Browning B25 Pigeon Grade/sælges

Serienummer: 50737 /1 og 50737 /2

Løbssæt registreret separat.

Produceret 1956 hos Browning Liege især til det amerikanske marked. Flere af udgaverne er med Brownings USA adresse, men de er alle fra Belgien.

Pigeon Grade ses i forskellige udførelser og der findes nogle eksemplarer som denne med to sæt løb. Det vil i praksis sige et 76 cm. standardløb og et 66 cm. kort (skeetløb). En del af disse er som denne fra producenten med “rekyldæmpende” huller i siderne af løbene. Boringer er i de lange løb ca. 2ximproved cylinder. I de korte er boringerne improved øverst og helt åben nederst. Ingen udskiftelige chokes.

Begge løbssæt ser ud som nye indvendig og udvendig uden synlige brugsspor. Min vurdering er at den tidligere ejer (der har kun været en tidligere ejer, som var dansk-amerikaner) ikke har skudt meget med geværet.

Så vidt jeg husker har Per Langvad fortalt mig, at han for en del år siden borede ud til 70 mm patroner. Der kan skydes med stålhagl i løbene, når man tager hensyn til deres alder. Altså ikke noget med max eller heavy. Jeg har udelukkende skudt lerduer med geværet og det har været med 24 gram stålhagl.

Skæftet er mørklødet og med afrundet pistolgreb. Ikke helt Prince of Wales, men blødt bagudvendt. Begge forskæfter er uden synlige brugsspor i samme løb som skæftet. De fungerer 100 pct. og der er ikke slid på sammenfatningerne. Netskæringerne står skarpt.

Der er ejektor og aftrækket er som altid mekanisk med enkeltaftrækker. Ikke en “guldaftrækker”, men i stål.

Ifølge den den danske importør er geværet at sammenligne med en grade 2 gravering. Det er dog en ægte Pigeon grade, som Browning selv benævner denne gravering.

Den er signeret “Hunken”. Han var den mest berømte af Liege-gravørmestrene i en menneskealder. Det er næppe ham, som har graveret, men har lagt navn til.

Mekanisk fungerer geværet som da den forlod finisherens bænk i Liege. Jeg har selv set disse håndværkere arbejde på værkstedet og der er ikke noget som ikke er mere end 100 procent i orden.

Målene er: Skæftelængde 34 cm. inkl. rød  poleret gummibagkappe monteret af bøssemager Chr. Vest som også servicerede geværet for få år siden. Totallængde efter monteret løbssæt.

Gevær og løbssæt er i original Browning læderkuffert med en “olieret” brugsvejledning.

Pris oplyses ved mailhenvendelse: thorkild@ellerbaek.eu

Browning er nævnt i flere af geværomtalerne i min bog “Haglgeværet” (Lindhardt & Ringhof).

Læs min artikel fra JVV om Brownings B25 produktion i Liege:

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.