Beretta kommer igen til Danmark

Dette er en korrigeret udgave af artiklen.

Fra foråret er der atter et aktivt dansk agentur for italienske Beretta. Det kan undre, at et af de mest solgte geværer her i landet har været uden fast repræsentation næsten halvdelen af 2021.

Det har skabt irritation hos nogle forhandlere og flere af de største har i god tid sørget for at have geværer på lager. Det var lukningen af Normarks jagtafdeling i sensommeren 2021, som gjorde Beretta hjemløs.

Det var ejeren af Normark, svenske Rapala som nedlagde jagtafdelingen og opsagde alle jagtagenturer i DK, herunder Beretta.

Det nye agentur har taget over fra lukningen af Normark. Der har ikke de fornødne tilladelser så der er leveret Beretta til Danmark siden oktober, blot på en mægler tilladdelse direkte fra Italien.

Det er et udtryk for en tendens blandt de støreste spillere på en del af markedet for udstyr og grej til fritidslivet, at producenterne selv ønsker fuld kontrol med salg og distribution. Tidligere oprettede Blaser deres eget producentdrevne agentur og fyrede den hidtidige danske importør. Det ses bl.a. også indenfor andre grene, hvor der er en større ændring på vej f.eks. med agentur og importafdeling af Leica, som sandsynligvis også skal styres 100 procent fra fabrikken. Hvorvidt denne ændring vil påvirke salget af Leica-optik er uklart. Først og fremmest er det kameraer og objektiver, som skal centralstyres.

Ifølge Søren Gade fra Sako/Danmark (Sako ejes også af Beretta) informerede Normark ikke Beretta om samarbejdsophøret, før at de havde solgt ud af lageret og på daværende tidpunkt var det ikke muligt for Sako at få leveret nogle ordrer af større størrelse i 2021, ej heller opkøbe det tidligere lager fra Normark.

“Sako Danmark, overtager en del af Beretta Gruppens agenturer efter Normarks nedlukning, herunder Beretta. Vi overtager dags dato (3. janar 2022 red.) vores nye lokaler i Ikast og forventer at have vores forhandlertilladelse klar i slutningen af måneden. Vi har søgt indførsel på de første Beretta’er via Normark/Ruags tilladelse, så vi kan starte distributionen fra 1. februar 2022. Vi kommer til at lancere den større relancering af Beretta Danmark på Nordic Outdoor messen i marts, hvor vi også kommer til at lancere/præsentere de seneste nyheder,” oplyser Søren Gade.

Ultraleggio – ny letvægter fra Beretta, som i forvejen sælger de velkendte Light-udgaver af Silver Pigeon

Det vil så sandsynligvis betyde, at Berettas nyeste over/under “Ultraleggio” bliver præsenteret og kan købes i Danmark. Den har været på resten af verdensmarkedet det meste af 2021. Det afgørende er også om importforholdene i Europa er blevet forbedret i forhold til 2021, hvor Corona-situationen på mange områder nærmest stoppede al handel. Det var bl.a. tilfældet med patroner.

Jeg flere gange i løbet af 2021 forsøgt at få forklaringer fra Beretta-hovedkvarteret i Norditalien, men har ikke modtaget svar.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

De bedste fra 2021

Browning B 425 – jamen sådan ser de jo ud næsten allesammen

I det første nummer af JÆGER i 2022 – som er i din postkasse eller på vej til den lige nu – vover jeg pelsen: jeg kigger tuilbage på de haglgeværer jeg har testet i 2021 og så vælger jeg de fire bedste ud, som jeg ser det.

Du kan læse min artikel her

Jeg bliver selvfølgelig tit spurgt hvilket gevær, der er det bedste og som regel prøver jeg at undgå at svare. Det er jo meget individuelt, hvad man kan lide og kender nok til at kunne “kassere” nogle af de andre. Sådan er det og derfor er det svært.

Men nu forholder det sig jo sådan, at jeg professionelt kommer omkring mange geværer og har været omkring rigtig, mange. Så min 2021 vurdering vil jeg godt stå ved.

Hvorfor er det ikke den Holland & Holland jeg testede i årets løb? Det er det dyreste gevær og jo kendt som et af de bedste? Det synes jeg ikke. Der er for mange ting i H&H som ikke helt lever iop til de standarder JEG sætter.

Det er et fint gevær og det er flot, men efter min mening ikke det flotteste eller bedste. I den klasse er der mange andre, som kunne bliver nummer 1 foran H&H.

