Det er vel ikke lige sådan, at man får udslæt eller ondt i nakken, når man først har skudt med hanegevær eller hanebøsse. Snarere tværtimod: jeg har set mange, som aldrig har haft et en hanebøsse i hænderne og skudt med sådan en før, som får et lille skævt smil på læben den første gang.
Følelsen og oplevelsen er nok mere: det er da rigtig sjovt det her – og har man bare et lille gen, som tillader, at man er anderledes er der nok tale om smittefare.
Et hanegevær er jo helt bare en side-by-side haglbøsse med hanerne udvendig eller ører, som nogle kalder det. De stammer i langt de fleste tilfælde tilbage fra tiden før man begyndte den moderne konstruktion med sidelåse eller Anson & Deeley låse, hvor hanerne blev gemt væk inde i låsen. Det var i den periode, hvor udviklingen for alvor tog fart og patenterne føg over England og fastlands-Europa og grundlaget for den låsekonstruktion, som alle kender i dag og som findes på de fleste haglvåben, blev opfundet.
Så hanegeværerne blev sat hen i krogen eller solgt. De forsvandt aldrig helt fordi de trods alt stadig repræsenterede en værdi og i høj grad også var brugbare. Så det var billige geværer for flere generationer, som fortsatte med hanerne udvendig.
Rundt omkring i verden findes der så i dag skytter og jægere, som bærer smitten i sig og slet ikke kan få nok af de gamle geværer. De er meget populære i USA og stakkevis af eruopæiske hanegeværer er solgt tværs over Atlanten. Men stort set i alle lande findes der hanebøsse-entusiaster, som bruger geværerne og samler på dem. Nogle steder har man endog mesterakber for hanegeværer på skydebanerne.
I Danmark er der flere grupper, “foreninger” og klubber, som foretrækker selv at spænde hanerne med tommeltotten og skyder med dem både på jagt og på skydebanen. De mødes på skydebanerne og mange steder går de sammen og arrangerer jagter, hvor jagttegnet ikke er tilstrækkelig adgangstegn: der skal også skydes med en hanebøsse.
Det ER specielt, men det er til gengæld ikke noget, der nødvendigvis tømmer kontoen, hvis man skal have en kur mod smitten. I den billigere end er der i dag en del hanegeværer fra Sauer og de andre berømte tyskere, der er også svenske Husquarna, som har lavet meget fine hanegeværer. De belgiske hanegeværer fylder også meget til rimelige priser og så er der de gamle engelske producenter, som heller ikke nødvendigvis koster så meget.
Det er ikke på alle jagter hanegeværet i dag mødes med begejstring. Mange har jo den opfattelse, at de er farlige. Så derfor vil mange ejere ikke tage dem med almindelig jagt, hvor der er mange jægere og hvor man skal gå meget rundt. Men skal man f.eks. stå på post er det nok acceptabelt.
Mistroen skyldes manglende viden. Tænk lige på, at det moderne haglgevær altid har hanerne spændte, når geværet er lukket og så er sikringen eneste garanti mod et uforvarende skud. På hanebøssen uden spændte haner er der en 100 pct. sikring mod løsskud. Det er klart, at er hanerne spændte ændres det forhold, men det er kun et tryk på aftrækkeren, som kan udløse skud. Hanegeværet har en fangsikring indbygget, så hanen ikke når slagstiften med mindre aftrækkeren er aktiveret. Og “tabes” hanen uden at aftrækkeren er rørt når hanen ikke ned til slagstiften.
Behandlet med omtanke – som ved alle geværer – er hanebøssen ikke “farligere” end den italienske over/under de fleste går rundt med i dag.
Det bliver jo ikke en retro-revulotion på jagtmarkedet, at der er lidt stigende interesse for hanebøsserne. De ER jo gamle og heller ikke optimale til al slags moderne jagt, men er man som nævnt til det sjove og har lyst til prøve noget anderledes er en gammel side-by-side med ører: en god kur, som jeg kan garantere for gør det lidt sjovere at skyde.
Hej Thorkild! Jeg har her i juleferien fundet frem til dig og din interessante blok, som jeg har haft stor fornøjelse af at læse. Det har navnlig været spændende at læse om de gamle bøsser, som jeg selv interesserer mig meget for. Sidst sommer købte jeg således en John Blanch & Son hanebøsse i kaliber 12 med damascusløb og sidelever – en fantastisk skyder, som jeg med stor fornøjelse har skudt flere ænder og fasaner med i efteråret. I én af dine artikler nævner du, at der findes flere foreninger eller klubber for hanebøsseentusiaster, og da det kunne være noget for mig at blive medlem af en sådan, vil jeg blive glad, hvis du kunne gi’ mig nærmere oplysninger om sådanne klubber på Sjælland. På forhånd mange tak. Med venlig hilsen Paw Engsbye Rasmussen