Bly, stål eller Bismuth – englænderne vil ikke gå til stålet

Dagens tophistorie på Fieldsports Channel handler om englændernes uundgåelige afsked med blyhagl. Hør bl.a. hvad jeg har at sige til dem.

For nogen tid siden lagde de britiske organisationer og patronproducenter et forslag ud om at bly skal væk fra de engelske jagtmarker om senest fem år. Det har fået jægere, arrangører og for den sags skyld også organisationer op i det røde felt. Englænderne vil ikke gå til stålet.

Jeg har i tidens løb haft kontakt med mange engelske kolleger og jægere og har forsøgt at diskutere deres enegang med blyhagl. Jeg har forsøgt at gøre dem klart, at det ikke kan fortsætte.

Jeg har flere gange foreslået flere engelske jagtmagasiner at skrive om vores erfaringer med stålhagl her siden 1996. Men det har virkelig været et no-go område. Nej, nej – det er ikke noget vi skal skrive om eller snakke om. Og samtidig har det afsløret en forbavsende uvidenhed og afvisende holdning overfor det uundgåelige.

Nu er proppen taget af flasken og hvis man følger den engelske debat er det utroligt, at den ligner vores egen tilbage i slut halvfemserne. Skrøner, påstande og direkte misinformationer fyger i luften. Og alle er enige om, at det er slut med jagt i England, Skotland og Wales om fem år.

Jeg har flere gange foreslået dem at komme herover og se, at vi faktisk klarer det ret godt og at det ikke har været verdens undergang. Men nej, på typisk britisk vis er det ikke blevet til noget: “Vi skal nok finde ud af det selv…”

I den video fra Fieldsports Channel, som er her kan du se flere kompetente folk udtale sig til journalisten Charlie Jacoby Bemærk hvad Richard Atkins siger. Han er virkelig en kapacitet på ammunition og hagl. Jeg kender ikke nogen, der som han tester patroner. Og så har der i det selskab sneget sig en dansker ind, som forsøger at sige, at de ikke behøver skrotte alle deres gamle Purdeys og Halland & Hollands.

Med omtanke og fornuft skal de nok holde til det. Vi ved det af erfaring, men indtil videre vil englænderne ikke vide det.

Inden længe gentager og udddyber jeg i det engelske blad Clay Shooter Magazine, hvor der er lidt mere plads til at sige til vore britiske venner: “Come on – det skal nok gå…”

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Italienske producenter lukket ned – og IWA står overfor problemer

Meddelelsen på F.A.I.R.s hjemmeside om lukningen af fabrikken
indtil videre

Det kan ikke komme som en overraskelse, at de fleste af de italienske producenter har lukket for produktionen indtil videre på grund af Corona-virus. Det er dog indtil videre kun den store F.A.I.R. fabrik som har meldt offentligt ud. Men så vidt vides er de øvrige også lukket.

Gardone Val Trompia som er hjemstedet for langt de fleste producenter er lige midt i centret for virus-udbruddet og senest er det oplyst at 16 millioner mennesker er i karantæne i Norditalien.

Om det får betydning for de italienske leverancer til Danmark er ikke oplyst endnu, men det er klart, at der kan være mange geværer lukket inde på fabrikkerne i Norditalien. Jeg opdaterer i næste uge.

Den store fagmesse IWA i Nurnberg, som skulle være afviklet i begyndelsen af marts er udsat til september

IWA messen i Nurnberg blev først aflyst – så blev den udsat til september. I branchen er der dog en del skepsis overfor denne beslutning og flere mener faktisk, at der ikke er grund til at afholde IWA i september. Et par af de helt store navne på IWA vil næppe komme. Bl.a. fordi september rent faktisk er et rigtig dårligt tidspunkt for jægere. Det har arrangørerne næppe tænkt over.

De nyheder producenterne skulle vise frem i marts i Nurnberg er jo ikke nyheder i september. Derfor er der ikke rigtig mening i at stille op, siger en af de store i branchen.

I det hele taget har der i de seneste år været sporet en vis træthed overfor IWA-projektet. Mange udstillere mener, at der er alt for mange mennesker inde som reelt ikke har ærinde på messen, som jo på papiret er for indkøbere, fagfolk og presse.