Det blev så en Browning, som man kan læse. Det har taget mig en del år personligt at komme til at holde af Browning. Mine tidlige erfaringer har været, at jeg synes det er nogle lidt tunge og klodsede geværer. Men jo flere jeg har skudt med – og jeg tror jeg har skudt med alle Brownings modelller fra de dyreste til de billigste – jo mere falder de ikke blot i min smag, men også til min skulder og min skydestil.

John Moses Browning med en anden af de geniale opfindelser: hans halvauto A5

Som en der også holder af historien bag geværet må man jo holde meget af Browning. John Moses Browning kom fra en lille butik ovre i Amerika til Belgien, hvor han så konstruerede sin over/under i 1920’erne. En konstruktion, som stadig er på spritnye Brownings. En konstruktion, som også lagde grunden til, at næsten alle i dag har droppet side-by-sides og skyder med over/under.

En af de mere specielle Brownings er denne 525 i kaliber 28. Testet i JAGT Vildt & våben i 2016.

Her har jeg skrevet historien om J.M. Browning

Og så lige en glædelig jul og et godt nytår til jer allesammen – der er meget mere nyt og nye emner på vej inde i det nye år…

Thorkild Ellerbæk

For god ordens skyld har jeg ikke modtaget noget som helst fra Browning eller andre producenter. Jeg tester geværerne og jeg forholder mig til dem, som jeg kender dem og har erfaringer med dem. Nogle af producenterne synes måske ikke altid om det jeg skriver, men det betragter jeg først oig fremmest som deres problem,.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ulovlig og uetisk jagt langs med motorveje og trafikveje

Der er ikke noget galt med at fodre vildtet med f.eks. roer. Men det er ulovligt at lægge roerne for at lokke vildtet på skudhold. (Privatfoto fra foderplads inde i en plantage)

De såkaldte faunapassager langs motorvejene og motortrafikvejene er lavet for at vildtet kan komme sikkert over vejene. Det er primært for at hindre ulykker med påkørte større dyr, men også af hensyn til dyrene – krondyr, råvildt og ræve/grævlinge.

Passagerne/overgangene har altså en dobbelt funktion. Dels trafiksikring, men også et hensyn til de større dyrearter. Derfor er det uforståeligt, at jægere med jagtret langs disse veje og med faunapassager på deres område er begyndt at drive jagt ved passagerne.

Det er jo oplagt, at når dyrene bevæger sig på arealerne ofte vil de finde stederne, hvor de kan krydse vejene. Derfor kender de hurtigt de sikre passager. Det har nogle “jægere” fundet ud af og der er eksempler på, at der er opstillet skydetårne og stiger strategisk i nærheden af overgangene. Så er dyrene jo ligesom nemmere at skyde…

Fodring på kanten

Ikke nok med, at der etableres skydetårne, men der er også eksempler på, at der bliver fodret på begge sider af overgangene. Næppe vildtpleje, men helt klart et mål at lokke dyrene hen til passagerne. Det er det man kalder udfodring og det er simpelthen forbudt iflg. Jagt- og Vildtforvaltnings-lovens paragraf 28. Læs hele bekendtgørelsen.

Spørgsmålet eller problemet med udfodring har tidligere været genstand for behandling. Niels Henrik Simonsen henviser til Jægerforbundets vejledning om emnet i denne artikel.

Han påpeger også, at det altså ikke er forbudt at fodre tæt på naboskel eller skydetårne (bortset fra kronvildt), men det betyder samtidig, at man ikke lovligt kan skyde nær foderet. Hvis man vil være på den sikre side, betyder det nærmere end ca. 50 m.

Man skal samtidig være opmærksom på, at hvis der på en ejendom fodres med valset korn eller kraftfoder på en måde, så kronvildt kan få adgang til foderet, kan kronvildt ikke lovligt skydes på ejendommen.

Der er i øvrigt mange med kenskab til vildtpleje som har den opfattelse, at det er unødvendigt med fodring i en normal dansk vinter, og at langt størsteparten af den fodring, der foregår, har et jagtligt sigte. Argumenterne er ofte, at når naboen fodrer, er jeg jo også nødt til det.

Tjek afstand til skel

Juridisk kan der heller ikke herske tvivl om, at skydetårne placeret i nærheden af faunapassagerne er i strid med loven fordi en del af dem er placeret mindre end 130 meter fra overgangen.
De enkelte faunapassager er matrikulerede til Vejdirektoratet, som altså ejer dem. Så en placering mindre end 130 meter fra stedet er en overtrædelse af loven om afstand (aktivt link) fra anden mands ejendom/skel.
Er du i tvivl kan du finde Naturstyrelsens vejledning om opstilling af skydetårne her. Det vil iøvrigt være en god ide for mange at kigge på denne vejledning fra Naturstyrelsen.

Der er ikke nogen tvivl om, at udover ulovlighederne er der også tale om en meget dårligt jægermoral. I en tid, hvor vi har behov for at opføre os ordentligt og blive indenfor lovens grænser vil det være meget skadeligt for jagtens omdømme, hvis denne form for “jagt” kommer ud i offentlig diskussion.

God jægermoral nødvendig

Ledelsesgruppen lægger ikke fingrene imellem omkring ulovligheder og dårlig jægermoral: “Er det blevet normalt, at man selv beslutter, hvilke regler det er rimeligt at overholde? Er det i orden at tænke, at når lovgivningen er ”dum”, så har man rettil at overtræde den?” Det hedder også, at “Vi skal sikre, at jægerstanden fremstår som en troværdig og ansvarlig samfundsgruppe for at sikre befolkningens accept af jagten.”

Denne artikel er en af flere omkring jægere i naturen. Nogle indenfor vores egen jægerkreds har i stigende grad svært ved at kende loven og opføre sig så vi kan forvente respekt og forståelse fra de mange andre naturbrugere, som har ret til at færdes derude på lige fod med os. Læs hvad ledelsesgruppen i Jægerforbundet har skrevet i JÆGER om ulovligheder og dårlig etik. Læs hele artiklen.

I en tid, hvor Jægerforbundet og mange ansvarlige jægere i Danmark og for den sags skyld resten af Europa, skal manøvrere igennem en ny verden af nye naturbrugere og øget opmærksomhed på specielt sociale medier, er lovløshed og dårlig moral den sikre vej til yderligere indskrænkninger og forbud.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Juleanmeldelse af “Haglgeværet”

David Carsten Pedersen anmelder “Haglgeværet” live på Vaabenfabrikkens facebookside. Kig med på videoen:

Du skal logge ind på Facebook for se videoen.

https://www.facebook.com/Vaabenfabrikken/videos/334328064792866/

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

De her geværer ser vi ikke mange af her i Danmark

Denne amerikanske Parker side-by-side er ikke så almindelig herhjemme, men jeg har siden omtalen mødt et par stykke, som ejer sådan en.

Nogle gange i jagten på haglgeværer til test i JÆGER skal jeg grave lidt dybere hos forhandlerne eller hos producenterne. Der er mange geværer, som ikke står forrest på hylderne, som kan være meget spændende og relevante for jægere i Danmark.

Andre gange skal vi måske lige omkring lageret for at kigge på, hvad der kan gemme sig af brugte, gode våben. Det har været tilfældet med de to specielle side-by-sides i JÆGERs november udgave. De var “på lager” hos Skov i Bording og Kurt Andersen fandt dem frem.

En Browning som amerikanerne kunne lide den og en Parker, som helt igennem er amerikansk.

Et anderledes og spændende bekendtskab, som du læse i min test fra JÆGER,nov.2021

En side-by-side Browning er ikke hverdagskort i Danmark. Men de findes og denne her er til det amerikanske marked og produceret i Østen
Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Hold på formerne og overhold loven

Der bliver mere og mere fokus på jægeres tilstedeværelse og opførsel i naturen. Vi har i mange år haft en høj stjerne i befolkningen, men jeg oplever i stigende grad, at der sker ting og sager som gør, at jægere nok ikke er så populære som for blot nogle få år siden og sætter den gode forståelse på prøve.

Jeg møder ofte mennesker – ikke-jægere – som stiller spørgsmålstegn ved, hvad de oplever når de møder jægerne ude i naturen. Mange synes, at jægere fylder meget når familien er poå tur i skoven eller ude på landet. Spørgsmålet, som jeg ikke har hørt tidligere er tit: har de virkelig lov til det? eller: Skal de virkelig fylde så meget? Jeg er nok ikke den eneste, som oftere skal forsvare jægerne end det var tilfældet for år tilbage.

Joan Brønnum Kvist fra Jægerforbundets ledergruppe skrev denne “opsang” i november udgaven af JÆGER.

Det giver sig også udslag i Jægerforbundet, hvor Ledergruppen i sidste udgave af JÆGER følte sig foranledigt til at løfte pegefingeren overfor medlemmerne. Her skrev de en kommentar, som alle bør læse nøje. En ting er, at der sker lovbrud rundt omkring. Det er vel et almindeligt fænomen i samfundet, men at medlemmer af Jægerforbundet søger juridisk bistand til at omgå loven bør få os alle til at standse op og tænke os om. Og det er netop hvad Ledergruppen opfordrer til.

