1.3 mio. kr. i statstilskud til Jægerforbundets blad

Miljøstyrelsen har igen fordelt pengene fra den såkaldte Formidlingspulje. Puljen er i år på 1.5 millioner kroner og tilskud gives til “Landsdækkende jagtforeninger med mindst 1000 betalende medlemmer kan få tilskud til at formidle viden om bæredygtig jagt og vildtforvaltning i Danmark via foreningsblade og digitale medier.”

Der var fire ansøgninger til årets pulje: Danmarks Jægerforbund, Foreningen af danske buejægere, Foreningen for stående jagthunde i Danmark og Nordisk Safari Klub. Den sidste kom ikke med i fordelingen i denne omgang.

Du kan læse de fire ansøgninger her.

Jægerforbundet fik – som det har været tilfældet hidtil – de fleste støttekroner, nemlig et samlet tilskud på 1.336.539 kroner. De stående jagthunde fik 105.736 kroner og endelig fik buejægerne 57.725 kroner.

Betingelserne for at komme i betragtning udover medlemstal over 1000 er beskrevet som: “Støtteberettigede foreninger skal desuden have et tydeligt fokus på jagt- og vildtforvaltning for eksempel ved at arrangere undervisning i jagt og vildtpleje eller ved af organisere træning i brug af jagthunde. Den støtteberettigede formidling kan for eksempel dreje sig om køb og brug af jagthunde, aktiv hundetræning, praktisk vildtpleje, våbenpleje eller om anskydninger og hvordan man undgår dem.”

Miljøstyrelsen understreger, at der ikke følger andre betingelser med pengene. Miljøstyrelsen vil og har på ingen måde et ønske om at have indflydelse på hvordan støtten bruges i praksis og hvordan de enkelte foreninger agerer, skriver eller formidler i artikler m.m. Pengene overføres til foreningerne og når året er gået indsendes en rapport.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Store og vigtige opgaver ligger forude for Vildtforvaltningsrådet – følg med her

Dette er en udsætningsvoliere til fasaner på Sjælland. Kommer der fugleinfluenza i området er det en åben port for smittebærere, som kan sprede smitten i løbet af kort tid. Det er en stor risiko for fremtidens udsætning af fuglevildt.

Når Vildtforvaltningsrådet mødes til det første møde i 2023 den 2. februar er det en meget tung og vigtig dagsorden, der ligger på bordet. Lige fra opsummering omkring forvaltning af kronvildt over ulvenes fremtid og afsluttende rapport om buejagten.

Du kan læse rapporten om buejagt her

To store og væsentlige sager, som har betydning for jagtens fremtid og jagtens omdømme i befolkningen skal på bordet i rådet i de kommende år. Den ene er en revision af udsætningsreglerne for fuglevildt i Danmark, som lige nu er under stærk kritik – også i offentligheden. Den anden er rådets debat om jægernes etik.

Den debat har ikke haft nogen stor plads. Jægerforbundet har haft sporadiske omtaler af de vigtige spørgsmål om etik og der har været enkeltstående debatter. I forbindelse med udgivelsen af min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” har jeg ved flere lejligheder talt om netop de etiske problemstillinger ved jagt.

Bogen er dybest set en bog om jagten i Danmark i dag og et forsvar for, at jagt skal have en fremtid i Danmark, men det forudsætter, at jægerne over en bred kam tager begreberne miljøhensyn og bæredygtighed alvorligt. Jægerne i Danmark er rimeligt accepterede af den øvrige befolkning, men skal vi fortsat være her skal vi respektere naturen og vildtet i harmoni med bæredygtighed og andre menneskers natursyn.

Jagten i skov og i det åbne landskab behøver ikke altid store udsætninger af fugle

Udsætningsproblematikken er bl.a. rejst (igen) af Dyrenes Beskyttelse for nylig, hvor der er en ny og mere kritisk holdning til de eksisterende regler. Det skyldes bl.a. en række sager i 2021 og 2022, hvor det har vist sig, at jægerne har indberettet forkert omkring udsætninger af ænder og fasaner. Der er angiveligt udsat mange flere fugle end der er indberettet. Umiddelbart ser det ud til at Rådet skal drøfte udsætning på baggrund af opgørelser til og med 2020. Overskridelserne i 2021 og 2022 ser ikke ud til at skulle på dagsordenen.

Udsætningerne er ikke kun under pres fra udenforstående, men i høj grad også fra potentielle smitsomme sygdomme. Fugleinfluenza kender vi i dag mest hos de professionelle fjerkræopdrættere, men hvis ikke de, som udsætter ænder og fasaner også efterlever de foranstaltninger myndighederne påbyder skal der ikke megen fanatsi til at forestille sig hvad der sker den dag en fasan- eller andeudsætning smittes.

Det er alvorligt, idet netop den indberetning, som alle, der har med levende dyr at gøre skal foretage, skal være korrekt. Ellers vil de relevante myndigheder gribe ind, hvilket en del landmænd med rod i indberetningerne kan tale med om.

Det foreliggende materiale til dagsordenen på nuværende tidspunkt er dateret i 2006. Læs det her

Det er som nævnt en meget omfattende dagorden, der er til debat den 2. februar. Du kan læse hele dagsordenen her

Du kan se Vildtforvaltningsrådet dagsordener igennem de seneste år her

Hvem der sidder i Rådet kan du finde her

Jan Eriksen er formand for Vildtforvaltningsrådet siden 2014

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

Side-by-sides er ikke kun gamle haglgeværer – nye modeller begynder at dukke op i butikkerne

Det er ikke flertallet af side-by-side venner som lige lægger 100.000 eller det dobbelte for et eller to haglgeværer. Men lige nu er de faktisk på hylderne i flere Jaguar-butikker. Her Kurt Andersen fra Skov i Bording med spritnye AYA’er i luksusklassen.

Det er et af de emner som dukker op med jævne mellemrum: skal det være over/under eller skal det være side-by-side. Mest nok i nogle teoretiske diskussioner for det er stadigvæk 98 procent af alle jægere i Danmark, som skyder med over/under.

Men fascinationen af den klassiske side-by-side lever i bedste velgående og alene Facebookgruppen s/s klubben får næsten dagligt nye medlemmer. Mange får efterhånden som årene går måske lyst til udfordringer primært på jagt. Og så ligger en side-by-side lige for.

At der er grøde i den ellers stillestående del af hylden i jagtforretningen med side-by-side geværer kan vi se i denne vinter/forår. Flere butikker begynder at få nye modeller hjem og der meldes også om salg af brugte. En lille stigning, ja.

Hvad er så forskellen. Det er der skrevet meget om i tidens løb. Jeg har selv skrevet om det f.eks. i denne artikel artikel fra 2012 i JVV.

Nostalgi og retro

Så er der de mange, som er opvokset med løbene ved siden af hinanden. De fleste af dem har nok skiftet til over/under, men nostalgien og fornemmelsen for retro spiller måske ind lidt inde i jæger karrieren.

Jeg vil ikke undlade at sige, at der også er en kategori ,som jeg vil kalde “medløberne” – altså dem som simpelthen synes at det ualmindligt sejt og ser virkelig voksent ud at skyde – eller gå undt med – med side-by-side. Det er OK for mig, men jeg har da set nogle, som jeg helt sikkert synes skulle vælge en over/under i stedet for.

Den tilgang kunne have udgangspunkt i hvordan man tror de gode klapjagtsjægere optræder. Det gør det nu ikke. Der ER mange side-by-sides til en klapjagt, men mange af disse traditionalister er også skiftet til “the dark side” som hedder, når side-by-siden udskiftes med en moderne over/under.

Endelig er der også den gruppe, som elsker vintage geværer og der er det jo for det meste side-by-sides som dominerer.

Hundefolk har det jo med at færdes de mere besværlige steder. Der er et kortløbet gevær en stor fordel, hvis de har gevær med i drevet. De hurtige skud inde i drevet kan hurtigt blive svære med langløbede geværer.

At der nu kommer nye geværer i butikkerne kan man se i de fleste velassorterede butikker. Der er lige nu helt nye side-by-sides fra både F.A.I.R. og Fabarm. Fine geværer og med den eftertragtede singletraftrækker. De ligger i prisklassen mellemn lige under 20.000 – 30.000 kroner.

Der er andre som flere af de tyskiske som også fås i denne version og så Berettas bud: Paralello. En fin og dyrere side-by-side, som har mange fans. Jeg har testet en ny Paralello sammen med en gammel engelsk Westley Richards fra 1892.

Tre Jaguarbutikker er gået hele vejen og har hjulpet på ordrebogen hos AYA i Spanien. Den helt klassiske side-by-side producent uden for England. Det er Østjysk Våbenhandel, Gamefair og Skov i Bording som lige nu har fine eksemplarer af AYAs no. 2. Både i parbøsseudgaver og som enkelt geværer.

Denne AYA no. 2 i Centenary-udgaven (100 års jubilæum) lgger fremme hos Skov i Bording til lige under 100.000 kroner.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Beretta SO5: Alle italienske over/underes moder

Test og historie 1

Der er en hård kamp blandt de mest efterspurgte sportsgeværer i den dyre prisklasse. Vi snakker i prisklassen over 100.000 kroner og ofte mere end det dobbelte eller endnu mere. Der findes en del af dem derude og det ikke kun de bedste skytter og de professionelle, som lægger så mange penge for et godt sportsgevær. Også mange meget engagerede sportskytter vil gerne bruge de bedste geværer.
Hvis vi kigger på hvad der er graveret på løbene af disse geværer vil vi ofte møde Perazzi, som i de senere år via The Gun Room i Padborg har solgt rigtig mange geværer af de forskellige udgaver. Det kan også være en Browning eller en Beretta. Uanset prisseddel er de de mest solgte geværer i Danmark. De er mest billige, men fås også til mange penge.
Krieghoff er ikke den mest udbredte, men også blandt favoritterne hos sportskytter med penge på kontoen. Blaser er der også med model F3. Den hører nok til blandt de “billige” i denne sammenligning.
Går vi under 100.000 kroner kan de bedste udgaver af Miruko også ses på banerne, ligesom Cæsar Guerinis dyreste sportsgeværer også begynder at gøre sig bemærkede.
Måske kan man være heldig at finde en James Purdey Sporter eller en Holland & Holland Sporter til priser i den helt høje ende. De er ikke ægte håndbyggede englændere, som vi har kendt dem, men bygget på spanske eller italienske grundmodeller.

Pietro og Tullios formiddagskaffe

Jeg har testet Beretta SO5 Sporter, som er den italienske gigants bud på en delvis håndbygget sporter. Den er fra Berettas egen lille afdeling, hvor de bygger de fineste og de dyreste af deres geværer. Denne model til en pris på knap 250.000 kroner.
Der er det specielle ved SO5-modellen, at den intet har at gøre med f.eks. en Silver Pigeon eller andre fra massseproduktionen. Den er samtidig meget tæt på den allerførste Beretta over/under kaldet sovraposta. Den model kan vi godt kalde alle italienske over/underes moder og dens historie starter i slutningen af 1920’erne.
Berettas chefbøssemager/konstruktør i tyverne og trediverne var Tullio Marengoni og jeg kan se situationen for mig i villaen i Gardone val Trompia ved siden af fabrikken: Marengoni sidder og drikker formiddagskaffe med den gamle Pietro Beretta. Pietro er ikke helt glad ved situatioenen, for han har lige hørt om John Moses Brownings over/under – kaldet B25. Hvem der var mest progressiv og mest på forkant den gang kan altid diskuteres. Men John Moses var nok den mest geniale af genierne og han var den hurtigste.
Han stillede løbene på haglgeværet oven på hinanden efter at have kigget lidt på engelske John Robertsons over/under for Boss & co i London. Det var en ægte over/under, men den slog aldrig an. Ihvertfald var der ikke mange af de engelske kunder, som kunne se noget som helst i den konstruktion. Det var efter deres mening nærmest helligbrøde at lave den slags narrestreger. Så det blev til meget få Boss over/undere i første runde.
Til gengæld havde John Moses om altid et godt blik for nyskabelser, som han kunne lægge til dem han i forvejen havde med bl.a. den legendariske halvautomat A5.
Desværre nåede John Moses ikke selv at se udtrykket i Pietro Berettas øjne og (tror jeg) misundelsen. Han døde lige før den første B25 var klar og det blev sønnen Val Browning, som i den belgiske våbenby Liege præsenterede verden for haglgeværet med “de forkerte løb”.
Det blev den største nyskabelse indenfor haglgeværer siden Anson og Deeley i slutningen af 1800 tallet opfandt bokslåsen hos Westley Richards & Co. i Birmingham.
Skal jeg være lidt grov er der nok ikke rigtigt sket noget lige så gennem-gribende indenfor produktionen af haglgevær siden slutningen af 20’erne.

Over/under nej: sovraposta

Men tilbage til kaffebordet hos Pietro og Tullio i Gardone. Tullio var ganske kæk og sagde til Pietro: “Sådan en kan jeg da også lave!” “Multo bene, multo bene, Tullio” sagde så gamle Beretta og afsted med dig til værkstedet.
Der stod han så og filede og loddede i et par år, men i 1932 blev Sovra- postaen præsenteret. Det var afgørende, at Berettas over/under var lavet til flugtskydning, men Brownings var til jagt.

Siderne på sidelåsen er virkelig italisnsk minimalisme, når det er flottest. Hullerne er til de nøgler som bruges når siderne afmonteres.

SO’eren er med ægte sidelåse. Altså med fjedrene og mekanikken skruet på indersiden af de plader, der sidder på siden af baskylen. Det er den dyreste løsning og af mange også betegnet som den bedste. Ophænget er faktisk uændret fra 1932 tmed to knaster indvendig i låsen. Sådan er det på alle Berettaer i dag (og langt de fleste andre italienske og tyrkiske over/undere). Denne model har Greener lukke opfundet af englænderen W.W. Greener. En tværbolt bagest, som går ind i bunden af løbssættet. Det findes næppe mere solidt og er også kendt fra tyske og østrigske våben, dog ikke altid lige elegant udført.
Mens Browning som nævnt håndbyggede i tusindvis af B25’ere i de kommende år primært til jægere havde Beretta i sine gener, at de kunne lave sportsvåben. Flugtskydning i forskellige discipliner var en sport i udvikling og Beretta var et kendt navn i de kredse. Så derfor var det helt naturligt at den første skulle være en sporter. Så kunne Tullio og Pietro også komme ud til konkurrencer og vise nyskabelsen frem.
Interessant nok er den filosofi stadig gældende hos italienerne. Ofte bliver nye udgaver af Berettaer først lavet som sportsgeværer, hvorefter der pilles lidt ved dem et par år efter og så er de jagtgeværer.

Balance, balance, balance

Jeg har skudt med et par udgaver af SO5’eren. Selvfølgeliug er det første man lægger mærke til balancen. Den perfekte balance er det som kendetegner et næsten 100 procent håndbygget gevær og i de bedste materialer. Ingen af dem jeg har prøvet er dog med specialmål til mig. Det bliver de fleste, når man bestiller en ny SO5. Enten på fabrikken i Italien eller hos forhandleren i Danmark.
De fleste er godt klar over, hvad det betyder for fornøjelsen af skyde med sådan et gevær. Jeg vil dog sige, at selv uden den personlige tilpasning falder en SO5 godt til skulderen. Det tror jeg skyldes, at Beretta med deres enorme produktion af helt almindelige haglgeværer har et meget tæt kendskab til hvordan et gevær skal skrues sammen og drejes for at de fleste kan bruge det lige fra hylden.
Det er bare ikke så ofte man så kan hente den lige fra hylden. Der er leveringstid og der bliver jo ikke lavet så mange af dem på årsbasis. Der står nok nogle få stykker her i Danmark, men der er også nogle brugte. De brugte jeg har set er uanset deres alder gode køb, især hvis man ikke lige har tålmodighed til at vente på en ny. Berettas danske importør har lige nu en enkelt SO5 på lager.

Finish og minimalisme

Beretta


Det er no ikke nødvendigt at sige, at finish og udseende hele vejen igennem er i top. Der kan altid findes flottere skæftetræ (hvis man vil betale ekstra), men gravering er der ikke så meget at komme efter. Det er nærmest en minimalistisk udsmykning med løv i kanten af sidelåsene og lige her og der med en fin og tynd nål. Ikke noget italiensk over-udsmykning, men snarere en helt bevidst underspillet gravering på de blankpolerede overflader. Hvis det skal være kan den leveres med helt blanke flader på baskylerne. Kedeligt? Måske, men det er altså ret blæret synes jeg.
Den ene testmodel jeg har skudt med havde faste chokes. Det synes jeg er en god ting, da jeg personligt jo alligevel skyder med de samme chokes i løbene. Men selvfølgelig kan du får den med både indvendige chokes og udvendige, hvis du ikke kan leve uden de mange valgmuligheder. Det samme gælder løbslængden. Bestil og betal så får du det antal centimeter du ønsker.
Er det så bedre at skyde med en SO5 til 250.000 end en Silver Pigeon til 25.000? Ja, det synes jeg. Der kommer hagl ud af løbene og der er rekyle alt efter patronvalg, men når vi har den forholdsvis høje vægt (ca. 3.7 kilo) kombineret med super balance så er fornemmelsen bare bedre. Om jeg ramte flere duer end ellers er ikke relevant, men det jeg så hen over løbene var rart og der er vel også en grund til at de fleste topskytter skyder med de dyreste geværer.
Selvfølgelig er der i dag flere at vælge imellem. Der er også en SO6 og på det seneste også en SO10.

Den næste test bliver fra en af de nyere, men meget populære italienske producenter: Cæsar Guerini i Norditalien. Det er den nyeste sporter Invictus IX

Udgivet i Artikler om våben og skydning, Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

Nye tider på positivskydning.dk

I den kommende tid vil der ske nye ting på denne side. Bloggen har kørt i den velkendte form siden 2014 og har hele tiden været mit personlige forum for artikler og nyheder, som den etablerede jagtpresse ikke har ønsket at bringe eller været interesseret i.

En test af et haglgevær hver måned

Fremover vil jeg mindst en gang om måneden teste et haglgevær – enten en jagtmodel, en sportsmodel eller en af de mange, som kan begge dele. Og jeg vil ikke lade prisen være afgørende. Nyhedsværdien, populariteten eller noget specielt vil være afgørende. Det er jo sådan, at mange af os (mænd) også med glæde læser om en test af en Range Rover eller en Ferrari til over en million kroner, vel vidende, at sådan en kommer ikke til at stå vores carport.

Selvfølgelig er de billige geværer også en del af udvalget. Læsere af mine test gennem årene vil vide, at jeg sætter pris på f.eks. mange af de tyrkiske modeller i den billige prisklasse. Den høje pris alene garanterer jo hverken højeste kvalitet eller bedste udførelse – det gælder både vaskemaskiner og haglgeværer.

Jeg vil bestræbe mig på at koncentrere testen om et enkelt gevær. Så kan jeg pille hvad som helst ned fra hylden og bruge tiden på at skyde og finde historien frem om netop dette mærke. Historien bag geværet ved jeg at mange sætter pris på og jeg vil prøve at grave ting frem, så hvert gevær får sin historie med i artiklen. Men selvfølgelig kan der være en god grund en gang imellem til at sammenligne flere haglgeværer.

Jeg har testet haglgeværer hver måned siden 2009 i jagtmagasiner og det vil jeg nu gøre her på siden. Jeg mener, at jeg har en god fornemmelse for hvad der er godt og hvad der er knap så godt. Med test af et godt stykke over 100 haglgeværer har jeg også en god fornemmelse af, hvad der skal til for et gevær er godt at eje og skyde med – uanset om prisen er 3995 kroner eller 399.500 kroner. Det er det udgangspunkt jeg har.

Nye emner på vej til spalterne

Jeg vil også med mellemrum kigge nærmere på andre vigtige elementer i vores verden. Det kan være besøg og nærmere kig på nogle lokale skydebaner eller det kan være at kigge lidt nærmere på drømmen for mange jægere og naturmennesker: at eje sin egen skov eller ejendom med jagt. Jeg håber at kunne pille nogle ud, som både kan være “billige” og spændende.

Nyheder indenfor haglgeværer, flugtskydning og jagt vil stadig blive prioriteret højt. Det kan være den spændende udvikling med de nye krav, der for tiden er til debat om støj fra skydebaner. Nu er høringsfasen slut og Miljøstyrelsen vil i løbet af 2023 komme med et udspil. Jeg har af Miljøstyrelsen fået udleveret alle ansøgninger, kommentarer og vurderinger. Min vurdering lige nu er optimistisk. Alene af den grund, at det er kommunerne, som skal administrere de eventuelt nye regler og det har kommunerne hverken lyst eller penge til. Det er en større sag, som jeg vil granske nærmere og senere skrive om.

Allerede i 2017 skrev jeg en artikel om støjdæmpning af skud med haglgevær. Du kan læse artiklen her

Støj fra skydebaner er allerede nu ved at bliver undersøgt – igen. Jeg følger sagen og tænker på min test af en lyddæmper til haglgeværer. Der skal vi forhåbentlig ikke hen.

Skriv til mig

Jeg håber også at kunne få en debat med læserne. Det vil også i fremtiden være sådan, at nye artikler på denne side vil blive præsenteret via facebook siden: positivskydning.dk

Kommentarer kan du komme med både på Facebook-siden eller i kommentarfeltet på denne side. I al den tid jeg har haft positivskydning.dk har kommentarer været holdt i en ordentlig og sober tone. Det forventer jeg holder. Dette er ikke et forum, hvor der ikke er fri leg for brokkehoveder eller usaglige beskyldninger. Kritik er velkommen, men jeg forbeholder mig ret til at slette.

Jeg vil også rigtig gerne have forslag fra jer til eventuelle emner jeg kan tage op på siden. Jeg kan kontaktes via besked på Facebook eller ved at skrive en mail til mig:

thorkild@ellerbaek.eu

Noget af det vi skal satse på i fremtiden er at der kommer nye unge skytter til flugtskydning. Det er en god sport for nyjægere og det er billigere end at gå på jagt.

Udgivet i Artikler om våben og skydning, Testskydning af haglgevær | Tagget , | Skriv en kommentar

Interview i Viborg Folkeblad

Jeg er blevet interviewet i Viborg Folkeblad. Det var min arbejdsplads i mange år i 70-80’erne. Lokalredaktør i Kjellerup og Karup. Mange gode år på den jyske hede…

Læs artiklen hhttps://acrobat.adobe.com/link/track?uri=urn:aaid:scds:US:440dc1e4-2e50-484b-85cf-4a872efe5e7f

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

På vej til Biblioteket

Jeg hare netop modtaget kopi af den såkaldte lektørudtalelse, som bibliotekerne indkøber bøger efter. Det er en anbefaling fra professionelle bibliotekarer og andre, som læser nye bøger og så giver de en anbefaling med på vejen.

Jeg kan da kun være tilfreds med den udtalelse min bog har fået. Du kan læse den her

Hvis ikke du har købt bogen kommer den nok på et bibliotek i nærheden af dig.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Bogen om jagt i Danmark og ikke mindst udviklingen og fremtiden vækker interesse

Siden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” kom på gaden den 16. november har der været stor interesse for den. Den har spillet en rolle på dagsordenen om etik og jagtens fremtid. Det er netop det bogen handler om – meget mere end historien i de seneste 100 år.

Der har været artikler i flere dagblade og interviews, hvor jeg har uddybet, hvorfor jeg har skrevet den og hvorfor jeg er kritisk overfor en del af jagtkulturen i Danmark i dag. Der har også været en kort debat på Facebook, hvor jeg blev kritiseret for forkerte oplysninger om en edderfuglejagt. Den debat var præget af, at ingen havde læst bogen.

Nu er der heldigvis mange, som har læst bogen og så er debatten også meget mere relevant og interessant. Jeg har været i Radio 4’s kulturprogram sammen med lektor i anvendt filosofi Jes Lynning Harfeld, hvor vi diskuterede jagten i dag og ikke mindst fremtiden for jagt i Danmark.

Kristeligt Dagblad har bragt et interview med uddybninger af bogens indhold. Og bogen har også været omtalt i Viborg Folkeblad.

Mandag den 6. december er jeg gæst hos biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen på DRs populære program “Vildt naturligt” på P1 (sendes kl. 10.00 0g kan hentes på DR-lyd fra mandag morgen.

Du kan finde programmet her

Det var en grundig og spændende samtale om jagt og hvorfor vi oplever den udvikling vi ser i dag, hvor mange synes at have glemt etikken og moralen. Jeg slår fast, at der findes mange ordentlige jægere i Danmark, men selv Jægerforbundet er nu ved at erkende, at der er problemer – både med at overholde regler for udsætning, at opføre sig etisk korrekt og på det seneste er der nu også stigende problemer ned sikkerheden på jagt. I den forløbne uge blev en jæger ramt af hagl fra en jagtkammerats haglgevær…

Vi er nødt til at tage disse diskussioner og jeg er glad for, at jeg får opbakning til den holdning fra fremtrædende folk rundt omkring. Jeg er også glad for, at de journalister og mange andre (der har læst bogen) som jeg har snakket med i den sidste tid er enige med mig. Selvfølgelig ikke på alle punkter, men alle synes det er på tide, at få en diskussion og at min bog er et sobert og grundigt oplæg til debatten.

Lederen af jagtafdelingen på Det Grønne Museum, museumsinspektør Rune Clausen siger: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Skal vi blive ved med at skubbe problemerne ind under gulvtæppet – eller skal vi tage debatten i åbenhed?

Inden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” blev frigivet i boghandelen kom der debat. I bogen skriver jeg om jægere, som skød 1100 edderfugle. Min version kommer fra kilder som jeg kun kunne have fuld tillid til. Men min udgave var ikke korrekt og så skal jeg love for at kritikerne var på banen.

Jeg skriver i bogen, at det var to jægere, som skød 1100 edderfugle på tre dage ud for Sydsjælland. Det der skete i januar 2020 eller 2021 var at ti jægere skød 1100 edderfugle på en uge ud for Langelands kyst. Det er bekræftet af Jægerforbundet.

Min udgave fik mange til at angribe mig og forsøge at sige, at hele min bog var dårlig researchet og på det nærmeste fyldt med løgn. Jeg blev anklaget for at skade jagten i Danmark og min faglighed som journalist blev også kritiseret.

Mange kritikere mente åbenbart, at det var i orden at jage edderfugle på træk omkring rastepladser hver dag i en uge og skyde 1100. Det er ikke forsvarligt og Strand og Havjagtudvalget har da også taget affære og sagt til jægerene, at det “nok lige var i overkanten..” Mange jeg har talt med synes, at en sådan påtale overfor de ti jægere er at skubbe jagtetik og god jægermoral helt ud over kanten på skydeprammen. Altså ikke nok. Men for Jægerforbundet var det en passende “straf”.

“Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark!

Rune Clausen, museumsinspektør Det Grønne Museums jagtafd. om min bog

Nu er det jo sådan, at det er meget nemmere at kritisere, når man ikke har læst hvad det handler om. Sådan også her. Derfor er jeg rigtig glad for at efterhånden som folk læserbogen kommer der mere nuancerede udtalelser. Bl.a. fra Rune Clausen som er museumsinspektør på Det Grønne Museum med ansvar for jagtens historie. Han skriver: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”

Der er andre, som har henvendt sig og bakket om bogen og især det, at jeg har skrevet den. Mange hilser en debat om jagten, som vi driver den, velkommen og mange mener også, at vi som jægere skal have orden i eget hus, hvis vi vil fortsætte med at gå på jagt.

Kritik uden kendskab

99 procent af det, der på sociale medier er sagt og skrevet om min bog bygger på udsagn fra folk, som ikke har læst den. Det er konklusioner, som jeg desværre ikke kan gøre ret meget ved. Når mennesker eller organisationer har en dagsorden med kritik af de faktiske forhold uden kendskab til de faktiske forhold kan det være svært at få virkeligheden sat i fokus. Det er en kendt sag på sociale medier.

Min bog er også af andre blevet kritiseret fordi jeg skulle have taget et helt forkert udgangspunkt. Det er ellers klart beskrevet i forordet, at jeg tager Jagtloven af 30 juni 1922 som udgangspunkt bl.a. fordi den for alvor åbnede for muligheden for at alle mennesker i Danmark kan leje jagt. Derfor kalder jeg den også den første demokratiske jagtlov. Det er mit valg og det er et valg jeg har ret til som forfatter.

Bogens jagthistorie starter i 1922

Jeg beskriver også i min bog, at det allerede i 1851 var muligt at leje jagt, men at det ikke var hvad vi kalder almindelige mennesker, som fik glæde af den ordning i 1851. 1922-loven åbner for alvor for udlejning og derfor har jeg sat den som afsæt for hele min bog og derfor er al min research over næsten et helt år koncentreret om perioden efter 1922 til 2022 – altså de seneste 100 år.

Jeg har brugt de bedste kilder, som fremgår af kildelisten i bogen og jeg har refereret dem 100 procent korrekt. At bogen langt hen ad vejen er med mine egne observationer og vurderinger af udviklingen fremgår klart af bogens hensigt.

Hvis man læser bogen vil det også stå klart, at det ikke først og fremmest er en historisk bog i traditionel forstand. Det er en bog med afsæt i historien i de sidste 100 år og det er en bog om udviklingen i jagten i Danmark.

Det er ikke det, at du skriver om det, der er problemet.

Problemet er, at det sker”

Sagt til mig af en kendt jagtbogsforfatter

Jeg har fået en del henvendelser fra jægere og andre, som tidligere har været udsat for at blive angrebet for at lufte tanker og referere ting, som går på tværs af den opfattelse mange jægere (og Jægerforbundet) ønsker at fremstille de danske jægere i. Det er ikke rart at høre og hvad de har været udsat for af personlige angreb. Jeg har skrevet på denne blog og på Facebook siden 2014 og aldrig oplevet personlige angreb. Nu ved jeg, hvad det vil sige at blive taget ud og udsat for angreb.

Dette kan virke som en sur forfatters forsøg på at stå op imod kritik. Ja, det er det også, men det er også den eneste måde jeg kan fortælle hvordan jeg, som denne forfatter, oplever at det virker som om der arbejdes på at miskreditere mig og mit professionelle arbejde. Jeg har arbejdet som professionel journalist i en menneskealder og aldrig oplevet noget lignende.

Som en sagde til mig forleden “Du må da for alvor have trådt nogen over tæerne.” Det har jeg helt sikkert, men hvis man læser hele bogen vil man også kunne forstå, at det ikke har været meningen at træde nogen over tæerne, men alene at skabe en debat om jagt i Danmark, som det har udviklet sig de seneste 100 år.

Jeg understreger gang på gang i bogen, at jeg har stor respekt for de fleste jægere i Danmark, men et langt jægerliv på godt og ondt har også givet mig viden om hvor de brodne kar findes og hvor omgangen med almindelig god opførsel, dannelse og selv lovgivningen ikke harmonerer med billedet af den brave danske jæger, som man fra officiel side gerne vil fremvise.

Afhængighed af offentlige tilskud

Det er vigtigt at opretholde det billede af jagten i Danmark. At Jægerforbundet ikke har taget jagtetikken og de mange overtrædelser af lovgivningen i tidens løb alvorligt er efterhånden oplagt. Henstillinger og påtaler som overfor edderfugle-jægerne er efter manges mening slet ikke nok. Og hver gang, der er behandling af offentlige tilskud undervejs sættes al PR og informationsvirksomhed ind på at holde fortællingen om den gode, dygtige jæger i live.

Jeg har, som mange sikkert ved skrevet test af haglvåben i JÆGER siden 2018 hver måned. Det er slut nu. Samtidig med udgivelsen af min bog har redaktionen meddelt, at de “af flere årsager” ikke ønsker at samarbejde med mig fremover. Begrundelsen fra JÆGER er bl.a. at bladet modtager mange klager over mine artikler fra læserne. Jeg er dog siden 2018 kun bekendt med to “klager” og har ellers kun mødt positiv interesse for mit arbejde ude på jagt og på skydebanerne. JÆGER vil nu som det eneste jagtblad i Europa fremover ikke have test af haglvåben i de månedlige udgivelser. At jeg har udgivet en enkelt artikel udenfor JÆGER betragtes som kontraktbrud – en kontrakt jeg aldrig har modtaget.

Jeg lever videre og har nu frie hænder til som journalist beskæftige mig med haglvåben både med nyheder og test her på denne side. Jeg vil opretholde en kritisk holdning til den måde jagten administreres på både ude i konsortierne, på landmandens mark og i jægernes egen organisation.

Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med det vigtigste budskab i min bog:

At genskabe respekten for vildtet og naturen.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Min nye bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” udkommer snart

Forsiden af bogen – mere dansk jagt kan det ikke være

Den 16. november udkommer min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år.” Det er en helt anden bog end “Haglgeværet”, som jeg udgav sidste forår. Denne gang er afsættet historisk: Danmark fik sin første demokratiske jagtlov den 30. juni 1922. To ting gjorde loven enestående: jagten blev “givet fri” så alle nu kunne leje jagt og der blev indført en årlig afgift på jagt: jagttegnet.

Jeg har i mange år fulgt udviklingen på jagt i Danmark og undervejs har jeg tænkt at denne udvikling burde have sin egen fortælling. Med 100-året for Jagtloven fra 1922 var der en anledning.

Det er ikke en historisk bog, men en journalistisk beskrivelse af udviklingen og det er samtidig en bog, som også forholder sig kritisk til mange elementer af jagten i Danmark.

Jagtetikken er under pres

Jeg har observeret et skred, hvor der ikke er samme respekt om jagtetikken i dag som for år tilbage. Da loven kom var mange bange for grådighed blandt de “almindelige mennesker” som nu kunne komme på jagt. Det var den største frygt, da jagten for alvor blev givet fri i 1922 og jeg mener her 100 år efter, at vi også oplever grådighed.

Det er ikke jægerne alene, men også udlejerne, som bærer en del af skylden. De opskruede priser for at leje jagt både hos private og Naturstyrelsen medfører helt naturligt, at jægerne “vil have noget for pengene” og det medfører grådighed.

Jagtleje i Danmark er helt uden forbruger-beskyttelse og derfor burde en form for frivillig varedeklaration med ærlige oplysninger om jagtens kvalitet, vildttæthed og bæredygtighed være tilgængelig for kommende lejere. “Vi ved jo, at der sker udlejning af både store arealer på godserne og mindre landbrugsarealer, som reelt ikke har en vildtbestand fordi arealerne ikke er egnede eller vedligeholdt til jagt eller der har været drevet rovdrift på vildtet af de forrige lejere. Jeg mener det kunne undgås ved fælles hjælp.

Vi har i de senere år set en udvikling, hvor grådigheden og måske mere uvidenhed har negativ betydning for alle jægere i Danmark. I bogen fremhæver jeg to eksempler.

Sneppejagt har ændret sig fra at være en spændende og mystisk jagtform. Snepper har aldrig fyldt på vildtparaderne. Det er den fineste fugl på dagens jagt. Og selv inkarnerede sneppejægere respekterede kongefuglen og holdt igen. I dag er Facebook stedet, hvor “jægere” med stolthed fortæller, at de har nedlagt tolv snepper på to timer en formiddag. Men fuglene var heller ikke hurtige. Nej, snepper flyver tusindvis af kilometer og de skal ikke “plukkes” første gang de kommer til Danmark. Mere i bogen !

Edderfuglene er det seneste eksempel på at grådigheden kan få direkte indflydelse på jagten. Beretningen om de to unge som på en tre dages tur i de sydjællandske farvande nedlagde 1100 edderfugle nåede til Vildtforvaltningsrådet og det har næppe haft positiv indflydelse, da rådet reducerede jagtmulighederne på edderfugle.

Blot et par eksempler på grådigheden og den manglende etik. Jeg fortæller naturligvis om den historiske udvikling både mht jagt, jagtformer, våben og vildtets vilkår. Vi kan finde brådne kar i jægerkredse, men en af mine konklusioner er at landbrugets effektivisering og stigende brug af sprøjtegifte i de sidste 100 har dræbt mange, mange flere fugle og dyr end jægernes hagl. Også en form for grådighed, som har skadet vildtet og naturen.

De fleste jægere er gode jægere

I de forløbne 100 år har jagt i Danmark været en positiv og en accepteret fritidsbeskæftigelse. Langt de fleste danske jægere nyder naturen mere end skuddet og udbyttet. Og de går på fin jagt i godt selskab og har gode hunde. Det er mit håb, at bogen og de kritiske dele af den vil kunne sætte gang i diskussionen om jagtetik. Ikke blot blandt jægerne, men i lige så høj hos de mange andre naturbrugere vi deler naturen med. Hos mange af dem er der i høj grad også et ansvar.

Det er den almindelige opfattelse, at vi er mange flere jægere i dag end for 100 år siden. Hvis vi kigger på antal jagttegnsløse pr. 1000 indbyggere er antallet dog faldet siden 1920’erne.

Jeg håber, at alle vil læse denne bog og forstå den som en fortælling om jagtens nyere historie, men også se den som et sagligt spark til alt for fasttømrede og enerådige holdninger, som jo godt ved trives i jægerkredse.

Du kan læse et uddrag af bogen her

Forlagets pressemedelelse:

Det er kun 100 år siden, storgodsejerne mistede eneretten til at gå på jagt – og jagten i Danmark blev for alle. Men hvordan er det så gået med jagten i Danmark siden da? I Jagt i Danmark – de seneste 100 år ser Thorkild Ellerbæk passioneret men også kritisk på 100 års jagtudvikling i Danmark.

I 1922 vedtog Folketinget en jagtlov, som på en række punkter ændrede det hidtidige mønster for jagt i Danmark, og som på en række punkter stadig er gældende for jagtudøvelsen i dag. Deter denne lov og udviklingen efter 1922, som danner udgangspunkt for denne bog.

Jagt i Danmark ser tilbage på den udvikling, der har været. Ikke blot på det, som vedrører selve jagtudøvelsen, men også på de sociale sammenhænge, jagten indgår i, og på jægernes intentioner og ønsker til jagt samt på jagtudlejernes rolle hele vejen igennem.

De fleste jægere sætter naturoplevelsen først, men jagt er også blevet en handelsvare med en betydelig økonomi, hvor jagtlejen og mængden af nedlagt vildt er blevet centralt. Så der er behov for at genfinde respekten for vildtet og nye tiders krav om bæredygtig jagt.

Undervejs får læseren også gode historier om vildt, våben, jagtformer og jægere – dengang og i dag.

Udkommer den 16. november hos boghandlere og på nettet. Vejledende pris er 269.95 kroner. Bogen er på 224 sider.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar