Hold på formerne og overhold loven

Der bliver mere og mere fokus på jægeres tilstedeværelse og opførsel i naturen. Vi har i mange år haft en høj stjerne i befolkningen, men jeg oplever i stigende grad, at der sker ting og sager som gør, at jægere nok ikke er så populære som for blot nogle få år siden og sætter den gode forståelse på prøve.

Jeg møder ofte mennesker – ikke-jægere – som stiller spørgsmålstegn ved, hvad de oplever når de møder jægerne ude i naturen. Mange synes, at jægere fylder meget når familien er poå tur i skoven eller ude på landet. Spørgsmålet, som jeg ikke har hørt tidligere er tit: har de virkelig lov til det? eller: Skal de virkelig fylde så meget? Jeg er nok ikke den eneste, som oftere skal forsvare jægerne end det var tilfældet for år tilbage.

Joan Brønnum Kvist fra Jægerforbundets ledergruppe skrev denne “opsang” i november udgaven af JÆGER.

Det giver sig også udslag i Jægerforbundet, hvor Ledergruppen i sidste udgave af JÆGER følte sig foranledigt til at løfte pegefingeren overfor medlemmerne. Her skrev de en kommentar, som alle bør læse nøje. En ting er, at der sker lovbrud rundt omkring. Det er vel et almindeligt fænomen i samfundet, men at medlemmer af Jægerforbundet søger juridisk bistand til at omgå loven bør få os alle til at standse op og tænke os om. Og det er netop hvad Ledergruppen opfordrer til.

Ukendskab ikke ukendt

Her på denne plads har jeg tidligere omtalte tilfælde, hvor jægere ikke tager loven alvorligt. Jeg har skrevet om ulovlig skiltning. Det er min opfattelse, at der kommer flere og flere skilte. Min egen erfaring efter at have boet og gået på jagt i Jylland det meste af mit liv er, at skiltning – både lovlig og ulovlig – er mere udbredt på Sjælland. Men det er en ren personlig iagttagelse.

Dette skilt er iflg. Miljøstyrelsens beskrivelse et såkaldt skræmmeskilt, som er ulovligt, når adgangen bag skiltet ellers er lovlig

Heller ikke reglerne og lovgivningen omkring vildtkameraer synes at være kendt af alle jægere, hvilket jeg skrev om i denne artikel her på bloggen tidligere i år.

Det er jo sådan, at langt de fleste jægere overholder gældende lovgivning og det er også sådan, at sker der overtrædelser på f.eks. fællesjagter bliver de påtalt.

En skøn plet ned til fjorden, hvor jægerne har plantet majs og stillet et skydetårn, som de fleste næppe vil kalde en forskønnelse af udsigten. Måske ikke direkte ulovligt – men ubetænksomt. Bortset fra at det står nærmere end 50 meter fra beboelse. Ulovligt.

F.eks. er mange jægere heldige med, at der næppe er mange ikke-jægere, som kender lovgivningen, når de ser skydestiger og tårne placeret ude i landskabet. Det er ofte også sådan, at man må konstatere, at jægerne heller ikke kender lovgivningen. På trods af regler om, at de skal placeres “gemt af vejen”. Det er det ret almindeligt i landskabet at se, at skydetårne står ude i marken eller frit fremme. (Hvordan jægerne kommer uset til dem, når de skal bruges forstår jeg ikke helt…)

Dette tårn er placeret mid i en stor lysning i en skov. Den er mildt sagt umulig ikke at få øje på og burde både af hensyn til Naturbeskyttelsesloven og af hensyn til, hvordan man kan komme uset til den, stå ude i skovkanten

Overtrædelser og omgåelse af loven kan for mange synes som bagateller, men vejen til politianmeldelse, anmeldelse til kommunen eller offentlig omtale på sociale medier er blevet meget, meget kort. I JÆGER opfordrer ledergruppen medlemmerne til at tage dette alvorligt og påtale overtrædelser, når vi ser dem.

Andre jægere er heldige med, at mange mennesker ikke kender lovens ord om, at der ikke må skyde nærmere end 50 meter fra beboelser. Eller at man ikke må skyde ind over beboelser eller ud på offentlig vej. (Et fin lille skade på min forrude stammer fra et skud på en klapjagt jeg passerede i dette efterår…) Eksempler fra den virkelige verden, som igen viser, at jægerne ikke kender lovgivningen.

Som borgere i dette land er det vores pligt f.eks. at kende færdselsloven, når vi er i trafikken. Vi skal kende mange andre love og selvfølgelig har jægere pligt til at kende og følge de love, som vedrører udøvelse af jagt.

Afhængig af forståelse fra andre

Jagtens fremtid er afhængig af befolkningens opfattelse og forståelse af os, skriver Ledergruppen i JÆGER meget rigtigt. Vi skal være opmærksomme på, at der kommer flere og flere naturbrugere og at vi ikke bare som i gamle dage kan hævde vores ret “fordi vi betaler. Det gør de andre ikke.” Den holdning vinder ikke megen gehør hos ikke-jægere i dag og samtidig er vi måske heller ikke de stærkeste i debatten mere. Det er der noget på verdensplan, som tyder på.

Vi skal ikke gå og gemme os i skov og på mark. Men vi skal vise hensyn til de øvrige naturbrugere. Fordi en gruppe jægere har lejet jagten i en skov eller på et landbrugsareal er de ikke ejere og har ikke automatisk ret til at agere mere som herremand end herremanden nogensinde har gjort.

Jagtloven gælder for det vi gør, Naturbeskyttelsesloven gælder også for os og alle de andre. Vi jægere er ikke over loven på nogen måde.

Jeg har været på mange jagter på et mindre jysk gods, hvor godsejerens parole altid rummede ordene: “Tænk på, at det er en dejlig søndag og vi kan møde andre gæster i skoven. Vis hensyn overfor dem, snak lidt med dem og vær sikker på, at de føler sig sikre, at de kan se at geværet er knækket…” God stil, som jeg også har mødt på andre proffessionelt drevne jagter. Bemærk formuleringen “andre gæster” – vi jægere er også gæster.

Man kunne bruge samme tilgang til jagt på lejede arealer overfor de mennesker, som bor på eller i nærheden af jagtarealet. Professionelle jagtvæsener har altid aftaler med naboerne i husene omkring jagten og adviserer om hvornår der er jagt. En skytte på et stort gods sagde en gang til mig: “Vi er her jo bare en gang imellem og smutter igen. De bor her, så vi er deres gæster. Så skal vi jo også opføre os som gæster.”

Denne artikel er ikke skrevet for at hænge nogen ud eller fremhæve os som jægere og som mere lovbrydere end f.eks. mountainbikeryttere (!) eller kondiløbere, men fordi vi bliver nødt til at holde på formerne og opføre os ordentligt, hvis vi vil blive ved med at gå på jagt her i landet. Og så skal vi også lige tænke på, hvad vi skriver om de andre på f.eks. Facebook. I sidste ende er denne del af vores opførsel nok det, som er allerfarligst.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Skydebriller med styrke – skal ikke være smarte – de skal være sikre

To typer skydebriller til os der er enten lang-eller nærsynede. Til venstre en klassisk Wiley X med styrkeindsats og “stramme” stænger som holder på brillen. Til højre den engelske ZS-sport brille med styrke i selve brillen og gammeldags bøjler, som går bag om ørerne. Det er mere effektivt end lige stænger, som på mange almindelige briller.

Jeg bruger skydebriller med indsats, som er slebet til min styrke ellers kan jeg ikke se vildtet eller lerduen og bedømme afstanden. Jeg har ledt efter briller, hvor styrken ligger i glasset til en overkommelig pris. Det er svært – men læs her om min jagt på de rigtige skydebriller for mig.
Jeg spurgte brugere på Facebook om skydebriller med styrke og det gav mig virkelig mange tilbagemeldinger og de er meget, meget forskellige.
Åbenbart har mange købt hos den lokale optiker, men jeg har spurgt de store kæder og alle fortæller mig, at de ikke leverer skydebriller med styrke i glassene. Så det passer ikke helt sammen.

De fleste kan levere sikkerhedsbriller – også med styrke og nogle med farvede glas.
En de store kæder er meget overrasket over, at det kan lade sig gøre at købe skydebriller hos enkelte af deres butikker, selvom kæden overhovedet ikke handler med dem, endsige producerer dem.

Det er vigtigt at “glas” i denne sammenhæng er polycarbonat – et stærkt “plast”produkt. Det er ikke glas.

Sikkerhedsbrille eller skydebrille?
Min bedste fortolkning er, at mange har været hos den lokale optiker og så har de rent faktisk købt sikkerhedsbriller med styrke i glassene. Det må iøvrigt ikke være glas, men skal være polycarbonat. Det er ikke det samme som skydebriller. De er sikre, men mangler ofte den specielle facon og mulighed for flere farver. Nogle sikkerhedsbriller fås dog med forskellige farver.

En sikkerhedsbrille er ALTID en godkendt brille, der som minimum lever op til europæisk standard EN.166 eller amerikansk standard Ansi Z-87.1, mens en skydebrille godt kan have sikkerhedsgodkendelser, men ikke skal leve op til sikkerhedsgodkendelser. En skydebrille er ofte kendetegnet ved et bredt udvalgt af farvede ”glas”. Farvede glas, der er tilpasset de omgivelser hvor man skal jage/skyde og i en opbygning, samt farvevalg som kendetegner skydebrillerne.

Jeg har talt med folk indenfor branchen og optikere, som alle erkender, at der nemt kan opstå tvivl. Som en af dem siger: “Der stilles krav til godkendelse af sikkerhedsbrillerne, men skydebrillerne behøver ikke have de samme godkendelser, f.eks. efter EU-normer.”

Det er kompliceret og bliver ikke mindre kompliceret af, at generelt er eksperterne enige om at EN 166 godkendelsen også er tilstrækkelig i 99 procent af tilfælde, hvor brillerne rammes direkte.

Når der skal være styrke

Der findes mange briller med EN166 godkendelse i Danmark også med styrke og de kan bruges som skydebriller. Flere reklamerer med, at de har begge godkendelser, men i min research er det kun Wiley X og Pilla, som lægger dokumentation frem om deres EN166 og ANSI godkendelser. Det er altså ikke alle, som enten ikke har disse godkendelser eller ikke har ønsket at udlevere deres testresultater/materiale.

Sikkerhedsbriller er bedre end almindelige solbriller eller dine almindelige briller på jagt eller skydebanen. Det er afgørende, at “glasset” er polycarbonat. Ellers risikerer du, at de splintres og ødelægger dine øjne, hvis uheldet er ude.

Det er også vigtigt, at eventuelle indsatser/clipons er af polycarbonat, da de selv inde bag yderglasset kan splintres ved uheld, hvior der f.eks. kommer stort tryk på ydersiden. Det kan betyde, at mange af de indsatser eller clip ons som er lavet i (almindelig) glas hos danske optikere kan være farlige når de bruges til skydning. De er ihvertfald ikke 100 procent sikre. Så tjek om dine eventuelle indsatser er glas eller polycarbonat.

Mine henvendelser og spørgsmål til optikere og optikerkæder viser også, at når optikere taler om skydebriller taler de udelukkende om briller med indsats. Flere af mine henvendelser om skydebriller med styrke i “glasset” blev besvaret med henvisning til firmaernes modeller beregnet til indsats. For de fleste optikere og brilleproducenter er skydebriller med styrke tilsyneladende bare briller med indsats.

Hvorfor styrke i “glasset”?

Mine WileyX skydebriller – bag de gule “glas” anes indsatsen med styrke. Det er polycarbonat materiale begge steder

Jeg har i en del år skudt med Wiley X skydebriller med indsats i carbonat til mit lange syn. Det er en billig løsning og det er også en god løsning. Men mange os får rigtig svært ved at se/læse tæt på. Og det er indsatsen ikke designet til.

Svagheden i denne konstruktion er : 1) du kan kun få styrke til dit lange syn – altså derude, hvor du skyder. 2) du kan ikke få læsestyrke i indsatsen. Det er for langsynede som mig et problem, når jeg skal trykke ind på skydekortet eller læse på patronkassen eller blot læse noget på papir eller telefon.