Der er også professionelle indkøbere, som er IWA trætte af samme årsager. Som en af dem har sagt: Så er det ikke til at komme til at forhandle med sælgerne fordi de skal deltage i videointerviews på Facebook i stedet for at sælge til forhandlerne.

En mulighed for IWA er at den afvikles og måske lægger mere vægt på den militær-agtige del med taktisk våben og udstyr. Det fylder i forvejen efterhånden så meget, at der bliver færre og færre reelle jagtvåben.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Bly på vej ud i England

Hvad vi andre har haft som hverdag uden de store problemer bliver snart en realitet i England – og sandsynligvis også Skotland og Wales: blyhagl bliver forbudt til jagt.

Det sætter selvfølgelig en voldsom debat i gang over there, hvor de så kan glemme lidt om Brexit. Og det viser også en meget udpræget uvidenhed om stål contra bly. Selv blandt de såkaldte eksperter og blandt de professionelle i det de kalder jagtindustrien.

Først og fremmest er det jo deres kære gamle våben, som de nu ser blive faset ud og kun vil kunne sælges til jernprisen. Det rammer mange briter meget hårdt og de taler om brud på årelange traditioner og arvestykker, som mister al værdi.

Jeg har i de sidste par dage budt lidt ind i et par Facebook-debatter og i al stilhed gjort opmærksom på, at vi har brugt stål i Danmark i mange år og at vi også er mange, som bruger stål i gamle (også engelske) geværer uden de store problemer – dog med omtanke. Du kan læse en af eksperternes – Diggory Hadokes – kommentar i “Vintage Gun Journal”.

Englænderne er jo også overbeviste om, at stålhagl er firkantede og ikke kan slå noget i ihjel. Måske har de glemt, at der er sket en voldsom udvikling netop af stålhagl så de virker ganske effektivt.

Og de tilsidesætter den enkle kendsgerning, at det jo først og fremmest er evnen til at ramme vildtet, der afgør om haglene dræber. Men når de har klapjagter med skudstatistikker på 10:1 pr. fugl er vi jo langt fra, hvad vi præsterer herhjemme.

Lad nu englænderne tage deres diskussioner og slippe frustrationerne løs. Lidt ærgerligt, at de vil være sig selv så meget, at erfaringer fra f.eks. Danmark ligesom ikke tæller med. Det seneste er, at det påstås at der ikke findes stålhaglpatroner i 65 mm som kan bruges i gamle geværer. Så kan de komme herover og købe dem. Vi har netop den type fra flere producenter – også engelske Gamebore og Eley.

Men de er velkommen: vi fortæller gerne og viser gerne, at det kan lade sig gøre.

At debatten nu for alvor er kommet frem skyldes, at organisationerne i jagtindustrien er gået sammen om en udmelding om, at de kan gå ind for en udfasning af bly over de næste fem år. Sportsskydning er undtaget… Du kan læse udtalelsen hos BASC, der er jægernes organisation

Det allerbedste råd til ejere af vintage-geværer er at vælge patroner som passer til geværet og tag hensyn til alder, løbstykkelse og teknisk stand. Her er det Gamebores bespoke vintagepatroner, men der findes flere på markedet.
Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Mens de andre er i kirke….

Det er sådan vi gerne vil have vejret på julejagten og det er dage som disse vi husker allerbedst.

Der er rigtig mange traditioner forbundet med jagt i juledagene. Uanset om du skal ud for at kigge efter en ræv eller en fasan – eller om du skal på en de større jagter. Julens jagt er altid speciel.

Tag nu ikke overskriften alt for bogstavelig. Jeg har aldrig gået på jagt juleaftensdag eller for den sags skyld juledag i kirketiden. Det har vi ikke gjort i min familie og jeg ved, at det også gælder for de fleste andre – uanset om grunden er af religiøs art eller bare tradition. Jeg kan ikke helt sige mig fri for at have været på jagt i kirketiden – men aldrig i julen.

Også respekt for mine præstevenner, som jo skal på arbejde alle de dage vi andre kan gå på jagt. Der er nok ikke mange Kaj Munk’er eller Steen Steensen Blichere i dag. Dem som havde geværet stående bag alteret så de lige kunne smutte ud under salmesangen. Der skal nok være en præst eller to, som kigger ud gennem de store vinduer i kirken på præstegårdsjorden under prædikenen for at se om der skulle være en ræv eller en fasan.

Julejagten er en tradition i alle vore nabolande. Tyskerne dyrker den og englænderne har et helt specielt forhold til 3. juledag, som de kalder Boxing Day. Der laver de som regel en mindre jagt og hele familien er med. Det er også den dag manden i huset overlader sin plads i skyttekæden til en datter eller en søn.

I mange konsortier herhjemme er der også traditionsrige julejagter. Mange har taget en del af de engelske traditioner med sig og gør det til en “lille” dag for hele familien og så ellers hygge efter jagten.

Nu er der så bare det, at vi mangler vejret til at det bliver en rigtig julejagt. Jeg kan ikke helt huske hvornår det sidst var en hvid jul og en jul, hvor vi var på jagt med nysne og fin frost i luften. Uanset om det er stort eller lille vildt er netop den slags vintervejr noget, der skaber minder.

En enkelt fuldfarvet kok på en frostklar juledag er et fornemt udbytte. Monty var i mange år min ledsager på disse stille dage.

Jeg har i mange år haft min helt egen julejagt. Det har været en dag med hunden i skoven – alt efter vejret måske efter en sneppe, men har der været sne har det været med riflen og på spor af enten råvildt eller kronvildt. Det har været dage i fred og ro og som regel uden udbytte.

I gamle dage – ikke så længe siden – var julen også den tid, hvor man afviklede årets kokkejagt på fasanhanerne. Aldrig mange fugle, men ofte god stemning

Nu er det ikke mere tiden til sporsne og kolde dage på vindblæste poster. Nu er det mere lunt og ofte vådt. En helt anden stemning, men egentlig en smule trist og uden den tyste skov eller mark i decembers kulde og sne.

Til gengæld er det så tiden, hvor vi på trods af “det lune vejr” skal vedligeholde fodringen. Måske ikke altid så påkrævet som det er når sneen ligger dyb og frosten bider. Men alligevel en pligt.

Jeg husker vintre, hvor sneen pludselig kom og gjorde jagt uforsvarlig. Det er hensynsløst at gennemføre drivjagt på klovbærende vildt, når de knap kan komme frem igennem sneen. Så skal de have ro til at beholde den energi de får af årstidens foder. Det er heller ikke i orden at jage rundt med fugle – uanset art – når sneen ligger tungt. Jeg kan ihvertfald huske et par kokkejagter, som vi aflyste på grund af sne. Jeg håber at andre naturbrugere også tager disse hensyn.

Står du her lige før jul og ikke er blevet inviteret eller skal af sted på jagt så er der rigtig mange flugtskydningsbaner som har sat strøm på kastemaskinerne i juledagene. Nogle steder med traditionsrige jule-skydninger og andre steder bare med plads til at skyde.

Glædelig jul derude. Pas på jer selv og skyd ikke mere, end du kan spise. (Og det er nok ikke så meget her i julen….)

Det er godt nok ikke meget vinter vi har i disse tider, men når sandheden skal frem er billedet fra Herning Jagt Center fra en sommerskydning i Nordisk Trap.


Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Aimpoint til haglgeværet: ja tak – og nej tak

Aimpoint-sigtet skrues simpelthen på sigteskinnen på en over/under. Det drejer sig så om at finde målet og den røde prik.

For et års tid siden spurgte jeg på Facebook om der var jægere, som brugte elektroniske sigtemidler på deres haglgeværer. Det var i forbindelse med en test af det svenske Aimpoint-sigte. Rigtig mange riffeljægere kan ikke forestille sig jagt uden, mens det ikke er så mange haglskytter, som bruger elektroniske hjælpemidler.

Responsen var faktisk den, at blandt dem, som havde prøvet og stadig bruger Aimpont synes de, at deres haglskydning var blevet bedre. Men der var også en del, som ikke kunne vænne sig til sigtet.

Det var især yngre jægere, som kunne bruge Aimpoint til haglskydning og flere af dem var meget begejstrede. Nogle havde oplevet, at deres problemer med mesterøje og træfpunkt var blevet forbedret.

Jeg fik aldrig rigtig testet en Aimpoint til mig selv, men havde lejlighed til at skyde mange skud med sigtet i efteråret i Sverige. Bakket op af instruktører fra Susegårdens Skydeskole var vi en gruppe som skulle teste Aimpoints forskellige modeller egnet til haglgeværer. Firmaet er selv klar over, at det ikke er alle, som lige skruer det på og skyder bedre. Man anslår, at omkring 20 procent af haglskytterne ikke har nogen glæde af elektroniske sigtemidler. Men hvem og hvorfor er der ikke rigtig nogen forklaring på.

Placeringen af sigtet er individuelt. Nogle har det placeret som her tæt på ansigtet, mens andre skal have det flyttet længere ud af løbet for at kunne fange billedet og den røde plet.

Det elektroniske sigtemiddel Aimpoint er kendt af de fleste jægere. Det er nok riffeljægerne, som har taget Aimpoint til sig, men det kan faktisk give mening at benytte sigtet på et haglgevær. For de fleste skytter, men ikke alle.

Jeg kan hjælpe der: jeg oplevede med Aimpoint sigtet på en Beretta 690 Sporting, at jeg stort set ikke kunne ramme en lerdue om den så stod stille imod vinden. Sammen med instruktørerne nåede vi frem til, at mine skud til duerne alle lå enten 10 (!) centimeter foran eller bag duerne. Altså en meget snæver margin og inde i mit hoved et bevis på, at hvis apparatet ikke sad på geværet ville jeg ramme.

Så sammen med instruktørerne fik jeg skruet sigtet af og så skød jeg mig hurtigt ind på min sædvanlige træfprocent. Jeg diskuterede med bl.a. chefinstrukttør Giles Culley hvad årsagen kunne være. Min fornemmelse var helt klart, at sigtet sad i vejen for min “sigtelinje” med begge øjne åbne og en instinktiv skydestil. Altså, når jeg skulle fange duen i luften så jeg bare et svensk mini-tv og fik mit fokus spoleret. Instruktørerne kiggede på mig og de var enige – især da de kunne se, at jeg rent faktisk kunne ramme uden hjælpemidler.

Det store mantra omkring denne type elektroniske sigtemiddel er, at man blot skal kunne se den røde prik, fange målet og så trykke på aftrækkeren. Så skulle der være fuldtræffer. Men min oplevelser var jo, at skulle jeg finde den røde plet og så den orange due begyndte jeg at sigte lukkede det ene øje. Dermed var min (dyrt betalte) evne til at skyde med haglgevær spoleret. Jeg fandt aldrig den røde plet. Men ramte duerne uden…

Til gengæld var der en del af de andre skytter, som oplevede forbedringer med Aimpoint-sigtet. Langt de fleste af deltagerne mente, at de fik en bedre træprocent end uden elektronisk hjælp.

Det passer med min undersøgelse sidste år, hvor mange netop fortalte om, at de f.eks. havde haft problemer med at få mesterøjet på plads og det hjalp sigtet med. Flere fortalte også, at det var en stor hjælp på andetræk i tusmørket.

Jeg kunne godt fornemme, at nogle mente at min fremskredne alder nok heller ikke hjalp. Men et par kolleger på samme alder som jeg havde ingen problemer og mente, at de skød bedre med hjælpen fra Aimpoint.

Konklusionen sammen med skydeinstruktørerne er klart nok, at et elektronsik sigte med en rød plet kan være en fordel, også til flyvende vildt for mange. Men der vil altid være nogle skytter, hvor den fysiske tilstedeværelse af sigtet på løbet distraherer, sidder i vejen eller som jeg oplevede det: simpelthen blokerede for min evne til at skyde (ramme).

Jeg prøvede virkelig med Aimpointen på Berettaen, men det blev ikke og bliver aldrig min støttepædagog til haglskydning. Som det ses på billedet peger instruktøren Olof Olofsson meget kendetegnende – men jeg fik dog ros for skydningen, da vi pillede elektronikken af.

Aimpoint er efetrhånden kendt af de fleste jægere, som har en riffel. Der er mange forskellige modeller. Til haglgeværet er der også forskellige muligheder, men den mest anvendelige er model Micro S1.

Aimpoint i Danmark importeres af Guntex


Udgivet i Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

Gyttorp hedder nu Norma

Normas 24 grams sportspatron er kendt af mange herhjemme under navnet Gyttorp.

Gyttorp har i mange år været et af de kendte svenske patronmærker. I de seneste år herhjemme nok mest kendt som en pålidelig flugt-skydningspatron. Nu hedder Gyttorp Norma og ellers ser det ud til at være det samme.

Det er RUAG-koncernen, som bl.a. står bag Norma og en række andre stærke brands indenfor jagt, og de har overtaget Gyttorp og producerer fortsat i Sverige.

Det er JAKTIA-kæden, som forhandler Normas haglpatroner herhjemme og i Sverige.

Hvor stor en del af Normas haglpatroner, der kan købes herhjemme kan man finde ud af i butikkerne. Det fremgår endnu ikke af JAKTIAs hjemmeside, men det er nok sikkert, at de mest populære jagtpatroner kan fås i de danske butikker.

Og selvfølgelig også flugtskydningsaptronerne, som fås i forskellige udgaver. Jeg har haft lejlighed til at skyde nogle hundrede skud med deres 24 grams Steel sport-patron. Det er en ret behagelig patron at skyde med. Der kan jo ind imellem sportspatronerne være nogle, som er ladet til den hårde side og så er det ikke altid sjovt.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Er det sjovt at gå på jagt?

Jeg har haft et par dage her omkring månedsskiftet, hvor jeg tog mig tid til at læse/kigge forskellige jagtmagasiner (danske og udenlandske) igennem. Ikke et ondt om det indhold bladene selv producerer. Det er en skønsom blanding af interessante, uinteressante, oplysende og faktuelle artikler. Sådan er det og alle skal tilgodeses.

Det jeg pludselig faldt over var annoncernes fotografier. Jeg har lige været på jagt i to dage med helt nye og gamle venner/bekendte og vi havde virkelig et par festlige dage. Der var megen grin og venskabeligt drilleri, selv blandt folk som ikke kendte hinanden. For sådan er vi jo, ikke? Vi kan tåle mosten, når vi har skudt forbi for femte gang og giver tilbage af samme skuffe.

Så da jeg så kiggede annoncerne efter endnu en gang og fokuserede på billederne kunne jeg ikke genkende mig selv eller nogen af dem jeg går på jagt sammen med.

At dømme ud fra billederne er jagt for yngre mænd – ofte med skæg – og med stålsatte øjne. De ser ofte ud som om de allerhelst vil være et andet sted. Ok, der var en enkelt kvinde med i selskabet af 15-20 annoncer, men hun var lidt ude af fokus og så kun lidt glad ud.

Her kommer et galleri med mine kommentarer. Jeg har tilladt mig at være så flabet og fræk, som jeg synes jeg kan tillade mig på skrift. Men husk: der er et glimt i øjet og fra min side et lille bitte håb om at få virkelighedens jægere ind i annoncerne….

Hvem der annoncerer er i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldig. Der er ingen af producenterne, som afviger fra den triste og sørgmodige tone på fotografierne fra det glade jægerliv.

Her er mand med en meget fin og dyr engelsk riffel på jagt i Afrika. Han læser lidt i en bog – men glad er han jo ikke


En glad dreng på jagt. Han glæder sig en god dag med vennerne..

Det kan jo godt være lidt koldt at vente på drevet. Men er det også kedeligt?

Åh Herregud. Her køber jeg det bedste tøj og det dyreste gevær og så skal jeg bare stå her og glo på alle de andre, der render rundt…

Ja ja. Det kan altså være koldt at gå på jagt, men det er åbenbart ikke den jakke man skal vælge hvis man vil have en god vinterdag på jagt…
OK, jeg er bare helt cool med det her jagt-noget. Men hvem var det der sagde, at det er sjovt

Der er simpelthen ikke noget skønnere end en maj morgen i bukkejagten. Jeg må nok hellere kigge lidt i den møgtunge kikkert jeg fik af min kone..
Mener han virkelig, at jeg skal helt derover og stå og vente på at dyrene kommer. Det er
f… langt.

Det her er alvor. Ikke noget med hjælpe min veninde med at få støvlerne på. Det må hun s… selv finde ud af
Jeg kender faktisk ham der. Han smiler rigtig meget og er en flink fyr, men her er det for alvorligt til spas…

De sagde allesammen, at en jagttur til Sverige bare er det bedste og det sjoveste. Men helt ærligt: er dagene ikke lidt lange heroppe?

Manden i spidsen kender vi. Nu er veninden kommet med selvom hun heller ikke ser ud til at more sig. Til gengæld er den festlige fætter bagest i tophumør.

Altså jeg synes det er svært at lave selfies – også på jagt. Dette er ikke en annonce og det er ikke en sur mand på jagt. Det er bare mig som er glad på jagt, men ikke helt har lært at posere med den ene arm strakt ud…
Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ny bøssemager i Viborg

Bøssemager Rune Christiansen kommer med 39 års erfaring til det helt nyindrettede bøssemagerværksted ved Jafi i Viborg.

Har man jævnligt sin gang på forskellige bøssemagerværksteder er der nogle fælles træk: de olietonede filebænke og arbejdsborde og pletterne på gulvet fra olie og bruneringsvæsker. Godt brugt værktøj ligger som regel i fin orden på bordet i al deres maleriskhed. Og det lugter af gevær. Alt i alt billedet af bøssemagerværksted uanset om det er i Danmark, Tyskland, Italien eller England. Det er ikke snavset, men det jeg vil kalde godt brugt og patina.

Det er en anden sag, når man stikker hovedet indenfor hos bøssemager Rune Christiansen hos JAFI i Viborg. Helt nye og lyse bordplader og en del nyt værktøj samt nul pletter – endnu. Rune skal lige i gang for alvor, så vil dette værksted ved butikken i Viborg snart få patina og ægte bøssemager-atmosfære.

Manden selv er en erfaren herre ved filebænken. Han kommer med 39 års erfaring fra Korsholm i Skjern, hvor han har været siden han startede som lærling.”Jeg har prøvet at lave det meste og har i tidens løb arbejdet mest med haglgeværer, men mange rifler har også været omkring min arbejdsdisk,” fortæller Rune Christiansen. “Jeg vil mene, at jeg har prøvet det meste i min tid, måske lige med undtagelse af at lave skæfter fra bunden.”

Johnny Jørgensen fra JAFI headhuntede den rutinerede bøssemager til det nye værksted i Viborg fordi forretningen gerne vil tilbyde kunderne mere service. “Vi kan tilbyde det meste allerede nu, og inden længe får vi også en maskine så jeg kan lave skæftetilpasninger. Reparationer af enhver art og service er allerede i fuld gang,” fortæller den nye bøssemager.

Der er nu ved at være et godt “udvalg” af bøssemagere i Midtjylland både i Viborg, Bording, Bjerringbro, Hobro og ved Skive.

Her kan du læse om Rune Christiansen og bøssemagerværkstedet hos JAFI


Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Vores fasan-pasta-favorit

Fasaner tilberedes på mange forskellige måder med vekslende held. Faren er ofte, at det bliver en tør omgang..

Når man igennem et langt liv har spist rigtig meget vildt – med glæde – opstår der hen ad vejen ønsker om at variere det gode kød og tilbehøret. Den tykke sovs er ikke lige in for tiden og de tunge gryderetter skal vi lidt længere hen på efteråret for at have lyst til.

Fra nu af begynder vildtet at komme til huse rundt omkring igen. Vi har vel alle vores favoritter til menuen. Vi har i de senere år spist en del fasaner og derfor har måden at tilberede denne smukke fugl på også ændret sig løbende. Den seneste opskrift blev en stor fornøjelse. Så her er den simple og enkle opskrift på fasan og pasta på den gode måde.

Jeg koger hele fasanen godt igennem og piller kødet fra i passende stykker. Koges med lidt krydderurter og salt/peber.

Jeg steger GOD bacon på panden. Ikke for meget, men nogle tynde skiver skåret ud i tern. Når jeg skriver god bacon er det enten en økologisk eller ålerøget bacon. Standard bacon vander ud og smager ikke af noget. De ristes til slut med finthakket løg – 2 små løg.

Derefter ristes svampe i baconfedtet. Det kan være kantareller, men lige så godt nogle friske champignons fra butikken. Ikke for små skiver, men stykker med bid i.

Når disse dele er klar blandes de i gryden med fasanstykkerne og står og simrer i min. en times tid. Tilsæt hvidløg, salt og peber og måske lige et pust spidskommen.

Retten kan laves på en ægte fasanfond. Jeg var så heldig at jeg fandt en jeg lavede i foråret i fryseren og det bekræfter mig i, at det er god ide at koge en fond, når man skærer fra både til fugle vildt og andet vildt. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at si suppen fasanen er kogt i og bruge den evt. forstærket lidt med en god hønsebouillon.

Til sidst kan man tilsætte lidt fløde eller blot lade retten være rimelig tynd i det.

Serveres sammen med en god pasta med revet ost. Hvis italierne skyder fasaner er jeg sikker på de vil lave dem sådan her….

Fasan og pasta



Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

694 – Berettas nyeste sporter

Beretta 694 – den nye model som skal lægges til udvalget af sportinggeværer

For nogle år siden lancerede Beretta en modernisering af deres lange række af populære haglgeværer med Beretta 690. Den kom hurtigt i en sporting-udgave og så blev det en ren sporter med navnet 692. Et populært gevær i mellemprisklassen.

Nu lanceres så den nyeste udgave med navnet 694. Der er jo altid plads til forbedringer og små ændringer – og det er også det, der er sket med 694’eren.

Umiddelbart ikke store synlige ændringer, men nogle væsentlige nogle for sportsskytterne.

  • der er skåret lidt ind i yder-overkanten af baskylen så den virker smallere
  • toplukkenøglen er nydesignet i børstet stål
  • ejektorerne er ny designede
  • lukkeknappen på forskæftet er lavet mindre for at undgå at hånden får kontakt med varmt metal
  • pistolgrebet har fået justeringer i udformningen
  • der er flere mindre ændringer

Det overordnede indtryk er en 692’er med mere forenklet design. Der er indtil videre to udgaver på hhv 76 og 82 cm. og der er fem udvendige chokes i pakken. Ventilering mellem piberne og bred sporting sigteskinne.

Teknikerne fra Beretta garanterer, at den nye 694 har været igennem alle mulige prøver og der er skudt flere hundrede tusinde skud med den nye udgave.

Der er ikke tvivl om design-linjen fra 690 og fremefter holder på den nye model.

Jeg har haft lejlighed til at teste geværet i Italien sammen med internationale kolleger. Det generelle indtryk er, at dette er en af de bedre modeller fra Beretta. Man skal huske, at den ligger mellem de billige udgaver og så DT11. Balancen i geværet er rigtig fin. For mit vedkommende er der ingen tvivl om, at det skal være 76 cm løb til mig. Jeg synes, der skal arbejdes for meget med 82 cm. løb og for mig skal skydning først og fremmest være intutitivt uden “overvejelser”. Det er min generelle erfaring med sportinggeværer.

Vi testede på en compaq-sportingbane sat op til formålet. For en trap-skytte er det jo altid en udfordring, men den var nu ikke så svær igen. Og så giver denne bane en god mulighed for at teste bredt og varieret.

Det var ren faktisk en rigtig fin compac-bane vi skød mellem oliventræer og vinmarker

Klar til bio-patroner – tjae måske

Desværre var der en smule uklarhed om i hvilket omfang Beretta har testet med stålhagl. Den kan selvfølgelig skyde med dem, men det er mit indtryk, at de fleste testskud har været med bly.

På spørgsmålet om Beretta også har testet det nye gevær til stål og bio nedbrydelige haglskåle fik jeg ikke et klart svar. For os her i Danmark er det nu afgørende, at nye geværer testes med den type ammunition vi kommer til at bruge inden længe.

Ved alle fremtidige tests i JÆGER vil jeg teste med både normale patroner men også med bionedbrydelige. Det spændende for mig er, hvordan de tegner, når der skal skydes til test-skiven. Ændrer skudbilledet sig og er der forskel på hvordan de enkelte geværer leverer. Det vil fremtiden vise og den første der skal igennem denne del af geværtesten bliver Berettas 694.

Prisen her i Danmark kommer til at ligge omkring 36.000 kroner ifølge Normark. Og det varer ikke længe før den kommer på hylderne. Jeg så ihvertfald en del kasser parat til afsendelse på fabrikken i Gardone Val Trompia.

Den nye toplukkenøgle er med en lille ændring og i børstet stål. Sikringen er manuel og der er justerbar aftrækker



Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar