Bom-Bom – og mere end magnum

Her beskæftiger jeg mig mest med haglgeværer, men der er noget meget fascinerende ved dobbeltrifler. Altså rifler – som regel i store kalibre – bygget op som en hagl side-by-side eller over/under. For mange er det en drøm og mange forbinder dobbeltriflerne med storvildtjagtens storhedstid i Afrika og Indien.

Dobbeltriflen er og har altid være den professionelle jægers livsforsikring: en angribende bøffel eller andre af de fem store, der er direkte på vej mod jægerne måske efter en anskydning eller forbiskud skal ned at ligge – her og nu.

Der er ikke plads til at repetere eller have en risikoen for sand i Blaser- ellerMauser-låsen. To skud og de skal sidde rigtigt. Det kan dobbeltriflen. Og den er beregnet til at skyde på forholdsvis korte hold.

Dobbeltrifler kommer i mange kalibre, men det er de store kendte som .470 Nitro Express, .577 Express, 9.3x74R eller .375 Holland og Holland, som der de klassiske dobbeltriffel-kalibre.

Fra venstre tre klassikere til dobbeltriflen: .470 NE, 9.3x74R og .375 H&H. En rimelig kraftrig .30-06 yderst på fløjen syner ikke af meget.

Fra venstre tre klassikere til dobbeltriflen: .470 NE, 9.3x74R og .375 H&H. En rimelig kraftig .30-06 yderst på fløjen syner ikke af meget.

Selvom mange gerne vil have en dobbeltriffel i skabet er det ikke et våben vi vil kunne udnytte helt på jagt herhjemme. Selvfølgelig vil det være en mulighed på drivjagt på kronvildt, men der klarer moderne repeterrifler sig lige så godt.

Derimod er dobbeltriflen perfekt til drivjagt på vildsvin. Og mange bruger dem også netop til denne jagtform. Ofte er de så monteret med drivjagtskikkert eller Aimpoint.

 

Der er nogle ret væsentlige begrænsninger ved dobbeltrifler. Da de to løb jo er loddet sammen vil varmen fra det første skud påvirke træfsikkerheden på skud nummer to. Stålet udvider sig simpelthen og “skubber” træfpunktet. Så nummer to skud skal afgives indenfor 15-20 sekunder for at holde træfpunktet.

Du kan købe en Baikal dobbeltriffel over/under for omkring 5.000 kroner. Der er flere italienske producenter, som laver dobbeltrifler til det dobbelte. Skal vi have fat i de klassiske fra tyske eller engelske producenter starter priserne ved 50.000 kr. Og så ellers bare derudad.

 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.