Nej, dine almindelige briller sikrer ikke dine øjne på jagt

“Jeg behøver ikke beskyttelsebriller, når jeg er på jagt eller skydebanen: jeg har har jo almindelige briller, som beskytter mine øjne…” Sådan er vi vel en del, som har sagt, men en simpel test kan nok få de fleste til at ændre det standpunkt.

Ellers kig på fotograf Flemming Højers slowmotion-optagelse af skud på “hovedet” med almindelige briller og med Wiley X beskyttelsesbriller. Skuddene er fra 10 meters afstand og her ville en brille næppe være redning, men det illustrerer hvor effektive brillerne er.

Jeg ville gerne vise et billede af melonen med den almindelige brille på efter skydningen. Men det kunne ikke laves: melonen og brillen blev totalt smadret. Her ses så melonen efter skud og med en WileyX brille monteret. Ikke rart, men alligevel bedre end bogstavelig talt ingenting.

Sammen med direktør Thomas Wæver fra skyde/beskyttelsesbrille producenten Wiley X og Lars Thune Andersen fra Danmarks Jægerforbund har jeg nu set, hvad der rent faktisk sker med et par almindelige briller og hvad et par skydebriller kan betyde.

Vi skød på 10 meters afstand og med den almindelige brille forsvandt stort set det hele og glasset i brillen var helt smadret. Ingen beskyttelse overhovedet. Vi fandt ganske få fragmenter af glas. Med beskyttelsesglasset på melonen/hovedet var der ikke gennemskydning af glasset og det overraskende er vel, at beskyttelsen også reducerer skaderne på melonen/hovedet bagved.

Antallet af øjenskader på jagt eller ved flugtskydning er ikke stort. Under en håndfuld af disse skader anmeldes årligt, men en enkelt skade er jo for meget, hvis skaden kunne være undgået. Og at testskyde på 10 meter er ikke for at vise at brillerne kan redde dit liv. For med et haglskud i hovedet på den afstand er en dødelig udgang mest sandsynlig. Men afstanden er valgt så vi kan se, at ihvertfald brillen holder, og klarer den en ladning hagl på 10 meter klarer den også et vildfarent hagl eller flere på længere afstand eller par nedfaldende hagl fra posten på den anden side såten.

Sådan ser en Wiley X brille ud efter haglskud. Vi skød 300 glas og de så næsten alle sådan ud.

Ingen af haglene gik igennem glasset.Et enkelt hagl satte sig fast.

Efterhånden er de fleste jægere klar til at bruge høreværn – også på jagt. Vi kender alle risikoen for at miste hørelsen ved næste skud uden beskyttelse. Til gengæld er der ikke så mange, som bruger brillerne udenfor skydebanen. Jeg tror de fleste af os har oplevet at være i nærheden af hagl på jagt. Ikke fordi vi bliver skudt på, men nedfaldende hagl er ikke ualmindeligt. Sikkerheden er stor blandt danske jægere og det vidner de forholdsvis få skudulykker om. Og det er ikke et signal om mistillid til sine medjægere, at man bruger brillerne. Vi ved alle, at uheld kan ske og kynisk sagt er det ikke så slemt, at få pillet et par hagl ud af bagdelen som at få hagl i øjnene med livsvarige mén som følge.

Da vi jo alle er på flugtskydningsbanen en gang imellem skal vi have skydebriller. De er jo obligatoriske på banerne sammen med høreværn.

 

 

Thomas Wæver er Outdoor direktør for Wiley X og vicepræsident for firmaet i Europa, Mellemøsten, Afrika og Rusland med hovedkvarter i Vemb.

Thomas Wæver fra Wiley X fortæller, at kigger man på billeder af f.eks. amerikanske jægere vil 99 procent af dem have beskyttelsesbriller på. “Det er helt naturligt for dem og det burde det også være herhjemme. Vi kører jo heldigvis mange tusinde kilometer uden at komme til skade i bilen, men vi tager allesammen alligevel sikkerhedsselen på. Er uheldet ude er vi sikret så meget som vi kan. Det samme princip gælder for briller på jagt”, siger Thomas Wæver.

For brillebærere findes en speciel indsats til styrkeglas, som betyder, at man kan se “normalt” med skydebrillerne på. Det er endnu ikke lykkes nogle af producenterne at producere de buede glas med styrke i – ihvertfald ikke til en pris, som vi almindelige kan betale. En ting man skal være opmærksom på er, om glasset i skydebrillen giver et “rent” synsfelt. Nogle af de billige modeller har en tendens til at forvrænge ude i de yderste synsfelter.

Wiley X-brillerne har været på markedet i over 30 år. Der er briller til brug i militæret og til fritidsbrug. Der er solbriller og specielle fiskebriller. Wiley X er certificeret efter de skrappeste krav i både USA og Europa.

Vores opstilling på banen ved Rønde var meget simpel. Det drejede sig først og fremmest om at ramme så mange briller som muligt.

Thomas Wæver skyder med jævne mellemrum på 300-500 sæt glas. “Det er vigtigt, at jeg løbende har kontrol med brillerne. Jeg vil være sikker på, at den garanti de officielle tests står for også holder. Men det er ikke en egentlig test. De”rigtige”  bliver udført af amerikanske og europæiske uvildige kontrolmyndigheder,” siger han.

Jeg skød på brillerne i samarbejde med våbenfaglig chef i Jægerforbundet Lars Thune Andersen.

 

Du kan se hele udvalget her. Wiley X forhandles af mange forhandlere i Danmark – både i butikkerne og på nettet.

JÆGER testede i 2016 udvalgte sikkerhedsbriller som kan købes i Danmark. Du kan læse testen her

Læs min artikel fra JAGT Vildt & Våben om høreværn. Bemærk den er fra 2011.

Lars Thune Andersen holder her resterne af mine almindelige briller: stellet er smadret, men endnu værre glasset er helt væk og har ikke ydet nogen som helst beskyttelse.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.