Store og vigtige opgaver ligger forude for Vildtforvaltningsrådet – følg med her

Dette er en udsætningsvoliere til fasaner på Sjælland. Kommer der fugleinfluenza i området er det en åben port for smittebærere, som kan sprede smitten i løbet af kort tid. Det er en stor risiko for fremtidens udsætning af fuglevildt.

Når Vildtforvaltningsrådet mødes til det første møde i 2023 den 2. februar er det en meget tung og vigtig dagsorden, der ligger på bordet. Lige fra opsummering omkring forvaltning af kronvildt over ulvenes fremtid og afsluttende rapport om buejagten.

Du kan læse rapporten om buejagt her

To store og væsentlige sager, som har betydning for jagtens fremtid og jagtens omdømme i befolkningen skal på bordet i rådet i de kommende år. Den ene er en revision af udsætningsreglerne for fuglevildt i Danmark, som lige nu er under stærk kritik – også i offentligheden. Den anden er rådets debat om jægernes etik.

Den debat har ikke haft nogen stor plads. Jægerforbundet har haft sporadiske omtaler af de vigtige spørgsmål om etik og der har været enkeltstående debatter. I forbindelse med udgivelsen af min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” har jeg ved flere lejligheder talt om netop de etiske problemstillinger ved jagt.

Bogen er dybest set en bog om jagten i Danmark i dag og et forsvar for, at jagt skal have en fremtid i Danmark, men det forudsætter, at jægerne over en bred kam tager begreberne miljøhensyn og bæredygtighed alvorligt. Jægerne i Danmark er rimeligt accepterede af den øvrige befolkning, men skal vi fortsat være her skal vi respektere naturen og vildtet i harmoni med bæredygtighed og andre menneskers natursyn.

Jagten i skov og i det åbne landskab behøver ikke altid store udsætninger af fugle

Udsætningsproblematikken er bl.a. rejst (igen) af Dyrenes Beskyttelse for nylig, hvor der er en ny og mere kritisk holdning til de eksisterende regler. Det skyldes bl.a. en række sager i 2021 og 2022, hvor det har vist sig, at jægerne har indberettet forkert omkring udsætninger af ænder og fasaner. Der er angiveligt udsat mange flere fugle end der er indberettet. Umiddelbart ser det ud til at Rådet skal drøfte udsætning på baggrund af opgørelser til og med 2020. Overskridelserne i 2021 og 2022 ser ikke ud til at skulle på dagsordenen.

Udsætningerne er ikke kun under pres fra udenforstående, men i høj grad også fra potentielle smitsomme sygdomme. Fugleinfluenza kender vi i dag mest hos de professionelle fjerkræopdrættere, men hvis ikke de, som udsætter ænder og fasaner også efterlever de foranstaltninger myndighederne påbyder skal der ikke megen fanatsi til at forestille sig hvad der sker den dag en fasan- eller andeudsætning smittes.

Det er alvorligt, idet netop den indberetning, som alle, der har med levende dyr at gøre skal foretage, skal være korrekt. Ellers vil de relevante myndigheder gribe ind, hvilket en del landmænd med rod i indberetningerne kan tale med om.

Det foreliggende materiale til dagsordenen på nuværende tidspunkt er dateret i 2006. Læs det her

Det er som nævnt en meget omfattende dagorden, der er til debat den 2. februar. Du kan læse hele dagsordenen her

Du kan se Vildtforvaltningsrådet dagsordener igennem de seneste år her

Hvem der sidder i Rådet kan du finde her

Jan Eriksen er formand for Vildtforvaltningsrådet siden 2014

Dette indlæg blev udgivet i Om jagt. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Store og vigtige opgaver ligger forude for Vildtforvaltningsrådet – følg med her

  1. Jørgen Nielsen skriver:

    Faktuelle forhold, som burde afklares før man snakker mere i VFR
    1: Indberstningssystemerne er mildt sagt tunge, og meget svære og tidskrævende at benytte. Ofte er de indberetningsportaler, mere elendige og fejlfyldte, end Politiets våbenregistrering. Ofte er man tvunget til enten at tilstå ikke foregåede lovovertrædelser, eller undlade indberetning. Da der ikke teknisk er mulighed for korrekt indberetning (Eks kan man kun indberette nedlagte Voksne krondyr, når man skal indberette regulerede kalve. Det samme gælder regulerede rågeunger.
    2: Opnåelse af bare et minimum af faktuel og faglig viden om de behandlede sager
    3: Opgørelse af hvor meget, af den foretagne naturgenopretning og naturforbedring, som faktuelt er sket. Og hvor stor en andel, som er foretaget, betalt for og iværksat af jægere (mit umiddelbare skøn, er at jægere og lystfiskere er dem som udfører og financiere langt over 50% af den naturskabelse/genopretning som er sket de sidste mange år (og det er næsten udelukkende for egne midler, og med egen arbejdsindsats)
    4: Få evalueret, hvor meget arbejde jægere lægger i regulering og bekæmpelse af invasive arter (seneste eksempel, var hvor jægerne for egne penge. og imod alle eksperters forudsigelser og rene påstande. Fik stoppet Mårhundens voldsomme fremmarch. og reelt opnået en voldsom reduktion i bestanden, og en kæmpe begrænsning i mårhundens skadevirkning på den øvrige, og især på den truede del af både fugle, padder og krybdyr
    5: Få gennemtvunget, at VFR ikke skal være en 90% platform for politisk motiverede studehandler uden faglig biologisk fundament.
    6: Erkende at Etik idag ikke er eller kan være noget fælles fundament. Da vi som samfund, har fjernet os så meget fra hinanden. At etik ikke længere er fællesgods. Men primært et begreb, vi benytter til at slå modstanderne med i hovedet.
    I stedet burde man nok benytte Cost/bennefit for naturen som primære målestok. Og erkende, at uden jægerne. Ja så ville naturen forarmes markant. På grund af at man fjerner den væsentligste økonomi og motivation.
    Det er næppe fornuftigt, at de eneste drivkræfter. Er statsansatte “snabeldyr” hvis primære drivkraft. Er egen løn, og promovering

  2. Jonas skriver:

    Ville det ikke være nemmer at ham man købte fasaner af lavet indberetningen så fik de bare matrikel nummer jeg ved mange landmænd glemmer det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.