Derfor vil jeg gerne vil undgå indsatsen. Jeg tror alle brillebærere er enige med mig i, at vi allerhelst helt vil undvære vores briller, men når vi nu ser dårligt uden dem på næsen vil vi også gerne undgå mere bøvl end nødvendigt, når vi skyder eller er på jagt. En langsynet som mig kan ikke læse tæt på. Det kan jeg med mine almindelige briller, fordi de har flere styrker i samme glas.

Der er selvfølgelig den mulighed, at jeg vælger kontaktlinser og dermed får et kæmpeudvalg af skydebriller. Ja, hvis man kan vænne sig til disse linser er det jo fint, men det er ikke alle, som er linseegnede.

Skydebriller med styrke kan findes

Skal der styrke i skydebrillerne skal det være de modeller, som har to separate glas ligesom almindelige briller. Ikke de store buede “glas”. De buede kan ikke slibes med styrke eller få læsefelt slebet ind. Det er også nødvendigt at få foretaget en synsprøve og udlevere alle tallene til producenten, da mange andre ting end lige plus eller minus er vigtige.

I jagten på et par godkendte skydebriller med styrke – og altså ikke indsats – er jeg stødt på Pillas model 580, som kan fås med styrke. De forhandles af The Gun Room, men skal af gode grunde bestilles, hvis styrken skal passe. The Gun Room oplyser: “De koster fra ca 5.400 kroner med fragt med et sæt glas. Så kan man købe flere sæt osv. Men det er ikke noget vi arbejder så meget i, og kun sjældent sælger”.

Wiley X har flere modeller, som kan leveres med styrke eller flerstyrke i glasset. Det er bl.a. model XL-1, som med et sæt glas med styrke koster 3.879 kroner og med flerstyrke 5.379 kroner. (Begge med den bedste coating). Bestilles hos Wiley X

Wiley X model XL-1 er en brille med to separate glas, som derfor kan får med styrke og også flerstyrke glas.


Eftersom de optikerforretninger, som Facebook-folkene tilsyneladende har købt skydebriller i, ikke sælger skydebriller (ihvertfald ikke officielt eller med kædeorganisationens godkendelse) kan vi gå ud fra, at det er sikkerhedsbriller de fleste sælger.
Nogle skydebriller har det med at ligne motorbriller eller skibriller. Det er klart, at jo større glas des mindre risiko for at få noget i øjet. Det er for så vidt en god ide og gør jo valget meget nemmere for dem, som ikke skal have styrke og udvalget meget større. (Og husk, at i mange af disse er en indsats eller clipon en billig løsning).

Det har betydning, at brillerne sidder så højt som muligt. For at give bedre beskyttelse og fordi vi ofte har hovedet nede ved skæftet, når vi skyder kan en almindelig brilles stel komme i vejen for udsynet.

Den engelske model

I England har jeg fundet JHS Eyewear, hvor ejeren Simon Goldsmith fortæller, at de har overtaget det tidligere Zeiss-skydebriller – altså de “glas” som bl.a. Pilla har brugt.
De sidder rigtig godt og højt på næsen med en gammeldags bøjle bag om ørerne. Her er det først og fremmest sikkerheden og følelsen af at brillerne bliver på hovedet selv i en novemberstorm, der tæller. Og så ligner de vel egentlig bare et par store pilotbriller, der sidder lidt højt på næsen.
Det er også de mest overkommelige priser jeg er stødt på i denne kategori. Et enkelt sæt koster 159,90 engelske pund. Du kan så få et ekstra sæt med en anden farve og spare 40 pund på brille 2.

Min pris leveret hjemme hos mig endte på lige omkring 2.000 kroner inklusiv Postnord gebyr på 160 kroner og importmoms på godt 371 kroner. Hurtig levering selv i Brexit-tider.

Det handler om sikkerhed – ikke udseende


Jeg er også af den opfattelse, at uanset om det er en såkaldt “fin” jagt, så vil jeg ikke gå på kompromis med min sikkerhed. Jeg er ret ligeglad med, om de andre synes jeg ligner RockerLeif eller en skibums med mine gule eller orange briller, for jeg er på den sikre side. Man kan jo også sige, at en redningsvest heller ikke altid matcher det dyreste sejlertøj, men ingen ansvarlige sejlsportsfolk tager på vandet uden redningsvest!
Og helt ærligt. Der er jo heller ikke nogen i dag, som tænker på, at for bare få år siden syntes mange, at det så lidt dumt ud med store ørebøffer på hver side af hovedet på banen eller på jagt. Det er bare sådan det er og vil man bevare hørelsen eller synet er der ingen vej udenom! Endelig skal alle bruge skydebriller på flugtskydningsbanerne i Danmark og høreværn.

Man kan ane bøjlen, som sidder bag øret og iøvrigt et ret stort synsfelt, som er klart og uden forvrængninger i hele glassets område. Den engelske Model ZS-sport.

Det vigtige med alt sikkerhedsudstyr er, at det – udover at holde os i live og hindre, at vi får skader på øjne og ører – er noget man ikke behøver tænke på, når man har bruger det. Brillerne skal blive siddende, høreværnet skal ikke rode rundt på hovedet o.s.v.

For mig har det også betydning, at jeg kan gå med brillerne hele dagen uden at skifte over til mine almindelige briller. Det samme gælder høreværn, hvor jeg foretrækker de formstøbte, som kan blive i øret.

Nu ser jeg sådan ud når jeg er på skydebanen eller på jagt. Egentlig synes jeg at ZS Zeiss-brillerne er ret smarte, selvom det jo ikke er det det handler om.

Ovenstående handler om briller med styrke. For nogle år siden testede jeg skydebriller sammen med repræsentanter for Jægerforbundet – det var Wiley X, som blev udsat for lidt af hvert. Læs testen her

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Klapjagt forude!