Ukendskab ikke ukendt

Her på denne plads har jeg tidligere omtalte tilfælde, hvor jægere ikke tager loven alvorligt. Jeg har skrevet om ulovlig skiltning. Det er min opfattelse, at der kommer flere og flere skilte. Min egen erfaring efter at have boet og gået på jagt i Jylland det meste af mit liv er, at skiltning – både lovlig og ulovlig – er mere udbredt på Sjælland. Men det er en ren personlig iagttagelse.

Dette skilt er iflg. Miljøstyrelsens beskrivelse et såkaldt skræmmeskilt, som er ulovligt, når adgangen bag skiltet ellers er lovlig

Heller ikke reglerne og lovgivningen omkring vildtkameraer synes at være kendt af alle jægere, hvilket jeg skrev om i denne artikel her på bloggen tidligere i år.

Det er jo sådan, at langt de fleste jægere overholder gældende lovgivning og det er også sådan, at sker der overtrædelser på f.eks. fællesjagter bliver de påtalt.

En skøn plet ned til fjorden, hvor jægerne har plantet majs og stillet et skydetårn, som de fleste næppe vil kalde en forskønnelse af udsigten. Måske ikke direkte ulovligt – men ubetænksomt. Bortset fra at det står nærmere end 50 meter fra beboelse. Ulovligt.

F.eks. er mange jægere heldige med, at der næppe er mange ikke-jægere, som kender lovgivningen, når de ser skydestiger og tårne placeret ude i landskabet. Det er ofte også sådan, at man må konstatere, at jægerne heller ikke kender lovgivningen. På trods af regler om, at de skal placeres “gemt af vejen”. Det er det ret almindeligt i landskabet at se, at skydetårne står ude i marken eller frit fremme. (Hvordan jægerne kommer uset til dem, når de skal bruges forstår jeg ikke helt…)

Dette tårn er placeret mid i en stor lysning i en skov. Den er mildt sagt umulig ikke at få øje på og burde både af hensyn til Naturbeskyttelsesloven og af hensyn til, hvordan man kan komme uset til den, stå ude i skovkanten

Overtrædelser og omgåelse af loven kan for mange synes som bagateller, men vejen til politianmeldelse, anmeldelse til kommunen eller offentlig omtale på sociale medier er blevet meget, meget kort. I JÆGER opfordrer ledergruppen medlemmerne til at tage dette alvorligt og påtale overtrædelser, når vi ser dem.

Andre jægere er heldige med, at mange mennesker ikke kender lovens ord om, at der ikke må skyde nærmere end 50 meter fra beboelser. Eller at man ikke må skyde ind over beboelser eller ud på offentlig vej. (Et fin lille skade på min forrude stammer fra et skud på en klapjagt jeg passerede i dette efterår…) Eksempler fra den virkelige verden, som igen viser, at jægerne ikke kender lovgivningen.

Som borgere i dette land er det vores pligt f.eks. at kende færdselsloven, når vi er i trafikken. Vi skal kende mange andre love og selvfølgelig har jægere pligt til at kende og følge de love, som vedrører udøvelse af jagt.

Afhængig af forståelse fra andre

Jagtens fremtid er afhængig af befolkningens opfattelse og forståelse af os, skriver Ledergruppen i JÆGER meget rigtigt. Vi skal være opmærksomme på, at der kommer flere og flere naturbrugere og at vi ikke bare som i gamle dage kan hævde vores ret “fordi vi betaler. Det gør de andre ikke.” Den holdning vinder ikke megen gehør hos ikke-jægere i dag og samtidig er vi måske heller ikke de stærkeste i debatten mere. Det er der noget på verdensplan, som tyder på.

Vi skal ikke gå og gemme os i skov og på mark. Men vi skal vise hensyn til de øvrige naturbrugere. Fordi en gruppe jægere har lejet jagten i en skov eller på et landbrugsareal er de ikke ejere og har ikke automatisk ret til at agere mere som herremand end herremanden nogensinde har gjort.

Jagtloven gælder for det vi gør, Naturbeskyttelsesloven gælder også for os og alle de andre. Vi jægere er ikke over loven på nogen måde.

Jeg har været på mange jagter på et mindre jysk gods, hvor godsejerens parole altid rummede ordene: “Tænk på, at det er en dejlig søndag og vi kan møde andre gæster i skoven. Vis hensyn overfor dem, snak lidt med dem og vær sikker på, at de føler sig sikre, at de kan se at geværet er knækket…” God stil, som jeg også har mødt på andre proffessionelt drevne jagter. Bemærk formuleringen “andre gæster” – vi jægere er også gæster.

Man kunne bruge samme tilgang til jagt på lejede arealer overfor de mennesker, som bor på eller i nærheden af jagtarealet. Professionelle jagtvæsener har altid aftaler med naboerne i husene omkring jagten og adviserer om hvornår der er jagt. En skytte på et stort gods sagde en gang til mig: “Vi er her jo bare en gang imellem og smutter igen. De bor her, så vi er deres gæster. Så skal vi jo også opføre os som gæster.”

Denne artikel er ikke skrevet for at hænge nogen ud eller fremhæve os som jægere og som mere lovbrydere end f.eks. mountainbikeryttere (!) eller kondiløbere, men fordi vi bliver nødt til at holde på formerne og opføre os ordentligt, hvis vi vil blive ved med at gå på jagt her i landet. Og så skal vi også lige tænke på, hvad vi skriver om de andre på f.eks. Facebook. I sidste ende er denne del af vores opførsel nok det, som er allerfarligst.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Skydebriller med styrke – skal ikke være smarte – de skal være sikre

To typer skydebriller til os der er enten lang-eller nærsynede. Til venstre en klassisk Wiley X med styrkeindsats og “stramme” stænger som holder på brillen. Til højre den engelske ZS-sport brille med styrke i selve brillen og gammeldags bøjler, som går bag om ørerne. Det er mere effektivt end lige stænger, som på mange almindelige briller.

Jeg bruger skydebriller med indsats, som er slebet til min styrke ellers kan jeg ikke se vildtet eller lerduen og bedømme afstanden. Jeg har ledt efter briller, hvor styrken ligger i glasset til en overkommelig pris. Det er svært – men læs her om min jagt på de rigtige skydebriller for mig.
Jeg spurgte brugere på Facebook om skydebriller med styrke og det gav mig virkelig mange tilbagemeldinger og de er meget, meget forskellige.
Åbenbart har mange købt hos den lokale optiker, men jeg har spurgt de store kæder og alle fortæller mig, at de ikke leverer skydebriller med styrke i glassene. Så det passer ikke helt sammen.

De fleste kan levere sikkerhedsbriller – også med styrke og nogle med farvede glas.
En de store kæder er meget overrasket over, at det kan lade sig gøre at købe skydebriller hos enkelte af deres butikker, selvom kæden overhovedet ikke handler med dem, endsige producerer dem.

Det er vigtigt at “glas” i denne sammenhæng er polycarbonat – et stærkt “plast”produkt. Det er ikke glas.

Sikkerhedsbrille eller skydebrille?
Min bedste fortolkning er, at mange har været hos den lokale optiker og så har de rent faktisk købt sikkerhedsbriller med styrke i glassene. Det må iøvrigt ikke være glas, men skal være polycarbonat. Det er ikke det samme som skydebriller. De er sikre, men mangler ofte den specielle facon og mulighed for flere farver. Nogle sikkerhedsbriller fås dog med forskellige farver.

En sikkerhedsbrille er ALTID en godkendt brille, der som minimum lever op til europæisk standard EN.166 eller amerikansk standard Ansi Z-87.1, mens en skydebrille godt kan have sikkerhedsgodkendelser, men ikke skal leve op til sikkerhedsgodkendelser. En skydebrille er ofte kendetegnet ved et bredt udvalgt af farvede ”glas”. Farvede glas, der er tilpasset de omgivelser hvor man skal jage/skyde og i en opbygning, samt farvevalg som kendetegner skydebrillerne.

Jeg har talt med folk indenfor branchen og optikere, som alle erkender, at der nemt kan opstå tvivl. Som en af dem siger: “Der stilles krav til godkendelse af sikkerhedsbrillerne, men skydebrillerne behøver ikke have de samme godkendelser, f.eks. efter EU-normer.”

Det er kompliceret og bliver ikke mindre kompliceret af, at generelt er eksperterne enige om at EN 166 godkendelsen også er tilstrækkelig i 99 procent af tilfælde, hvor brillerne rammes direkte.

Når der skal være styrke

Der findes mange briller med EN166 godkendelse i Danmark også med styrke og de kan bruges som skydebriller. Flere reklamerer med, at de har begge godkendelser, men i min research er det kun Wiley X og Pilla, som lægger dokumentation frem om deres EN166 og ANSI godkendelser. Det er altså ikke alle, som enten ikke har disse godkendelser eller ikke har ønsket at udlevere deres testresultater/materiale.

Sikkerhedsbriller er bedre end almindelige solbriller eller dine almindelige briller på jagt eller skydebanen. Det er afgørende, at “glasset” er polycarbonat. Ellers risikerer du, at de splintres og ødelægger dine øjne, hvis uheldet er ude.

Det er også vigtigt, at eventuelle indsatser/clipons er af polycarbonat, da de selv inde bag yderglasset kan splintres ved uheld, hvior der f.eks. kommer stort tryk på ydersiden. Det kan betyde, at mange af de indsatser eller clip ons som er lavet i (almindelig) glas hos danske optikere kan være farlige når de bruges til skydning. De er ihvertfald ikke 100 procent sikre. Så tjek om dine eventuelle indsatser er glas eller polycarbonat.

Mine henvendelser og spørgsmål til optikere og optikerkæder viser også, at når optikere taler om skydebriller taler de udelukkende om briller med indsats. Flere af mine henvendelser om skydebriller med styrke i “glasset” blev besvaret med henvisning til firmaernes modeller beregnet til indsats. For de fleste optikere og brilleproducenter er skydebriller med styrke tilsyneladende bare briller med indsats.

Hvorfor styrke i “glasset”?

Mine WileyX skydebriller – bag de gule “glas” anes indsatsen med styrke. Det er polycarbonat materiale begge steder

Jeg har i en del år skudt med Wiley X skydebriller med indsats i carbonat til mit lange syn. Det er en billig løsning og det er også en god løsning. Men mange os får rigtig svært ved at se/læse tæt på. Og det er indsatsen ikke designet til.

Svagheden i denne konstruktion er : 1) du kan kun få styrke til dit lange syn – altså derude, hvor du skyder. 2) du kan ikke få læsestyrke i indsatsen. Det er for langsynede som mig et problem, når jeg skal trykke ind på skydekortet eller læse på patronkassen eller blot læse noget på papir eller telefon.

Derfor vil jeg gerne vil undgå indsatsen. Jeg tror alle brillebærere er enige med mig i, at vi allerhelst helt vil undvære vores briller, men når vi nu ser dårligt uden dem på næsen vil vi også gerne undgå mere bøvl end nødvendigt, når vi skyder eller er på jagt. En langsynet som mig kan ikke læse tæt på. Det kan jeg med mine almindelige briller, fordi de har flere styrker i samme glas.

Der er selvfølgelig den mulighed, at jeg vælger kontaktlinser og dermed får et kæmpeudvalg af skydebriller. Ja, hvis man kan vænne sig til disse linser er det jo fint, men det er ikke alle, som er linseegnede.

Skydebriller med styrke kan findes

Skal der styrke i skydebrillerne skal det være de modeller, som har to separate glas ligesom almindelige briller. Ikke de store buede “glas”. De buede kan ikke slibes med styrke eller få læsefelt slebet ind. Det er også nødvendigt at få foretaget en synsprøve og udlevere alle tallene til producenten, da mange andre ting end lige plus eller minus er vigtige.

I jagten på et par godkendte skydebriller med styrke – og altså ikke indsats – er jeg stødt på Pillas model 580, som kan fås med styrke. De forhandles af The Gun Room, men skal af gode grunde bestilles, hvis styrken skal passe. The Gun Room oplyser: “De koster fra ca 5.400 kroner med fragt med et sæt glas. Så kan man købe flere sæt osv. Men det er ikke noget vi arbejder så meget i, og kun sjældent sælger”.

Wiley X har flere modeller, som kan leveres med styrke eller flerstyrke i glasset. Det er bl.a. model XL-1, som med et sæt glas med styrke koster 3.879 kroner og med flerstyrke 5.379 kroner. (Begge med den bedste coating). Bestilles hos Wiley X

Wiley X model XL-1 er en brille med to separate glas, som derfor kan får med styrke og også flerstyrke glas.


Eftersom de optikerforretninger, som Facebook-folkene tilsyneladende har købt skydebriller i, ikke sælger skydebriller (ihvertfald ikke officielt eller med kædeorganisationens godkendelse) kan vi gå ud fra, at det er sikkerhedsbriller de fleste sælger.
Nogle skydebriller har det med at ligne motorbriller eller skibriller. Det er klart, at jo større glas des mindre risiko for at få noget i øjet. Det er for så vidt en god ide og gør jo valget meget nemmere for dem, som ikke skal have styrke og udvalget meget større. (Og husk, at i mange af disse er en indsats eller clipon en billig løsning).

Det har betydning, at brillerne sidder så højt som muligt. For at give bedre beskyttelse og fordi vi ofte har hovedet nede ved skæftet, når vi skyder kan en almindelig brilles stel komme i vejen for udsynet.

Den engelske model

I England har jeg fundet JHS Eyewear, hvor ejeren Simon Goldsmith fortæller, at de har overtaget det tidligere Zeiss-skydebriller – altså de “glas” som bl.a. Pilla har brugt.
De sidder rigtig godt og højt på næsen med en gammeldags bøjle bag om ørerne. Her er det først og fremmest sikkerheden og følelsen af at brillerne bliver på hovedet selv i en novemberstorm, der tæller. Og så ligner de vel egentlig bare et par store pilotbriller, der sidder lidt højt på næsen.
Det er også de mest overkommelige priser jeg er stødt på i denne kategori. Et enkelt sæt koster 159,90 engelske pund. Du kan så få et ekstra sæt med en anden farve og spare 40 pund på brille 2.

Min pris leveret hjemme hos mig endte på lige omkring 2.000 kroner inklusiv Postnord gebyr på 160 kroner og importmoms på godt 371 kroner. Hurtig levering selv i Brexit-tider.

Det handler om sikkerhed – ikke udseende


Jeg er også af den opfattelse, at uanset om det er en såkaldt “fin” jagt, så vil jeg ikke gå på kompromis med min sikkerhed. Jeg er ret ligeglad med, om de andre synes jeg ligner RockerLeif eller en skibums med mine gule eller orange briller, for jeg er på den sikre side. Man kan jo også sige, at en redningsvest heller ikke altid matcher det dyreste sejlertøj, men ingen ansvarlige sejlsportsfolk tager på vandet uden redningsvest!
Og helt ærligt. Der er jo heller ikke nogen i dag, som tænker på, at for bare få år siden syntes mange, at det så lidt dumt ud med store ørebøffer på hver side af hovedet på banen eller på jagt. Det er bare sådan det er og vil man bevare hørelsen eller synet er der ingen vej udenom! Endelig skal alle bruge skydebriller på flugtskydningsbanerne i Danmark og høreværn.

Man kan ane bøjlen, som sidder bag øret og iøvrigt et ret stort synsfelt, som er klart og uden forvrængninger i hele glassets område. Den engelske Model ZS-sport.

Det vigtige med alt sikkerhedsudstyr er, at det – udover at holde os i live og hindre, at vi får skader på øjne og ører – er noget man ikke behøver tænke på, når man har bruger det. Brillerne skal blive siddende, høreværnet skal ikke rode rundt på hovedet o.s.v.

For mig har det også betydning, at jeg kan gå med brillerne hele dagen uden at skifte over til mine almindelige briller. Det samme gælder høreværn, hvor jeg foretrækker de formstøbte, som kan blive i øret.

Nu ser jeg sådan ud når jeg er på skydebanen eller på jagt. Egentlig synes jeg at ZS Zeiss-brillerne er ret smarte, selvom det jo ikke er det det handler om.

Ovenstående handler om briller med styrke. For nogle år siden testede jeg skydebriller sammen med repræsentanter for Jægerforbundet – det var Wiley X, som blev udsat for lidt af hvert. Læs testen her

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Klapjagt forude!

Her er det en klapjagt i Skotland. Omgivelserne er storslåede og traditionerne omkring denne jagtform er meget stærke i Skotland og England

For mange jægere er klapjagt i den klassiske forstand ikke en hverdagsbegivenhed. For andre er det den jagtform de nu en gang driver. Der er også blandt jægere modstand mod klapjagt og på det seneste er jagten på udsatte fasaner og ænder også kommet i centrum af debatten om fremtidiens jagt i Danmark.

Det er først hen i november, der for alvor kommer gang i klapjagterne. I denne måneds udgave af JÆGER har jeg valgt nogle geværer, som kan bruges på klapjagt. Men som jeg også skriver – stort set alle geværer kan bruges. Det vigtigtigste her – som i al slags jagt, er at du kender dit gevær.

Du kan læse mine anbefalinger her.

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

Få din egen moderne lerduekaster

Mange har sikkert prøvet at skyde lidt til lerduerne hjemme på marken, ude på jagtarealet eller hos venner. Det er lovligt at skyde på hjemmebane, hvis man følger reglerne.

Hidtil er duerne blevet kastet med simple håndkastere eller mindre mekaniske eller elektriske kastemaskiner. Men et nyt dansk produkt er på vej: Scandinavian Trap n Skeet. Det ventes på markedet i begyndelsen af næste år og er på alle måder en nyskabelse.

Der er to maskiner i kataloget: en håndholdt kaster og en maskine som kan lades med op til 400 duer, som kastes i mange forskellige vinkler og med indstillelig hastighed, så også begynderne kan nå at fange duen…

Duerne er ikke almindelige lerduer, men en slags roterende skiver, som nærmest blæser sig selv op i luften. De kan være en del hurtigere end de traditionelle duer i små maskiner og kommer samtidig ud på højkant og ikke vandret, som vi kender det.

Inden man i bogstaveligste forstand kaster sig ud i at skyde på hjemmebane kan man tjekke reglerne her hos Jægerforbundet. Det er en artikel af ældre dato, men Miljøstyrelsens hjemmeside har ikke nyere udgaver om emnet.

Sådan ser de nedbrydelige “lerduer” ud til de nye maskiner.

Duerne er produceret i nedbrydelige materialer. Der arbejdes på at udvikle duerne så de nedbrydes hurtigere end der er tilfældet med prototyperne. Det er jo det krav vi efterhånden alle stiller når vi skal skyde duer. Duerne kommer til at koste 1.65 kroner pr. stk

Maskinerne blev præsenteret på Brahetrolleborg Game Fair, hvor mange prøvede dem af. Bag de nye kastemaskiner står Jens Larsen, Friis Arne Petersen og Andreas Peter Wilhelmsen.

Den stationære, men alligevel let flytbare maskine kommer til at koste omkring 24.000 kroner.


Håndkasteren vil komme på markedet til ca. 5.000 kroner.
Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Kender du dem her – eller måske genkender du dig selv

Lige om lidt er det sådan her derude og vi skal til “eksamen” og vise, at vi kan skyde ordentlig og ramme ordentligt.

Lige om lidt skal vi på jagt og det skal vise sig, om vi har nået formen. Kan vi ramme? Er vi sådan en de andre kigger lidt efter 1) fordi alt hvad vi peger på falder ned eller 2) vi skyder meget, men der sker ikke noget med de fugle vi peger på…

Jeg har tidligere skrevet om hvad der er kendtegnende for os som jægere. Nu har jeg hentet inspiration hos engelske GunsOnPegs, som præsenterer syv forskellige jægertyper (som ikke er de bedste til at ramme). Artiklen er skrevet af George Browne og jeg har lavet en version, der passer til Danmark og danske jægere.

Her er de syv typer og jeg står inde for dem…

1) Morten Messerschmidt typen

Jeg forstå det ikke, for det passer ikke. Jeg ramte jo dem allesammen, men der var ikke nogen der lagde mærke til det.Der var jo døde dyr overalt, måske skød de andre dem… Jeg kunne heller ikke helt selv se, hvad der skete så jeg skal nok have briller. Solen stod også meget lavt. Dårlige synsforhold kan undskylde mange situationer.

Enhver kan da se, at her er det helt umuligt. Højt oppe og solen i øjnene….!

2) Lystfisker typen

Det var jo slet ikke vejr til at gå på jagt og jeg kunne faktisk næsten ikke se fuglene. OK, de fleste fløj bare videre, men jeg havde jo også regn i hovedet og det løb indenfor på min nye jagtjakke.

3) Håndværker typen

En dårlig håndværker eller sportsudøver giver altid værktøjet eller udstyret skylden. Selvfølgelig kan jeg ikke yde mit bedste, når geværet er noget møg og iøvrigt slet ikke passer til mig. Jeg skal også ud og købe et nyt gevær i næste uge…

4) Håndværker typen 2

Hvis ikke det er geværet så er det altså patronerne. Dem smider jeg bare i skraldespanden. Jeg har aldrig prøvet dem før. Der er nok slet ikke hagl i…

Patronerne duer ikke. Det er jo nogle nye og billige på markedet. Dem skal ikke ruge mere. Vil du have dem

5) Mine fede støvler typen

Mine støvler er alt for små. Og det regnede, så bliver det jo helt galt. Jeg fik også kolde fødder og enhver ved jo, at man ikke kan ramme noget som helst med kolde fødder!

6) De andre kigger på mig typen

Ikke bare på jagt kigger de allesammen – også på skyebanen. Det er virjelig stressende…

Jeg har det altså dårligt med at få en post, hvor alle de andre kan se mig. Det er da aldrig rart, at alle kammeraterne står og kigger, og hvis det så også er dagens første bytte der kommer for og jeg den første til at skyde… Hvem f…. kan så ramme?

7) Det er hundens skyld typen

Altså, når hunden hele tiden står og småhyler ved af mig på posten er det ikke nemt, vel. Den vil jo gerne med men jeg er nødt til at have den i snor hele dagen så jeg kan ikke bevæge mig ordentligt. Hvem kan ramme med sådan en køter på slæb?

Værs’god: find dig selv. Nej vel. De er alle nogle vi kender.Eller endnu bedre prøv at gennemskue de dårlige undskyldninger og se på, hvordan det kan blive bedre. Det er ret oplagt i de her tilfælde!

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar