk med Guerinis sædvanlige gennemførte finish, som ligger langt over mange af konkurrenterne, bl.a. på grund af at graveringerne har fået en afpudsning med håndkraft. Det ses sjældent på geværer i denne prisklasse.

Med en vægt på 3.7 kilo for trapmodellen og 3.5 kilo for Sporting er det en gedigen sag. Sporting fås i løbslængderne 71, 76, 81 og 86 centimeter og trapmodellen i 76 og 81 centimeter. De er med Guerinis egen MaxisChoke Competition chokes og kan også fås med justerbart skæfte. Prisen bliver lige under 30.000 kroner.

 

Giorgio Guerini, chefen for den italienske våbenproducent med den nye Invictus 1 hos Kr. O. Skov i Bording

Giorgio Guerini, chefen for den italienske våbenproducent med den nye Invictus 1 hos Kr. O. Skov i Bording

Læs de tekniske specifikationer

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.