Her er det en klapjagt i Skotland. Omgivelserne er storslåede og traditionerne omkring denne jagtform er meget stærke i Skotland og England

For mange jægere er klapjagt i den klassiske forstand ikke en hverdagsbegivenhed. For andre er det den jagtform de nu en gang driver. Der er også blandt jægere modstand mod klapjagt og på det seneste er jagten på udsatte fasaner og ænder også kommet i centrum af debatten om fremtidiens jagt i Danmark.

Det er først hen i november, der for alvor kommer gang i klapjagterne. I denne måneds udgave af JÆGER har jeg valgt nogle geværer, som kan bruges på klapjagt. Men som jeg også skriver – stort set alle geværer kan bruges. Det vigtigtigste her – som i al slags jagt, er at du kender dit gevær.

Du kan læse mine anbefalinger her.

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

Ny udgave: Få din egen moderne lerduekaster


Mange har sikkert prøvet at skyde lidt til lerduerne hjemme på marken, ude på jagtarealet eller hos venner. Det er lovligt at skyde på hjemmebane, hvis man følger reglerne.

Hidtil er duerne blevet kastet med simple håndkastere eller mindre mekaniske eller elektriske kastemaskiner. Men et nyt dansk produkt er på vej: Scandinavian Trap n Skeet. Det ventes på markedet i begyndelsen af næste år og er på alle måder en nyskabelse.

Der er to maskiner i kataloget: en håndholdt kaster og en maskine som kan lades med op til 400 duer, som kastes i mange forskellige vinkler og med indstillelig hastighed, så også begynderne kan nå at fange duen…

Duerne er ikke almindelige lerduer, men en slags roterende skiver, som nærmest blæser sig selv op i luften. De kan være en del hurtigere end de traditionelle duer i små maskiner og kommer samtidig ud på højkant og ikke vandret, som vi kender det.

Inden man i bogstaveligste forstand kaster sig ud i at skyde på hjemmebane kan man tjekke reglerne her hos Jægerforbundet. Det er en artikel af ældre dato, men Miljøstyrelsens hjemmeside har ikke nyere udgaver om emnet.

Sådan ser de nedbrydelige “lerduer” ud til de nye maskiner.

Duerne er produceret i nedbrydelige materialer. Der arbejdes på at udvikle duerne så de nedbrydes hurtigere end der er tilfældet med prototyperne. Det er jo det krav vi efterhånden alle stiller når vi skal skyde duer. Duerne kommer til at koste 1.65 – 2 kroner pr. stk

Maskinerne blev præsenteret på Brahetrolleborg Game Fair, hvor mange prøvede dem af. Bag de nye kastemaskiner står Jens Larsen, Friis Arne Petersen og Andreas Peter Wilhelmsen.

Der kommer senere en test af Trapmaster og omtale af lerduerne i JÆGER.

Den stationære, men alligevel let flytbare maskine kommer til at koste omkring 32.500 kroner.


Den håndholdte trapmaster koster 5.999 kroner
Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Kender du dem her – eller måske genkender du dig selv

Lige om lidt er det sådan her derude og vi skal til “eksamen” og vise, at vi kan skyde ordentlig og ramme ordentligt.

Lige om lidt skal vi på jagt og det skal vise sig, om vi har nået formen. Kan vi ramme? Er vi sådan en de andre kigger lidt efter 1) fordi alt hvad vi peger på falder ned eller 2) vi skyder meget, men der sker ikke noget med de fugle vi peger på…

Jeg har tidligere skrevet om hvad der er kendtegnende for os som jægere. Nu har jeg hentet inspiration hos engelske GunsOnPegs, som præsenterer syv forskellige jægertyper (som ikke er de bedste til at ramme). Artiklen er skrevet af George Browne og jeg har lavet en version, der passer til Danmark og danske jægere.

Her er de syv typer og jeg står inde for dem…

1) Morten Messerschmidt typen

Jeg forstå det ikke, for det passer ikke. Jeg ramte jo dem allesammen, men der var ikke nogen der lagde mærke til det.Der var jo døde dyr overalt, måske skød de andre dem… Jeg kunne heller ikke helt selv se, hvad der skete så jeg skal nok have briller. Solen stod også meget lavt. Dårlige synsforhold kan undskylde mange situationer.

Enhver kan da se, at her er det helt umuligt. Højt oppe og solen i øjnene….!

2) Lystfisker typen

Det var jo slet ikke vejr til at gå på jagt og jeg kunne faktisk næsten ikke se fuglene. OK, de fleste fløj bare videre, men jeg havde jo også regn i hovedet og det løb indenfor på min nye jagtjakke.

3) Håndværker typen

En dårlig håndværker eller sportsudøver giver altid værktøjet eller udstyret skylden. Selvfølgelig kan jeg ikke yde mit bedste, når geværet er noget møg og iøvrigt slet ikke passer til mig. Jeg skal også ud og købe et nyt gevær i næste uge…

4) Håndværker typen 2

Hvis ikke det er geværet så er det altså patronerne. Dem smider jeg bare i skraldespanden. Jeg har aldrig prøvet dem før. Der er nok slet ikke hagl i…

Patronerne duer ikke. Det er jo nogle nye og billige på markedet. Dem skal ikke ruge mere. Vil du have dem

5) Mine fede støvler typen

Mine støvler er alt for små. Og det regnede, så bliver det jo helt galt. Jeg fik også kolde fødder og enhver ved jo, at man ikke kan ramme noget som helst med kolde fødder!

6) De andre kigger på mig typen

Ikke bare på jagt kigger de allesammen – også på skyebanen. Det er virjelig stressende…

Jeg har det altså dårligt med at få en post, hvor alle de andre kan se mig. Det er da aldrig rart, at alle kammeraterne står og kigger, og hvis det så også er dagens første bytte der kommer for og jeg den første til at skyde… Hvem f…. kan så ramme?

7) Det er hundens skyld typen

Altså, når hunden hele tiden står og småhyler ved af mig på posten er det ikke nemt, vel. Den vil jo gerne med men jeg er nødt til at have den i snor hele dagen så jeg kan ikke bevæge mig ordentligt. Hvem kan ramme med sådan en køter på slæb?

Værs’god: find dig selv. Nej vel. De er alle nogle vi kender.Eller endnu bedre prøv at gennemskue de dårlige undskyldninger og se på, hvordan det kan blive bedre. Det er ret oplagt i de her tilfælde!

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

En svensker anmelder bogen om Haglgeværet

Bogen “Haglgeværet” er blevet anmeldt i det svenske tidsskrift Vapentidningens september udgave. Det er min gode kollega og den højt respekterede våbenskribent Tobias Hassel, som har læst min bog.

Jeg er meget glad for hans positive anmeldelse og når man kender Tobias vil man også vide, at han mener hvert ord. Ikke bare skrevet for gammelt venskabs skyld.

Du kan bestille bogen hos mig for 349.95 kroner inklusiv levering med GLS.

Send mail til: thorkild@ellerbaek.eu

Husk navn, adresse, mailadresse og mobilnummer. Indbetal beløbet via mobilepay til 40867979 – Så sender jeg bogen!

Hvis du vil vide endnu mere om haglgeværer og skydning med haglgevær kan jeg anbefale Tobias Hassels bøger, som du finder på shotguns.se

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ingen engelsk panik – endnu

Gavin Gardiner tror på at markedet fior engelske geværer holder – ihvertfald lidt endnu

Hvis man følger debatten omkring det kommende krav om stål i England og Skotland/Wales kunne man tro, at de fleste engelske jægere er ved at gå i panik af frygt for at deres gamle geværer sprænger i stumper og stykker eller at de ikke kan bruges mere.

Debatten er stort set den samme, som vi havde i midten af halvfemserne før forbuddet mod bly. Jeg har været en del af debatten bl.a. i et par engelske jagtmagasiner og i forskellige fora på Facebook. Jeg har forsøgt at mane til besindelse, men har stort set kun fået tæv for det synspunkt.

Læs min artikel i Fieldsports og andre steder her

Gavin Gardiner er en rutineret og respekteret specialist i våben og han har haft eget auktionsfirma siden 2006.

Patronproducenterne har også holdt lav profil og i starten truede de med at de aldrig ville kunne producere stålpatroner til gamle geværer. Uanset, at vi her i Danmark i mange år har skudt med ENGELSK producerede stålhaglspatroner. Men det er vendt – nu kan de godt.

Men i virkeligheden er det nok heller ikke så slemt, som debatten viser. Indehaveren af en af de store auktionshuse for sportsvåben Gavin Gardiner, Gavin Gardiner Ltd fortæller mig, at han endnu ikke rigtig mærker at folk vil sælge deres gamle geværer fordi de er bange for stål.

“De gamle geværer, som kommer på auktion er stort set fordi ejerne er ved at komme op i alderen og er ved at slutte jægerlivet,” fortæller Gavin Gardiner.

“Der er også mange yngre, som har bevæget sig fra traditionelle side-by-sides til moderne over/undere. Det er nok mest dem, som er vilde med at skyde med 40 grams hagl efter fugle, som er uden for rækkevidde,” siger Gavin Gardiner.

“Jeg tror vi er der, hvor folk måske holder lidt igen med at købe, indtil vi reelt har erfaring med stål. Det er nok ikke så stort et problem som mange snakker om og det er jo også muligt at skyde bly indtil det bliver forbudt.”

Gavin Gardiner skyder selv med en James Purdey fra 20’erne med 65 mm kamre og åbne boringer. “Jeg har tre muligheder: 1- skyder med Bismuth eller stålhagl med moderat ladning. 2 – Få den boret til 70 mm og få større udvalg af patroner. Endelig kan jeg købe et billigt modene gevær….”

“Jeg er heldig, at min Purdey er i god stand med gode løb. Jeg er ikke så bekymret og vil nok hellere holde op med at gå på jagt, end holde op med at bruge smukke gamle geværer!”

Gavin Gardiners næste auktion er den 6. september og hvis du har lyst til at se, hvad der er på auktionsmarkedet derovre lige nu kan du finde hans online katalog. Denne eftersommer-auktion er ellers meget traditionsrig med hjemsted i Skotland, men Corona har lukket ned for denne tradition.

Nu vil debatten i England fortsætte og for tiden er der – selv blandt hardcore specialister – ved at kunne mærkes en form for realitetssans. De ved jo, at det kommer så det er vel et spørgsmål om – undskyld udtrykket: at p…. eller stå af potten.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ernest Hemingways geværer

På Hemingways sidste safari 1953-54 var der mange våben i spil. Skulle der skaffes fugle til gryden var det altid hans elskede W&C Scott, der blev taget frem brugte.

Det er i år 60 år siden Hemingway begik selvmord. Denne artikel fortæller om hans liv med geværer og hans jagteventyr.(Tidligere udgivet på bloggen)

Om morgenen den 2. juli 1961 gik den amerikanske forfatter Ernest Hemingway ned til våbenskabet i entreen i sit hjem i Ketchum, Idaho. Valgte en kaliber 12 haglbøsse blandt mange og skød sig selv. En af dette århundredes største forfattere satte punktum for et langt liv.
Først gik det verden over, at det var et vådeskud, mens han rensede sin engelske Boss side-by-side.  Men ingen af delene var sandt. Hemingway havde haft med geværer at gøre siden han var ti år gammel og ville næppe ”komme til” at skyde sig selv i hovedet ved uheld. Og han havde aldrig ejet en Boss.

Ernest Hemingway levede i bogstaveligste forstand et liv, hvor våben udgjorde en stor del af hans verden. Fra han var barn til hans deltagelse i 1. verdenskrig, gennem den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig var Hemingway involveret – både som aktiv og som krigskorrespondent. I modsætning til korrepondenter i dag var han altid bevæbnet.
Men hele livet igennem var Hemingway  jæger og naturmenneske.

I  bogen ”Hemingways Guns” får vi et indblik i hans våben gennem tiderne, hvad han brugte dem til og hvem han brugte dem sammen med. Primært er bogen en gennemgang af de forskellige våben, der har stået i hans våbenskab hjemme på ranchen i Ketchum og rejst med ham på jagt i Europa og på hans to store safarier til Afrika.

Ikke prangende

Hvis man tror, at den velhavende amerikaner købte dyrt ind, når han skulle have nye geværer, tager man fejl. Øverst på listen over foretrukne jagtrifler var en kaliber .30-06 Griffin and Howe Springfield. Denne riffel skulle gennem resten af hans liv følge ham både på hjortejagt i Idaho og på hans to omfattende safarier i Africa.
Den er bygget på en brugt lås fra en militær Springfield riffel, men bygget op med ny pibe og med nyt udsøgt skæfte. Den blev leveret med et diopter-sigte og en Zeiss 2.25X kikkert. Den pillede han dog snart af og brugte aldrig kikkertsigtet igen. Ialt måtte han slippe 256 dollars inklusiv en læderkuffert.
Hemingway var virkelig faldet for denne riffel.  Han skrev til en af sine venner:
”man tager den op og sigter så naturligt som at pege med en finger…smukt lavet og den mest enkle og praktiske riffel jeg har set.”

På den første safari Østafrika var Springfield-riflen Hemingways foretrukne og han kunne skyde med den. I romanen ”Afrikas grønne bjerge” som handler om safarien i 1933-34 skriver han om en bøffeljagt:

”Droopy havde rakt mig Springfield’en, og jeg viklede remmen om armen og tog sigte. Jeg havde nu bøflen lige i dioptret og gjorde mig kold indvendig og sigtede mod det øverste af dens skulder. Men da jeg skulle til at trykke af, satte den sig i bevægelse, så jeg måtte dreje bøssen og skyde med foranholdning. Jeg så den sænke hovedet og sparke bagud som en hest, der bliver rædselsslagen. Jeg repeterede og skød igen, denne gang bag dyret, idet den forsvandt; og nu vidste jeg, at jeg havde fået ram på den”. Pop: “Den må have været fire hundrede meter borte. – Jeg tør nok sige, De forstår at håndtere den lille hyldebøsse.”

(Droopy er en af den indfødte våbenbærere og Pop den engelske PH, der ledsagede Hemingway på safarien.)

I dag vil man nok være mere end tilbageholdende med at skyde på fire hundrede meters afstand med åbne sigtemidler. Men det var vel Papa Hemingway… Og overdrivelser har aldrig skadet hans fortællinger…

Den lille Mannlicher

Det blev dog hurtigt – også i begyndelsen af 30-erne – nødvendigt at få en lidt lettere riffel. Også denne gang valgte Hemingway Griffin & Howe som leverandør. Fordi Springfield-riflen med sine ni pund var lidt for tung at slæbe rundt med i bjergene hjemme til mindre hjortevildt, ville han have en lettere riffel. Valget faldt på en tre pund lettere klassiker: Mannlicher-Schoenauer, model 1903 i kaliber 6.5×54. Det blev en riffel, som Hemingway igennem årrække havde flere af. Nok en af de smukkeste af de klasisiske rifler nogensinde.

Mannlicherne fulgte Hemingway hjemme i Idaho på hjortejagt i bjergene. Den var også med på den anden Safari 1953-54. Som et kuriosum kan nævnes, at netop denne riffel havde en fast plads i Hemingways fiskerbåd Pilar (der lå i Havana), hvor han brugte den til at skyde efter hajer, som generede ham, når han fiskede efter sværdfisk… Man møde riflen i den lille novelle ”The short happy life of Francis Macomber” om den lidt undselige og bange Macombers safaritur, som ender dramatisk, da hans kone skyder ham – ja, med en Mannlicher.

Der var jo altid ret meget “show off”, når Hemingway var til stede. Her må fotograf Earl Theisen holde sin smøg i strakt arm, mens Hemingsway skyder med sin kaliber 22 Winchester pump gun.

Der var adskillige andre rifler i Hemingways liv. Han havde en forkærlighed for små kaliber .22 rifler og ejede selvfølgelig den klassiske amerikanske model med bøjlegreb (cowboymodellen), men også pumpgun-modeller i samme kaliber. De blev brugt til at skyde kaniner og andet småvildt. Men i høj grad var de også sønnernes første bekendtskab med våben. Den ene af sønnerne endte med at blive professionel jæger i Afrika.
Endelig havde Hemingway flere af de ”store”. Naturligt nok fulgte de ham på safariturene og bl.a. havde han en engelsk Wesley Richards i kaliber .577 Nitro Express. Så bliver de ikke meget større, men det var ikke et våben han havde den store kærlighed til. Han foretrak til alle tider sin gamle prøvede .30-06 Springfield. Han havde en aversion mod de store fordi han ikke synes han kunne tage ordentlig sigte. Det er tænkeligt, at han ikke vil indrømme, at han – ligesom nok de fleste andre – der har prøvet at skyde en 577-er var en lille smule bange for den.

Denne Westley Richards dobbeltriffel i cal. .577 Express var ikke hans favoritvåben og det fortælles, at en af hans gode venner blev slået omkuld, da de skulle indskyde den i en kælder i New York.

Haglgeværerne

I tidens løb ejede Hemingway mange haglgeværer. Han elskede fuglejagten – specielt andejagt og fasanjagt hjemme i Idaho.
Til ”hverdagsbrug” var det klassiske Browning pumguns eller A5 halvautomater, der blev taget ned fra hylden, når han skulle på andetræk med vennerne.
Det var langløbede og trangborede geværer, som han skød med stor effektivitet.
En anden af yndlingsbøsserne var en Browning Superposed  (B25) – en de luxe udgave af Brownings klassiske over og under, som han havde i mange år.
I våbenskabet stod også flere spanske geværer. Hemingway rejste meget i Spanien og han elskede landet. Derfor skulle han også eje spanske haglgeværer, som var våben i høj kvalitet. Bl.a. en kaliber 12 Sarasqueta og en tilsvarende Arrizabalaga.
På samme måde havde han det med Italien,  derfor var der også en luksus Beretta på hylden.

Et par gode kammerater i Idaho 1940. Gary Cooper var en af de gode venner. Her står Hemingway med sin Browning B25

Sammen med vennerne var der ofte gang i konkurrenceskydning. En af hans mest foretrukne former var skydning efter levende duer. Denne form for konkurrence var forløberen for lerdueskydning, som vi kender det i dag og det var efterhånden ikke lovligt at skyde efter levende duer på den måde. Men på Cuba, hvor Hemingway havde sit ”sommerhus” var det tilladt og han elskede at udfordre de lokale skytter og de gæster som besøgte ham der. Der brugte han ofte det gevær, som nok stod hans hjerte allernærmest: en engelsk W & C Scott & Son Pigeon Gun.

Det engelske firma W & C Scott & Son var berømte for bl.a. at lave disse 30 tommer langløbede geværer som var meget populære hos dueskytterne. Det var ikke et luksusgevær, men et gevær af høj kvalitet og smuk finish. I 1948 arbejdede Hemingway på en roman i Italien. Han boede hos en greve i Codroipo og da det var i nærheden af Venedig-deltaet var det naturligt at bruge fritiden på at skyde nogle ænder i ny og næ.
Det var her Hemingway faldt over W & C Scott-geværet og købte det brugt.

Han brugte det meget til almindelig jagt på fasaner og ænder, til lerdue- og dueskydning og den elskede Scott var en naturlig del af geværudstyret, som var med på safarien i 1953-54 i Østafrika.

W & C Scott og det sidste skud

Der har stået utroligt megen mystik omkring Ernest Hemingways selvmord for i 1961 i Ketchum. Som nævnt i indledningen blev det også til, at geværet var en engelsk Boss, men sådan en havde Hemingway – trods alt – ikke ejet.
Men hvilket af geværerne havde han taget fra geværhylden den skæbnesvangre morgen?
Forfatterne bag ”Hemingway’s Guns” har researchet sig frem til, at det kun kan være W & C Scott & Sons geværet.

Her har Hemingway igen sin W&C Scott fremme på Østafrika-safarien i 1953-54.

I researchen til bogen om Hemingways Guns fandt forfatterne  dele af geværet hos lokale i Ketchum. Man ved, at umiddelbart efter Hemingways død blev det fatale gevær givet til en lokal smed, som – vistnok – skulle skaffe sig af med det. Det blev ødelagt og gravet ned og knap 50 år senere fandt forfatterne smådele af geværet hos et af smedens familiemedlemmer.
Det kunne ihvertfald slås fast, at det IKKE var en Boss, men derimod dele af en W & C Scott.
Og da netop dette gevær blandt de mange aldrig er registreret eller dukket op siden tillader forfatterne sig at drage konklusionen: Ernest Heminhway tog sit højtelskede Scott-gevær puttede en enkelt patron i, gik ud på toilettet og skød sig selv i hovedet tidligt om morgenen den 2. juli 1961.

Det var slutningen på et liv, som havde budt ham på flere oplevelser, end de fleste kommer ud for, og det var slutningen på et forfatterskab, som kunne delagtiggøre os andre i disse oplevelser og som skulle danne skole for en helt ny tids forfattere.
Dette liv havde taget hårdt på Ernest Hemingway. Undervejs var der traumatiske oplevelser i krig og kærlighed. Flystyrt i Østafrika og aldrig nogensinde tilbageholdenhed med de fristelser livet bød på.
I flere omgange var Hemingway indlagt på psykiatriske klinikker. Således også i en periode op til sommeren 1961.

(Alle fotos fra bogen “Hemingway’s Guns” af Silvio Calabi, Steve Helsley og Roger Sanger. Forlag: A shooting sportsman book)

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Berettas fremtid i Danmark endnu ikke på plads

Berettas Silver Pigeon er endnu på lager hos de største danske forhandlere. De har simpelthen opkøbt restlageret inden Normak lukker ned. Hvordan det ser ud for de øvrige geværer f.eks. i 690-serien er ikke helt klart.

Med udgangen af august lukker den danske Beretta-importør Normark sin jagtafdeling i Randers. Hvordan Berettas haglvåben så skal distribueres i Danmark er endnu ikke helt afklaret. I branchen er man ikke specielt glade for, at et af de største mærker ikke kan melde klart ud, hvordan fremtiden ser ud her i landet.

Det er dog en kendsgerning, at det bliver Sako/Danmark, som overtager importen og distributionen, men den endelige aftale om tilladelse fra myndighederne til at importere og forhandle Beretta er endnu ikke på plads.

De to største danske jagtforretninger Kr. O. Skov i Bording og Østjysk Våbenhandel i Hedensted har sikret sig det restlager, der ligger i Danmark af haglgeværer i 686-serien (det vil først og fremmest sige Silver Pigeon i forskellige modeller). Der vil således ikke lige pludselig blive huller på hylderne, hvor Beretta har stået.

Søren Gade fra Sako/Danmark bekræfter, at de overtager Beretta import og distribution her i landet, men der er problemer med at få den endelige aftale på plads. Et af problemerne er, at for at blive importør og have så stort lager skal firmaet have en sikret bygning. Sako/Danmark havde håbet at kunne overtage Normarks “bunker” i Randers, men det ser ikke ud til at kunne realiseres.

Søren Gade forsikrer dog, at importen og distributionen vil være på plads den dag Normark drejer nøglen i jagtbutikken. Bl.a. vil man kunne trække på søsterselskabet Sako/Sverige.

Det ser altså ud til, at der kke er grund til panik, hvis man lige havde tænkt sig at købe en ny Silver Pigeon, inden sæsonen. De står rundt omkring og der er også en del af de ørige Beretta-modeller på hylderne.

Så vidt jeg har erfaret er der dog ikke nye sendinger af Beretta på vej til Danmark. Så risikoen for et hul i udvalget er faktisk til stede. Bl.a. er den nye Ultraleggio ikke umiddelbart på vej til Danmark og andre nyheder fra Italien er heller ikke på trapperne.

Reservedele vil kunne skaffes hurtigt via Sverige og Sako/Danmark er på vej til at etablere et netværk af kvalificerede bøssemagere i hele Danmark så eventuelle reparationer kan laves meget hurtigere end hidtil.

Den nye Ultraleggio er endnu ikke kommet til Danmark. Hvornår det sker er ikke klart. Svenskerne kan allerede nu købe den i butikkerne.


Noget, der taler for denne udgang er at Beretta ikke har meldt noget ud eller gjort noget for at forberede et dansk agentur. Italienerne har ligesom ikke rigtig opdaget, at der lige om lidt ikke er en repræsentant i Danmark.

Som en i branchen siger: “De skal jo også lige have bygget en bunker, hvor de kan have lagerplads og det er de ikke begyndt på.” Skal der være plads til importerede våben i den størrelsesorden kræver det bogstavelig talt en speciel bygning, som man godt kan kalde en bunker.

Jeg har flere gange forsøgt at komme i kontakt med Beretta i Italien for at høre om fremtiden i Danmark. Men den italienske våbenproducent reagerer ikke på henvendelser. I modsætning til de fleste andre producenter, som svarer prompte, hvis jeg vil skrive om deres produkter.

Normark har i mange år været importør og engros forhandler af Beretta haglgeværer i Danmark. Nu lukker Normark sin jagtafdeling i Randers og vil koncentrere sig om fiskeriudstyr.

Importen af våben fra Beretta og de øvrige producenter sker iøvrigt ikke udelukkende igennem en lokal importør. I de senere å har de store forretninger og kæder i stor stil selv købt og importeret fra producenterne, også Beretta.

Nogle af de andre store mærker har i de senere år etableret sig med egne agenturer i Danmark. Det er bl.a. sket for Blaser, som selv er importør og en gros forhandler her i landet.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ultralet Beretta

  • opdateret!
Familierelationerne til Silver Pigeon og 690-serien er tydelig på den nye Beretta.

En ny Beretta har lige så stille set dagens lys, hvor den bl.a. allerede er på hylderne i England. Det er ret opsigtsvækkende, at Beretta lancerer et nyt gevær uden stor ståhej og det er opsigtsvækkende, at de lancerer en ultralet over/under i kaliber 12.

Med 66 cm løb er vægten 2.8 kilo og lægger man de 10 cm. til som de fleste jægere og skytter foretrækker kommer vægten lige under 3 kilo. Det vil jeg kalde ultralet for en kaliber 12 over/under.

Hvordan har Beretta så gjort det? De er gået en ny vej og har skåret ind til “benet” eller rettere stålet, hvor det er muligt. Det vil sige, at der er steder hvor metal eller aluminium hidtil har været brugt, men nu bruger Beretta Polymer – en slags plast. Beretta har tidligere haft en ultralight på programmet. Den er lavet med aluminium lås og ikke stål som på den nye.

Udsmykningen på siderne af baskylen er ikke traditionelt lasergraveret, men lavet med indlæg i plastmaterialet Polymer.

Det kan ses udvendigt på baskylen, hvor udsmykningen er lagt ind i låsekassen med Polymer og ikke normal lasergravering. Træet i skæftet er blevet udhulet betydeligt i forhold til andre modeller så her er der også hentet nogle gram. Der er ikke nogen rib mellem de to løb og i det hele taget er metaldelene slebet ned til det mindste de kan bære uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Det er helt igennem en Silver Pigeon eller en model fra 690-serien. Ingen tvivl om det så der er mere tale om udvikling end egentlig nyskabelse. Men sådan er det jo med haglgeværer – sjældent de store nyheder.

Metoden er kendt omkring år 1900

Systemet i den nye letvægter er heller ikke nogen helt unik opfindelse. Allerede ved århundredeskiftet 1900 var de skotske konstruktører bag McNaughton og John Dickson i gang med tage noget af vægten fra de dobbeltløbede. Det var deres hanegveær med betegnelsen “bar in wood”, hvor der blev skåret i stål og brugt træ efter nogenlunde samme koncept, som Beretta nu lancerer. Man kaldte det at “skeletonise” ståldelene – altså skære så meget stål væk som muligt.

Jeg venter spændt på at teste den nye ultralette. Jeg er normalt meget skeptisk overfor letvægtsgeværer. Først og fremmest fordi rekylen er meget mere mærkbar med en 3 kilos over/under end med en 3.5 kilos udgave. Og den nye Ultraleggio er altså dimensioneret til at kunne skyde med stort set alle patroner – og dermed også de virkelig heftige. Tak for kaffe, hvis jeg skulle skyde en god gang andetræk med en letvægter og mange gange HyperSteel. Eller bare en dag på skydebanen med 24 eller 28 gram hagl. Der er en grund til at dem, som skyder mange skud også vælger tunge geværer.

Det kan være at balancen i denne model kan kompensere for den lave vægt. Ihvertfald er testen i ganske positiv i Shooting Times selvom Matt Hunt, som har lavet testen ikke snakker så meget om rekyle.

Uden at have haft geværet i hænderne synes jeg det ser ud til at være en Beretta som vi kender dem. Det ser ud til at det er fra den nye tid, hvor kæmpefabrikken i Gardone Val Trompia har lært, at de ikke kan slække på kvaliteten og ikke slække på kvaliteten af skæftetræet. De nye tider kunne mærkes med den nye Silver Pigeon3 – test i JÆGERs februarnummer.

Er man en af de jægere som går hele dagen f.eks. med hunde eller er vægten afgørende kunne Ultraleggio være en løsning. Den lanceres også i Vittoria-udgaven til kvinder (samme vægt).

Normark som er agentur for Beretta i Danmark oplyser, at der måske når at komme nogle hertil, inden de lukker jagtafdelingen om 2-3 måneder. De vil kunne nå ud til forhandlerne. Det kan ikke udelukkes at Jaguar-gruppen eller Jaktia-gruppen selv kan importere det nye gevær.

Så indtil videre kan du kigge den nye model ud på Berettas egen hjemmeside. Der kan være problemer med videoerne på siden.

I England importeres Beretta af GMK, som har geværet ude i butikkerne til en pris på ca. 2.500 engelske pund, som gør geværet lidt dyrere end en Silver Pigeon.

Den sorte baskyle har faktisk fået et nydeligt facelift med den nye udsmykning. De grålige nuancer ligger i det indlagte Polymer-materiale

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar