Hvis du tænker på en side-by-side

En AYA model Sherwood er et godt bud på en kvalitets side-by-side, hvis man gerne vil have et ægte sidelås-gevær

 

Ind imellem fornemmer jeg, at der er ved at være en stigende interesse for at eje og skyde med side-by-side geværer. Det er jo sådan, at 90 procent af alle jægere i dag skyder med over/under, og det er ikke tit vi ser folk med side-by-side.

Jeg har talt med en del nyjægere, som ofte viser interesse for mit gevær (side-by-side) når vi mødes og de synes det er spændende og specielt. Nogle af dem har aldrig set sådan et gevær. Man kan også læse på forskellige jagtfora, at mange har et ønske om at få sådan et gevær.

Jeg er personligt til side-by-side og bruger mine gamle geværer til al slags jagt, men er dog ikke religiøs, så når jeg er på skydebanen er det ofte min over/under jeg tager med.

Det er jo ikke “finere” at skyde med en side-by-side. For den, der kun kender over/under er det måske lidt sværere. Der er forskel på at finde målet henover et enkelt løb og så lige vænne sig til, at der ligger to løb ved siden af hinanden. Min erfaring er også, at det er lettere at gå fra side-by-side til oiver/under end den modsatte vej.

Og os med side-by-side kan godt ciatet af en gammel engelsk skydeinstruktør fra begyndelsen af 1900-tallet da over/underne kom frem og vakte en hel del skepsis i de konservtaive kredse. “Det har jo ikke være Guds mening, at løbene skal ligge ovenpå hinanden, når vore øjne sidder ved siden af hinanden”

Der er virkelig mange gode side-by-side geværer rundt omkring i butikkerne, og der kan gøres gode handler. De fleste er gode solide tyske modeller, som morfar kendte dem, men der også mange spanske, specielt fra AYA.

AYA Sherwood har ægte sidelåse, hvor man kan skrue låsepladerne af for at gøre dem rene. Det er fin mekanik fra en af de bedste spanske producenter.

Du kan læse min test af en fin AYA Sherwood fra JAGT Vildt & Våben for nogle år siden.

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Testskydning af haglgevær. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.