Skal vi blive ved med at skubbe problemerne ind under gulvtæppet – eller skal vi tage debatten i åbenhed?

Inden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” blev frigivet i boghandelen kom der debat. I bogen skriver jeg om jægere, som skød 1100 edderfugle. Min version kommer fra kilder som jeg kun kunne have fuld tillid til. Men min udgave var ikke korrekt og så skal jeg love for at kritikerne var på banen.

Jeg skriver i bogen, at det var to jægere, som skød 1100 edderfugle på tre dage ud for Sydsjælland. Det der skete i januar 2020 eller 2021 var at ti jægere skød 1100 edderfugle på en uge ud for Langelands kyst. Det er bekræftet af Jægerforbundet.

Min udgave fik mange til at angribe mig og forsøge at sige, at hele min bog var dårlig researchet og på det nærmeste fyldt med løgn. Jeg blev anklaget for at skade jagten i Danmark og min faglighed som journalist blev også kritiseret.

Mange kritikere mente åbenbart, at det var i orden at jage edderfugle på træk omkring rastepladser hver dag i en uge og skyde 1100. Det er ikke forsvarligt og Strand og Havjagtudvalget har da også taget affære og sagt til jægerene, at det “nok lige var i overkanten..” Mange jeg har talt med synes, at en sådan påtale overfor de ti jægere er at skubbe jagtetik og god jægermoral helt ud over kanten på skydeprammen. Altså ikke nok. Men for Jægerforbundet var det en passende “straf”.

“Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark!

Rune Clausen, museumsinspektør Det Grønne Museums jagtafd. om min bog

Nu er det jo sådan, at det er meget nemmere at kritisere, når man ikke har læst hvad det handler om. Sådan også her. Derfor er jeg rigtig glad for at efterhånden som folk læserbogen kommer der mere nuancerede udtalelser. Bl.a. fra Rune Clausen som er museumsinspektør på Det Grønne Museum med ansvar for jagtens historie. Han skriver: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”

Der er andre, som har henvendt sig og bakket om bogen og især det, at jeg har skrevet den. Mange hilser en debat om jagten, som vi driver den, velkommen og mange mener også, at vi som jægere skal have orden i eget hus, hvis vi vil fortsætte med at gå på jagt.

Kritik uden kendskab

99 procent af det, der på sociale medier er sagt og skrevet om min bog bygger på udsagn fra folk, som ikke har læst den. Det er konklusioner, som jeg desværre ikke kan gøre ret meget ved. Når mennesker eller organisationer har en dagsorden med kritik af de faktiske forhold uden kendskab til de faktiske forhold kan det være svært at få virkeligheden sat i fokus. Det er en kendt sag på sociale medier.

Min bog er også af andre blevet kritiseret fordi jeg skulle have taget et helt forkert udgangspunkt. Det er ellers klart beskrevet i forordet, at jeg tager Jagtloven af 30 juni 1922 som udgangspunkt bl.a. fordi den for alvor åbnede for muligheden for at alle mennesker i Danmark kan leje jagt. Derfor kalder jeg den også den første demokratiske jagtlov. Det er mit valg og det er et valg jeg har ret til som forfatter.

Bogens jagthistorie starter i 1922

Jeg beskriver også i min bog, at det allerede i 1851 var muligt at leje jagt, men at det ikke var hvad vi kalder almindelige mennesker, som fik glæde af den ordning i 1851. 1922-loven åbner for alvor for udlejning og derfor har jeg sat den som afsæt for hele min bog og derfor er al min research over næsten et helt år koncentreret om perioden efter 1922 til 2022 – altså de seneste 100 år.

Jeg har brugt de bedste kilder, som fremgår af kildelisten i bogen og jeg har refereret dem 100 procent korrekt. At bogen langt hen ad vejen er med mine egne observationer og vurderinger af udviklingen fremgår klart af bogens hensigt.

Hvis man læser bogen vil det også stå klart, at det ikke først og fremmest er en historisk bog i traditionel forstand. Det er en bog med afsæt i historien i de sidste 100 år og det er en bog om udviklingen i jagten i Danmark.

Det er ikke det, at du skriver om det, der er problemet.

Problemet er, at det sker”

Sagt til mig af en kendt jagtbogsforfatter

Jeg har fået en del henvendelser fra jægere og andre, som tidligere har været udsat for at blive angrebet for at lufte tanker og referere ting, som går på tværs af den opfattelse mange jægere (og Jægerforbundet) ønsker at fremstille de danske jægere i. Det er ikke rart at høre og hvad de har været udsat for af personlige angreb. Jeg har skrevet på denne blog og på Facebook siden 2014 og aldrig oplevet personlige angreb. Nu ved jeg, hvad det vil sige at blive taget ud og udsat for angreb.

Dette kan virke som en sur forfatters forsøg på at stå op imod kritik. Ja, det er det også, men det er også den eneste måde jeg kan fortælle hvordan jeg, som denne forfatter, oplever at det virker som om der arbejdes på at miskreditere mig og mit professionelle arbejde. Jeg har arbejdet som professionel journalist i en menneskealder og aldrig oplevet noget lignende.

Som en sagde til mig forleden “Du må da for alvor have trådt nogen over tæerne.” Det har jeg helt sikkert, men hvis man læser hele bogen vil man også kunne forstå, at det ikke har været meningen at træde nogen over tæerne, men alene at skabe en debat om jagt i Danmark, som det har udviklet sig de seneste 100 år.

Jeg understreger gang på gang i bogen, at jeg har stor respekt for de fleste jægere i Danmark, men et langt jægerliv på godt og ondt har også givet mig viden om hvor de brodne kar findes og hvor omgangen med almindelig god opførsel, dannelse og selv lovgivningen ikke harmonerer med billedet af den brave danske jæger, som man fra officiel side gerne vil fremvise.

Afhængighed af offentlige tilskud

Det er vigtigt at opretholde det billede af jagten i Danmark. At Jægerforbundet ikke har taget jagtetikken og de mange overtrædelser af lovgivningen i tidens løb alvorligt er efterhånden oplagt. Henstillinger og påtaler som overfor edderfugle-jægerne er efter manges mening slet ikke nok. Og hver gang, der er behandling af offentlige tilskud undervejs sættes al PR og informationsvirksomhed ind på at holde fortællingen om den gode, dygtige jæger i live.

Jeg har, som mange sikkert ved skrevet test af haglvåben i JÆGER siden 2018 hver måned. Det er slut nu. Samtidig med udgivelsen af min bog har redaktionen meddelt, at de “af flere årsager” ikke ønsker at samarbejde med mig fremover. Begrundelsen fra JÆGER er bl.a. at bladet modtager mange klager over mine artikler fra læserne. Jeg er dog siden 2018 kun bekendt med to “klager” og har ellers kun mødt positiv interesse for mit arbejde ude på jagt og på skydebanerne. JÆGER vil nu som det eneste jagtblad i Europa fremover ikke have test af haglvåben i de månedlige udgivelser. At jeg har udgivet en enkelt artikel udenfor JÆGER betragtes som kontraktbrud – en kontrakt jeg aldrig har modtaget.

Jeg lever videre og har nu frie hænder til som journalist beskæftige mig med haglvåben både med nyheder og test her på denne side. Jeg vil opretholde en kritisk holdning til den måde jagten administreres på både ude i konsortierne, på landmandens mark og i jægernes egen organisation.

Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med det vigtigste budskab i min bog:

At genskabe respekten for vildtet og naturen.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.