Seneste nyt – intet nyt: Afgørelsen om udsætning af fasaner og ænder trækker ud i Vildtforvaltningsrådet

Der er endnu usikkerhed om fremtiden foir jagten på udsatte fasaner i Danmark

Der er tilsyneladende endnu ikke opnået enighed i Vildtforvaltningsrådet om fremtiden for udsætning af fasaner, ænder og agerhøns i Danmark. Som det kan læses i artiklen fra onsdag var en afgørelse ventet i denne uge.

Men intet er kommet fra rådet og det kan kun tolkes som problemer med at nå til enighed om indstillingen. Det er sandsynligvis den stående kamp mellem Dansk Ornitoloigisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som ønsker enten forbud eller begrænsninger og så Landbrug & Fæødevarer, Dansk Skovforening og Jægerforbundet, som ønsker så få begrænsninger som muligt.

En del har henvendt sig til mig efter artiklen og der er mange som følger denne sag meget tæt både blandt jægere, lodsejere og andre. Når indstillingen offentliggøres vil den komme her med det samme.

På samme møde skulle Vilforvaltningsrådet iøvrigt få en rapport fra Københavns Universitet om Jagtens Værdi – denne rapport er ifølge universitetet endnu ikke klar til offentliggørelse.

Oprindelig artikel:

Det var ventet, at fremtiden for udsætning af fasaner, ænder og agerhøns kunne blive afgjort på Vildtforvaltningsrådets møde i dag tirsdag. Men det lykkedes åbenbart ikke medlemmerne at blive enige og nu kan der tidligst ventes en afgørelse sidst på ugen.

Punkt 2 på dagsordnen i dag var “(udsætnings)udvalgets indstilling til Miljøministeren om udsætning af gråænder, fasaner og agerhøns til beslutning.” Altså skulle rådet på udsætningsudvalgets indstilling slutte den årelange diskussion om udsætningen.

Det er ikke muligt at få noget at vide om, hvad der forhaler afgørelsen. Rådets medlemmer har som tidligere nævnt givet hinanden håndslag på ikke at udtale sig før afgørelsen er truffet.

Udsætningen af de 1.5 millioner fasaner plus ænderne er ellers et af de virkelige store emner i rådet og det er ikke nogen hemmelighed, at der undervejs er blevet lagt arm mellem de to grupperinger i rådet under de langvarige drøftelser. Læs artiklen fra 17. marts

Der er som nævnt ikke kommet noget ud, men jeg vover dog at fortælle at rygterne går på, at de stærkeste modstandere af udsætningerne ikke har rykket sig op til mødet i dag.

Jan Eriksen – formand for Vildtforvaltningsrådet

Formanden for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen siger her til aften (tirsdag), at det drejer sig om nogle formuleringer, som skal ændre og han tror på, at det kan klares skriftligt inden ugens udgang.

Læs artiklen fra den 30. maj som optakt til dagens møde med den seneste undersøgelse af udsætningernes omfang.

Dette indlæg blev udgivet i Om jagt. Bogmærk permalinket.

One Response to Seneste nyt – intet nyt: Afgørelsen om udsætning af fasaner og ænder trækker ud i Vildtforvaltningsrådet

  1. Jesper Nørgaard Christensen skriver:

    Naturligvis skal der forsat kunne sættes fasaner, agerhøns og ænder ud, start med at få landbruget til at stoppe med sprøjtemidler og mere brak for i landbrug. Derfor stemmer jeg for at der skulle kunne sættes 25 % mere med biotop plan og 10% uden, det danske vildt ville have det meget bedre hvis landbruget stoppede med sprøjtemidler og kunst gødning, landbruget er blevet for blevet en penge maskine og skåner ikke miljøet. Så længe landbruget, ødelægge naturen er vi jæger nød til at fortage udsætninger.
    Hilsen Jæger J.N.C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.