Har du styr på mesterøjet og afstanden inden sæsonen….?

Hurtige fugle på vej opad og opad. Og så lige i solen. Det er en svær kombination og kræver god afstandsbedømmelse og skydeteknik

 

 

Så er det nu det sker. Der vil være mange på plads rundt omkring til de fugle vi må skyde her fra den 1. september og det er jo den dato rigtig mange har set frem til. Men er du helt klar? Ja, selvfølgelig, grejet har været pakket i lang tid – men er du også helt klar på afstanden til de ænder eller andre fugle du skyder på? Og er du helt klar på at du skyder på den rigtige måde?

Statistikken med anskydninger viser heldigvis, at jægerne er blevet bedre til at ramme og efter min opfattelse er det også et sammenfald med, at vi er blevet bedre til at beregne afstanden. Vi kender alle de anbefalede afstande, som siger maksimum 30 meter til fuglevildt og 25 meter til gæs.

Ænder på opfløj eller træk har det med at gå til vejrs. Kig lidt på omgivelserne og brug evt. nogle træer i nærheden til at vurdere afstand/højde.

 

 

Mange jægere har svært ved afstandsbedømmelsen, hvilket ikke nødvendigvis betyder at der bliver skudt på for lange hold. Ofte er skudafstanden ret tæt på og det har også en minuseffekt, nemlig at kødet er uspiseligt.

Så ud med metermålet eller de lange ben og skridt ud til 25-30 meter og få et overblik – gerne forskellige steder – over, hvordan en lille ting ser ud på 30 meter. I højden er det en god ide at kigge på flagstangen. De fleste i parcelhushaver er 8-10 meter. Hold en knyttet hånd ud foran dig måske 10 meter væk fra stangen og se hvor mange meter op den når op. Så kan du “stable” hånden, indtil du når f.eks. 30 meter.

En helt anden ting er, om du helt har tjek på dit mesterøje, som jo er afgørende for om du rammer. Hvis turen er gået til flugtskydningsbanen rimelig mange gange eller du har været fordi en af de instruktører der er over hele landet er det nok helt klart for dig selv og du har en sikker fornemmelse for, hvor godt/skidt du skyder.

Der er alligevel nogle gode råd, som selv os garvede folk kan have gavn at læse – måske igen. Dem finder du i denne artikel fra JAGT Vildt & Våben, hvor skydeinstruktør Rasmus Bjergegaard fra skydeinstruktion.dk giver dig gode råd

 

Den simple test og det du vil se, når du peger med det rigtige og det forkerte mesterøj

Den helt enkelt metode til at teste dit mesterøje er at pege på en ting f.eks. 5-6 meter ude med begge øjne åbne. Luk så henholdsvis højre og venstre øje. Den finger som “rammer” målet koblet med det øje du bruger er dit mesterøje.

At vi skal skyde i en vinkel på min. 45 grader med hagl er forhåbentlig indarbejdet. Men hvad så, når vi skal højere op til de ænder som kommer hen over hovedet. Det kan trænes på spidsduerne på banen, hvis man lige lader dem komme lidt tættere på.

Og nej. Det er ikke i orden at skyde på 50 meter, uanset om man er sikker på at ramme. Risikoen for anskydninger er alt for stor og der er lige så stor chance for at haglene ryger ved siden af. Det er iøvrigt meget sjældent, at det der påstås som 50 meter er rigtigt. For det meste er det meget mindre. Tjek selv med testen, som er nævnt ovenover.

Så knæk og bræk derude….

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Hanegevær: nyt eller gammelt?

Her er tre hanegeværer, som alle har det til fælles, at de bliver brugt rigtig meget af deres ejere på mange forskellige former for jagt.

Når de fleste tænker på hanegeværer er det ofte gamle geværer fra bedstefars tid, som dukker op. Og det er da også rigtigt, at det netop er gamle eller vintage-udgaver som samler interessen. Men det er interessant, at der faktisk i dag er flere producenter, som producerer nye hanegeværer.

Berettas model Diana er et eksempel på et moderne hanegevær. Du skal nok bede om at få den hjem, hvis du skal købe en i Danmark. Prisen er ukendt.

Ikke, at de står på hylderne i de danske butikker, men både Beretta, FAIR og andre mindre kendte – men dyre – italienske producenter har en mindre produktion af hanegeværer.

På IWA messen i foråret så jeg, at flere af de tyrkiske producenter viste nye hanegeværer. Om de lige er noget for en dansk liebhaver er jeg i tvivl om, men de er der, hvis du vil have dem.

En meget moderne udgave af hanegeværet fra tyrkiske KOTS. Beviset på, at er producenten mnodig nok kan der også ændres på designet.

HUGLU er kendt i Danmark. De laver en mere traditionel udgave, som lægger sig meget op ad de engelske hanegeværer

 

 

 

Så det er muligt at vælge nyt, selvom det ser gammelt ud. Jeg har tidligere testet en forholdsvis ny udgave fra den relativt ukendte italienske bøssemager G. Varini. Virkelig høj kvalitet, som har den fordel, at den skyder med de fleste af de mere potente nye stålhagl patroner, som de gamle ikke er bygget til.  Du kan læse testen af Varinien fra JAGT Vildt & Våben

G. Varini er ikke så kendt, men han lavede op til for nogle år siden fremragende geværer. Bl.a. denne moderne haebøsse.

Jeg har også testet en rigtig gammel englænder fra John Blanch & Sons. Det var en dejlig oplevelse og ja, jeg kunne ikke stå for dette fine gamle gevær, så nu står det i mit våbenskab, når jeg ikke skyder med den på skydebanen eller på jagt. Den blev lige så stille min favorit

Du kan få svar på om det er rigtigt, at hanegeværer smitter

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | 2 kommentarer

Sommerlæsning om kalibre og geværer

De fem almindelige patron-kalibre vi må bruge til jagt i Danmark. Fra venstre 12 – 16 – 20 – 28 og så den lille tynde kaliber .410

Det kan godt være der er en del nyjægere som ikke lige kender til andre kalibre end 12. Men sagen er jo, at der er en række andre kalibre, som er tilladt til jagt med hagl her i Danmark. De mest kendte er:  12 – 16 – 20 – 28 – .410/36. Dertil kommer så kaliber 14, 24 og 32. De tre sidste er udelukkende historisk interessante, da der ikke kan købes patroner i de tre størrelser.

Men de andre kan man købe og de to mindste kalibre er tilladt til jagt på f.eks. duer og vadefugle som snepper og bekkasiner.

En af de sjove i kaliber 16 er Brownings A5 auto. Et ikonisk haglgevær, som samtidig er den leg at skyde med. Den er med i testen fra JÆGER

Mens kaliber 12 virkelig er det mest udbredte kaliber rykker kaliber 20 i disse år frem hos danske jægere. Og på seneste er der kommet en svag mode-tendens imod kaliber 16. Det startede egentlig i England, men er nu nået hertil. Og det er forståeligt, da 16 er tæt på at være et ideelt kaliber. Læs min artikel om kaliber 16  SweetSixteen_JÆGER

For de fleste vil det dog være et spørgsmål, om det skal være en kaliber 12 eller en kaliber 20 – ofte som gevær nummer to. Der er mange ting, der taler for, at det er to kalibre som er rare at have repræsenteret i våbenskabet. Du kan læse om kaliber 12 eller 20 i JAGT Vildt & Våben

Kaliber 28 er efter min mening et ret spændende kaliber og selv med de begrænsninger der er i brugen, er det hvad jeg vil kalde et sjovt kaliber at skyde med. Det er også udfordrende på grund af den reducerede haglmængde i patronerne. Til gengæld er patronerne en hel del dyrere end vores almindelige 12’ere. Jeg har testet en Browning B525 i kaliber 28.

For at jeg ligesom kunne komme hele vejen rundt i test af gevær og kaliber lavede jeg en test af en trio af tre over/undere fra Cæsar Guerini. Nu er sådan en trio ikke noget de fleste af os har brug for eller for den sags skyld råd til. Men der er mange historiske eksempler på, at især de engelske producenter har lavet sådan en trio til en – velhavende – jæger. Vil man have noget specielt er en trio slet ikke så tosset og så kan de alle tre bruges.

For lige at slutte tilbuddet med lidt sommerlæsning snupper jeg en af de artikler jeg tidligere har skrevet om valg af patroner og afstanden i praksis – og især effekten af disse patroner. Jeg har i tidens løb virkelig testet mange patroner og ladninger på skiverne og jeg har også skudt med mange forskellige på jagt.

Når jeg selv skal vælge og købe ind til den kommende sæsonen bliver det 28 grams hagl, som efter min erfaring – og det er jeg slet ikke ene om at mene – kan dræbe alt fuglevildt (og harer og råvildt) på jagt i Danmark.

Som en af mine gode jagtvenner siger: “Det er jo ligemeget, om der er 36 gram i en magnumpatron, hvis man ikke kan ramme….”

God sommer og husk, at der er åbent på skydebanerne rundt omkring. Det er sjovt selv i sommervarmen.

Artiklerne kommer frem i nye vinduer/faneblade.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | En kommentar

Der arbejdes på miljøvenlige patroner

De fire almindelige haglskåle: øverst til venstre en nedbrydelig paphaglskål, ved siden af den en almindelige unedbrydelig plastskål. Nederst til venstre en plastprop (ikke så almindelig) og filtporppen, som kun bruges i Bismuthpatroner.

 

Det er ikke alene i Danmark vi er opmærksomme på problemet med affald fra haglpatroner. I hele EU arbejdes der på at løse problemerne og noget af den seneste udvikling kommer fra engelske Envirowad.

Det er miljøvenlige propper i stedet for haglskåle og det er noget, som endnu mangler helt at blive overført til vore stålhagl. For englænderne er filtpropper helt normale på jagt med blyhagl. Der er mange af de store jagtudbydere derovre, som simpelthen forlanger at der skal bruges patroner med filtpropper og ikke plastskåle. Herhjemme er der også flere steder, hvor det er et krav at der bruges patroner med nedbrydelige haglskåle og ikke plast.

Eley Bismuth Vintage i kaliber 20 er et eksempel på, at der kan fås patroner med filtprop. Men det er med Bismuth-hagl.

Om propperne helt erstatter skålene er endnu ikke klart. For os med stål i patronerne er der stadig skepsis overfor at sende 30 gram stålhagl ud igennem løbet i direkte kontakt med stålet.

Effekten påvirkes ikke, selvom man bruger filtpropper i stedet for haglskåle. Jeg har målt hastigheden på patroner med både prop og skål. Der er ikke den store forskel. Det har været fremme, at geværer med de såkaldte back-bore løb skulle miste hastighed med filtpropper, men det var ikke tilfældet i min test. Du kan læse om min test fra 2014

Læs tidligere omtale omkring plastproblematikken her

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Tid til en ny sporter til banen?

Cæsar Guerinis Maxum sporter her i Trapudgaven er ved at være et synligt mærke på flugtskydningsbanerne rundt omkring

 

 

Mange af os er vel meget af tiden på udkig efter noget nyt til våbenskabet – eller rettere til brug på jagt eller skydebanen. Udvalget rundt omkring i butikkerne er stort og priserne varierer fra nogle få tusinde til mange, mange tusinde kroner.

Jeg har valgt tre testartikler fra JAGT Vildt & Våben, hvor jeg tester henholdsvis Beretta og Browning, som er de absolutte favoritter hos danske sportskytter. Der er også blevet plads til en Cæsar Guerini, som er begyndt at blive mere og mere synlig på banerne i de senere år.

Tjek min sammenligning af Beretta og Browning her

Berettas SO5 Sporting hører til blandt de meget dyre og håndlavede fra fabrikkens de luxe afdeling. Geværet er ikke umiddelbart at sammenligne med de serieproducerede våben fra Beretta

Du kan læse om en brugt Beretta i den dyre ende, som faktisk er billig i forhold til nyprisen.

Endelig har jeg testet Cæsar Guerinis Maxum-model i Trap-udgaven. Den er som altid hos Guerini i top, men i denne udgave nok mest for specialisterne.

Udgivet i Våbentest fra JAGT, Vildt & Våben | Skriv en kommentar

Nej, dine almindelige briller sikrer ikke dine øjne på jagt

“Jeg behøver ikke beskyttelsebriller, når jeg er på jagt eller skydebanen: jeg har har jo almindelige briller, som beskytter mine øjne…” Sådan er vi vel en del, som har sagt, men en simpel test kan nok få de fleste til at ændre det standpunkt.

Ellers kig på fotograf Flemming Højers slowmotion-optagelse af skud på “hovedet” med almindelige briller og med Wiley X beskyttelsesbriller. Skuddene er fra 10 meters afstand og her ville en brille næppe være redning, men det illustrerer hvor effektive brillerne er.

Jeg ville gerne vise et billede af melonen med den almindelige brille på efter skydningen. Men det kunne ikke laves: melonen og brillen blev totalt smadret. Her ses så melonen efter skud og med en WileyX brille monteret. Ikke rart, men alligevel bedre end bogstavelig talt ingenting.

Sammen med direktør Thomas Wæver fra skyde/beskyttelsesbrille producenten Wiley X og Lars Thune Andersen fra Danmarks Jægerforbund har jeg nu set, hvad der rent faktisk sker med et par almindelige briller og hvad et par skydebriller kan betyde.

Vi skød på 10 meters afstand og med den almindelige brille forsvandt stort set det hele og glasset i brillen var helt smadret. Ingen beskyttelse overhovedet. Vi fandt ganske få fragmenter af glas. Med beskyttelsesglasset på melonen/hovedet var der ikke gennemskydning af glasset og det overraskende er vel, at beskyttelsen også reducerer skaderne på melonen/hovedet bagved.

Antallet af øjenskader på jagt eller ved flugtskydning er ikke stort. Under en håndfuld af disse skader anmeldes årligt, men en enkelt skade er jo for meget, hvis skaden kunne være undgået. Og at testskyde på 10 meter er ikke for at vise at brillerne kan redde dit liv. For med et haglskud i hovedet på den afstand er en dødelig udgang mest sandsynlig. Men afstanden er valgt så vi kan se, at ihvertfald brillen holder, og klarer den en ladning hagl på 10 meter klarer den også et vildfarent hagl eller flere på længere afstand eller par nedfaldende hagl fra posten på den anden side såten.

Sådan ser en Wiley X brille ud efter haglskud. Vi skød 300 glas og de så næsten alle sådan ud.

Ingen af haglene gik igennem glasset.Et enkelt hagl satte sig fast.

Efterhånden er de fleste jægere klar til at bruge høreværn – også på jagt. Vi kender alle risikoen for at miste hørelsen ved næste skud uden beskyttelse. Til gengæld er der ikke så mange, som bruger brillerne udenfor skydebanen. Jeg tror de fleste af os har oplevet at være i nærheden af hagl på jagt. Ikke fordi vi bliver skudt på, men nedfaldende hagl er ikke ualmindeligt. Sikkerheden er stor blandt danske jægere og det vidner de forholdsvis få skudulykker om. Og det er ikke et signal om mistillid til sine medjægere, at man bruger brillerne. Vi ved alle, at uheld kan ske og kynisk sagt er det ikke så slemt, at få pillet et par hagl ud af bagdelen som at få hagl i øjnene med livsvarige mén som følge.

Da vi jo alle er på flugtskydningsbanen en gang imellem skal vi have skydebriller. De er jo obligatoriske på banerne sammen med høreværn.

 

 

Thomas Wæver er Outdoor direktør for Wiley X og vicepræsident for firmaet i Europa, Mellemøsten, Afrika og Rusland med hovedkvarter i Vemb.

Thomas Wæver fra Wiley X fortæller, at kigger man på billeder af f.eks. amerikanske jægere vil 99 procent af dem have beskyttelsesbriller på. “Det er helt naturligt for dem og det burde det også være herhjemme. Vi kører jo heldigvis mange tusinde kilometer uden at komme til skade i bilen, men vi tager allesammen alligevel sikkerhedsselen på. Er uheldet ude er vi sikret så meget som vi kan. Det samme princip gælder for briller på jagt”, siger Thomas Wæver.

For brillebærere findes en speciel indsats til styrkeglas, som betyder, at man kan se “normalt” med skydebrillerne på. Det er endnu ikke lykkes nogle af producenterne at producere de buede glas med styrke i – ihvertfald ikke til en pris, som vi almindelige kan betale. En ting man skal være opmærksom på er, om glasset i skydebrillen giver et “rent” synsfelt. Nogle af de billige modeller har en tendens til at forvrænge ude i de yderste synsfelter.

Wiley X-brillerne har været på markedet i over 30 år. Der er briller til brug i militæret og til fritidsbrug. Der er solbriller og specielle fiskebriller. Wiley X er certificeret efter de skrappeste krav i både USA og Europa.

Vores opstilling på banen ved Rønde var meget simpel. Det drejede sig først og fremmest om at ramme så mange briller som muligt.

Thomas Wæver skyder med jævne mellemrum på 300-500 sæt glas. “Det er vigtigt, at jeg løbende har kontrol med brillerne. Jeg vil være sikker på, at den garanti de officielle tests står for også holder. Men det er ikke en egentlig test. De”rigtige”  bliver udført af amerikanske og europæiske uvildige kontrolmyndigheder,” siger han.

Jeg skød på brillerne i samarbejde med våbenfaglig chef i Jægerforbundet Lars Thune Andersen.

 

Du kan se hele udvalget her. Wiley X forhandles af mange forhandlere i Danmark – både i butikkerne og på nettet.

JÆGER testede i 2016 udvalgte sikkerhedsbriller som kan købes i Danmark. Du kan læse testen her

Læs min artikel fra JAGT Vildt & Våben om høreværn. Bemærk den er fra 2011.

Lars Thune Andersen holder her resterne af mine almindelige briller: stellet er smadret, men endnu værre glasset er helt væk og har ikke ydet nogen som helst beskyttelse.

 

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | 2 kommentarer

Sådan produceres lerduer

En kort film om hvordan lerduer bliver produceret hos Laporte.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Da fem kendte “ladyguns” blev skudt igennem til JÆGER-test

En råkold dag i februar blev fem af de nyeste geværer specielt tilpasset kvinder og yngre (mindre) skytter skudt varme på Herning Jagt Center. Vi skulle teste, om der nu egentlig også er en forskel på en almindelig over/under og så de nye modeller.

Du kan læse testen i denne måneds udgave af JÆGER og her går vi bag kuilisserne ved den store test. Jeg har tidligere testet et par stykker af modellerne, men denne gang var formålet, at to erfarne kvindelige jægere/skytter skulle vurdere de fem specialgeværer. Charlotte Lynel fra Billund er en erfaren jæger og sportsskytte og er desuden uddannet instruktør og sammen med hende skød Katrine Langvad fra Viborg, som har gået på jagt og lige så meget på flugtskydningsbanen, siden hun kunne holde på en Browning.

Desuden var Claus Strandberg på banen sammen med undertegnede og vi skød også med geværerne. Charlotte og Katrines vurderinger står i JÆGER-testen. Claus er en høj mand og jeg er ikke så høj, så vores ide var egentlig, at prøve om vi i det hele taget kunne skyde med dem.

Vi brugte Trap-banen til de mange hundrede skud på testdagen. Det var rart med tag over hovedet i kulden…

De nye modeller sælges jo også på, at mænd –  yngre som ældre – som ikke er så høje med fordel kan skyde med dem. Til gengæld er de nok lige lovlig små og korte til højere mandfolk, hvilket også var Claus’ vurdering. For mit vedkommende var der et par af geværerne, som passede fint til mig. Det var Guerinis Syren og Blasers F16 Intuition. Claus havde det også bedst med Guerinien. Det skal siges, at det var den tungeste af dem alle og i sportingudgave.

Katrine Langvad og Charelotte Kynel skød godt igennem da vi lavede den første store sammenlignende test af de nye geværer

Der blev skudt mange hundrede skud på banen til testen og løbende blev de fem geværer vurderet og diskuteret.

I JÆGER kan du læse hvordan de to testskytter vurderer de enkelte geværer og hvilke der var favoritterne

Det er så vidt jeg ved første gang denne nye type geværer er blevet testet og sammenlignet. Internationalt har de været omtalt og testet, men her får du en samlet oversigt over nogle af de  nye. Det skal siges, at der er flere andre producenter end dem vi havde med, som laver geværer af denne type.

Fælles for dem alle er, at de er kortere i skæfterne og alle testgeværer havde det såkaldte Monte Carlo skæfte altså med forhøjet ryg. Nogle af dem var i light-udgaver, mens de ellers vejede nogenlunde det samme som standard over/undere. Et par af geværerne var i sporting-udgaver, hvilket for alle producenter er noget de tror kan vinde nye kunder rundt om på skydebanerne.

Katrine Langvad, Viborg

Charlotte Lynel, Billund

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så var der jo lige problemet med, hvad de skal hedde sådan nogle? Det er ikke helt rigtigt – og ihvertfald ikke politisk korrekt – at kalde dem for ladyguns (en betegnelse italienske producenter har brugt til små, kortløbede og lette geværer). Det er dog den betegnelse der bruges rundt omkring, så derfor holder vi indtil videre fast i, at de nye geværer fra producenternes side primært henvender sig til kvindelige skytter/jægere.Og det er heller ikke korrekt, at sige at de passer bedst til små, halvtykke ældre mænd eller for den sags skyld til helt unge begyndere. Når man ser unge begyndere i dag er det for både piger og drenge måske mere aktuelt, at de får ekstra skæftelængde.

De fem geværer Charlotte og Katrine testede på Herning Jagt Center

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning, Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

Hvor godt kender du teknikken i dit gevær?

Gør ikke dette hjemme! Bøssemager N.P. Nielsen har skilt en over/under ad til ære for fotografen. Men man skal være ret teknik-sikker for selv at gøre det

 

Rigtig mange jægere tager deres haglgevær ud af skabet og skyder med det sæson efter sæson. Uden egentlig at vide noget om, hvad det er for en mekanik, der er i sådan et gevær. For det fleste kan det være ligegyldigt, men alligevel ved vi, at de fleste ved noget om, hvordan deres bilmotor fungerer, hvordan varmeanlægget i huset er skruet sammen og hvordan plæneklipperen er konstrueret.

Jeg ved også, at derude er der rigtig mange våbennørder (i den bedste betydning og med respekt herfra – jeg er jo en af dem), som ved rigtig meget om haglgeværer. Jeg bliver gang på gang overrasket over den viden nogle har. Ofte på helt specifikke våben eller våbentyper. Der er der megen spændende viden at hente.

Der ER forskel på over/undere selvom de fleste modeller i dag er bygget over samme skabelon.

Læs artiklen fra JAGT Vildt & Våben vinteren 2016 fortæller jeg om teknikken inde i geværet. Forsiden af bladet den gang var tre lettere ekcentriske hanebøssejægere: Per Langvad, Thorkild Ellerbæk og Claus Sandberg – men det er en anden historie…

Måske ikke lige den mest nødvendige viden for de fleste, men hvis du har tænkt over, hvordan en lås på en hanebøsse ser ud indvendig så er den her

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Hvis du tænker på en side-by-side

En AYA model Sherwood er et godt bud på en kvalitets side-by-side, hvis man gerne vil have et ægte sidelås-gevær

 

Ind imellem fornemmer jeg, at der er ved at være en stigende interesse for at eje og skyde med side-by-side geværer. Det er jo sådan, at 90 procent af alle jægere i dag skyder med over/under, og det er ikke tit vi ser folk med side-by-side.

Jeg har talt med en del nyjægere, som ofte viser interesse for mit gevær (side-by-side) når vi mødes og de synes det er spændende og specielt. Nogle af dem har aldrig set sådan et gevær. Man kan også læse på forskellige jagtfora, at mange har et ønske om at få sådan et gevær.

Jeg er personligt til side-by-side og bruger mine gamle geværer til al slags jagt, men er dog ikke religiøs, så når jeg er på skydebanen er det ofte min over/under jeg tager med.

Det er jo ikke “finere” at skyde med en side-by-side. For den, der kun kender over/under er det måske lidt sværere. Der er forskel på at finde målet henover et enkelt løb og så lige vænne sig til, at der ligger to løb ved siden af hinanden. Min erfaring er også, at det er lettere at gå fra side-by-side til oiver/under end den modsatte vej.

Og os med side-by-side kan godt ciatet af en gammel engelsk skydeinstruktør fra begyndelsen af 1900-tallet da over/underne kom frem og vakte en hel del skepsis i de konservtaive kredse. “Det har jo ikke være Guds mening, at løbene skal ligge ovenpå hinanden, når vore øjne sidder ved siden af hinanden”

Der er virkelig mange gode side-by-side geværer rundt omkring i butikkerne, og der kan gøres gode handler. De fleste er gode solide tyske modeller, som morfar kendte dem, men der også mange spanske, specielt fra AYA.

AYA Sherwood har ægte sidelåse, hvor man kan skrue låsepladerne af for at gøre dem rene. Det er fin mekanik fra en af de bedste spanske producenter.

Du kan læse min test af en fin AYA Sherwood fra JAGT Vildt & Våben for nogle år siden.

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar