De fleste kender det russiske haglgevær Baikal. Kendt for at være et gevær selv en tåbe ikke kan ødelægge. Et gevær, som kan tåle at blive kørt over af en traktor uden at bøje og som kan skyde i generationer.
Det er også geværet, som mange elsker at hade. Det er ikke pænt. Skæftet er sjældent smukt. Det er meget tungt og der er ikke megen prestige i en Baikal.
Men ikke desto mindre er der rigtig mange, som elsker deres Baikal. Det er haglgeværer, som mest er kendte som over/under modeller eller halvautomater. Men de kom også som side-by-side geværer i starten af den periode mærket kom til Danmark. Det var i begyndelsen af 70’erne og siden er de så blevet et af de mærker som har trofaste følgere. Men da Sovjetunionen stoppede og det store land faldt fra hinanden led også den civile våbenproduktion i opløsningstiden. Baikal fabrikken havde nogle turbulente år og leveringerne ud af Rusland gik i stå.
Det er nu flere år siden, der kom nye Baikal-geværer til Danmark. Importen gik som nævnt i stå og med Ruslands invasion i Ukraine og boykot af russiske varer er Baikal i nye udgaver helt ude af billedet i mange år endnu. Så når der er tale om Baikal i dag er det “gamle” udgaver, som har været i brug i mange år og dem jeg har set, er alle af meget forskellig kvalitet. Ikke noget galt med stålet, men en Baikal har det med at have levet et hårdt liv.
Der er utrolig mange historier om Baikal; hvor de kommer fra og hvad de har været brugt til. Med til disse historier hører også at fabrikken i Rusland ikke blot lavede geværer til menigmand, men også rigtig mange de luxe udgaver. De hed ikke Baikal, men med betegnelsen MU efterfulgt af et tal for type, udførelse og produktionsår.
De dyre MU-udgaver blev også importeret til Danmark (og Sverige), men ikke i samme antal som de billige. Og der var nogle her i Danmark, som igennem tiden har købt de dyre udgaver. I den klasse er der både tale om side-by-sides og over/undere.
Så der findes også en del MU’ere, som er i brug den dag i dag. En del af dem er i tidens løb endt hos samlere og derfor kommer de forholdsvis sjældent ud på det åbne marked.
De fine udgaver er en historie for sig selv
De fine MU-udgaver blev bl.a. produceret til højtstående partimedlemmer, funktionærer eller militærfolk i det gamle Sovjetunionen. Og jo højere i systemet man befandt sig, jo finere og flottere geværer fik man foræret eller kunne købe. Og jagt var en populær fritidsbeskæftigelse, også blandt de kommunistiske topfolk.
Men der var en anden kategori, som kunne være heldige at få et eksemplar af de flotte MU’ere. Nogle af geværerne blev kaldt “ambassadørudgaver” – altså et gevær som kun ambassadører i det diplomatiske korps fik. Oftest som gaver fra staten. Men der var også “ministerudgaverne” med nogenlunde samme systematik indbygget. En gave til en besøgende minister fra et venligsindet land eller måske en gave en sovjetisk minister havde med til sin kollega i det land han besøgte. Det vil ifølge logikken sige, at der sandsynligvis findes nogle af disse eksemplarer også her i Danmark. Men hvor de er, nu kan næppe spores.
En gang imellem popper der sådan et pragteksemplar op, som ingen rigtig ved hvor kommer fra den gang i slutningen af 60’erne eller begyndelsen af 70’erne. Sådan et gevær er denne MU’ er som jeg har fået lov at kigge på af den nuværende ejer. Det er en MU med betegnelsen 111. Geværet kommer fra et dødsbo, men jeg har ikke andre oplysninger. Det er fuldt lovligt og registreret.
Hvad er så en MU 111 i ambassadør- eller ministerklassen? Det er bare så flot og så gennemført næsten hele vejen igennem så det er meget svært at se det kommer fra samme producent som laver husmandsBaikal’en. Det gør det jo så heller ikke. MU’erne blev lavet et helt andet sted og har vel egentlig kun ståltypen i løbene fælles med de billige og byen hvor de blev lavet.
Der er så en smule mindre stål i løbene, men nok til at de første seks-syv ejere selv ved megen skydning ikke behøver at frygte for at løbene bliver tyndslidte. Der er en finish på hele mekanik-delen som er på højde med det bedste af det bedste. Måske endog sådan, at selv en engelsk bøssemager, der filer mekanik hos de kendte i London kunne lære noget. Der kan ikke sættes en finger på en MU8’er, når vi snakker mekanik og teknisk udførelse.
Håndgraveret og aftrækkerbøjle i sølv
Det kan godt være de kendte engelske, tyske og østrigske gravører står som mestrene i våbengravering. Men der har altså siddet nogle ovre i det gamle Sovjet som også kunne de ting. Ofte uddannet på specielle gravørskoler.
Sådan er baskylen på denne bokslås MU111 udsmykket. Samtidig i en meget sjælden udførelse på en blank ståloverflade. Virkelig dybe graveringer med flotte detaljer. Måske vil man i dag sige, at graveringen står lidt til den grove side og måske vil mange foretrække en super-lasergravering i dag. Men det her er lavet med håndværktøj uden at ryste på hænderne. At holde den blanke overflade ren og fri for rust kræver også en indsats.
De øvrige graveringer er i samme kvalitet og der er lige den detalje, at aftrækkerbøjlen er i ægte sølv. Måske det er en minister-udgave?
Selvfølgelig er det et gevær med en fin balance og løbene er 75 centimeter lange med ret tætte boringer. Skæftetræet lever ikke helt op til resten af standarden. Jeg ved ikke om vi kan kalde det russisk valnød, men det er lidt kedeligt. Geværet har engelsk skæfte med forhøjet ryg. Det er noget vi kun ser på geværer fra Europa og så altså USSR.
Jeg har kigget på denne usædvanlige side-by-side sammen med en standard Baikal side-by-side fra samme periode. Der er flest over/under modeller rundt omkring, men denne side-by-side fandt jeg hos Jagthuset Skov i Bording. Prisen på denne er 2.195 kroner. Luksusmodellen har ikke nogen pris. Der er ikke noget sammenligningsgrundlag udover at løbene ligger ved siden af hinanden. Om den danske jæger eller den sovjetiske bonde som kunne få en standard fik mere vil på tasken end den som fik luksusudgaven er jo slet ikke relevant i denne sammenhæng.
Der er naturligvis samlere af disse gamle, fine russiske geværer og det hører med til historien om MU-modellerne, at de i dag sælges til priser, som i nogle tilfælde får engelske samtidige til at ligne discountpriser…
I 2021 skrev jeg om Baikal og i den forbindelse fortalte jeg mere om historien bag kultgeværerne fra Sovjetunionen. Læs artiklen her
Jeg testede i Baikal sporter i 2016. Læs artiklen her
Navn og typebetegnelse på MU-geværet er rettet til det rigtige: MU 111.