Først var det rigtig skidt – men så blev det rigtig godt

Her har Rasmus Bjergegaard en jæger på Brande Fulgtskydningbane, hvor undervisningen bl.a. foregår

 

 

Jeg tror vi alle har oplevet at vores skydning en overgang pludselig bliver meget ringe. Jeg er lige kommet over en rigtig dårlig periode og har fået en lærestreg og en erfaring som egentlig viste sig at være næsten ubegrundet.

Som bekendt skyder jeg med mange forskellige geværer, når jeg tester våben her til bloggen og til JAGT Vildt & Våben. Siden sommerferien har udvalget bestået af over/under geværer fra Batista Rizzini, Yildiz og tre stk. Guerini i forskellige kalibre. Det er jo mit job og jeg ved, at jeg ikke altid kan skyde optimalt med testgeværerne fordi de næsten aldrig lige passer mig. Men jeg kan skyde med dem og jeg skyder flere tusinde skud på et år med forskellige geværer.

Så mine egne side-by-sides, som jeg bruger til jagt får ikke altid den opmærksomhed de fortjener. Derfor var det på tide for en måneds tid siden at tage de to gamle med på skydebanen og pudse formen af inden sæsonen.

Men ak og ve. Det var en voldsom nedtrur. Jeg kunne stort set ikke ramme en lerdue og havde det rigtig skidt. Da jeg ofte skriver om betydningen af at geværet passer begyndte jeg at vurdere mine egne kritisk i den sammenhæng. Jeg har jo kunnet skyde med dem, men er også klar over, at man som person kan ændre sig og at det kan være nødvendigt med justeringer hen ad vejen.

Mine opmålinger sagde mig, at skæfterne måske var lidt for lange og det kunne jo meget nemt være årsagen. Jeg tjekkede pitch og cast, men det var nu helt ok.

Jeg var også inde omkring at tjekke mit mesterøje. Det er en kendt sag, at netop mesterøjet kan ændre sig med alderen. Der er eksempler på, at folk har rykket helt fra højre til venstre øje. Men mit sad, hvor det skulle og hvor det plejer at være.

Jeg ved det godt og har skrevet det mange gange, at det næsten aldrig er geværets skyld, med mindre det slet ikke passer. Men mine passede jo fint for et halvt år siden, så tankerne omkring at få skæftet kortet eller ændret var heller ikke en reel begrundelse.

En tur på skydebanen med fuld koncentration løftede lidt, men ikke nok. Så tiden var helt klart til en konsultation hos skydeinstruktøren. I mit tilfælde er det Rasmus Bjergegaard fra skydeinstruktion.dk og det lykkedes mig at få en tid i en ellers stram kalender for ham.

Søndagen før havde jeg afprøvet evnerne på en fasanjagt og det var egentlig gået meget godt, men helt overbevist om egne evner var jeg stadig ikke.

 

Rasmus er jo en mand, som har hørt den slags historier før. Rigtig mange af hans kunder er netop folk, som pludselig går helt galt i skydningen på trods af erfaring og gode våben. Så det var på banen og skyde og vente på Dr. Bjergegaards vurdering og diagnose.

De første fem duer blev faktisk pænt pulveriseret, men Rasmus kunne straks se “mit problem”. “Du skuldrer geværet alt for hurtigt og du får det ikke altid helt på plads og så skal du justere – og så mister du fokus”, var den enkle melding. Ja, selvfølgelig det kunne jeg godt se og fik i løbet af halv times tid og godt 100 patroner også styr på min montering og fik mit fokuspunkt centreret på lerduen, og så kunne vi faktisk konstatere, at det var tæt på at være rigtig god skydning. Akut behandling:  Langsom og rolig montering. Geværet helt op til skulderen og kinden. 100 procent fokus på lerduen

Som Rasmus bemærkede:  “Det var ikke nogen stor opgave at instruere dig tilbage til en god skydeform.”

Når jeg – som her – fortæller denne måske lidt banale personlige historie er det fordi jeg ved, at mange oplever det samme eller noget der ligner. Vi svinger ud ad den forkerte bane og vi har svært ved at komme tilbage. Alene tanken om, at man ikke kan ramme noget som helst har stor indflydelse på ens psykiske indstilling med geværet i hænderne. Undskyldningerne for dårlig skydning står nærmest i kø overfor kammeraterne og ikke mindst inde i hovedet.

Vi forsøger hele tiden at finde fejlen og retter lidt undervejs og ender måske i en meget dårlig vane, som vi ikke har haft før.

 

Der er skydeinstruktører mange steder i landet og det ER en god ide at søge professionel hjælp, når man er i problemer. Vi kører jo også til mekanikeren med bilen, til lægen med en dårlig arm eller til tandlægen, når tanden knækker.

Jeg har skrevet om det her før så du kan også læse Mestertips

En lettet mig og Dr. Bjergegaard EFTER behandlingen. Min beskedenhed forbyder mig at fortælle, hvor godt det faktisk gik

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.