Haglgeværets vægt har stor betydning

Det kan være en god ide at veje geværet for at få en fornemmelse af den reelle vægt. Her det den nye Sauer Apollon, som er i den tunge ende for et jagtgevær. Mange jagtudgaver ligger omkring 3.2 eller 3.3 kilo.

Det kan være en god ide at veje geværet for at få en fornemmelse af den reelle vægt. Her det den nye Sauer Apollon, som er i den tunge ende for et jagtgevær. Mange jagtudgaver ligger omkring 3.2 eller 3.3 kilo.

Ved du egentlig, hvad det haglgevær vejer? Mange vil sikkert mene, at det er ligegyldigt bare det kan skyde og det kan bæres rundt med. Men den totale vægt har stor indflydelse på, om du skyder godt med geværet. Og 300 gram til den ene eller ansden side kan have stor betydning.

For et stykke tid siden talte jeg med en erfaren jæger, som for et par år siden havde købt et såkaldt letvægtsgevær. Det måtte da være det helt rigtige at gå rundt med på en jagtdag. Almindelig af bygning og med mange års erfaring som haglskytte til trods stod han nu og ville af med letvægteren, næsten for enhver pris.

Som så mange andre opdagede han, at letvægteren ikke altid er god at skyde med. På lerduerne var det gået helt galt og efter et par timer gjorde skulderen ondt og han ramte færre duer end vanligt.

Et klassisk eksempel på, at geværets vægt har betydning.

I dag vejer et helt normalt over/under gevær nogle hundrede gram over 3 kilo. Jagtudgaverne måske omkring 3.3 kilo og sporting udgaverne et par hundrede gram mere. Letvægtsudgaver af samme våben trækker måske 200-300 gram fra denne standardvægt og det synes nok ikke af så meget, men det kan blive for let og dermed træls at skyde mange skud med.

Vægten har afgørende indflydelse på tre elementer i et haglgevær

balancen

rekylen

håndteringen

Ofte vil balancepunktet på en gammel side-by-side ligge lige ved hovedbolten. Her er det en Jeffries, som er en smule tung forude, men i praksis i perfekt balance.

Ofte vil balancepunktet på en gammel side-by-side ligge lige ved hovedbolten. Her er det en Jeffries, som er en smule tung forude, men i praksis i perfekt balance.

Balancen er en faktor vi alle kender til. Det er afgørende for din fornemmelse for skydning, at der er en god balance i geværet. Man skal ikke have prøvet at skyde med mange forskellige våben for at finde ud af, at der er stor forskel på balancen. Ikke nødvendigvis fordi geværets konstruktion er “forkert”, men fordi det er den enkeltes oplevelse af balancen, som spiller ind. Hvad der balancerer fint i mine hænder er ikke nødvendigvis et velafbalanceret gevær hos en anden skytte. Armlængde, kropsvægt, højde og skydeteknik spiller selvfølgelig også ind her.

I “gamle dage” var det en tommelfingerregel, at man kunne tjekke balancen ved at holde geværet med en finger lige omkring tværbolten. Helt ideelt lå balancepunktet der. Og det var uanset om geværet havde 66 cm. løb eller 76 cm. løb. Denne regel vil jeg påstå stadig er gældende for de fleste side-by-side geværer. Over/undere har i næsten alle tilfælde et balancepunkt, som ligger foran tværbolten. Det kan måske være helt op til 3-4 cm. og er mærkbart ved at geværet tipper forover. Det er ikke nødvendigvis ude af balance og det kan i mange tilfælde skyldes, at vi i dag vælger geværer med længere løb end de egentlig oprindelig var konstruerede til.

Stålets sammensætning har selvfølgelig også betydning. Noget vejer mere end andet og så får vi nemt et næsetungt gevær. For skydningen har det betydning i mange tilfælde. Et næstungt gevær kan være svært at svinge igennem og det kan have en tendens til oversving, når først det er sat i gang. Er det let forude har det nogenlunde samme problem, nemlig at det kan være svært at få det sat ordentlig i gang. Og samtidig har det en tendens til at man stopper svinget lige der, hvor det er afgørende at svinge igennem : lige før og efter skuddet.

Jeg lider normalt ikke af rekylskræk, men billeder lyver ikke. Her er jeg ikke helt glad, men det er fordi jeg skyder med fast anlæg til skulderen. Her føles rekylen meget voldsommere end hvis man skyder efter bevægeligt mål. Det er en forholdsvis let side-by-side jeg skyder med.

Jeg lider normalt ikke af rekylskræk, men billeder lyver ikke. Her er jeg ikke helt glad, men det er fordi jeg skyder med fast anlæg til skulderen. Her føles rekylen meget voldsommere, end hvis man skyder efter bevægeligt mål. Det er en forholdsvis let side-by-side jeg skyder med.

Rekylen er noget en del jægere ikke bryder sig om. Jeg har mødt flere, som har en form for rekylskræk, som gør, at de aldrig kommer til at nyde det at affyre geværet. Og det er jo en forudsætning for at man skyder med glæde.

Flere ting spiller ind omkring rekyle. Først og fremmest om geværet passer til skytten. Skæftelængde og bøjningen (cast off) har betydning, om du får geværet til skulderen på den rigtige måde og undgår at få et smæk ved skudafgivelse.

Vi kender alle til situationer, hvor vi ikke lige får geværet helt til skulderen og så kan man mærke rekylen, uanset om man næsten aldrig tænker på rekyle.

Som hovedregel er vægten afgørende for rekylen. Jo tungere gevær jo mindre rekyle. Jo bedre balance jo mindre rekyle.

Du kan læse mere om rekylen i denne artikel

Håndteringen af geværet spiller selvfølgelig også ind. Ind imellem taler man om de skytter – uanset om det er på skydebanen eller på jagt – som har den elegante håndtering så geværet føres op til skulderen og følger målet i en lang elegant bevægelse, som var det en del af kroppen. Det er ikke os alle, der opnår den fornemmelse, men det er helt oplagt, at solid træning og dermed også god kontakt med geværet er et væsentligt skridt på vej til denne “skydeteknik”.

Hvornår ved jeg om mit gevær er for let eller for tungt? Ja, det gør du, når du synes der er for meget rekyle og du ikke rigtig får sving i geværet. Og så gør du det, når du bliver træt af at bære rundt på geværet en hel dag på jagt. På skydebanen har det mindre betydning, at geværet er lidt tungt – det er sportsgeværer – for du skal ikke bære rundt på det og netop der prioriterer de fleste den tunge vægt og deraf følgende mindre mærkbar rekyle.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.