Nye kurser for skyde-instruktører er på plads

Den nye uddannelse af flugtskydningsinstruktører kommer bl.a. til at foregå på skydebanen i Brande.

Det ligger nu fast, hvem der skal overtage uddannelsen af flugtskydningsinstruktører efter at undervisningen har ligget hos Danmarks Jægerforbund i mange år. Det er tre erfarne skydeinstruktører, som tilbyder uddannelsen på vegne af Københavns Universitet/Skovskolen, som vandt udbuddet sidste år og de har nu udliceret opgaven til de tre professionelle instruktører.

Kurserne vil blive lavet af kendte navne som Rasmus Bjergegaard, skydeinstruktion.dk, Jesper Dellgren og Andreas Herold, jagtskydeskole.dk

Rasmus Bjergegaard står for den jyske undervisning i Brande og Give
Jesper Dellgren er den nye underviser for instruktørerne på Sjælland på skydeskolen i Tølløse
Andreas Herold er skydeinstruktør hos Dellgren i Tølløse og er med på underviserholdet på Sjælland.

I Skovskolens udbud hedder det bl.a.: “Du skal være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt jagttegn med en våbenpåtegning til haglgevær. Du skal desuden have et solidt kendskab til skydning med haglbøsse i teori og i praksis.”

Der vil blive udbudt kurser på Sjælland og i Jylland af to dages varighed til en pris på 2.050 kroner. Deltagerne skal selv medbringe våben og ammunition.

“Formålet med uddannelsen er, at sikre at kommende instruktører kan varetage en målrettet, sikker og pædagogisk undervisning således at kommende haglskytter bliver fortrolige med haglvåbenet og lærer at ramme bevægelige mål.”

Det hedder endvidere, at kurset vil indeholde følgende elementer:

  • Sikkerhed i teori og praksis
  • Generel våbenbetjening
  • Sikker opbevaring af skydevåben
  • Praktisk skydning på skydebane
  • Læring om at instruere andre i at skyde/ramme (Instruktionsteknik)
  • Skydeteknik, taktik
  • Kendskab til våben, våbenpleje, ammunition og duer
  • Aflæsning af skudbilleder
  • Forsikringsforhold
  • Relevant lovgivning på området

Du kan læse hele præsentationen fra Skovskolen og de nye undervisere her. Kurserne varer to hele dage og de er planlagt til start i februar. Alt naturligvis afhængig af den aktuelle Corona-situation.

Flere kurser under Skovskolen

Skovskolen udbyder iøvrigt en række andre instruktør-kurser med start her i 2021.

Det er bl.a. som riffelinstruktør og skydeleder for riffelbaner. Også uddannelsen af jagttegnslærere kan nu ske hos Skovskolen med kurser som er udliciteret til AMU i Nordjylland, hvor kurserne også afvikles.

Se hele kursusudbuddet hos Skovskolen

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.