Den rigtige måde at lukke geværet på!

 

“Du skal ikke smække med mit gevær, når du lukker det!” OK, hvorfor ikke lige det?

Der er en del forskellige holdninger til det helt elementære: at lukke haglgeværet.

  1. du skal lukke det i een bevægelse og kunne høre det sige klik uden at røre toplukkenøglen.
  2. du skal holde igen med tommelfingeren på toplukkenøglen og så lukke geværet forsigtigt uden at smække det i.
  3. du skal lukke geværet i uden at yde modstand på toplukkenøglen og så lige skubbe nøglen helt på plads til venstre (for højreskytter)

Nu får du lige den helt korrekte måde, at gøre det på: det er  metode  1 og du vil endog i visse geværers brugsanvisninger se, at det er det du skal gøre.

Forklaringen er egentlig ganske enkel: et haglgevær er konstrueret således, at en helt tætsluttende forbindelse med bagenden af løbet med kamrene skal sidde 100 procent tæt til den bageste flade, som hedder rekylfladen. Det er en vigtig del af konstruktionen i et haglgevær, at der ikke er så meget som en tusindedels millimeter “slip” mellem de to flader. Det er det sted på geværet, som er udsat for mest tryk, når der skydes og dermed selvfølgelig også det sted, hvor koblingen er vigtigst.

En helt almindelig Anson & Deeley lås som den ses på både sbs og o/u geværer. Rekylfladen er det mest udsatte sted på hele låsen.

Geværet er altså konstrueret således, at fladerne kommer helt tæt på hinanden, når du lukker gedigent og godt med det lille smæk. Ikke klaske det sammen, men med fast hånd lukke til. Dermed er de to flader sat sammen på den rigtige måde.

Synes du, at det er da “for hård behandling” af geværet og holder lidt igen på toplukkenøglen ved lukning opstår der faktisk en risiko for at de to flader ikke kobles helt tæt og det kan få alvorlige konsekvenser. Flere bøssemagere fortæller, at hvis ikke lukningen er 100 procent tæt åbnes der for en bevægelse i delene (løbsenden og rekylfladen), som på sigt kan medføre unødvendigt slid og unødvendig belastning af tværbolt/ophæng, lukkerigler og låseknaster. Det kan så give slør.

Risiko ved “forsigtig” lukning

Hvis du ser videoer af dygtige skytter og jægere vil du også se, at de ikke lukker til med ført hånd og tommelfingeren på toplukkenøglen. Det har en rutine, som er indarbejdet og risikoen for at lukningen ikke er 100 procent øges, hvis du vil holde lidt igen. Ved hurtige omladninger opstår risikoen så for, at geværet ikke lukkes ordentligt.

At bruge metode 3 er heller ikke forkert. Du “smækker til” og giver lige toplukkenøglen et pres for at den sidder helt lige. Ikke nødvendigt, men heller ikke skadeligt.

Vi skal være klar over, at den finmekanik, som vore haglvåben repræsenterer ikke er tilfældigheder. Konstruktørerne ved bedst, hvad der skal til for at mekanikken fungerer og at geværet ikke udsættes for unødigt slid.

Jeg kan godt forstå, at “den førte tommelfinger” af mange opfattes som en god ting. Det er vel i den bedste mening, at man ikke smækker med tingene og vi vil jo gerne passe på vores dyre våben. Men det er altså misforstået “godhed”.

Det er nok lige på plads at definere hvad et smæk er i denne forbindelse. Det er IKKE at klaske/smække løbet ind mod rekylfladen med et ordenligt smæk. Det er at gøre det med fast hånd og det er samtidig nemt at se, om det er gort rigtigt, når toplukkenøglen sidder hvor den skal.

Der er selvfølgelig nye våben, hvor nøglen ikke ligger i lige forlængelse af låsens bagkant. Rigtig mange nye geværers toplukkenøgler mangler lige nogle millimeter i at lægge sig på linjen. Det er bevidst og det er fordi der vil være nogen “indkøring” af lukkenøglens fasthed. Så med tiden kommer den længere ind på den langsgående linje.

 

Når de helt dyre geværer – her Browning B25 – skal tilpasses bruger låsemageren en gammeldags metode med sodsværtning. Når der ikke er mærker på den sodede overflade ved gentagne samlinger med låsen passer det 100 procent sammen.

Det er dog sådan, at er vi ovre i de helt dyre og håndlavede geværer, hvor låsemageren har brugt timer med sodsværtning på delene samt fil og smergellærred, så får man altså et gevær, som med det rette smæk klikker helt på plads. Det er en meget vigtig del af den endelig finish på de dyre geværer.

Jeg har set låsemageren hos Browning bruge meget lang tid og meget pudsning på en samling før den kunne godkendes til de høje standarder.

Moderne serieproduktion med CNC-styring sikrer også en meget nøjagtigt tilpasning, men aldrig i samme kvalitet, som den håndlavede. Men det koster jo også, at bare denne “lille” del af produktionen måske tager en halv dags arbejde.

 

 

 

 

 

Det siger reglerne til prøven

I Instruksen for jagtprøvesagkyndige (Miljø- og Fødevareministeriet) er det egentlig også ganske klart, hvordan man skal håndtere haglgeværet, således står i stk.6.4:
“Ved lukning må haglbøssen ikke smækkes unødigt hårdt sammen ift., hvad der kræves for at lukke den pågældende haglbøsse, da der ved hængende slagstifter eller en slidt spændbro på et våben uden fangsikring derved kan afgives skud i utide.
Ved aspirantens første lukning af haglbøssen skal en unødig hård lukning accepteres idet haglbøssens evt. træghed er ukendt for aspiranten. Ved eventuelt efterfølgende unødig hård lukning er prøven ikke bestået.
Der er ikke ved lukning af haglbøssen krav om at bruge toplukkenøglen. Haglbøssen må ikke lukkes på en sådan måde, at de ovennævnte risikomomenter skønnes at være til stede.”

Der er altså tale om at knalder, smasker eller klasker man geværet sammen med unødig kraft så er man ikke bestået. Søren Egelund Rasmussen fra Miljøstyrelsen som administrerer jagtprøven siger, at det vigtige er at aspiranten til prøven viser respekt for våbnet og naturligvis sikkerheden. “Vore prøvesagkyndige oplever ind imellem aspiranter, som virkelig bruger kræfter for at lukke geværet. Og det er det vi kalder unødvendigt kraft. Der skal både tages hensyn til en ordentlig våbenbehandling og selvfølgelig en sikker behandling af geværet”, siger Søren Eglund Rasmussen.

Det fremgår af instruksen, at min omtalte metode 1 er den korrekte, samt at metode 3 også vil være i orden.

Hvordan geværet bør holdes

En helt anden vinkel er, hvordan man holder geværet, når det lukkes. Det er oplagt, at geværet på ingen måde må pege på personer eller i retning af steder, hvor der kunne være personer. Det er logik. Men der er to metoder, hvoraf den ene – vi kan kalde den den engelske metode – er, at kolben/skæftet føres til løbet. D.v.s. at løbet peger mod jorden og efter patronerne er puttet i føres kolben så til løbet, som holdes nedad. Nogle mener det er farligt og man i bogstaveligste forstand kan skyde sig selv i foden. Men med omtanke kan løbet jo godt pege nedad uden at pege på dine fødder. Det er den sikre metode, som også en del undervisere går ind for.

Den anden metode er, at holde det knækkede gevær med løbet nedad og så føre løbet op til rekylfladen uden at løbene kommer i vandret position. Igen er det en sikker metode brugt med omtanke, men risikoen for at løbene kommer opad i vandret position ved samlingen er åbenbar. Især er risikoen for en vandret slutstilling stor, hvis der lukkes med for stor kraft. Det er dog en metode man kan træne sig i, så den også er 100 procent sikker.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Den rigtige måde at lukke geværet på!

  1. Tobias Hassel skriver:

    Så sandt som det er skrevet. Att lukke et haglgevær ordentligt er desværre undervurderet viden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.