Ny udgave: Få din egen moderne lerduekaster


Mange har sikkert prøvet at skyde lidt til lerduerne hjemme på marken, ude på jagtarealet eller hos venner. Det er lovligt at skyde på hjemmebane, hvis man følger reglerne.

Hidtil er duerne blevet kastet med simple håndkastere eller mindre mekaniske eller elektriske kastemaskiner. Men et nyt dansk produkt er på vej: Scandinavian Trap n Skeet. Det ventes på markedet i begyndelsen af næste år og er på alle måder en nyskabelse.

Der er to maskiner i kataloget: en håndholdt kaster og en maskine som kan lades med op til 400 duer, som kastes i mange forskellige vinkler og med indstillelig hastighed, så også begynderne kan nå at fange duen…

Duerne er ikke almindelige lerduer, men en slags roterende skiver, som nærmest blæser sig selv op i luften. De kan være en del hurtigere end de traditionelle duer i små maskiner og kommer samtidig ud på højkant og ikke vandret, som vi kender det.

Inden man i bogstaveligste forstand kaster sig ud i at skyde på hjemmebane kan man tjekke reglerne her hos Jægerforbundet. Det er en artikel af ældre dato, men Miljøstyrelsens hjemmeside har ikke nyere udgaver om emnet.

Sådan ser de nedbrydelige “lerduer” ud til de nye maskiner.

Duerne er produceret i nedbrydelige materialer. Der arbejdes på at udvikle duerne så de nedbrydes hurtigere end der er tilfældet med prototyperne. Det er jo det krav vi efterhånden alle stiller når vi skal skyde duer. Duerne kommer til at koste 1.65 – 2 kroner pr. stk

Maskinerne blev præsenteret på Brahetrolleborg Game Fair, hvor mange prøvede dem af. Bag de nye kastemaskiner står Jens Larsen, Friis Arne Petersen og Andreas Peter Wilhelmsen.

Der kommer senere en test af Trapmaster og omtale af lerduerne i JÆGER.

Den stationære, men alligevel let flytbare maskine kommer til at koste omkring 32.500 kroner.


Den håndholdte trapmaster koster 5.999 kroner
Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.