Danmarks Jægerforbund har i mange år haft en fortælling om, at jægerne er de bedste naturforvaltere og at jægerne i kraft af deres indsats for naturen er med til at redde naturen fra den skæbne den lider lige nu.
Det er fortællingen om, at de danske jægere kun høster af naturens overskud – det vil sige de skyder kun så meget vildt, at de kan tage det med hjem og spise det i familien. Enhver, der har blot nogen tilknytning til jagt i Danmark ved jo, at det ikke altid forholder sig sådan.
Der er mange jægere, som nyder at gå på jagt, skyde et par stykket vildt og så servere det hjemme eller forære til venner og bekendte.
Men den del af fortællingen har i de senere år mistet en del troværdighed takt med at antallet af udsatte fugle til jagt er steget. Lige nu bliver der udsat en million fasaner og 300.000 ænder af danske jægere. Det er ihvertfald de officielle tal. De senere år har kontrolbesøg af myndighederne afsløret betydelige overskridelser af tilladelser til udsætning på mange ejendomme.
Udsætning er ikke naturforvaltning
Og er det naturforvaltning at sætte så mange fugle ud, som ikke er naturligt hjemmehørende på de arealer de sættes ud i. Vildtforvaltningsrådet formand Jan Eriksen råber vagt i gevær forud for rådets næste møde på mandag den 20. marts. I Vildtinformation 2023 skriver Jan Eriksen således: ”Personligt har jeg ikke taget stilling til, om udsætning af fasaner og ænder skal udfases, men det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud,når vi udsætter så mange dyr,” siger han.
“- det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange dyr,” Jan Eriksen formand for Vildtforvaltningsrådet.
Når rådet skal tage stilling nu og forventes at komme med en indstilling til Miljøministeren her i 2023 er det splittet i to halvdele. Jægerne, landbrugets repræsentanter og skovbrugets ønsker fortsat udsætning, men ser gerne mere kontrol. Overfor dem står Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som ønsker stop for udsætning.
Spørgsmålet om udsætning har jeg tidligere beskrevet i her.
Når rådets medlemmer sætter sig ved bordet på mandag er der altså to dele af rådet med hver deres synspunkt på udsætningerne. Der er ikke tvivl om Jægerforbundets holdning og formanden Claus Lind Christensen arbejder ud fra ønsket om “mere jagt til flere jægere” og det kommer jo på tværs af et ønske om færre udsatte fugle.
“Det vil sige, at vi ikke udtager mere af en bestand, end den naturligt kan reproducere sig selv. På den måde høster vi af en naturlig ressource, som ender hjemme på middagsbordet,” Claus Lind Christensen i Altinget.
Oveni denne holdning har Jægerformanden for kort tid siden i Altinget skrevet: “I Danmarks Jægerforbund har vi den opfattelse, at jagtens fremtid er tæt knyttet sammen med genopretningen af den danske natur. Vi har som jægere det privilegie, at vi kan høste af naturens overskud på en bæredygtig måde. Det vil sige, at vi ikke udtager mere af en bestand, end den naturligt kan reproducere sig selv. På den måde høster vi af en naturlig ressource, som ender hjemme på middagsbordet.”
Naturens overskud
Det er altså denne fortolkning af “naturens overskud” i en bestand, som naturligt kan reproducere sig selv Claus Lind Christensen betegner som bæredygtig, samtidig med at han arbejder for at der fortsat skal udsættes over en million fugle fra opdræt i naturen. Der kan nok rejses tvivl om hvorvidt de mange hundrede tusinde fasaner og ænder som skydes ender hjemme i jægerstuerne.
Der er mange ting, der taler for at udsætninger af f.eks. ænder og fasaner kan fortsætte i en eller anden form. Det er en del af jagten i Danmark at det sker og i det omfang det holdes indenfor love og regler er skaden på den omgivende natur i mange tilfælde begrænset.
Befolkningen siger nej til udsætning
Men det har stor indflydelse på befolkningens opfattelse af jagt, når det igen og igen kommer frem at udsætningerne ofte overskrider de tilladelser der gives fra myndighedernes side og at omfaget af udsætningerne er steget så meget som det er tilfældet. Det har også betydning for forståelsen, at udsætninger også kan accepteres ud fra et bæredygtugt og etisk perspektiv.
Den eneste videnskabeligt baserede undersøgelse af befolkningens holdning til jagt og til udsætning af fugle til jagt er lavet af Københavns Universitet i 2014. Her var næsten halvdelen (45 procent) af de adspurgte posititvt stillet overfor jagrt.
Men billedet ændrer sig, når de samme personer skulle forholde sig til udsætning af fugle til jagt. Her var 53 procent imod udsætning. Kun 25 procent var positive. Resten var ligeglade. Undersøgelsen gik også i dybden med spørgsmål omkring udsætningen og et udsnit af rapporten finder du her.
Læs Rapporten i sin helhed: Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt,
Gamborg, Christian; Jensen, Frank Søndergaard; Lund, Jens Friis; Thorsen, Bo Jellesmark, Københavns Universitet, 2014.