Den 16. november udkommer min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år.” Det er en helt anden bog end “Haglgeværet”, som jeg udgav sidste forår. Denne gang er afsættet historisk: Danmark fik sin første demokratiske jagtlov den 30. juni 1922. To ting gjorde loven enestående: jagten blev “givet fri” så alle nu kunne leje jagt og der blev indført en årlig afgift på jagt: jagttegnet.
Jeg har i mange år fulgt udviklingen på jagt i Danmark og undervejs har jeg tænkt at denne udvikling burde have sin egen fortælling. Med 100-året for Jagtloven fra 1922 var der en anledning.
Det er ikke en historisk bog, men en journalistisk beskrivelse af udviklingen og det er samtidig en bog, som også forholder sig kritisk til mange elementer af jagten i Danmark.
Jagtetikken er under pres
Jeg har observeret et skred, hvor der ikke er samme respekt om jagtetikken i dag som for år tilbage. Da loven kom var mange bange for grådighed blandt de “almindelige mennesker” som nu kunne komme på jagt. Det var den største frygt, da jagten for alvor blev givet fri i 1922 og jeg mener her 100 år efter, at vi også oplever grådighed.
Det er ikke jægerne alene, men også udlejerne, som bærer en del af skylden. De opskruede priser for at leje jagt både hos private og Naturstyrelsen medfører helt naturligt, at jægerne “vil have noget for pengene” og det medfører grådighed.
Jagtleje i Danmark er helt uden forbruger-beskyttelse og derfor burde en form for frivillig varedeklaration med ærlige oplysninger om jagtens kvalitet, vildttæthed og bæredygtighed være tilgængelig for kommende lejere. “Vi ved jo, at der sker udlejning af både store arealer på godserne og mindre landbrugsarealer, som reelt ikke har en vildtbestand fordi arealerne ikke er egnede eller vedligeholdt til jagt eller der har været drevet rovdrift på vildtet af de forrige lejere. Jeg mener det kunne undgås ved fælles hjælp.
Vi har i de senere år set en udvikling, hvor grådigheden og måske mere uvidenhed har negativ betydning for alle jægere i Danmark. I bogen fremhæver jeg to eksempler.
Sneppejagt har ændret sig fra at være en spændende og mystisk jagtform. Snepper har aldrig fyldt på vildtparaderne. Det er den fineste fugl på dagens jagt. Og selv inkarnerede sneppejægere respekterede kongefuglen og holdt igen. I dag er Facebook stedet, hvor “jægere” med stolthed fortæller, at de har nedlagt tolv snepper på to timer en formiddag. Men fuglene var heller ikke hurtige. Nej, snepper flyver tusindvis af kilometer og de skal ikke “plukkes” første gang de kommer til Danmark. Mere i bogen !
Edderfuglene er det seneste eksempel på at grådigheden kan få direkte indflydelse på jagten. Beretningen om de to unge som på en tre dages tur i de sydjællandske farvande nedlagde 1100 edderfugle nåede til Vildtforvaltningsrådet og det har næppe haft positiv indflydelse, da rådet reducerede jagtmulighederne på edderfugle.
Blot et par eksempler på grådigheden og den manglende etik. Jeg fortæller naturligvis om den historiske udvikling både mht jagt, jagtformer, våben og vildtets vilkår. Vi kan finde brådne kar i jægerkredse, men en af mine konklusioner er at landbrugets effektivisering og stigende brug af sprøjtegifte i de sidste 100 har dræbt mange, mange flere fugle og dyr end jægernes hagl. Også en form for grådighed, som har skadet vildtet og naturen.
De fleste jægere er gode jægere
I de forløbne 100 år har jagt i Danmark været en positiv og en accepteret fritidsbeskæftigelse. Langt de fleste danske jægere nyder naturen mere end skuddet og udbyttet. Og de går på fin jagt i godt selskab og har gode hunde. Det er mit håb, at bogen og de kritiske dele af den vil kunne sætte gang i diskussionen om jagtetik. Ikke blot blandt jægerne, men i lige så høj hos de mange andre naturbrugere vi deler naturen med. Hos mange af dem er der i høj grad også et ansvar.
Det er den almindelige opfattelse, at vi er mange flere jægere i dag end for 100 år siden. Hvis vi kigger på antal jagttegnsløse pr. 1000 indbyggere er antallet dog faldet siden 1920’erne.
Jeg håber, at alle vil læse denne bog og forstå den som en fortælling om jagtens nyere historie, men også se den som et sagligt spark til alt for fasttømrede og enerådige holdninger, som jo godt ved trives i jægerkredse.
Du kan læse et uddrag af bogen her
Forlagets pressemedelelse:
Det er kun 100 år siden, storgodsejerne mistede eneretten til at gå på jagt – og jagten i Danmark blev for alle. Men hvordan er det så gået med jagten i Danmark siden da? I Jagt i Danmark – de seneste 100 år ser Thorkild Ellerbæk passioneret men også kritisk på 100 års jagtudvikling i Danmark.
I 1922 vedtog Folketinget en jagtlov, som på en række punkter ændrede det hidtidige mønster for jagt i Danmark, og som på en række punkter stadig er gældende for jagtudøvelsen i dag. Deter denne lov og udviklingen efter 1922, som danner udgangspunkt for denne bog.
Jagt i Danmark ser tilbage på den udvikling, der har været. Ikke blot på det, som vedrører selve jagtudøvelsen, men også på de sociale sammenhænge, jagten indgår i, og på jægernes intentioner og ønsker til jagt samt på jagtudlejernes rolle hele vejen igennem.
De fleste jægere sætter naturoplevelsen først, men jagt er også blevet en handelsvare med en betydelig økonomi, hvor jagtlejen og mængden af nedlagt vildt er blevet centralt. Så der er behov for at genfinde respekten for vildtet og nye tiders krav om bæredygtig jagt.
Undervejs får læseren også gode historier om vildt, våben, jagtformer og jægere – dengang og i dag.
Udkommer den 16. november hos boghandlere og på nettet. Vejledende pris er 269.95 kroner. Bogen er på 224 sider.