Sådan testes skudbilledet på en special-skydeskive

af Thorkild Ellerbæk

Hvor vigtig er skudbilledet – altså haglgeværets evne til at placere haglene fra patronen indenfor et specifikt område? Skyder alle geværer ikke ens i dag?
Der er en tilbagevendende diskussion blandt våbenkyndige om et haglgeværs evne til at ”ramme” og dræbe vildtet effektivt. Er det det enkelte geværs løbskonstruktion, hvilke chokes, der bruges og ikke mindst hvilke patroner/hagl, der skydes med? Eller er det i sidste ende skytten, som er den afgørende faktor.
Et haglgeværs fordeling af haglene indenfor et felt på en skive har i mange år været testet af specialister og forfattere af bøger om skydning, som en illustration af geværets evne til at dræbe. Skydeinstruktører bruger samme metode, når de skal vise eleverne, hvordan deres gevær skyder.
Overordnet er man nået frem til en nogenlunde fælles metode. Nemlig at bruge en skive på cirka 70 centimer i diameter og med forskellige former for inddeling af skiven. Skiven kan være et stykke papir på en plade, en kridtet væg eller som vi gør det, på en specialtrykt skive, som holder disse mål.
Afstanden er mellem 25 og 30 meter. Vi skyder på 25 meter bl.a. fordi det er den mest almindelige skudafstand for danske jægere og fordi det er en afstand, som anbefales i de jagtetiske regler.

Skydeskive_positivskydning_korr

Det er en skive som denne jeg bruger til testskydning.

Udbredt metode

Så kommer jo det store spørgsmål om denne metode holder som et element i en test af et haglgevær. Da de fleste gevær-skribenter på internationalt plan benytter denne metode har jeg valgt at gøre det samme.
Den praktiske metode afviger lidt fra skribent til skribent. Nogle skyder fritstående og skyder efter skiven i en regulær skyde(jagt)situation. Andre vælger at have fast anlæg og decideret sigte efter pletten på skiven. Det er denne metode jeg bruger.
Igen er metoden til diskussion. Et haglgevær er ikke konstrueret til at man sigter på en plet på en skive. Det er en riffels konstruktion. Derfor afviger geværernes evne til at ramme plet. Det vil læsere af vores tests kunne bevidne. Det er ikke altid haglene sidder fordelt lige omkring centrum. Der kan være en tendens til at trække op eller ned, eller for den sags skyld til højre eller venstre. Det kan være geværets sigtekonstruktion, der forårsager dette, men som den der affyrer skuddene med fast anlæg tager jeg også ansvaret for nogle af disse ”vildskud”. Det er et menneske, som fører fingeren på aftrækkeren og vi ved alle, at dermed opstår der variationer, som kan ses f.eks. på en skive.
Jeg har også valgt denne metode for at forenkle selve skudtesten og for at gøre den ens uanset hvilket gevær der skydes med. Det sidste er afgørende, da en del af meningen med en geværtest jo er, at man kan danne sig et indtryk af geværet og sammenligne med andre geværer, som også har været testet.
Det er også grunden til at 99 procent af alle testskydninger sker med 1/4 og 1/2 chokes. Igen for at alle geværer testes under ens konditioner. Der er forskel på boringerne i chokes fra producent til producent. En 1/4 choke hos den ene er ikke 100 procent identisk med en 1/4 hos andre. Men afvigelserne er minimale, men de er der. Derfor vælger jeg den ensartede boring i hver eneste test.
Det skal også siges, at den moderne meget præcise konstruktion af geværer og ikke mindst løb betyder, at de fleste geværer i dag har gode skudbilleder.

Valg af patron

Afgørende for skudbilledet er naturligvis også valget af patron, haglstørrelse og hagltype. Jeg kunne gennemføre en mere omfattende test med f.eks. fem forskellige jagtpatroner og haglstørrelser i hvert løb. Det ville give et bredere billede, men det vil aldrig være sikkert, at vi valgte lige den patron, som det testede gevær skyder ”bedst” med.
Igen har jeg valgt en ensartet metode, nemlig at bruge nøjagtig den samme patron, uanset gevær. Vi skyder med en Jaguar stålpatron i 70 millimeter/32 gram og med hagl nr. 5. Det er en meget almindelig jagtpatron i Danmark, men det er ikke givet, at den ”virker” i alle våben. Skal vi ned i detaljen burde vi også sikre os, at vore testpatroner kommer fra samme lot (altså produktionslinje) hver gang.
Enhver skydeinstruktør vil anbefale, at man tester sit gevær med så mange forskellige patrontyper, som muligt. I det mindste bør man teste skudbilledet på den patron man bruger mest for at tjekke, om den nu også lever op til forventningerne.
Når man laver test af haglgeværer, som jeg gør det er vi også nødt til at tilpasse os virkeligheden. Det mener jeg vi har gjort med denne metode. Den kunne udvides endog rigtig meget, men så vil vi nærme os en våben og patrontest, som burde foretages af producenterne eller Jægerforbundet. Det vil være meget omfattende, og alligevel vil en sådan test aldrig føre til en endegyldig konsklusion.
Det er nemlig i sidste den, der trykker på aftrækkeren og affyrer skuddet, som er afgørende for om vildtet rammes og dræbes, som jo er det endelige mål.
Jeg hører gerne fra andre med erfaringer og ideer til testskydning.
thorkild@ellerbaek.eu

skive-sbs-kopipos

Opstillingen til testskydningerne. Geværet i fast opstilling på en trebenet skydestok og 25 meter hen til skydeskiven, som er 70 centimeter i diameter.

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Testskydning af haglgevær. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Sådan testes skudbilledet på en special-skydeskive

  1. ove dilbjerg skriver:

    hvor kan man købe disse skydeskiver og en cirka pris

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.