Sommerlæsning om kalibre og geværer

De fem almindelige patron-kalibre vi må bruge til jagt i Danmark. Fra venstre 12 – 16 – 20 – 28 og så den lille tynde kaliber .410

Det kan godt være der er en del nyjægere som ikke lige kender til andre kalibre end 12. Men sagen er jo, at der er en række andre kalibre, som er tilladt til jagt med hagl her i Danmark. De mest kendte er:  12 – 16 – 20 – 28 – .410/36. Dertil kommer så kaliber 14, 24 og 32. De tre sidste er udelukkende historisk interessante, da der ikke kan købes patroner i de tre størrelser.

Men de andre kan man købe og de to mindste kalibre er tilladt til jagt på f.eks. duer og vadefugle som snepper og bekkasiner.

En af de sjove i kaliber 16 er Brownings A5 auto. Et ikonisk haglgevær, som samtidig er den leg at skyde med. Den er med i testen fra JÆGER

Mens kaliber 12 virkelig er det mest udbredte kaliber rykker kaliber 20 i disse år frem hos danske jægere. Og på seneste er der kommet en svag mode-tendens imod kaliber 16. Det startede egentlig i England, men er nu nået hertil. Og det er forståeligt, da 16 er tæt på at være et ideelt kaliber. Læs min artikel om kaliber 16  SweetSixteen_JÆGER

For de fleste vil det dog være et spørgsmål, om det skal være en kaliber 12 eller en kaliber 20 – ofte som gevær nummer to. Der er mange ting, der taler for, at det er to kalibre som er rare at have repræsenteret i våbenskabet. Du kan læse om kaliber 12 eller 20 i JAGT Vildt & Våben

Kaliber 28 er efter min mening et ret spændende kaliber og selv med de begrænsninger der er i brugen, er det hvad jeg vil kalde et sjovt kaliber at skyde med. Det er også udfordrende på grund af den reducerede haglmængde i patronerne. Til gengæld er patronerne en hel del dyrere end vores almindelige 12’ere. Jeg har testet en Browning B525 i kaliber 28.

For at jeg ligesom kunne komme hele vejen rundt i test af gevær og kaliber lavede jeg en test af en trio af tre over/undere fra Cæsar Guerini. Nu er sådan en trio ikke noget de fleste af os har brug for eller for den sags skyld råd til. Men der er mange historiske eksempler på, at især de engelske producenter har lavet sådan en trio til en – velhavende – jæger. Vil man have noget specielt er en trio slet ikke så tosset og så kan de alle tre bruges.

For lige at slutte tilbuddet med lidt sommerlæsning snupper jeg en af de artikler jeg tidligere har skrevet om valg af patroner og afstanden i praksis – og især effekten af disse patroner. Jeg har i tidens løb virkelig testet mange patroner og ladninger på skiverne og jeg har også skudt med mange forskellige på jagt.

Når jeg selv skal vælge og købe ind til den kommende sæsonen bliver det 28 grams hagl, som efter min erfaring – og det er jeg slet ikke ene om at mene – kan dræbe alt fuglevildt (og harer og råvildt) på jagt i Danmark.

Som en af mine gode jagtvenner siger: “Det er jo ligemeget, om der er 36 gram i en magnumpatron, hvis man ikke kan ramme….”

God sommer og husk, at der er åbent på skydebanerne rundt omkring. Det er sjovt selv i sommervarmen.

Artiklerne kommer frem i nye vinduer/faneblade.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

One Response to Sommerlæsning om kalibre og geværer

  1. Dan Sørensen skriver:

    Ja men hvis man kan ramme ville man alt andet lige opnå et mere sikker drab med en større hagl vægt.

    Dan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.