Det har ulmet en smule ude i korridorerne i Bruton Street i London. Men nu er det en kendsgerning: den italienske våbenproducent Beretta overtager det gamle, klassiske engelske mærke Holland & Holland. H&H har i de senere år været ejet af forskellige ikke-engelske firmaer og senest er det franske Chanel, som har ejet H&H.
Overtagelsen giver selvfølgelig genlyd – specielt i engelske kredse, hvor man er begejstrede. Fortståeligt nok, da det gamle H&H ikke ligefrem var nogen storsælger (og heller aldrig har været det eller har skullet være det).
Så Berettas indtog i Brexit-land hilses som en kærkommen gave til en trængt engelsk økonomi. Der er store forventninger til det samarbejde de to meget forskellige våbenproducenter står overfor nu.
Min erfaring med dem begge er, at de egentlig kun har en ting til fælles: en meget udtalt arrogant holdning til omverdenen. H&H har altid levet i de lidt dunkle bøssemagerværksteder og på fine adresser og til priser, hvor ikke en gang den dyreste Beretta kan dække udbetalingen.
Beretta er en strømlinet meget italiensk og meget sydlandsk organisation. I de kredse vi som jagtjournalister ind imellem befinder os er Berettas – rigtig mange – ansatte i salg og marketing folk kendt som “men in blue”. Alle i samme blå jakkesæt som uniform.
Det er ikke organisationer, som lefler for folket. Køb vore geværer eller lad være synes at være det interne salgsmotto.
Har man som jeg har prøvet forsigtigt at gøre Beretta-folkene opmærksom på, at det ikke er alt de producerer, som er “verdensklasse” møder man en mur af tavshed. Selv den meget store pr.afdeling svarer ikke på henvendelser fra en journalist fra danske JÆGER.
At jeg som en af de få jagtjournalister har påpeget Berettas sporadiske fejl på selv halvdyre geværer har nok ikke vundet megen gehør i hovedkvarteret på slottet i Gardone val Trompia. Men jeg HAR altså oplevet funktionsfejl på flere af Berettas geværer og skrevet om det. En forklaring har jeg aldrig fået. Jeg mener læserne har krav på at vide, hvis en ejektor ikke virker, eller geværet ikke kan skyde nedersteløb eller at chokes er skruet så fast, at de næsten ikke kan løsnes.
Holland & Holland er så den engelske udgave af arrogance. Senest har jeg testet en Holland & Holland i JÆGERs december nummer. Det lykkes kun fordi jeg kunne teste geværet hos Jesper Dellgren skydeskole. Jeg ville gerne have mere information og flere fotos af Holland & Holland geværer og det var en virkelig en kamp med pr-afdelingen.
Jeg deler ikke den engelske optimisme. Jeg frygter, at Beretta vil rykke ind med rationaliseringseksperter, endnu flere maskiner og endnu færre dygtige faguddannede bøssemagere, skæftemagere og så videre. Det som igennem tiden har værer med til at Holland & Holland (og de øvrige kendte engelske mærker) altdi har kunne præstere geværer, som mange med glæde ventede i flere måneder på for at få leveret.
Som Beretta selv skriver: “At varetage ansvaret for dette berømte navn (H&H) er en enorm ære og pålægger os et stort ansvar. Vi vil bevare denne vidunderlige arv i hengivenhed overfor dygtigt håndarbejde.”
Det er lidt typisk, at ingen af de to firmaers hjemmesider fortæller den store nyhed. Er det godt eller skidt? Ja, for hvem? Beretta kan prale af endnu et navn på listen af firmaer, mens Holland & Holland endnu en gang må omstille kulturen i Bruton Street. Denne gang fra fransk til italiensk. Tiden vil vise om en Holland & Holland kan holde skansen og fortsætte med at være en “best gun”.