1.3 mio. kr. i statstilskud til Jægerforbundets blad

Miljøstyrelsen har igen fordelt pengene fra den såkaldte Formidlingspulje. Puljen er i år på 1.5 millioner kroner og tilskud gives til “Landsdækkende jagtforeninger med mindst 1000 betalende medlemmer kan få tilskud til at formidle viden om bæredygtig jagt og vildtforvaltning i Danmark via foreningsblade og digitale medier.”

Der var fire ansøgninger til årets pulje: Danmarks Jægerforbund, Foreningen af danske buejægere, Foreningen for stående jagthunde i Danmark og Nordisk Safari Klub. Den sidste kom ikke med i fordelingen i denne omgang.

Du kan læse de fire ansøgninger her.

Jægerforbundet fik – som det har været tilfældet hidtil – de fleste støttekroner, nemlig et samlet tilskud på 1.336.539 kroner. De stående jagthunde fik 105.736 kroner og endelig fik buejægerne 57.725 kroner.

Betingelserne for at komme i betragtning udover medlemstal over 1000 er beskrevet som: “Støtteberettigede foreninger skal desuden have et tydeligt fokus på jagt- og vildtforvaltning for eksempel ved at arrangere undervisning i jagt og vildtpleje eller ved af organisere træning i brug af jagthunde. Den støtteberettigede formidling kan for eksempel dreje sig om køb og brug af jagthunde, aktiv hundetræning, praktisk vildtpleje, våbenpleje eller om anskydninger og hvordan man undgår dem.”

Miljøstyrelsen understreger, at der ikke følger andre betingelser med pengene. Miljøstyrelsen vil og har på ingen måde et ønske om at have indflydelse på hvordan støtten bruges i praksis og hvordan de enkelte foreninger agerer, skriver eller formidler i artikler m.m. Pengene overføres til foreningerne og når året er gået indsendes en rapport.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.