Skal vi blive ved med at skubbe problemerne ind under gulvtæppet – eller skal vi tage debatten i åbenhed?

Inden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” blev frigivet i boghandelen kom der debat. I bogen skriver jeg om jægere, som skød 1100 edderfugle. Min version kommer fra kilder som jeg kun kunne have fuld tillid til. Men min udgave var ikke korrekt og så skal jeg love for at kritikerne var på banen.

Jeg skriver i bogen, at det var to jægere, som skød 1100 edderfugle på tre dage ud for Sydsjælland. Det der skete i januar 2020 eller 2021 var at ti jægere skød 1100 edderfugle på en uge ud for Langelands kyst. Det er bekræftet af Jægerforbundet.

Min udgave fik mange til at angribe mig og forsøge at sige, at hele min bog var dårlig researchet og på det nærmeste fyldt med løgn. Jeg blev anklaget for at skade jagten i Danmark og min faglighed som journalist blev også kritiseret.

Mange kritikere mente åbenbart, at det var i orden at jage edderfugle på træk omkring rastepladser hver dag i en uge og skyde 1100. Det er ikke forsvarligt og Strand og Havjagtudvalget har da også taget affære og sagt til jægerene, at det “nok lige var i overkanten..” Mange jeg har talt med synes, at en sådan påtale overfor de ti jægere er at skubbe jagtetik og god jægermoral helt ud over kanten på skydeprammen. Altså ikke nok. Men for Jægerforbundet var det en passende “straf”.

“Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark!

Rune Clausen, museumsinspektør Det Grønne Museums jagtafd. om min bog

Nu er det jo sådan, at det er meget nemmere at kritisere, når man ikke har læst hvad det handler om. Sådan også her. Derfor er jeg rigtig glad for at efterhånden som folk læserbogen kommer der mere nuancerede udtalelser. Bl.a. fra Rune Clausen som er museumsinspektør på Det Grønne Museum med ansvar for jagtens historie. Han skriver: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”

Der er andre, som har henvendt sig og bakket om bogen og især det, at jeg har skrevet den. Mange hilser en debat om jagten, som vi driver den, velkommen og mange mener også, at vi som jægere skal have orden i eget hus, hvis vi vil fortsætte med at gå på jagt.

Kritik uden kendskab

99 procent af det, der på sociale medier er sagt og skrevet om min bog bygger på udsagn fra folk, som ikke har læst den. Det er konklusioner, som jeg desværre ikke kan gøre ret meget ved. Når mennesker eller organisationer har en dagsorden med kritik af de faktiske forhold uden kendskab til de faktiske forhold kan det være svært at få virkeligheden sat i fokus. Det er en kendt sag på sociale medier.

Min bog er også af andre blevet kritiseret fordi jeg skulle have taget et helt forkert udgangspunkt. Det er ellers klart beskrevet i forordet, at jeg tager Jagtloven af 30 juni 1922 som udgangspunkt bl.a. fordi den for alvor åbnede for muligheden for at alle mennesker i Danmark kan leje jagt. Derfor kalder jeg den også den første demokratiske jagtlov. Det er mit valg og det er et valg jeg har ret til som forfatter.

Bogens jagthistorie starter i 1922

Jeg beskriver også i min bog, at det allerede i 1851 var muligt at leje jagt, men at det ikke var hvad vi kalder almindelige mennesker, som fik glæde af den ordning i 1851. 1922-loven åbner for alvor for udlejning og derfor har jeg sat den som afsæt for hele min bog og derfor er al min research over næsten et helt år koncentreret om perioden efter 1922 til 2022 – altså de seneste 100 år.

Jeg har brugt de bedste kilder, som fremgår af kildelisten i bogen og jeg har refereret dem 100 procent korrekt. At bogen langt hen ad vejen er med mine egne observationer og vurderinger af udviklingen fremgår klart af bogens hensigt.

Hvis man læser bogen vil det også stå klart, at det ikke først og fremmest er en historisk bog i traditionel forstand. Det er en bog med afsæt i historien i de sidste 100 år og det er en bog om udviklingen i jagten i Danmark.

Det er ikke det, at du skriver om det, der er problemet.

Problemet er, at det sker”

Sagt til mig af en kendt jagtbogsforfatter

Jeg har fået en del henvendelser fra jægere og andre, som tidligere har været udsat for at blive angrebet for at lufte tanker og referere ting, som går på tværs af den opfattelse mange jægere (og Jægerforbundet) ønsker at fremstille de danske jægere i. Det er ikke rart at høre og hvad de har været udsat for af personlige angreb. Jeg har skrevet på denne blog og på Facebook siden 2014 og aldrig oplevet personlige angreb. Nu ved jeg, hvad det vil sige at blive taget ud og udsat for angreb.

Dette kan virke som en sur forfatters forsøg på at stå op imod kritik. Ja, det er det også, men det er også den eneste måde jeg kan fortælle hvordan jeg, som denne forfatter, oplever at det virker som om der arbejdes på at miskreditere mig og mit professionelle arbejde. Jeg har arbejdet som professionel journalist i en menneskealder og aldrig oplevet noget lignende.

Som en sagde til mig forleden “Du må da for alvor have trådt nogen over tæerne.” Det har jeg helt sikkert, men hvis man læser hele bogen vil man også kunne forstå, at det ikke har været meningen at træde nogen over tæerne, men alene at skabe en debat om jagt i Danmark, som det har udviklet sig de seneste 100 år.

Jeg understreger gang på gang i bogen, at jeg har stor respekt for de fleste jægere i Danmark, men et langt jægerliv på godt og ondt har også givet mig viden om hvor de brodne kar findes og hvor omgangen med almindelig god opførsel, dannelse og selv lovgivningen ikke harmonerer med billedet af den brave danske jæger, som man fra officiel side gerne vil fremvise.

Afhængighed af offentlige tilskud

Det er vigtigt at opretholde det billede af jagten i Danmark. At Jægerforbundet ikke har taget jagtetikken og de mange overtrædelser af lovgivningen i tidens løb alvorligt er efterhånden oplagt. Henstillinger og påtaler som overfor edderfugle-jægerne er efter manges mening slet ikke nok. Og hver gang, der er behandling af offentlige tilskud undervejs sættes al PR og informationsvirksomhed ind på at holde fortællingen om den gode, dygtige jæger i live.

Jeg har, som mange sikkert ved skrevet test af haglvåben i JÆGER siden 2018 hver måned. Det er slut nu. Samtidig med udgivelsen af min bog har redaktionen meddelt, at de “af flere årsager” ikke ønsker at samarbejde med mig fremover. Begrundelsen fra JÆGER er bl.a. at bladet modtager mange klager over mine artikler fra læserne. Jeg er dog siden 2018 kun bekendt med to “klager” og har ellers kun mødt positiv interesse for mit arbejde ude på jagt og på skydebanerne. JÆGER vil nu som det eneste jagtblad i Europa fremover ikke have test af haglvåben i de månedlige udgivelser. At jeg har udgivet en enkelt artikel udenfor JÆGER betragtes som kontraktbrud – en kontrakt jeg aldrig har modtaget.

Jeg lever videre og har nu frie hænder til som journalist beskæftige mig med haglvåben både med nyheder og test her på denne side. Jeg vil opretholde en kritisk holdning til den måde jagten administreres på både ude i konsortierne, på landmandens mark og i jægernes egen organisation.

Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med det vigtigste budskab i min bog:

At genskabe respekten for vildtet og naturen.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Min nye bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” udkommer snart

Forsiden af bogen – mere dansk jagt kan det ikke være

Den 16. november udkommer min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år.” Det er en helt anden bog end “Haglgeværet”, som jeg udgav sidste forår. Denne gang er afsættet historisk: Danmark fik sin første demokratiske jagtlov den 30. juni 1922. To ting gjorde loven enestående: jagten blev “givet fri” så alle nu kunne leje jagt og der blev indført en årlig afgift på jagt: jagttegnet.

Jeg har i mange år fulgt udviklingen på jagt i Danmark og undervejs har jeg tænkt at denne udvikling burde have sin egen fortælling. Med 100-året for Jagtloven fra 1922 var der en anledning.

Det er ikke en historisk bog, men en journalistisk beskrivelse af udviklingen og det er samtidig en bog, som også forholder sig kritisk til mange elementer af jagten i Danmark.

Jagtetikken er under pres

Jeg har observeret et skred, hvor der ikke er samme respekt om jagtetikken i dag som for år tilbage. Da loven kom var mange bange for grådighed blandt de “almindelige mennesker” som nu kunne komme på jagt. Det var den største frygt, da jagten for alvor blev givet fri i 1922 og jeg mener her 100 år efter, at vi også oplever grådighed.

Det er ikke jægerne alene, men også udlejerne, som bærer en del af skylden. De opskruede priser for at leje jagt både hos private og Naturstyrelsen medfører helt naturligt, at jægerne “vil have noget for pengene” og det medfører grådighed.

Jagtleje i Danmark er helt uden forbruger-beskyttelse og derfor burde en form for frivillig varedeklaration med ærlige oplysninger om jagtens kvalitet, vildttæthed og bæredygtighed være tilgængelig for kommende lejere. “Vi ved jo, at der sker udlejning af både store arealer på godserne og mindre landbrugsarealer, som reelt ikke har en vildtbestand fordi arealerne ikke er egnede eller vedligeholdt til jagt eller der har været drevet rovdrift på vildtet af de forrige lejere. Jeg mener det kunne undgås ved fælles hjælp.

Vi har i de senere år set en udvikling, hvor grådigheden og måske mere uvidenhed har negativ betydning for alle jægere i Danmark. I bogen fremhæver jeg to eksempler.

Sneppejagt har ændret sig fra at være en spændende og mystisk jagtform. Snepper har aldrig fyldt på vildtparaderne. Det er den fineste fugl på dagens jagt. Og selv inkarnerede sneppejægere respekterede kongefuglen og holdt igen. I dag er Facebook stedet, hvor “jægere” med stolthed fortæller, at de har nedlagt tolv snepper på to timer en formiddag. Men fuglene var heller ikke hurtige. Nej, snepper flyver tusindvis af kilometer og de skal ikke “plukkes” første gang de kommer til Danmark. Mere i bogen !

Edderfuglene er det seneste eksempel på at grådigheden kan få direkte indflydelse på jagten. Beretningen om de to unge som på en tre dages tur i de sydjællandske farvande nedlagde 1100 edderfugle nåede til Vildtforvaltningsrådet og det har næppe haft positiv indflydelse, da rådet reducerede jagtmulighederne på edderfugle.

Blot et par eksempler på grådigheden og den manglende etik. Jeg fortæller naturligvis om den historiske udvikling både mht jagt, jagtformer, våben og vildtets vilkår. Vi kan finde brådne kar i jægerkredse, men en af mine konklusioner er at landbrugets effektivisering og stigende brug af sprøjtegifte i de sidste 100 har dræbt mange, mange flere fugle og dyr end jægernes hagl. Også en form for grådighed, som har skadet vildtet og naturen.

De fleste jægere er gode jægere

I de forløbne 100 år har jagt i Danmark været en positiv og en accepteret fritidsbeskæftigelse. Langt de fleste danske jægere nyder naturen mere end skuddet og udbyttet. Og de går på fin jagt i godt selskab og har gode hunde. Det er mit håb, at bogen og de kritiske dele af den vil kunne sætte gang i diskussionen om jagtetik. Ikke blot blandt jægerne, men i lige så høj hos de mange andre naturbrugere vi deler naturen med. Hos mange af dem er der i høj grad også et ansvar.

Det er den almindelige opfattelse, at vi er mange flere jægere i dag end for 100 år siden. Hvis vi kigger på antal jagttegnsløse pr. 1000 indbyggere er antallet dog faldet siden 1920’erne.

Jeg håber, at alle vil læse denne bog og forstå den som en fortælling om jagtens nyere historie, men også se den som et sagligt spark til alt for fasttømrede og enerådige holdninger, som jo godt ved trives i jægerkredse.

Du kan læse et uddrag af bogen her

Forlagets pressemedelelse:

Det er kun 100 år siden, storgodsejerne mistede eneretten til at gå på jagt – og jagten i Danmark blev for alle. Men hvordan er det så gået med jagten i Danmark siden da? I Jagt i Danmark – de seneste 100 år ser Thorkild Ellerbæk passioneret men også kritisk på 100 års jagtudvikling i Danmark.

I 1922 vedtog Folketinget en jagtlov, som på en række punkter ændrede det hidtidige mønster for jagt i Danmark, og som på en række punkter stadig er gældende for jagtudøvelsen i dag. Deter denne lov og udviklingen efter 1922, som danner udgangspunkt for denne bog.

Jagt i Danmark ser tilbage på den udvikling, der har været. Ikke blot på det, som vedrører selve jagtudøvelsen, men også på de sociale sammenhænge, jagten indgår i, og på jægernes intentioner og ønsker til jagt samt på jagtudlejernes rolle hele vejen igennem.

De fleste jægere sætter naturoplevelsen først, men jagt er også blevet en handelsvare med en betydelig økonomi, hvor jagtlejen og mængden af nedlagt vildt er blevet centralt. Så der er behov for at genfinde respekten for vildtet og nye tiders krav om bæredygtig jagt.

Undervejs får læseren også gode historier om vildt, våben, jagtformer og jægere – dengang og i dag.

Udkommer den 16. november hos boghandlere og på nettet. Vejledende pris er 269.95 kroner. Bogen er på 224 sider.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Den tavse pause har en forklaring

Sådan har mit skrivebord set ud i flere måneder… En omfattende neddykning i gammelt materiale tager tid.

Der har været ret udpræget tavshed og stilstand på denne blog i lang tid. Det har naturligvis en forklaring:

  • nej jeg stopper ikke bloggen
  • jeg er helt OK og har da lavet test til JÆGER
  • lidt nyt er der kommet

Men som billedet viser er det ikke ligefrem materiale om haglgeværer, der fylder på mit skrivebord og heller ikke har fyldt så meget her i 2022. Det var haglgeværer det handlede om i 2021 op til bogen “Haglgeværet” – men nu er det historie det handler om.

Sådan ser den demokratiske jagtlov fra Juni 1922 ud. Med kommentarer fra kontorchef Gram i Landbrugsministeriet

Jeg skriver på en bog jagten i Danmark med udgangspunkt i Jagtloven af 30. juni 1922. En meget epokegørende jagtlov, som på mange måde stadig trækker spor ind i den jagtlov vi har i dag. Jeg kalder den lov for den første rigtige demokratiske jagtlov i Danmark.

Ved at kigge tilbage får vi indblik i hele det kompleks, som udgør lovgivning om jagt og det handler bogen om.

Men den handler i høj grad også om jagt i 2022. Har vi noget tilfælles med jægerne for 100 år siden? Hvordan var de egentlig og hvordan gik de på jagt? Mange gjorde faktisk, som vi gør i dag.

Meget er naturligvis forandret nog jeg trækker i bogen på mange kilder, der kan sætte perspektiv på de sidste 100 års jagt i Danmark. Jeg bruger mine egne erfaringer fra godt halvdelen af de 100 år og jeg bringer udsagn og beretninger fra mange af dem vi kalder “helt almindelige jægere” som rækker op til i dag.

Nogle ting i bogen vil overraske og andre vil nok skabe debat. Men vi har brug for overraskelser og debat. Det håber jeg min bog kan hjælpe på vej.

Det er ikke en helt almindelig bog om jagt og hvor dejligt det er at går en tur med hunden og geværet. Det er dejligt, men tiden kræver reflektion og omtanke. Især hvis vi også skal på jagt i de næste 100 år.

Sammen med Gads Forlag regner jeg med at den meget passende ligger klar til salg omkring 1. okrober i år.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Find alderen på din Franchi

Har du en Franchi kan du i oversigten nedenfor finde ud af hvor gammel den er

I Martsudgaven af JÆGER har jeg testet en Franchi over/under. Jeg ved der er mange som har en stående og jeg havde problemer med at fange fabrikken om oplysninger.

Men Rene Larsen i Silkeborg har fået en oversigt. Han er selv ejer af en Franchi og ville vide hvor gammel den er. Han fik en oversigt fra fabrikken, som du kan se her:

Fik du ikke læst testen i JÆGER er den her

Tak for listen Rene!

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

En lille video om moderne haglgevær produktion

Videoen her fra FAIR viser den moderene produktion.

F.A.I.R. i Val Trompia dalen i Norditalien er en af de nyere fabrikker, som har haft succes på markedet. Herhjemme er de mest kendt for deres haglgeværer, men de producerer også rifler.

I 1971 rykkede Rizzini-familierne lidt rundt med hinanden, og som en del af denne familierokade oprettede en gren af familien Fabbrica Armi Isidoro Rizzini i Marcheno lidt nord for Gardone. Marcheno er efterhånden blevet udvidet med andre producenter.

FAIR-fabrikken i Marcheno.

At det er Rizzini-familien som også er med her er ikke tilfældigt. Det navn er endog meget udbredt i våbenkredse i Italien og som det ses på videoen er det også en Rizzini som er direktør i firmaet.

FAIR er også kendt som TecniMec og er en af de helt store under-leverandører til de øvrige producenter i Italien. Hvem de leverer til er fabrikshemmeligheder, men det er helt sikkert, at Franchi, som en gang var et stort navn også i Danmark i dag er en FAIR-rpoduktion.

En over/under fra FAIR som man kan gemme sig med…

Jeg har i tidens løb haft flere af FAIRs modeller til test. Bl.a. har de produceret en række specialmodeller til Jaguargrupen, hvor det er de nordiske forhandlere som har haft afgørende indflydelse på design. Der er også en rigtig fin side-by-side model med navnet ISIDE, som jeg også har testet.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ferlach-lækkerier i Danmark

Det er ikke bare en almindelig håndkøbsriffel CNH GunImport nu tilbyder. 100 procent håndbygget fra den østrigske bøssemager-hovedstad Ferlach

Interessen for luksusgeværer er efter sigende stigende. Flere forhandlere fortæller, at de oplever at mange købere går efter haglgeværer og rifler, der prismæssigt ligger et godt stykke over dagligvare-geværerne.

Det har altid været muligt at købe eller rettere bestille håndbyggede våben til jagt og der findes mange flotte eksemplarer rundt omkring. På riffel-siden er det typisk rifler fra de kendte tyske eller østrigske bøssemagere, som kommer til Danmark. Med hensyn til haglgeværer er disse bøssemagere også med, men ellers er det engelske og ikke mindst Browning (Model B25 håndbygget i Belgien), som tiltrækker haglgeværer-køberne.

En del andre mærker kan leveres som custom-modeller – bygget efter købers retbningslinjer og med personlig tilpasning. Det er Blaser rifler og andre og det er haglgeværer fra f.eks. Perazzi og Krieghoff. Italienske Rizzini har været på markedet som et tilbud med håndlavet tilpasning fra fabrikken i flere år og det er derfor ikke helt tilfældigt, at det er den danske Rizzini-agent Christian Nykjær, som nu har fået agenturet for et af de fineste østrigske mærker Herbert Scheiring. Du kan læse om firmet på hjemmesiden.

Man skal have guldkortet med, når man køber. En basismodel kipplauf-riffel koster 350.000 kroner i matsort udgave uden graveringer. Skal der graveres starter det ved 15.000 kroner og så ellers opad, hvis man f.eks. vil have yndlingslabradoren eller barnebarnet portrætteret på baskylen.

Scheirings skæfter er i førsteklasses valnød og det betyder jo bl.a. at der er åretegninger dfor alle pengene

Skæfterne er af valnød og som køber kan du vælge på hylderne i Ferlach, hvad du helst vil have. Det er topgrade træ på alle hylder.

Scheiring laver primært enkeltløbede kipplauf-rifler og dobbeltrifler. Der kommer tyve våben ud af butikken om året. Det er også muligt at få et haglgevær, som ligger i samme prisklasse.

CNH GunImport har en enkelt kiplaufriffel i butikken. Det er en 8 år gammel model kaliber 7 mm STW som er i top stand og til en værdi af 79.000 euro plus moms.

Selvfølgelig kan få en lyddæmper på din Scheiring, men personligt vil jeg tillade mig at sige, at det ikke klæder riflen….

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Når du absolut selv vil finde dit drømmegevær…

Dette er et ældre foto fra Holt’s auktion for nogle år siden. Man kan godt bruge en dag eller to på at kigge efter geværet

Mange går rundt med en drøm at finde det helt specielle eller det helt originale haglgevær til jagt. Det gevær, som ikke står på hylden i en jagtforretning, men som i mange tilfælde kun kan findes i udlandet eller på auktioner.

I denne måneds JÆGER har jeg skrevet en artikel om jagten i auktionsjunglen og andre steder. På det seneste har de fysiske auktioner over hele verden jo ikke ligefrem været noget man kunne regne med.

Der har været afviklet auktioner ind imellem, men de fleste har været online. Det er slet ikke så galt bortset fra, at det jo ikke har været muligt at tage geværet i hånden og mærke det, før man begynder at byde. Så kvaliteten kan være OK, men min erfaring gennem fra deltagelse i auktioner i England er at der kan være ganske stor forskel på hvad beskrivelsen lover og hvad virkeligheden er. Ikke fordi teksterne er vildledende, men ganske enkelt fordikøb af et gevær er en meget personlig sag.

De mest kendte engelske auktioner er Holt’s auctioneers, som har en repræsentant i Danmark hos Game and Gun. Gavin Gardiner Ltd. er det næststørste og Gavin har lige så mange år i branchen som Nick Holt og han afvikler også flere auktioner om året. Bl.a. har han en årelang tradition om at afvikle en auktion i Skotland på Gleneagles hotellet. Det er nok den fornemmeste auktion af dem alle.

Om ikke andet kan man godt bruge et par timer på at kigge i katalogerne online. De findes på auktionshusenes hjemmesider.

I Danmark er Bruun Rasmussen eneste sted med fysisk auktion, når det kan lade sig gøre, men ellers er det også online. Det samme samme er Lauritz.com

Tyske egun.de har mange danske følgere og brugere. Fordelen i forhold til de enegelske er, at her handler vi indenfor EU og udvalget er også meget stort.

Det er helt sikkert muligt at finde andre steder på nettet, hvor man finde geværer til salg.

Skal jeg her komme med et godt råd så vil det være at kigge efter geværer, som ikke lige ligger på top ti listen over populære navne. Ude omkring ændrer moden sig, som den jo også gør her. Men hvis det skal være engelsk vil jeg gå efter noget andet end Holland & Holland eller Purdey. OK, fine geværer, men ikke de overpriser værd de ligger i for tiden.

Der er mange mange andre engelske producenter fra de gyldne tider før 2. Verdenskrig, som giver meget mere foir pengene: Westley Richards & co, Wm Powell, Churchill, W.W. Greener. Topkvalitet og håndbyggede, bare ikke med et London-stempel.


Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Beretta kommer igen til Danmark

Dette er en korrigeret udgave af artiklen.

Fra foråret er der atter et aktivt dansk agentur for italienske Beretta. Det kan undre, at et af de mest solgte geværer her i landet har været uden fast repræsentation næsten halvdelen af 2021.

Det har skabt irritation hos nogle forhandlere og flere af de største har i god tid sørget for at have geværer på lager. Det var lukningen af Normarks jagtafdeling i sensommeren 2021, som gjorde Beretta hjemløs.

Det var ejeren af Normark, svenske Rapala som nedlagde jagtafdelingen og opsagde alle jagtagenturer i DK, herunder Beretta.

Det nye agentur har taget over fra lukningen af Normark. Der har ikke de fornødne tilladelser så der er leveret Beretta til Danmark siden oktober, blot på en mægler tilladdelse direkte fra Italien.

Det er et udtryk for en tendens blandt de støreste spillere på en del af markedet for udstyr og grej til fritidslivet, at producenterne selv ønsker fuld kontrol med salg og distribution. Tidligere oprettede Blaser deres eget producentdrevne agentur og fyrede den hidtidige danske importør. Det ses bl.a. også indenfor andre grene, hvor der er en større ændring på vej f.eks. med agentur og importafdeling af Leica, som sandsynligvis også skal styres 100 procent fra fabrikken. Hvorvidt denne ændring vil påvirke salget af Leica-optik er uklart. Først og fremmest er det kameraer og objektiver, som skal centralstyres.

Ifølge Søren Gade fra Sako/Danmark (Sako ejes også af Beretta) informerede Normark ikke Beretta om samarbejdsophøret, før at de havde solgt ud af lageret og på daværende tidpunkt var det ikke muligt for Sako at få leveret nogle ordrer af større størrelse i 2021, ej heller opkøbe det tidligere lager fra Normark.

“Sako Danmark, overtager en del af Beretta Gruppens agenturer efter Normarks nedlukning, herunder Beretta. Vi overtager dags dato (3. janar 2022 red.) vores nye lokaler i Ikast og forventer at have vores forhandlertilladelse klar i slutningen af måneden. Vi har søgt indførsel på de første Beretta’er via Normark/Ruags tilladelse, så vi kan starte distributionen fra 1. februar 2022. Vi kommer til at lancere den større relancering af Beretta Danmark på Nordic Outdoor messen i marts, hvor vi også kommer til at lancere/præsentere de seneste nyheder,” oplyser Søren Gade.

Ultraleggio – ny letvægter fra Beretta, som i forvejen sælger de velkendte Light-udgaver af Silver Pigeon

Det vil så sandsynligvis betyde, at Berettas nyeste over/under “Ultraleggio” bliver præsenteret og kan købes i Danmark. Den har været på resten af verdensmarkedet det meste af 2021. Det afgørende er også om importforholdene i Europa er blevet forbedret i forhold til 2021, hvor Corona-situationen på mange områder nærmest stoppede al handel. Det var bl.a. tilfældet med patroner.

Jeg flere gange i løbet af 2021 forsøgt at få forklaringer fra Beretta-hovedkvarteret i Norditalien, men har ikke modtaget svar.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | 2 kommentarer

De bedste fra 2021

Browning B 425 – jamen sådan ser de jo ud næsten allesammen

I det første nummer af JÆGER i 2022 – som er i din postkasse eller på vej til den lige nu – vover jeg pelsen: jeg kigger tuilbage på de haglgeværer jeg har testet i 2021 og så vælger jeg de fire bedste ud, som jeg ser det.

Du kan læse min artikel her

Jeg bliver selvfølgelig tit spurgt hvilket gevær, der er det bedste og som regel prøver jeg at undgå at svare. Det er jo meget individuelt, hvad man kan lide og kender nok til at kunne “kassere” nogle af de andre. Sådan er det og derfor er det svært.

Men nu forholder det sig jo sådan, at jeg professionelt kommer omkring mange geværer og har været omkring rigtig, mange. Så min 2021 vurdering vil jeg godt stå ved.

Hvorfor er det ikke den Holland & Holland jeg testede i årets løb? Det er det dyreste gevær og jo kendt som et af de bedste? Det synes jeg ikke. Der er for mange ting i H&H som ikke helt lever iop til de standarder JEG sætter.

Det er et fint gevær og det er flot, men efter min mening ikke det flotteste eller bedste. I den klasse er der mange andre, som kunne bliver nummer 1 foran H&H.

Det blev så en Browning, som man kan læse. Det har taget mig en del år personligt at komme til at holde af Browning. Mine tidlige erfaringer har været, at jeg synes det er nogle lidt tunge og klodsede geværer. Men jo flere jeg har skudt med – og jeg tror jeg har skudt med alle Brownings modelller fra de dyreste til de billigste – jo mere falder de ikke blot i min smag, men også til min skulder og min skydestil.

John Moses Browning med en anden af de geniale opfindelser: hans halvauto A5

Som en der også holder af historien bag geværet må man jo holde meget af Browning. John Moses Browning kom fra en lille butik ovre i Amerika til Belgien, hvor han så konstruerede sin over/under i 1920’erne. En konstruktion, som stadig er på spritnye Brownings. En konstruktion, som også lagde grunden til, at næsten alle i dag har droppet side-by-sides og skyder med over/under.

En af de mere specielle Brownings er denne 525 i kaliber 28. Testet i JAGT Vildt & våben i 2016.

Her har jeg skrevet historien om J.M. Browning

Og så lige en glædelig jul og et godt nytår til jer allesammen – der er meget mere nyt og nye emner på vej inde i det nye år…

Thorkild Ellerbæk

For god ordens skyld har jeg ikke modtaget noget som helst fra Browning eller andre producenter. Jeg tester geværerne og jeg forholder mig til dem, som jeg kender dem og har erfaringer med dem. Nogle af producenterne synes måske ikke altid om det jeg skriver, men det betragter jeg først oig fremmest som deres problem,.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ulovlig og uetisk jagt langs med motorveje og trafikveje

Der er ikke noget galt med at fodre vildtet med f.eks. roer. Men det er ulovligt at lægge roerne for at lokke vildtet på skudhold. (Privatfoto fra foderplads inde i en plantage)

De såkaldte faunapassager langs motorvejene og motortrafikvejene er lavet for at vildtet kan komme sikkert over vejene. Det er primært for at hindre ulykker med påkørte større dyr, men også af hensyn til dyrene – krondyr, råvildt og ræve/grævlinge.

Passagerne/overgangene har altså en dobbelt funktion. Dels trafiksikring, men også et hensyn til de større dyrearter. Derfor er det uforståeligt, at jægere med jagtret langs disse veje og med faunapassager på deres område er begyndt at drive jagt ved passagerne.

Det er jo oplagt, at når dyrene bevæger sig på arealerne ofte vil de finde stederne, hvor de kan krydse vejene. Derfor kender de hurtigt de sikre passager. Det har nogle “jægere” fundet ud af og der er eksempler på, at der er opstillet skydetårne og stiger strategisk i nærheden af overgangene. Så er dyrene jo ligesom nemmere at skyde…

Fodring på kanten

Ikke nok med, at der etableres skydetårne, men der er også eksempler på, at der bliver fodret på begge sider af overgangene. Næppe vildtpleje, men helt klart et mål at lokke dyrene hen til passagerne. Det er det man kalder udfodring og det er simpelthen forbudt iflg. Jagt- og Vildtforvaltnings-lovens paragraf 28. Læs hele bekendtgørelsen.

Spørgsmålet eller problemet med udfodring har tidligere været genstand for behandling. Niels Henrik Simonsen henviser til Jægerforbundets vejledning om emnet i denne artikel.

Han påpeger også, at det altså ikke er forbudt at fodre tæt på naboskel eller skydetårne (bortset fra kronvildt), men det betyder samtidig, at man ikke lovligt kan skyde nær foderet. Hvis man vil være på den sikre side, betyder det nærmere end ca. 50 m.

Man skal samtidig være opmærksom på, at hvis der på en ejendom fodres med valset korn eller kraftfoder på en måde, så kronvildt kan få adgang til foderet, kan kronvildt ikke lovligt skydes på ejendommen.

Der er i øvrigt mange med kenskab til vildtpleje som har den opfattelse, at det er unødvendigt med fodring i en normal dansk vinter, og at langt størsteparten af den fodring, der foregår, har et jagtligt sigte. Argumenterne er ofte, at når naboen fodrer, er jeg jo også nødt til det.

Tjek afstand til skel

Juridisk kan der heller ikke herske tvivl om, at skydetårne placeret i nærheden af faunapassagerne er i strid med loven fordi en del af dem er placeret mindre end 130 meter fra overgangen.
De enkelte faunapassager er matrikulerede til Vejdirektoratet, som altså ejer dem. Så en placering mindre end 130 meter fra stedet er en overtrædelse af loven om afstand (aktivt link) fra anden mands ejendom/skel.
Er du i tvivl kan du finde Naturstyrelsens vejledning om opstilling af skydetårne her. Det vil iøvrigt være en god ide for mange at kigge på denne vejledning fra Naturstyrelsen.

Der er ikke nogen tvivl om, at udover ulovlighederne er der også tale om en meget dårligt jægermoral. I en tid, hvor vi har behov for at opføre os ordentligt og blive indenfor lovens grænser vil det være meget skadeligt for jagtens omdømme, hvis denne form for “jagt” kommer ud i offentlig diskussion.

God jægermoral nødvendig

Ledelsesgruppen lægger ikke fingrene imellem omkring ulovligheder og dårlig jægermoral: “Er det blevet normalt, at man selv beslutter, hvilke regler det er rimeligt at overholde? Er det i orden at tænke, at når lovgivningen er ”dum”, så har man rettil at overtræde den?” Det hedder også, at “Vi skal sikre, at jægerstanden fremstår som en troværdig og ansvarlig samfundsgruppe for at sikre befolkningens accept af jagten.”

Denne artikel er en af flere omkring jægere i naturen. Nogle indenfor vores egen jægerkreds har i stigende grad svært ved at kende loven og opføre sig så vi kan forvente respekt og forståelse fra de mange andre naturbrugere, som har ret til at færdes derude på lige fod med os. Læs hvad ledelsesgruppen i Jægerforbundet har skrevet i JÆGER om ulovligheder og dårlig etik. Læs hele artiklen.

I en tid, hvor Jægerforbundet og mange ansvarlige jægere i Danmark og for den sags skyld resten af Europa, skal manøvrere igennem en ny verden af nye naturbrugere og øget opmærksomhed på specielt sociale medier, er lovløshed og dårlig moral den sikre vej til yderligere indskrænkninger og forbud.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar