Glæd dig til et efterår med historie og mange nyheder på positivskydning.dk

Finn Watson har pakket de mange årgange af “Jagtvennen” til mig. Glæd dig: der er mange spændende artikler at læse i dette alternative jagtblad.

Her på bloggen vil efteråret byde på en række nyheder. Udover at følge udviklingen på alle de fronter, som interesserer os vil der komme nyheder, som rækker både frem i tiden og i den grad trækker på historien.

Det sidste først: Jeg er så heldig at jeg har fået overdraget gamle udgaver af bladet “Jagtvennen”, som udkom fra 1914 til 1954. Der er næppe mange som kender bladet i dag, men i hele denne periode var Jagtvennen et kritisk og meget læst blad, som blev udgivet af redaktør K.W. Thureholm fra Næstved.

Det var et lille blad i beskeden udførelse, men det havde mange artikler, som fik indflydelse på udviklingen af jagten i Danmark i disse spændende år.

Det er Finn Watson, Næstved, som mener, at de mange eksemplarer af “Jagtvennen” er i gode hænder hos mig. Jeg er beæret og taknemlig over, at Finn har valgt at jeg skal finde en udnyttelse af det enestående materiale, som stammer fra arkiverne i den for længst nedlagte forening: Jægerklubben Sct. Hubertus.

Jeg vil fremover have tjek på Thureholms udgivelser og for at de stadig kan have interesse vil jeg hver måned bringe artikler fra Jagtvennen her så du kan læse, hvad der optog jægerne den gang. Lige nøjagtig i den måned for lang tid siden. Jeg kan godt love at der spændende ting imellem. En del fra den tid, hvor vi fik den nye jagtlov i juni 1922.

Det er interessant, at bladet – trods sin enestående position i nyere jagthistorie – ikke er blevet behandlet historisk. Ingen har tidligere benyttet materialet til udgivelse. Så kære læser: har du bare en smule historisk interesse for fortidens jagt så følg Jagtvennen på disse sider fremover.

Det er ikke tandløse skriverier og mere eller mindre opstyltede artikler om jagt, men den rene vare. Finn Watson vil i den nærmeste fremtid fortælle historien om Thureholm og Jagtvennen

Bæredygtighed

Jeg vil i efteråret selv forsøge at skabe en forståelse for og beskrive, hvad bæredygtig jagt er. Jeg havde håbet Jægerforbundet kunne hjælpe, men de aflyste et webinar i foråret og trods adskillige henvendelser til den jagtfaglige chef Niels Søndergaard i forbundet har jeg ikke fået det materiale, som skulle findes og som skulle orientere om Jægerforbundets holdning.

Jeg ar tidligere skrevet om “Bæredygtig jagt”, som jo er en klub for store godsejere og jægerforbundets bestyrelsesmedlemmer, som ikke har markeret sig væsentlig siden starten.

Bæredygtighed er et begreb, som jægere og jagtorganisationer i udlandet tager seriøst og beskæftiger sig med for alvor. Der er mange mindre jagtkonsortier, som helt naturligt praktiserer bæredygtig jagt. Det vil du kunne læse om i de kommende måneder.

Udsætningerne igen igen

Vi kommer ikke uden om at drøfte Vildtforvaltningsrådets afgørelse om udsætning af ænder og fasaner. I visse kredse er denne afgørelse nærmest blevet fortolket som afslutningen af jagt i Danmark. Ingen har tilsyneladende helt læst teksten (eller i hvert fald forstået den) og ingen har erkendt, at dem der i første om gang og på lang sigt påvirkes er de store godser, store jordejere og udlejere af store arealer med udsatte fasaner og ænder som primær vildtbestand. De fleste danske jægere vil sagtens kunne lave hjemmeopdræt og sætte ud som hidtil og fortsætte den helt almindelige jagt både på fasaner og ænder. Og med hensyn til de sidste er vi vel alle enige om, at det er mere interessant og udfordrende (bæredygtigt) at skyde vilde ænder end udsatte i søer og moser.

I juni skrev jeg en kronik i Jyllands Posten, hvor jeg omtalte Vildtforvaltningsrådets afgørelse. Kronikken er i avisen bag betalingsmuren.

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16121542/har-jagt-en-fremtid-i-danmark/

Nye test af haglgeværer

Jeg vil bestræbe mig på at teste haglgeværer mindst en gang om måneden. Der kommer vel nye geværer eller geværer med nye detaljer i efteråret, som der plejer og dem vil jeg tage fat i. Indimellem kan aktuelle ting også betyde, at jeg bringer en af mine tidligere testartikler. Der er jo ikke test af haglgeværer mere i JÆGER og jeg ved at mange gerne vil læse om haglgeværer.

Fremtiden for flugtskydning vil jeg også beskæftige mig med og det ser ikke så sort ud som det gjorde. Kommunerne rundt om i landet som nu har afgørelserne er sandsynligvis positivt indstillede overfor sporten.

Foredrag i efteråret

I efteråret håber jeg også at komme ud i landet med de tre foredrag jeg udbyder:

1: Har jagt en fremtid i Danmark?

2: Kan naturen bære os allesammen i fremtiden?

3: Giv jorden tilbage til naturen?

Alle foredrag bygger på mit personlige engagement i naturen og miljøet. Jeg er ikke altid enig med dem, der gerne markerer sig som fortalere for både jagt og for naturbevarelse. Jeg vil gerne bringe mine synspunkter længere ud. Har din lokale jagtforening behov for et seriøst foredrag og diskussion om jagtens fremtid og etikken indenfor jagt, eller er du medlem af en lokal forening, som ikke har noget med jagt at gøre, men gerne vil diskutere natur og etik så kommer jeg gerne. Bare skriv til: thorkild@ellerbaek.eu

Læs om de tre foredrag

Nu artikler på engelsk

I England ser en ny platform (webside) om “the countryside” for alvor dagens lys. Det er et utroligt spændende projekt, hvor en lang række kendte og mindre kendte skribenter skriver om alt fra livet på landet over jagt til bæredygtighed. Det har været undervejs et stykke tid, men nu lukkes der for alvor op-

Jeg skal skrive på “Scribehound”, som siden kaldes om bl.a. forhold i Danmark, som kan forventes at have interesse for engelske og internationale læsere. Jeg vil også skrive om haglgeværer og bæredygtighed. Jeg har tidligere skrevet i flere af de engelske magasiner om bl.a. stål versus bly.

Det er et fint selskab at komme i med mange af de kendte skribenter fra engelske magasiner.

Scribehound udgives af folkene bag den engelske side gunsonpegs.com, som har en del år på bagen. Det startede som et forum hvor man kunne finde jagtmuligheder eller ledige pladser på jagter. Sidsen er der kommet mange artikler og nu går man altså all in med Scribehound. Det skal med deres egne ord blive et sted hvor de mennesker som lever og “bruger” livet på landet kommer til orde frem for at det altid er andre som fortæller om det. Jeg er sikker på, at dette helt nye initiativ som også åbner for nye skribenter bliver en succes.

Du finder min artikel “Living with steel in Denmark” på siden, men du skal være registreret og logge ind. Så finder du den under mit navn på listen med skribenterne.

Mange nye følgere

I foråret og sommerens løb er der kommet mange nye følgere på denne side. Vi er er lige under 3000, som via Facebook logger ind på de forskellige artikler. Det er jo ikke så mange tusinde, som andre sider, men tilgengæld er jeg glad for, at når I finder en artikel via Facebook er der mange som rykker videre til bloggen og læser. Der er en langt større respons, som det hedder, på positivskydning.dk end på mange andre klassiske websider. Så jeg vil fortsat være at finde på Facebook og gøre opmærksom på nye artikler rundt omkring i de relevante grupper.

Jeg er meget glad for, taknemlig over og stolt af at debatten omkring mine artikler altid bliver holdt i en god tone. Alt for mange steder er tonen alt for dårlig og ubehagelig. Her er debatten som regel fuld af konstruktiv kritik af indhold og andre indlæg. Mange benytter lejligheden til at diskutere med andre som skriver ind. Tak for det.

Det tolker jeg som at indholdet er interessant og jeg vil, som I kan læse ovenfor, fortsætte med at levere helt og aldeles uafhængig professionel journalistik om de emner jeg tager op og for mig er det vigtigt at fastholde den professionelle og frie tilgang. Så husk, at det er her du kan læse alt det du ikke finder andre steder.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Nekrolog: Bøssemager N.P. Nielsen, Vildbjerg

Bøssemagerfaget her i Danmark er ikke et af de store fagområder. Nye kommer til og mange af de “gamle” er stadig aktive. En af de dygtigste og mest respekterede er ikke mere.

Bøssemager N.O. Nielsen i Vildbjerg døde forleden efter nogen tids sygdom 80 år gammel. Heraf de 50 år som selvstændig bøssemager.

“NP”, som de fleste her i Jylland kender ham, var aktiv til det sidste i værkstedet ved siden af hjemmet. Så længe han kunne var han at finde ved filebænken med en riffel eller et haglgevær, som skulle repareres eller forbedres. Han blev til sidst suppleret af svigersønnen Jan Madsen, som nu viderefører værkstedet.

NP var på mange måder en af de typiske i sin generation og kunne se tilbage på et langt liv, hvor skydning, geværer og ikke mindst rifler var jobbet og fritiden.

Han skød lerduer ofte i skarp konkurrence med vennerne Per Langvad og Niels Ove Mikkelsen (OL-skytte tilbage i 60’erne). De tre turnerede ofte rundt i både Danmark og nordiske lande med familierne i campingvogne og deltog i mange skydninger.

Riffelskydning blev en vigtig del af NPs virke. Han var selv en meget dygtig langdistance-skytte mange år før dette er blevet moderne. Han byggede – naturligvis – selv sine rifler til dette formål i store kalibre og virkede også som instruktør for de danske soldater, som skulle lære at skyde på lange distancer.

Jeg spurgte en gang NP, hvor god han egentlig var: “Joe, jeg kan da sætte en serie på det, der svarer til en underkop. På 2500 meter”, var det meget beskedne svar.

“Men når jeg er på bukkejagt, er min grænse 100 meter. Det bør det også være for de fleste andre.”

Selvfølgelig var NP meget søgt af folk, som havde specielle ønsker til deres rifler og han har også ved flere lejligheder bygget helt specielle rifler, bl.a. en meget fin riffel, som han byggede sammen med kollegaen Per Langvad. Men som de begge sagde mange år efter: “Den var lidt svær at komme af med…”

NP har i de mange år jeg har skrevet om haglgeværer været en af de eksperter jeg har opsøgt, når der skulle skrives artikler om forskellige våbentekniske emner. Det var altid et par hyggelige (og meget lærerige) timer i det lille værksted, mens NP viste og fortalte.

For en del år var min engelske William Richards side-by-side så tynd i løbene, at enten skulle den skrottes eller også skulle den have nye løb. NP gav et godt tilbud og jeg var selv til stede og lidt ilde til mode, da han savede de gamle løb af, som en begyndelse på en sleeving. (Læs artiklen om NPs redning af mit gevær).

Mange – ikke bare i Midtjylland, men i hele landet – kendte NP og hans værksted. Han var også en aktiv medspiller i Herning Jagt Center, hvor det er helt naturligt, at den stikvej, som fører ned til centrets Hjortebane hedder “N.P. Nielsens vej”. Og det er ikke nogen overraskelse, at netop Hjortebanen på HJC i dag styres af NPs datter Gitte Madsen – en ildsjæl, der har formået at få denne del af centret til at være et aktiv, som folk fra hele landet gerne skyder på.

Æret være NPs minde.

Thorkild Ellerbæk, Juli 2023.

Udgivet i positivskydning.dk | Skriv en kommentar

Ny gevær efter prøven?

Der er nok at vælge imellem når du skal købe dit første haglgevær. Både brugt og nyt.

Det rykker jo gevaldigt, når man lige har bestået jagtprøven og jagttegnet er i lommen. Men hvilket haglgevær skal du købe?

Der er mange muligheder lige fra de helt billige brugte til de dyreste. Her i denne artikel har jeg funder fire gode tilbud til nyjægeren.

Læs om fire skarpe skydere til begynderen

Et godt råd: Når du har købt dit første haglgevær så kom af sted til Flugtskydningsbanen. Allerhelst lave en aftale med instruktør – så kommer du godt fra start.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Er det ikke på tide vi får forbrugerbeskyttelse af jægerne – jagtudlejningen er uden kontrol

Som forbrugere lever vi et af de mest beskyttede lande i hele verden. Uanset om vi køber en bil, et rugbrød eller lejer et værelse har vi retningslinjer, love og bekendtgørelser, som beskytter os, hvis ikke vi får det vi er blevet lovet og har betalt for.

Advarsel: der kan forekomme ubehagelige sandheder, ubekvemme forslag og bemærkninger i denne tekst. Håber den kan give noget at snakke om i den lange sommer….?

Derfor synes jeg det er ved at være på tide, at vi også får en eller anden form for forbrugerbeskyttelse, når vi smider mange tusinde kroner på bordet for at leje et jagtareal, som oveni også er helt uden varedeklaration.

Det mest almindelige er jo, at vi kigger på arealet og bliver vist vist rundt af ejeren og måske en af de tidligere lejere. Så kan vi selv se hvordan arealet er. Det er sælgeren/udlejeren, som kører turen og fortæller. Det er sjældent der f.eks. fremlægges statistikker/jagtjournaler for de foregående år. Og hvis der gør er disse iøvrigt korrekte? Vi har sjældent en chance for at se, om de fire rådyr vi ser måske er de sidste overlevende efter fem år med rovjagt. Eller om de nævnte antal fasaner, som kan skydes udelukkende stammer fra store og måske ikke registrerede/ulovlige udsætninger.

Nu er det jo heldigvis sådan, at de fleste mennesker er reelle og ordentlige og ikke som udgangspunkt vil snyde andre, men der er jo en grund til at der er en poulær gruppe på Facebook, som hedder “Jagtsvindlere ….” Og der er en grund til, at der af og til opstår tvister mellem lejere af jagt og udlejerne. Og i de tilfælde er der sjældent hjælp at hente udover at gå rettens vej. Det ville klæde Jægerforbundet, hvis de havde en juridisk afdeling, hvor svigtede jagtlejere som forbundet jo repræsenterer kunne få gratis hjælp, men mig bekendt er det ikke en mulighed. Når uenighederne opstår ender det ofte med, at aftaler opsiges efter blot en enkelt sæson og hurtig udskiftning af jægere på et areal er sjældent et godt tegn.

Nu ved jeg godt, at de fleste jægere og jagtudlejere stoler på hinanden og måske endda kender hinanden så de allerhelst vil lave mundtlige aftaler, måske endda uden kvittering eller kontrakt. Det er for så vidt også fint og kan sagtens fungere mange steder, men det er værd at huske på, at det altid er køberen/lejeren som står med håret i postkassen, når der er købt/lejet noget, som ikke lever op til en mundtlig aftale. Det tror jeg de fleste af os ved fra hverdagens små handler og aftaler. Som heldigvis næsten altid er i orden, men som kan skabe voldsomme konflikter og livslange uvenskaber, når det går skævt. Vi er alle vante til at gemme kvitteringen – man ved jo aldrig.

80.000 lejere versus 22.000 udlejere

Jeg ved også, at i de kredse hvor jægere og jagtudlejere færdes er kontrol og ønsker om “varedeklarationer” nærmest bandeord. Men husk på, at vi er 80.000 aktive jægere, som skal handle med den del af de 22.000 landmænd og skovejere, som lejer ud. Forholdet er ikke helt jævnbyrdigt. Man skulle tro, at flertallet/kunderne har størst indflydelse. Sådan er det for det meste ikke. Køb til prisen eller skrid fra matriklen er forhandlingsgrundlaget. Og så lang tid der altid holder tre andre jægere i indkørslen klar til at overbyde uden betænkning er det svært at stille krav om f.eks. dokumentation for vildtbestanden, de forrige jægeres aktiviteter og i hvor høj grad arealet kan bære en reel og ærlig udlejning.

Jeg taler ikke for at vi skal have flere love og forordninger. Jeg mener tiden er inde til en certificering af jagt i Danmark. En frivillig ordning, som kan etableres mellem udlejerne og lejerne. Den skal ikke administreres af Jægerforbundet, som har haft rigtig mange år til at tænke i de baner og burde være jægernes “fagforening”, men som i årenes løb har udviklet sig til at være mere på udlejernes side.

Forbundet er i hele sin politik alt for håndsky overfor udlejerne. Det siges jo ofte, at hvis vi vil på jagt skal vi være “gode venner” med landmændene og skovejerne. Det er den linje Jægerforbundet nu har fulgt i mange år og altid sagt tak og udelukkende betragtet udlejerne som partnere og ikke parter i en handelsrelation.

Der er også det ofte sagt, at hvis vi ikke siger tak og bukker, stiger priserne på jagt bare. Kun delvist rigtigt. De to kategorier af udlejere tjener ganske godt på jagtudlejningen (de seneste tal er fra 2014 og siger 220 millioner kroner i jagtleje om året) og som jeg fandt ud af i arbejdet med min bog fra 2022 er en stor del af lejeindtægten ikke at finde i regnskaberne, ifølge Landbrug & Fødevarer (“Jagt i Dannark….” kapitel 6). Kan være en grund til modstand mod registrering og måske er det samme tanker, der ligger bag fra de jægere som betaler.

Det er vigtigt, at det er mit indtryk at de fleste aftaler mellem jægere og landmænd er helt i overensstemmelse med skattelov og alle mulige andre regler, som har indflydelse på udveksling af penge mellem mennesker, som ude i det almindelige samfund, hvor vejene er asfalterede og kontanter efterhånden er ret sjældne.

Dette skilt er iflg. Miljøstyrelsens beskrivelse et såkaldt skræmmeskilt, som er ulovligt, hvis adgangen bag skiltet ellers er lovlig. Men det er faktisk værre, at den typr hjemmelaved skilte i den gra kan provokere ikke-jægere på søndagstur i skoven.

Kritiske øjne kigger på os

Men det er lige nu meget vigtigt at være bevidste om, at der bliver kigget på jagtudøvelsen i Danmark med kritiske øjne fra mange sider. Det viser de seneste afsløringer omkring udsætninger, som blev offentliggjort af Vildtforvaltningsrådet, som er statens rådgivende organ omkring jagt. Udsætningerne er meget større end de lovpligtige indberetninger viser og det er dårlig PR for både udlejere og jægere. Og hvordan har jægerne det med at betale for at skyde fugle, som i realiteten er udsat ulovligt?

En certificering skal indeholde oplysninger om udsætningen, om tilmeldingerne til det Centrale Husdyr Register, om foderindkøb og om volierer og udsætningspladser er lovlige. Inden vi vælger at kigge på en evt udlejning ville vi kunne tjekke udlejerens hjemmeside med alle disse oplysninger.

Systemet er ved at blive indarbejdet i England og der kommer flere og flere udbydere til. Det bør kunne udvikle sig til at alle som lejer ud oplyser alle relevante ting.

Igen: de fleste af os er på den rigtige side og vi kan til enhver tid forsvare overfor omverdenen, at vi går på jagt på en ordentlig og lovlig måde. Men de tilfælde af overtrædelser som har været fremme i de sidste par år rammer alle – også de jægere som aldrig kunne finde på at bryde loven.

Jeg har beskæftige mig med problematikken i min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”. Her er et udskrift fra bogen:

Ingen forbrugerbeskyttelse

Prisudviklingen har selvfølgelig fulgt den almindelige økonomiske udvikling i samfundet, men når det drejer sig om jagt har efterspørgslen større betydning end hvis det er almindelige varer, der udbydes. F.eks. stiger prisen på en ost fra Thise Mejeri jo ikke hvis efterspørgslen stiger, men lejen på jagtarealer med et godt ry stiger altid ved nye lejere. Om kvaliteten er til stede er der ikke garanti for. Der er eksempler på jagtarealer, som stort set ikke har vildt på matriklen, men bliver udlejet til høje priser.

Endnu et eksempel på det unaturlige forhold mellem udlejer og lejer, som ikke er baseret på almindelige handelsvilkår. Kunden (lejeren) har ikke nogen forbrugerbeskyttelse eller rettighed, hvis varen, jagtearealet og vildtbestanden, ikke er som lovet/annonceret. Almindelig forbrugerbeskyttelse eksisterer ikke.

Udlejningen kan deles op i forskellige kategorier. 1) Udlejning af almindelig landbrugsjord 2) udlejning af skove/plantager eller landbrugsejendomme med skov/plantage 3) udlejning af deciderede naturejendomme.

For den enkelte jæger er lejeudgiften den væsentligste løbende udgift. En konsortieplads i konsortier med op til 25 medlemmer/jægere kan på Sjælland nemt koste 25-30.000 kr. om året, mens prisen i Jylland for det meste er godt under det halve.

At leje jagten på de store godser er traditionelt omfattet af en tro på, at det er god jagt. Her skal man være opmærksom på, at mange godser ikke tager særlige hensyn til jagten i den daglige drift. Udlejning til jagt betragtes udelukkende som en indtægt på lige fod med rapshøsten på marken. Det er indtægten pr. ha. der tæller.

Hvad betaler vi for?

Der er ofte ikke kontrol med afskydning og jagtform, så derfor kan vildtet på disse arealer være skudt ned. Der er mange eksempler på, at jagtudbyttet på tilsyneladende fine lokaliteter i realiteten ikke giver mulighed for udbytte, der står mål med prisen. Vildtet er simpelthen skudt væk igennem en årrække, som i årene efter 1922, hvor det dog var de nye ejere og ikke lejere, som skød alt vildt på ejendommen. Og udlejeren har fordel af, at arealet måske ser godt og lovende ud ved en fremvisning.

I praksis betyder det, at nye jagtlejere på sådanne lokaliteter falder for udseendet og eventuelle beretninger om store udbytter, hvorefter de, når jagtsæsonen er i gang opdager, at der ikke er vildt på jagten, der står i forhold til prisen og det lovede. Det er meget svært at vurdere vildtforekomster ved en eller to fremvisninger.

Den grådighed, som flere gange optræder i betragtningerne omkring jagt fra 1922 og op til i dag kan også rettes mod dem, der lejer jagtretten ud. Risikoen for at betale for ingenting er der mange eksempler på.

Det er en almindelig påstand, at netop jagt kan man jo ikke garantere noget på. Det er ikke korrekt. En udlejer vil i de fleste tilfælde have kendskab til om bestanden af vildt er skudt ned af tidligere lejere eller om vildtet egentlig aldrig har været der.

Hvis vi skal have den mulighed fremover skal vi respektere alle andre brugere af naturen. Det er muligt du synes det er uretfærdigt, at de kan cykle rundt overalt og døgnet rundt uden at betale o.s.v. Men vi er kun 80.000 og de er 2.4 millioner…

Certificering og varedeklaration

Der er ikke nogen varedeklaration på jagtarealer. I England oplever man at jægerne begynder at agere som forbrugere og vil have sikkerhed for den vare/jagt de betaler for. Et stigende antal udlejere er begyndt at deklarere deres jagt efter bestemte retningslinjer, så nye lejere ved hvad de betaler for.

Det vil være en vej frem i Danmark, hvor vi jo har en lang tradition for varedeklarationer og forbrugerbeskyttelse. Så vil jægerne få status som forbrugere og dermed en større sikkerhed for, hvad de betaler for, ganske som når vi køber alle andre varer.

En certificering af et jagtareal vil kunne give jægerne den forbrugerbeskyttelse vi er vante til.

Hvorvidt der er interesse for en sådan certificering er nok tvivlsomt. Det vil naturligvis først og fremmest af udlejerne (landbruget) blive betragtet som endnu et indgreb i deres ejendomsret og ret til at administrere egen jord. For jægerne vil mange tage afstand fra, at andre udefra skal vurdere og sætte værdi på den jagt, som er tilbudt til leje. Uden tvivl vil mange jægere også betragte det som et indgreb og en begrænsning.

I en sådan ordning vil bæredygtighed og klimabevidsthed naturligvis spille en fremtrædende rolle og i den sammenhæng vil det påvirke udlejerne til at forbedre habitaten og levevilkårene for vildtet på den ene side. På den anden side kunne man forestille sig, at en sådan ordning også kunne udstikke retningslinjer for hvordan jagten skal drives forsvarligt og bæredygtigt på netop denne matrikel. Krav i certificering vil gå begge veje.

I England er det ikke staten eller offentlige myndigheder, der er involveret i disse forhold, det er et samarbejde mellem jordejerne og jægernes egne organisationer og det er selvfølgelig en frivillig ordning. (Tekst fra bogen slut her)

Der er mange, som helst ser denne side af os jægere ude i naturen…

Nytænkning er nødvendig

Jeg ved, at nogle vil fremhæve den sammeslutning der går under navnet “Bæredygtig jagt”, som en af vejene frem, men de har på ingen måde forbedret indsatsen for at drive jagt mere bæredygtig i Danmark. Læs artiklen her.

Efter sommerferien vil jeg skrive mere om dette emne og jeg vil fortælle hvilke muligheder der ligger lige til støvlesnuden for at gøre jagt og usætning bedre og mere bæredygtigt. Det kan sagtens lade sig gøre at udsætte bæredygtig og inden for reglerne og for jægerne/lejerne vil det betyde at samvittugheden ikke lider overlast. Måske kan vi få et mere nuanceret syn på hvordan en frivillig certificering kan komme ind i billedet.

Der er i den grad også en etisk side af alt dette. Vildtforvaltningsrådet skal inden udgangen af dette år have drøftet og forhåbentlig gennemtænkt et reelt sæt nye og mere omfattende sæt etiske regler for jagten i Danmark. Selvom halvdelen af befolkningen er positiv er der en anden del, som slet ikke ser nogen grund til jagt, udsætninger af ænder og fasaner, regulering af invasive arter (også i yngletiden) og så meget videre.

Vores kort på hånden, som jægere er i mange tilfælde ikke i overensstemmelse med de meldinger vi kommer med. Var det poker eller andet spil ville jægerstanden i mange tilfælde ikke kunne være med. Vi ved alle, at den spiller som konsekvent melder alt for højt ud (Jægerforbundets stil) og kun vil bluffe, ikke bliver inviteret med til bordet fremover.

Ja, dette vil provokere mange af jer. Det er meningen. Jeg vil gerne understrege, at hvis jagt i Danmark også skal være noget vi kan have glæde og fornøjelse af de næste 100 år skal vi til at tage omgivelserne og de 2.4 millioner andre organiserede naturbrugere (som også sidder i Vildtforvaltningsrådet) alvorligt og kigge hinanden dybt i øjnene . Historisk er det altid gået galt for dem, som tror de kan levere eventyret, men så bliver taget med bukserne nede alt for tit.

Jeg har modtaget mange hevendelser siden min bog kom ud. De fleste er meget positive og udtrykker enighed med mig. Men mange er i samme åndedrag bekymrede for, at sandheden kommer ud. Den virksomhed eller gruppe, som for enhver pris vil holde problemerne indenfor egne vægge kommer altid i problemer. Og er det en gruppe af mennesker sker det samme. Informationerne løber stærkt i dag og risikoen for at det snavsede vasketøj også kommer frem er stor i dag. Jeg håber at åbenhed og debat som ikke lukker af for kritik kan gøre, at vi fortsat kan komme på jagt og hilse på de andre gæster i skov og mark med respekt og få respekt fra deres side.

God sommer til alle. Bukken går måske endnu derude og venter på dig og du skal huske at fodre med omtanke og sætte fasaner og ænder ud så naturligt som muligt. Knæk og bræk.

Hvis du tænker på hvordan fordelingen mellem ikke-jægere og jægere/jagtudlejere er her i Danmark ses det af sammensætningen af Vildtforvaltningsrådet:

Medlemmer i rådet er:

Danmarks Naturfredningsforening (130.000 medlemmer)

Dansk Ornitologisk Forening (17.500 medlemmer)

Dyrenes Beskyttelse (75.000 medlemmer)

Friluftsrådet som paraplyorganisation repræsenterer 2.4 mio. medlemmer (her minus Jægerforbundets medlemmer af organisationen)

I alt 2.6225 00 medlemmer

Landbrug & Fødevarer (22.000 medlemmer og to pladser i Rådet)

Dansk Skovforening (600 medlemmer)

 Danmarks Jægerforbund (ca. 52.000 medlemmer)

I alt 74.600 medlemmer

Udgivet i Om jagt, Om naturen | Skriv en kommentar

Kronik fra Kristeligt Dagblad om fasanudsætninger

Jeg har i dagens udgsave af Kristeligt Dagblad skrevet en kronik om udsætningerne. Den er af gode grunde skrevet før jeg har fået kendskab til indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet.

Du kan læse kronikken her

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Forlig om udsætning af ænder og fasaner betyder mere kontrol og uddannelse

En udsætningsvoliere på et dansk gods med store udsætninger. Indtil videre fortsætter udsætningerne i ti år

Lørdag kunne Vildtforvaltningsrådet endelig offentliggøre forliget omkring den fremtidige politik for udsætning af ænder og fasaner i Danmar. Der er nu en indstilling på vej til miljøministeren, som træffer den endelige beslutning.

I indstillingen ligger det klart at udsætning af ænder til jagt kun kan ske fem år frem, hvorefter der helt lukkes ned for denne udsætning.

Fasaner (og agerhøns) kan fortsat sættes ud i en tiårig periode på en række skærpede betingelser.

Som det er fremgået i artikler her har udsætningsdiskussionen været en af de virkelige hårde knolde i Vildtforvaltningsrådets arbejde og det er en tilfreds formand Jan Eriksen som siger:

“Jeg ved, at det har været en stor udfordring at nå et resultat, som indebærer flere
biotopfremmende tiltag, en lang tidshorisont, mere uddannelse og et forbedret kontrolsystem i forhold tilfasaner og agerhøns og udfasning af udsætning af gråænder”.

Kurser og kontrol

I meddelelsen fra Vildtforvaltningsrådet, som er udsendt i dag ved middagstid er hovedtrækkene at det fortsat er muligt at udsætte fasaner og agerhøns, der dog kræver biotopforbedrende tiltag, samt at den ansvarlige for udsætningen har gennemgået et kursus, at udsætningen anmeldes i Miljøstyrelsen og godkendes der, at opdræt af fasaner og agerhøns kræver tilladelse fra Fødevarestyrelsen, at der sker en skærpet kontrol af import af æg og kyllinger, at dansk producerede fasaner og agerhøns opprioriteres samt endelig, at forligsperioden er fastsat til 10 år med løbende evaklueruing.

I uddybningen af disse punkter fremgår de ting der skal sættes i værk primært for at kontrollere udsætningerne rummer en del udfordringer. Dels skal udsætningerne foregå på en “bæredygtig” måsde (uden at begrebet er forklaret) og dels skal udsætningsstederne/ejerne forpligtes til at lave biotopforbedrende tiltag ud fra devisen om at “hvis man udsætter fasaner/agerhøns, skal man også levere mere natur”.

“Krav og rammer til biotopforbedrende tiltag udarbejdes af biotopplanudvalget efter
inspiration fra ”skema for pointtildeling af biotopplantiltag”

(Pkt. 1, på ejendomme under 100 ha. såfremt der ikke udsættes flere end 100
fasaner/agerhøns.)
(Pkt. 2, på ejendomme over 100 ha. eller derover såfremt der ikke udsættes flere end
1 fasan/agerhøne pr. ha.)”

Tre gråænder som alle er skudt fra en udsætning i Jylland. Om fem år er det kun vilde ænder som kan skydes.

Som nævnt forsvinder udsætning af ænder. Til gengæld skal der etableres bedre levevilkår for vilde ænder. Denne del skal bl.a. udformes og kontrolleres af kommunerne.

Indstillingen er langt mindre indgribende end mange havde frygtet/forventet. Så det er helt sikkert rådets medlemmer fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og Jægerforbundet, som har trukket det længste strå.

Det natursyn formanden for Vildtforvaltningsrådet formand Jan Eriksen tidliugere har givet udtryk for synes ikke at være slået igennem i disse forhandlingere. Han sagde i “Vildtinformation 2023″ således: ”Personligt har jeg ikke taget stilling til, om udsætning af fasaner og ænder skal udfases, men det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange dyr.”

Det er vigtigt nu at holde sig for øje, at dette er en indstilling. Skifrtende miljøministre har gennem tiden stort set fulgt Vildtforvaltningsrådet indstillinger, men det er ministeren som alene træffer afgørelsen.

I den kommende tid kan miljøminister Magnus Heunicke sikkert forvente besøg og henvendelser fra lobbyister fra de organisationer og grupper som har interesse i denne indstilling.

Her kan du læse hele indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Seneste nyt – intet nyt: Afgørelsen om udsætning af fasaner og ænder trækker ud i Vildtforvaltningsrådet

Der er endnu usikkerhed om fremtiden foir jagten på udsatte fasaner i Danmark

Der er tilsyneladende endnu ikke opnået enighed i Vildtforvaltningsrådet om fremtiden for udsætning af fasaner, ænder og agerhøns i Danmark. Som det kan læses i artiklen fra onsdag var en afgørelse ventet i denne uge.

Men intet er kommet fra rådet og det kan kun tolkes som problemer med at nå til enighed om indstillingen. Det er sandsynligvis den stående kamp mellem Dansk Ornitoloigisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som ønsker enten forbud eller begrænsninger og så Landbrug & Fæødevarer, Dansk Skovforening og Jægerforbundet, som ønsker så få begrænsninger som muligt.

En del har henvendt sig til mig efter artiklen og der er mange som følger denne sag meget tæt både blandt jægere, lodsejere og andre. Når indstillingen offentliggøres vil den komme her med det samme.

På samme møde skulle Vilforvaltningsrådet iøvrigt få en rapport fra Københavns Universitet om Jagtens Værdi – denne rapport er ifølge universitetet endnu ikke klar til offentliggørelse.

Oprindelig artikel:

Det var ventet, at fremtiden for udsætning af fasaner, ænder og agerhøns kunne blive afgjort på Vildtforvaltningsrådets møde i dag tirsdag. Men det lykkedes åbenbart ikke medlemmerne at blive enige og nu kan der tidligst ventes en afgørelse sidst på ugen.

Punkt 2 på dagsordnen i dag var “(udsætnings)udvalgets indstilling til Miljøministeren om udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns til beslutning.” Altså skulle rådet på udsætningsudvalgets indstilling slutte den årelange diskussion om udsætningen.

Det er ikke muligt at få noget at vide om, hvad der forhaler afgørelsen. Rådets medlemmer har som tidligere nævnt givet hinanden håndslag på ikke at udtale sig før afgørelsen er truffet.

Udsætningen af de 1.5 millioner fasaner plus ænderne er ellers et af de virkelige store emner i rådet og det er ikke nogen hemmelighed, at der undervejs er blevet lagt arm mellem de to grupperinger i rådet under de langvarige drøftelser. Læs artiklen fra 17. marts

Der er som nævnt ikke kommet noget ud, men jeg vover dog at fortælle at rygterne går på, at de stærkeste modstandere af udsætningerne ikke har rykket sig op til mødet i dag.

Jan Eriksen – formand for Vildtforvaltningsrådet

Formanden for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen siger her til aften (tirsdag), at det drejer sig om nogle formuleringer, som skal ændre og han tror på, at det kan klares skriftligt inden ugens udgang.

Læs artiklen fra den 30. maj som optakt til dagens møde med den seneste undersøgelse af udsætningernes omfang.

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

Ulven gider ikke mennesker

Her den unge hanulv, som blev udstyret med GPS sender den 5. december 2022 og har fortalt om ulvens adfærd siden.

For første gang er en ulvs færden i det danske landskab blevet kortlagt med GPS. Data fra tre måneders overvågning viser, at ulven undgik mennesker og næsten udelukkende færdedes på hede og i skov. Det skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er en hanulv, som er fulgt med GPS og den blev mærket med sporingen i decmber 2022.

Det er DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Århus Universitet som har fulgt ulven og nu har fremlagt rapporten, som viser ulvens adfærd.

Kun tre procent at tiden blev ulven registreret på veje, og den opholdt sig slet ikke på arealer, der kan betegnes som ”bebyggelse”.

”Notatet viser, at den GPS-mærkede ulv opfører sig, som man kan forvente af vilde ulve. Den undgår mennesker og opholder sig i naturen, hvor den har et solidt naturligt fødegrundlag i form af råvildt og krondyr,” konstaterer Miljøstyrelsens ulvemedarbejder Lasse Jensen i pressemeddelelsen.

Ulven i Danmark er som bekendt til løbende debat og Vildtforvaltningsrådet skal endnu en gang på sit møde tirsdag den 6. juni snakke ulv.

Læs hele rapporten fra DCE her

Udgivet i Om naturen | Skriv en kommentar

Nu ventes afgørelse om udsætninger: Ny rapport viser, at antallet af de beregnede udsætninger er en halv million fasaner mere end hidtil oplyst.

Små udbytter på mindre jagter har forståelse i befolkningen, men endnu en afsløring af urigtige oplysninger omkring de store fasanudsætninger skader jægernes omdømme og historien om at høste af naturens overskud synes meget fjernt fra udsætning af 1.5 millioner fasaner i Danmark

Lige før Vildtforvaltningsrådets møde den 6. juni, hvor der ventes en afgørelse om anbefalingerne vedrørende udsætning af fasaner og ænder, viser en rapport at der udsættes omkring 1.5 millioner fasaner i Danmark. Og rapporten slår fast, at det efter alt at dømme er større end “det antal på op mod en million, der indberettes.”
Altså er de hidtil gældende oplysninger om udsætning af fasaner og ænder væsentlig højere end 1 million fasaner og 300.000 ænder, som hidtil har været nævnt. Rapporten er udfærdiget af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som hører under Århus Universitet. Det er Niels Knastrup og Thomas Kjær Christensen, som har skrevet rapporten, som du kan læse i sin helhed her


Vildtforvaltningsrådets medlemmer i udsætningsudvalget holder det kommende forslag til beslutning tæt ind til kroppen. Så vidt positivskydning.dk erfarer har alle givet hinanden håndslag på, at ingen udtaler sig før mødet den 6. juni. Formand for udvalget er Flemming Torp (medlem for Friluftsrådet) og de øvrige medlemmer kommer fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Miljøstyrelsen.
Formanden for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen siger i dag, at end ikke han kender teksten i beslutningspapiret. “Jeg går ud fra, at der opnås enighed, men det er der ikke nogen garanti for”, siger Jan Eriksen.
Rådet har arbejdet med udsætningsproblematikken i de sidste par år og der har i den tid været ret skarpe modsætninger mellem to grupper i rådet. I en tidligere artikel beskrev jeg modsætningerne i rådet. Om der er sket ændringer i styrkeforholdet er umuligt at sige i dag.

Rapporten forsøger at tage højde for usikkerhed omkring “optællingen”, men metoden som er brugt er så overbevisende, at rapporten ikke holder sig tilbage fra at estimere antallet af udsætninger i den størrelsesorden, som er nævnt her. Noget af usikkerheden skal bl.a. søges i de opdræt af fasankyllinger som finder sted lokalt, ikke medregnes i indberetningerne til det Centrale Husdyr Register.

Det er også til dette register, at mange af de jagtkonsortier, godser og landbrugsejendomme som udsætter fasaner ikke indberetter de korrekte antal selv om det er lovpligtigt. Hvert år er der tilfælde af flere udsætninger, som Fødevarestyrelsen afslører ved kontrolbesøg. Bl.a. derfor er der i år varslet en skærpet kontrol med opdræt og udsætninger.

Befolkningen ser ikke med milde øjne på de store udsætninger. Det fremgår af tidligere relevante undersøgelser af danskernes forhold til jagt. Og fortællingen om at jægerne kun skyder til eget bord hjemme i familien holder heller ikke vand på grund af de stigende udsætninger.

Det er ikke kun i Danmark, at der er begrundet skepsis overfor udsætningen af fasaner og ænder. Lige nu er parlamentet i Wales i gang med lægge op til en ændring eller måske endda et forbud. Går dette igennem i Wales – som har Labour-flertal – frygter de engelske jægere og jagtarrangører, at det også vil ske England og Skotland efter et kommende parlamentsvalg, hvor det er sandsynligt at Labour vinder magten.

Der er meget på spil. Ikke blot troværdigheden overfor politikere og lovgivere, men også overfor befolkningen. Desværre er det jo sådan, at langt de fleste jægere i Danmark, som ikke går efter fasanerne alene vil blive ramt. Den lille udsætning på den lille jagt, som alle sympatiserer med vil uvægerligt også lide under det tillidstab, som de store udsætninger og de uregistrerede/ulovlige udsætninger står for.

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

En russer fra gamle dage som du ikke har set før

En ministerbøsse fra det gamle Sovjetunionen

De fleste kender det russiske haglgevær Baikal. Kendt for at være et gevær selv en tåbe ikke kan ødelægge. Et gevær, som kan tåle at blive kørt over af en traktor uden at bøje og som kan skyde i generationer.

Det er også geværet, som mange elsker at hade. Det er ikke pænt. Skæftet er sjældent smukt. Det er meget tungt og der er ikke megen prestige i en Baikal.

Men ikke desto mindre er der rigtig mange, som elsker deres Baikal. Det er haglgeværer, som mest er kendte som over/under modeller eller halvautomater. Men de kom også som side-by-side geværer i starten af den periode mærket kom til Danmark. Det var i begyndelsen af 70’erne og siden er de så blevet et af de mærker som har trofaste følgere. Men da Sovjetunionen stoppede og det store land faldt fra hinanden led også den civile våbenproduktion i opløsningstiden. Baikal fabrikken havde nogle turbulente år og leveringerne ud af Rusland gik i stå.

Det er nu flere år siden, der kom nye Baikal-geværer til Danmark. Importen gik som nævnt i stå og med Ruslands invasion i Ukraine og boykot af russiske varer er Baikal i nye udgaver helt ude af billedet i mange år endnu. Så når der er tale om Baikal i dag er det “gamle” udgaver, som har været i brug i mange år og dem jeg har set, er alle af meget forskellig kvalitet. Ikke noget galt med stålet, men en Baikal har det med at have levet et hårdt liv.

Der er utrolig mange historier om Baikal; hvor de kommer fra og hvad de har været brugt til. Med til disse historier hører også at fabrikken i Rusland ikke blot lavede geværer til menigmand, men også rigtig mange de luxe udgaver. De hed ikke Baikal, men med betegnelsen MU efterfulgt af et tal for type, udførelse og produktionsår.

De dyre MU-udgaver blev også importeret til Danmark (og Sverige), men ikke i samme antal som de billige. Og der var nogle her i Danmark, som igennem tiden har købt de dyre udgaver. I den klasse er der både tale om side-by-sides og over/undere.

Så der findes også en del MU’ere, som er i brug den dag i dag. En del af dem er i tidens løb endt hos samlere og derfor kommer de forholdsvis sjældent ud på det åbne marked.

De fine udgaver er en historie for sig selv

De fine MU-udgaver blev bl.a. produceret til højtstående partimedlemmer, funktionærer eller militærfolk i det gamle Sovjetunionen. Og jo højere i systemet man befandt sig, jo finere og flottere geværer fik man foræret eller kunne købe. Og jagt var en populær fritidsbeskæftigelse, også blandt de kommunistiske topfolk.

Men der var en anden kategori, som kunne være heldige at få et eksemplar af de flotte MU’ere. Nogle af geværerne blev kaldt “ambassadørudgaver” – altså et gevær som kun ambassadører i det diplomatiske korps fik. Oftest som gaver fra staten. Men der var også “ministerudgaverne” med nogenlunde samme systematik indbygget. En gave til en besøgende minister fra et venligsindet land eller måske en gave en sovjetisk minister havde med til sin kollega i det land han besøgte. Det vil ifølge logikken sige, at der sandsynligvis findes nogle af disse eksemplarer også her i Danmark. Men hvor de er, nu kan næppe spores.

En gang imellem popper der sådan et pragteksemplar op, som ingen rigtig ved hvor kommer fra den gang i slutningen af 60’erne eller begyndelsen af 70’erne. Sådan et gevær er denne MU’ er som jeg har fået lov at kigge på af den nuværende ejer. Det er en MU med betegnelsen 111. Geværet kommer fra et dødsbo, men jeg har ikke andre oplysninger. Det er fuldt lovligt og registreret.

Hvad er så en MU 111 i ambassadør- eller ministerklassen? Det er bare så flot og så gennemført næsten hele vejen igennem så det er meget svært at se det kommer fra samme producent som laver husmandsBaikal’en. Det gør det jo så heller ikke. MU’erne blev lavet et helt andet sted og har vel egentlig kun ståltypen i løbene fælles med de billige og byen hvor de blev lavet.

Der er så en smule mindre stål i løbene, men nok til at de første seks-syv ejere selv ved megen skydning ikke behøver at frygte for at løbene bliver tyndslidte. Der er en finish på hele mekanik-delen som er på højde med det bedste af det bedste. Måske endog sådan, at selv en engelsk bøssemager, der filer mekanik hos de kendte i London kunne lære noget. Der kan ikke sættes en finger på en MU8’er, når vi snakker mekanik og teknisk udførelse.

Håndgraveret og aftrækkerbøjle i sølv

Graveringen på geværet er håndarbejde fra start til slut. Dybe udskæringer og typisk for den tids håndgraveringer

Det kan godt være de kendte engelske, tyske og østrigske gravører står som mestrene i våbengravering. Men der har altså siddet nogle ovre i det gamle Sovjet som også kunne de ting. Ofte uddannet på specielle gravørskoler.

Sådan er baskylen på denne bokslås MU111 udsmykket. Samtidig i en meget sjælden udførelse på en blank ståloverflade. Virkelig dybe graveringer med flotte detaljer. Måske vil man i dag sige, at graveringen står lidt til den grove side og måske vil mange foretrække en super-lasergravering i dag. Men det her er lavet med håndværktøj uden at ryste på hænderne. At holde den blanke overflade ren og fri for rust kræver også en indsats.

De øvrige graveringer er i samme kvalitet og der er lige den detalje, at aftrækkerbøjlen er i ægte sølv. Måske det er en minister-udgave?

Usædvanligt for det vi kanlder kontinentale haglgeværer har russeren Churchill sigteskinne. Altså en smal forhøjet skinne, som eller mest ses på geværer med korte løb

Selvfølgelig er det et gevær med en fin balance og løbene er 75 centimeter lange med ret tætte boringer. Skæftetræet lever ikke helt op til resten af standarden. Jeg ved ikke om vi kan kalde det russisk valnød, men det er lidt kedeligt. Geværet har engelsk skæfte med forhøjet ryg. Det er noget vi kun ser på geværer fra Europa og så altså USSR.

Jeg har kigget på denne usædvanlige side-by-side sammen med en standard Baikal side-by-side fra samme periode. Der er flest over/under modeller rundt omkring, men denne side-by-side fandt jeg hos Jagthuset Skov i Bording. Prisen på denne er 2.195 kroner. Luksusmodellen har ikke nogen pris. Der er ikke noget sammenligningsgrundlag udover at løbene ligger ved siden af hinanden. Om den danske jæger eller den sovjetiske bonde som kunne få en standard fik mere vil på tasken end den som fik luksusudgaven er jo slet ikke relevant i denne sammenhæng.

Der er naturligvis samlere af disse gamle, fine russiske geværer og det hører med til historien om MU-modellerne, at de i dag sælges til priser, som i nogle tilfælde får engelske samtidige til at ligne discountpriser…

De kommer fra samme producent eller rette fra samme by i det tidsligere Sovjetunionen. Øverst en luksus MU111 og nederst en almindelig Baikal.

I 2021 skrev jeg om Baikal og i den forbindelse fortalte jeg mere om historien bag kultgeværerne fra Sovjetunionen. Læs artiklen her

Jeg testede i Baikal sporter i 2016. Læs artiklen her

Navn og typebetegnelse på MU-geværet er rettet til det rigtige: MU 111.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar