Fiberproppen er mere miljøvenlig, men plasthaglskålen samler haglene bedre


af Thorkild Ellerbæk

Der findes som bekendt to forskellige måder haglene er opbevaret på inde i patronen: enten fastholdt af patronens beklædning og så med en fiberprop bag ved, som driver haglene frem ved afgivelse af skud. Eller – det mest normale med stålhagl – at haglene er pakket ind i en plastskål, som rummer haglene hele vejen ud gennem løbet, hvorefefter de slippes løs.
For langt de fleste jægere er det ikke noget man går meget op i. De fleste patroner, som tages fra hylden i jagtforretningen er med stålhagl og de er i en plasthaglskål. Vil man være mere miljøbevidst kan man vælge fiberproppen, som er hurtigere nedbrydelig i naturen end plasthaglskålen.
Teoretisk set skulle der ikke være den store forskel på det endelige skudbillede, uanset hvilken type man bruger. Jeg har testet de to forladninger på to forskellige geværer. En moderne Miruko MK70 med BackBore og en Beretta SO5 med almindelige løb. Det viser sig, at skudbillederne er forbavsende ens når man sammenligner forladningerne hver for sig. Det kunne være et problem at fiberproppen står svagere i BackBore løbet fordi den ikke slutter tæt i netop den del af løbet, som er mikroskopisk udvidet i BackBore delen. Men det er ikke tilfældet. Så myte nummer 1 er altså punkteret.

Plast samler mere

Derimod er det en kendsgerning, som billederne af skydeskiverne viser, at på 25 meter samler plasthaglskålen mere end filtproppen. Det skal dog tages med et lille forbehold, da det ikke er identiske patroner, der skydes med. Filtproppens patron er mindre (67 mm/Bismuth) og samtidig med lidt færre hagl. Men det skulle ikke give voldsomme udsving på skudbillederne.
Logisk set kan man også forestille sig, at haglskålen holder/samler haglene mere end med proppen, hvor det udelukkende er løbet som samler haglene.Så her er der altså også forskel på hvad en 3/4 boring rent faktisk er: nemlig at boringen også er afhængig af patronen og dens “haglopbevaring”.
Selvom det umiddelbart er synligt, når man sammenstiller skiverne for henholdsvis prop og skål er det ikke noget, der i væsentlig grad vil påvirke det endelige resultat ved skydning på normale afstande. Der er hagl nok i de centrale dele af skiven til at dræbe vildtet.
Jeg har også testet om de to former for forladning er forskellige med hensyn til ydelsen, forstået som udgangshastigheden. Det er ikke tilfældet. Målingerne viser, at haglene kommer ud med stort set samme hastighed uanset forladning. Så effekten i Joule bliver ikke påvirket væsentligt.
Denne test er lavet med to typer patroner og den kunne vise sig at være anderledes med fem andre patronmærker, forladninger og tryk.
Det skal nævnes, at der sælges en enkelt stålhaglpatron i Danmark med en haglskål i pap. Det er Gamebores Vintage-patron med stålhagl. Den anbefales til brug i ældre geværer og derfor har den også et mindre gastryk end normal-patroner.

mirukofiberO
Her ses Miruko-skuddet med fiberforladning. Fin fordeling, men sammenlignet med næste: færre hagl på skiven

mirukoplastO
Miruko-skuddet med pasthaglskål og samme 3/4 boring: noget tættere haglfordeling.

SO5Ofiber

 

 

 

På de to skud med Beretta SO5 kan forskellen mellem fiber – på dette billede – og plasthaglskålen på det næste foto tydeligt ses.

SO5Oplast
Med plasthaglskålen sætter Berettaen et ægte 3/4-borings skudbillede. Meget tæt og med en fin samling af haglene.

4haglskaÌŠle

 

 

 

Her er fire forskellige forladninger: øverst til højre den almindelige plasthaglskål. Øverst til venstre den sjældne pap-haglskål. Nederst til højre en “gammeldags” filtprop og til venstre en moderne plastprop.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *