Det er sådan vi gerne vil have vejret på julejagten og det er dage som disse vi husker allerbedst.
Der er rigtig mange traditioner forbundet med jagt i juledagene. Uanset om du skal ud for at kigge efter en ræv eller en fasan – eller om du skal på en de større jagter. Julens jagt er altid speciel.
Tag nu ikke overskriften alt for bogstavelig. Jeg har aldrig gået på jagt juleaftensdag eller for den sags skyld juledag i kirketiden. Det har vi ikke gjort i min familie og jeg ved, at det også gælder for de fleste andre – uanset om grunden er af religiøs art eller bare tradition. Jeg kan ikke helt sige mig fri for at have været på jagt i kirketiden – men aldrig i julen.
Også respekt for mine præstevenner, som jo skal på arbejde alle de dage vi andre kan gå på jagt. Der er nok ikke mange Kaj Munk’er eller Steen Steensen Blichere i dag. Dem som havde geværet stående bag alteret så de lige kunne smutte ud under salmesangen. Der skal nok være en præst eller to, som kigger ud gennem de store vinduer i kirken på præstegårdsjorden under prædikenen for at se om der skulle være en ræv eller en fasan.
Julejagten er en tradition i alle vore nabolande. Tyskerne dyrker den og englænderne har et helt specielt forhold til 3. juledag, som de kalder Boxing Day. Der laver de som regel en mindre jagt og hele familien er med. Det er også den dag manden i huset overlader sin plads i skyttekæden til en datter eller en søn.
I mange konsortier herhjemme er der også traditionsrige julejagter. Mange har taget en del af de engelske traditioner med sig og gør det til en “lille” dag for hele familien og så ellers hygge efter jagten.
Nu er der så bare det, at vi mangler vejret til at det bliver en rigtig julejagt. Jeg kan ikke helt huske hvornår det sidst var en hvid jul og en jul, hvor vi var på jagt med nysne og fin frost i luften. Uanset om det er stort eller lille vildt er netop den slags vintervejr noget, der skaber minder.
En enkelt fuldfarvet kok på en frostklar juledag er et fornemt udbytte. Monty var i mange år min ledsager på disse stille dage.
Jeg har i mange år haft min helt egen julejagt. Det har været en dag med hunden i skoven – alt efter vejret måske efter en sneppe, men har der været sne har det været med riflen og på spor af enten råvildt eller kronvildt. Det har været dage i fred og ro og som regel uden udbytte.
I gamle dage – ikke så længe siden – var julen også den tid, hvor man afviklede årets kokkejagt på fasanhanerne. Aldrig mange fugle, men ofte god stemning
Nu er det ikke mere tiden til sporsne og kolde dage på vindblæste poster. Nu er det mere lunt og ofte vådt. En helt anden stemning, men egentlig en smule trist og uden den tyste skov eller mark i decembers kulde og sne.
Til gengæld er det så tiden, hvor vi på trods af “det lune vejr” skal vedligeholde fodringen. Måske ikke altid så påkrævet som det er når sneen ligger dyb og frosten bider. Men alligevel en pligt.
Jeg husker vintre, hvor sneen pludselig kom og gjorde jagt uforsvarlig. Det er hensynsløst at gennemføre drivjagt på klovbærende vildt, når de knap kan komme frem igennem sneen. Så skal de have ro til at beholde den energi de får af årstidens foder. Det er heller ikke i orden at jage rundt med fugle – uanset art – når sneen ligger tungt. Jeg kan ihvertfald huske et par kokkejagter, som vi aflyste på grund af sne. Jeg håber at andre naturbrugere også tager disse hensyn.
Står du her lige før jul og ikke er blevet inviteret eller skal af sted på jagt så er der rigtig mange flugtskydningsbaner som har sat strøm på kastemaskinerne i juledagene. Nogle steder med traditionsrige jule-skydninger og andre steder bare med plads til at skyde.
Glædelig jul derude. Pas på jer selv og skyd ikke mere, end du kan spise. (Og det er nok ikke så meget her i julen….)
Det er godt nok ikke meget vinter vi har i disse tider, men når sandheden skal frem er billedet fra Herning Jagt Center fra en sommerskydning i Nordisk Trap.
Aimpoint-sigtet skrues simpelthen på sigteskinnen på en over/under. Det drejer sig så om at finde målet og den røde prik.
For et års tid siden spurgte jeg på Facebook om der var jægere, som brugte elektroniske sigtemidler på deres haglgeværer. Det var i forbindelse med en test af det svenske Aimpoint-sigte. Rigtig mange riffeljægere kan ikke forestille sig jagt uden, mens det ikke er så mange haglskytter, som bruger elektroniske hjælpemidler.
Responsen var faktisk den, at blandt dem, som havde prøvet og stadig bruger Aimpont synes de, at deres haglskydning var blevet bedre. Men der var også en del, som ikke kunne vænne sig til sigtet.
Det var især yngre jægere, som kunne bruge Aimpoint til haglskydning og flere af dem var meget begejstrede. Nogle havde oplevet, at deres problemer med mesterøje og træfpunkt var blevet forbedret.
Jeg fik aldrig rigtig testet en Aimpoint til mig selv, men havde lejlighed til at skyde mange skud med sigtet i efteråret i Sverige. Bakket op af instruktører fra Susegårdens Skydeskole var vi en gruppe som skulle teste Aimpoints forskellige modeller egnet til haglgeværer. Firmaet er selv klar over, at det ikke er alle, som lige skruer det på og skyder bedre. Man anslår, at omkring 20 procent af haglskytterne ikke har nogen glæde af elektroniske sigtemidler. Men hvem og hvorfor er der ikke rigtig nogen forklaring på.
Placeringen af sigtet er individuelt. Nogle har det placeret som her tæt på ansigtet, mens andre skal have det flyttet længere ud af løbet for at kunne fange billedet og den røde plet.
Det elektroniske sigtemiddel Aimpoint er kendt af de fleste jægere. Det er nok riffeljægerne, som har taget Aimpoint til sig, men det kan faktisk give mening at benytte sigtet på et haglgevær. For de fleste skytter, men ikke alle.
Jeg kan hjælpe der: jeg oplevede med Aimpoint sigtet på en Beretta 690 Sporting, at jeg stort set ikke kunne ramme en lerdue om den så stod stille imod vinden. Sammen med instruktørerne nåede vi frem til, at mine skud til duerne alle lå enten 10 (!) centimeter foran eller bag duerne. Altså en meget snæver margin og inde i mit hoved et bevis på, at hvis apparatet ikke sad på geværet ville jeg ramme.
Så sammen med instruktørerne fik jeg skruet sigtet af og så skød jeg mig hurtigt ind på min sædvanlige træfprocent. Jeg diskuterede med bl.a. chefinstrukttør Giles Culley hvad årsagen kunne være. Min fornemmelse var helt klart, at sigtet sad i vejen for min “sigtelinje” med begge øjne åbne og en instinktiv skydestil. Altså, når jeg skulle fange duen i luften så jeg bare et svensk mini-tv og fik mit fokus spoleret. Instruktørerne kiggede på mig og de var enige – især da de kunne se, at jeg rent faktisk kunne ramme uden hjælpemidler.
Det store mantra omkring denne type elektroniske sigtemiddel er, at man blot skal kunne se den røde prik, fange målet og så trykke på aftrækkeren. Så skulle der være fuldtræffer. Men min oplevelser var jo, at skulle jeg finde den røde plet og så den orange due begyndte jeg at sigte lukkede det ene øje. Dermed var min (dyrt betalte) evne til at skyde med haglgevær spoleret. Jeg fandt aldrig den røde plet. Men ramte duerne uden…
Til gengæld var der en del af de andre skytter, som oplevede forbedringer med Aimpoint-sigtet. Langt de fleste af deltagerne mente, at de fik en bedre træprocent end uden elektronisk hjælp.
Det passer med min undersøgelse sidste år, hvor mange netop fortalte om, at de f.eks. havde haft problemer med at få mesterøjet på plads og det hjalp sigtet med. Flere fortalte også, at det var en stor hjælp på andetræk i tusmørket.
Jeg kunne godt fornemme, at nogle mente at min fremskredne alder nok heller ikke hjalp. Men et par kolleger på samme alder som jeg havde ingen problemer og mente, at de skød bedre med hjælpen fra Aimpoint.
Konklusionen sammen med skydeinstruktørerne er klart nok, at et elektronsik sigte med en rød plet kan være en fordel, også til flyvende vildt for mange. Men der vil altid være nogle skytter, hvor den fysiske tilstedeværelse af sigtet på løbet distraherer, sidder i vejen eller som jeg oplevede det: simpelthen blokerede for min evne til at skyde (ramme).
Jeg prøvede virkelig med Aimpointen på Berettaen, men det blev ikke og bliver aldrig min støttepædagog til haglskydning. Som det ses på billedet peger instruktøren Olof Olofsson meget kendetegnende – men jeg fik dog ros for skydningen, da vi pillede elektronikken af.
Aimpoint er efetrhånden kendt af de fleste jægere, som har en riffel. Der er mange forskellige modeller. Til haglgeværet er der også forskellige muligheder, men den mest anvendelige er model Micro S1.
Normas 24 grams sportspatron er kendt af mange herhjemme under navnet Gyttorp.
Gyttorp har i mange år været et af de kendte svenske patronmærker. I de seneste år herhjemme nok mest kendt som en pålidelig flugt-skydningspatron. Nu hedder Gyttorp Norma og ellers ser det ud til at være det samme.
Det er RUAG-koncernen, som bl.a. står bag Norma og en række andre stærke brands indenfor jagt, og de har overtaget Gyttorp og producerer fortsat i Sverige.
Det er JAKTIA-kæden, som forhandler Normas haglpatroner herhjemme og i Sverige.
Hvor stor en del af Normas haglpatroner, der kan købes herhjemme kan man finde ud af i butikkerne. Det fremgår endnu ikke af JAKTIAs hjemmeside, men det er nok sikkert, at de mest populære jagtpatroner kan fås i de danske butikker.
Og selvfølgelig også flugtskydningsaptronerne, som fås i forskellige udgaver. Jeg har haft lejlighed til at skyde nogle hundrede skud med deres 24 grams Steel sport-patron. Det er en ret behagelig patron at skyde med. Der kan jo ind imellem sportspatronerne være nogle, som er ladet til den hårde side og så er det ikke altid sjovt.
Jeg har haft et par dage her omkring månedsskiftet, hvor jeg tog mig tid til at læse/kigge forskellige jagtmagasiner (danske og udenlandske) igennem. Ikke et ondt om det indhold bladene selv producerer. Det er en skønsom blanding af interessante, uinteressante, oplysende og faktuelle artikler. Sådan er det og alle skal tilgodeses.
Det jeg pludselig faldt over var annoncernes fotografier. Jeg har lige været på jagt i to dage med helt nye og gamle venner/bekendte og vi havde virkelig et par festlige dage. Der var megen grin og venskabeligt drilleri, selv blandt folk som ikke kendte hinanden. For sådan er vi jo, ikke? Vi kan tåle mosten, når vi har skudt forbi for femte gang og giver tilbage af samme skuffe.
Så da jeg så kiggede annoncerne efter endnu en gang og fokuserede på billederne kunne jeg ikke genkende mig selv eller nogen af dem jeg går på jagt sammen med.
At dømme ud fra billederne er jagt for yngre mænd – ofte med skæg – og med stålsatte øjne. De ser ofte ud som om de allerhelst vil være et andet sted. Ok, der var en enkelt kvinde med i selskabet af 15-20 annoncer, men hun var lidt ude af fokus og så kun lidt glad ud.
Her kommer et galleri med mine kommentarer. Jeg har tilladt mig at være så flabet og fræk, som jeg synes jeg kan tillade mig på skrift. Men husk: der er et glimt i øjet og fra min side et lille bitte håb om at få virkelighedens jægere ind i annoncerne….
Hvem der annoncerer er i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldig. Der er ingen af producenterne, som afviger fra den triste og sørgmodige tone på fotografierne fra det glade jægerliv.
Her er mand med en meget fin og dyr engelsk riffel på jagt i Afrika. Han læser lidt i en bog – men glad er han jo ikke
En glad dreng på jagt. Han glæder sig en god dag med vennerne..Det kan jo godt være lidt koldt at vente på drevet. Men er det også kedeligt?Åh Herregud. Her køber jeg det bedste tøj og det dyreste gevær og så skal jeg bare stå her og glo på alle de andre, der render rundt…
Ja ja. Det kan altså være koldt at gå på jagt, men det er åbenbart ikke den jakke man skal vælge hvis man vil have en god vinterdag på jagt…OK, jeg er bare helt cool med det her jagt-noget. Men hvem var det der sagde, at det er sjovtDer er simpelthen ikke noget skønnere end en maj morgen i bukkejagten. Jeg må nok hellere kigge lidt i den møgtunge kikkert jeg fik af min kone..Mener han virkelig, at jeg skal gå helt derover og stå og vente på at dyrene kommer. Det er f… langt.Det her er alvor. Ikke noget med hjælpe min veninde med at få støvlerne på. Det må hun s… selv finde ud afJeg kender faktisk ham der. Han smiler rigtig meget og er en flink fyr, men her er det for alvorligt til spas…
De sagde allesammen, at en jagttur til Sverige bare er det bedste og det sjoveste. Men helt ærligt: er dagene ikke lidt lange heroppe?
Manden i spidsen kender vi. Nu er veninden kommet med selvom hun heller ikke ser ud til at more sig. Til gengæld er den festlige fætter bagest i tophumør. Altså jeg synes det er svært at lave selfies – også på jagt. Dette er ikke en annonce og det er ikke en sur mand på jagt. Det er bare mig som er glad på jagt, men ikke helt har lært at posere med den ene arm strakt ud…
Bøssemager Rune Christiansen kommer med 39 års erfaring til det helt nyindrettede bøssemagerværksted ved Jafi i Viborg.
Har man jævnligt sin gang på forskellige bøssemagerværksteder er der nogle fælles træk: de olietonede filebænke og arbejdsborde og pletterne på gulvet fra olie og bruneringsvæsker. Godt brugt værktøj ligger som regel i fin orden på bordet i al deres maleriskhed. Og det lugter af gevær. Alt i alt billedet af bøssemagerværksted uanset om det er i Danmark, Tyskland, Italien eller England. Det er ikke snavset, men det jeg vil kalde godt brugt og patina.
Det er en anden sag, når man stikker hovedet indenfor hos bøssemager Rune Christiansen hos JAFI i Viborg. Helt nye og lyse bordplader og en del nyt værktøj samt nul pletter – endnu. Rune skal lige i gang for alvor, så vil dette værksted ved butikken i Viborg snart få patina og ægte bøssemager-atmosfære.
Manden selv er en erfaren herre ved filebænken. Han kommer med 39 års erfaring fra Korsholm i Skjern, hvor han har været siden han startede som lærling.”Jeg har prøvet at lave det meste og har i tidens løb arbejdet mest med haglgeværer, men mange rifler har også været omkring min arbejdsdisk,” fortæller Rune Christiansen. “Jeg vil mene, at jeg har prøvet det meste i min tid, måske lige med undtagelse af at lave skæfter fra bunden.”
Johnny Jørgensen fra JAFI headhuntede den rutinerede bøssemager til det nye værksted i Viborg fordi forretningen gerne vil tilbyde kunderne mere service. “Vi kan tilbyde det meste allerede nu, og inden længe får vi også en maskine så jeg kan lave skæftetilpasninger. Reparationer af enhver art og service er allerede i fuld gang,” fortæller den nye bøssemager.
Der er nu ved at være et godt “udvalg” af bøssemagere i Midtjylland både i Viborg, Bording, Bjerringbro, Hobro og ved Skive.
Her kan du læse om Rune Christiansen og bøssemagerværkstedet hos JAFI
Fasaner tilberedes på mange forskellige måder med vekslende held. Faren er ofte, at det bliver en tør omgang..
Når man igennem et langt liv har spist rigtig meget vildt – med glæde – opstår der hen ad vejen ønsker om at variere det gode kød og tilbehøret. Den tykke sovs er ikke lige in for tiden og de tunge gryderetter skal vi lidt længere hen på efteråret for at have lyst til.
Fra nu af begynder vildtet at komme til huse rundt omkring igen. Vi har vel alle vores favoritter til menuen. Vi har i de senere år spist en del fasaner og derfor har måden at tilberede denne smukke fugl på også ændret sig løbende. Den seneste opskrift blev en stor fornøjelse. Så her er den simple og enkle opskrift på fasan og pasta på den gode måde.
Jeg koger hele fasanen godt igennem og piller kødet fra i passende stykker. Koges med lidt krydderurter og salt/peber.
Jeg steger GOD bacon på panden. Ikke for meget, men nogle tynde skiver skåret ud i tern. Når jeg skriver god bacon er det enten en økologisk eller ålerøget bacon. Standard bacon vander ud og smager ikke af noget. De ristes til slut med finthakket løg – 2 små løg.
Derefter ristes svampe i baconfedtet. Det kan være kantareller, men lige så godt nogle friske champignons fra butikken. Ikke for små skiver, men stykker med bid i.
Når disse dele er klar blandes de i gryden med fasanstykkerne og står og simrer i min. en times tid. Tilsæt hvidløg, salt og peber og måske lige et pust spidskommen.
Retten kan laves på en ægte fasanfond. Jeg var så heldig at jeg fandt en jeg lavede i foråret i fryseren og det bekræfter mig i, at det er god ide at koge en fond, når man skærer fra både til fugle vildt og andet vildt. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at si suppen fasanen er kogt i og bruge den evt. forstærket lidt med en god hønsebouillon.
Til sidst kan man tilsætte lidt fløde eller blot lade retten være rimelig tynd i det.
Serveres sammen med en god pasta med revet ost. Hvis italierne skyder fasaner er jeg sikker på de vil lave dem sådan her….
Beretta 694 – den nye model som skal lægges til udvalget af sportinggeværer
For nogle år siden lancerede Beretta en modernisering af deres lange række af populære haglgeværer med Beretta 690. Den kom hurtigt i en sporting-udgave og så blev det en ren sporter med navnet 692. Et populært gevær i mellemprisklassen.
Nu lanceres så den nyeste udgave med navnet 694. Der er jo altid plads til forbedringer og små ændringer – og det er også det, der er sket med 694’eren.
Umiddelbart ikke store synlige ændringer, men nogle væsentlige nogle for sportsskytterne.
der er skåret lidt ind i yder-overkanten af baskylen så den virker smallere
toplukkenøglen er nydesignet i børstet stål
ejektorerne er ny designede
lukkeknappen på forskæftet er lavet mindre for at undgå at hånden får kontakt med varmt metal
pistolgrebet har fået justeringer i udformningen
der er flere mindre ændringer
Det overordnede indtryk er en 692’er med mere forenklet design. Der er indtil videre to udgaver på hhv 76 og 82 cm. og der er fem udvendige chokes i pakken. Ventilering mellem piberne og bred sporting sigteskinne.
Teknikerne fra Beretta garanterer, at den nye 694 har været igennem alle mulige prøver og der er skudt flere hundrede tusinde skud med den nye udgave.
Der er ikke tvivl om design-linjen fra 690 og fremefter holder på den nye model.
Jeg har haft lejlighed til at teste geværet i Italien sammen med internationale kolleger. Det generelle indtryk er, at dette er en af de bedre modeller fra Beretta. Man skal huske, at den ligger mellem de billige udgaver og så DT11. Balancen i geværet er rigtig fin. For mit vedkommende er der ingen tvivl om, at det skal være 76 cm løb til mig. Jeg synes, der skal arbejdes for meget med 82 cm. løb og for mig skal skydning først og fremmest være intutitivt uden “overvejelser”. Det er min generelle erfaring med sportinggeværer.
Vi testede på en compaq-sportingbane sat op til formålet. For en trap-skytte er det jo altid en udfordring, men den var nu ikke så svær igen. Og så giver denne bane en god mulighed for at teste bredt og varieret.
Det var ren faktisk en rigtig fin compac-bane vi skød mellem oliventræer og vinmarker
Klar til bio-patroner – tjae måske
Desværre var der en smule uklarhed om i hvilket omfang Beretta har testet med stålhagl. Den kan selvfølgelig skyde med dem, men det er mit indtryk, at de fleste testskud har været med bly.
På spørgsmålet om Beretta også har testet det nye gevær til stål og bio nedbrydelige haglskåle fik jeg ikke et klart svar. For os her i Danmark er det nu afgørende, at nye geværer testes med den type ammunition vi kommer til at bruge inden længe.
Ved alle fremtidige tests i JÆGER vil jeg teste med både normale patroner men også med bionedbrydelige. Det spændende for mig er, hvordan de tegner, når der skal skydes til test-skiven. Ændrer skudbilledet sig og er der forskel på hvordan de enkelte geværer leverer. Det vil fremtiden vise og den første der skal igennem denne del af geværtesten bliver Berettas 694.
Prisen her i Danmark kommer til at ligge omkring 36.000 kroner ifølge Normark. Og det varer ikke længe før den kommer på hylderne. Jeg så ihvertfald en del kasser parat til afsendelse på fabrikken i Gardone Val Trompia.
Den nye toplukkenøgle er med en lille ændring og i børstet stål. Sikringen er manuel og der er justerbar aftrækker
Hen over sommeren inden jagtsæsonen får mange jægere ofte “en smule” trang til, at der skal ske noget. Og det udmønter sig tit i, at man begynder at tænke på om geværet egentlig ikke skal udskiftes med et nyt eller en nyere udgave. Var der ikke også noget med, at man ikke ramte helt så godt? Eller, at det nuværende gevær er lidt for tungt? Eller, trænger til udskiftning…? Ja, der findes mange gode grunde til at begynde at tænke på at købe nyt, ikke? Vi kender det alle sammen. Her er der nogle gode råd til, hvad du skal kigge efter på dine patruljeture i landets jagtforretninger.
Der står mange gode haglgeværer rundt omkring i danske jægeres våbenskabe. Nogle samler på dem, mens andre gerne vil have noget at vælge imellem. Men lige så mange har et enkelt våben, som de bruger til al slags jagt – eller rettere til den slags jagt de nu en gang dyrker. Så vi vover pelsen her og inddeler danske jægere i forskellige typer og giver et bud på hvilke våben, der vil passe til de enkelte typer. (Når du nu har bestemt dig for at købe nyt…)
All round jægeren. Dem, der er flest af og som kommer på det vi kan kalde helt almindelig jagt sammen med vennerne eller i konsortiet Trækjagts-jægeren, som elsker alt fra gåsejagt til duer og krager. Det er den jæger, som oftest er alene af sted med hunden og ind imellem skyder mange skud Jægeren med hunden. Den jæger, som allerhelst vil arbejde med sin hund og dermed tit går igennem såterne eller markerne og får ganske gode skudchancer til både råvildt og fuglevildt. Havjagts-jægeren. På vandet i pram eller skjul så snart der er en chance for det og vant til det barske liv, og kræver derfor også meget af sit våben Fuglejægeren, som foretrækker klapjagt eller rough shooting. Det kan være på særdeles højt niveau, men også nede på jorden uden de helt store vildtparader
Nyt eller brugt?
Først og fremmest skal man afgøre, om der skal købes nyt eller brugt. Begge dele findes i næsten alle prisklasser og derfor er der noget for enhver – uanset hvilken type jæger man er. Meget taler for at købe nyt. Der er ny-garanti på geværet og det kommer lige fra fabrikken uden fejl og mangler. Og i dag finder man rigtig gode nye gevær i alle prisklasser. Men der er altid en sammenhæng mellem pris og kvalitet – og så lige det med navnet. Ligesom med biler har mange det sådan, at de gerne vil have det man kan kalde “et godt navn”. Det dækker over både et gevær af afprøvet kvalitet og styrke, men i lige så høj grad over det, som naboen eller jagtkammeraterne også har. Man er ligesom med i en slags gruppe, hvor gevær-navnet er samlingspunktet. Det er helt sikkert en af grundene til, at gode velkendte navne som Browning, Beretta og Miroku er blandt manges favoritter. Uanset hvilken gruppe man tilhører kan man godt have lyst til at være bare en lille smule anderledes og vælge noget helt andet. Og så er der ellers frit valg på hylderne i jagtforretningerne. Lige fra de billige, men ofte meget gode, tyrkiske mærker til en række rigtig gode haglgeværer fra italienske, spanske og tyske producenter. Alt sammen i den prisklasse de fleste kan være med i. Der er også mindre kendte mærker, som har deres fans, men som ikke rigtig er slået igennem endnu. I den gruppe finder vi i den billige ende som nævnt en række tyrkiske våben, der i de senere år er blevet accepterede herhjemme. Og det er fortjent, for de har virkelig høj kvalitet i forhold til de rimelige priser. Men der er også italienske mærker som Cæsar Guerini, FAIR, Bettinsoli og Zoli. Fra Spanien er det efterhånden kun Lanber, som er tilbage på det danske marked. Skal vi have tysk stempel i bunden af løbet er det Haenel, som er i den rimelige ende, mens Merkel og Blasers haglvåben er i den dyre ende. Det har naturligvis også betydning om man er den type, der er ligeglad med, hvordan geværet ser ud – eller om man hører til dem, som gerne vil have pæne både graveringer og skæftetræ. Her det også sådan, at man ofte kan gøre en god handel ved at købe et brugt gevær, som ellers ville ligge i en prisklasse over, hvad man har råd til. Det er jo oplagt – for det meste – at jo dyrere geværet er, jo mere er der gjort ud af graveringer, finish og skæftetræ.
En tillidssag at købe brugt
På hylderne med brugte våben er der mange andre mærker at finde, som måske ikke er de mest kendte. Selvfølgelig står der også brugte udgaver af de kendte, hvor man kan gøre en god handel. Men kig lidt efter nogle af de mindre kendte. Der kan være en rigtig god handel.
Køb af brugt våben er en tillidssag. Det er jo våben, som for det meste er kommet ind i butikken i bytte for noget nyt. Så sælgeren har haft en grund til at skille sig af med det. Det kan bare være lysten til noget nyt, men slid kan også være årsagen. Kig nøje på et brugt våben og tjek det for slør og rust.
Langt de fleste danske forretninger skjuler ikke noget på deres brugte våben. De er som regel gennemgået (og muligvis repareret) af en bøssemager, så hvis man kan lide geværet og prisen passer – og iøvrigt ikke hører til dem, der absolut skal have nyt – er der meget godt brugt, at vælge imellem.
Der er en lille mærkbar stigende interesse for side-by-side haglgeværer rundt omkring. Men det er stadigvæk mest over/undere, som står på ønskesedlen. Hvis man vil have en side-by-side er der dog ofte rigtig gode handler at gøre på brugthylderne, hvor der står masser af ældre tyske våben i høj kvalitet og tit også gode eksemplarer af AYAs gode modeller. Det er våben som i dag koster fra 50.000 kr og opefter.
Det skal siges, at der også er kommet nye side-by-sides på det danske marked. Flere forretninger har taget nogle få tyrkiske udgaver hjem og så har Beretta også en ny side-by-side, som dog ikke er billig. Rundt omkring kan man også finde nye side-by-sides fra f.eks. Arietta, Grulla og Rizzini. Men de ligger heller ikke i den billige ende af prisskalaen.
Endelig er der den mulighed at kigge efter geværet i andet end kaliber 12. Helt oplagt er kaliber 20, som for tiden er blevet populære. De er ikke nødvendigvis billigere og udvalget er mindre. Men en kaliber 20 kan det samme som en 12’er, så der er ikke grund til at tro, at det ikke kan bruges som all round gevær. Endelig er der kaliber 16. I udlandet (England, Tyskland og USA) er det et kaliber, som har fået mange tilhængere. Nogle taler endog om en slags kult omkring kaliber 16. Det er ofte ret fine (brugte) våben og tit er de også lige så elegante, som f.eks. de fine 20’ere. Men udvalget på patronhylden er ikke helt så stort som til kaliber 12 og 20. For de fleste handler det bogstaveligt talt også om, hvad bytteprisen for det gamle gevær kan løbe op i – eller rettere ned i. Man skal ikke være optimistisk, hvis man står med et godt brugt gevær fra en kendt producent. Dem er der mange (rigtig mange) af, og de har holder altså ikke prisen. Det er det samme, som med biler. Helt ny ud af butikken og prisen er straks dumpet ganske meget med det samme, uanset stand og alder. Forhandlerne fortæller rundt omkring i landet den samme historie om folk, som kommer med deres “gamle” gevær og virkelig forventer, at de kan få en høj pris for det. “Det var jo dyrt nok for fem år siden, ikke?” Jo, men prisen falder og den falder meget, hvis udbuddet af netop det gevær er stort. Og er det ikke vedligeholdt ordentligt skal man afskrive endnu mere. Forhandlerens “problem” er jo bl.a., at et brugt gevær skal en tur omkring bøssemageren og måske have lavet småreparationer (udskiftning af slagfjedre, ejektor og oppudsning af skæfte). Det koster og samtidig skal forhandleren give en eller anden form for garanti – også på brugte våben. Derfor er den tilbudte byttepris ofte en skuffelse. Men enhver, som har prøvet at handle bil kender det.
På patrulje mellem hylderne
Det handler virkelig om at afpatruljere hylderne hos flere forskellige forhandlere efter netop det gevær man er på jagt efter. Der er forskel på priserne både på nye og brugte geværer fra butik til butik. Nogle gange er der tilbud, som virkelig er attraktive og derfor er det vigttigt at følge med og holde sig ajour på udvalget.
Skal det gamle gevær indgå i handelen er det en gode ide at gøre det grundig rent og sørge for, at det ser pænt ud. Det er ikke et plus i brugtprisen, hvis begge chokes sidder fast i piberne. (Det er noget forhandlere ser ret ofte…) Og så som nævnt lade være med at skrue forventningerne alt for højt op.
Derefter er det op til udbud og efterspørgsel – og ikke mindst handels-evnerne, om man får lavet en god handel. Heldigvis er det en kendt sag, at danske jagtforretninger over en bred kam er parate til at handle. Man behøver ikke opføre sig som en grov markedskræmmer, når man går i autoriserede jagtforretninger. Det er en dansk tradition, at der handles og for køberne er det en god ting. Vi bliver jo altid glade, når vi får sfslag i prisen eller lidt ekstra med i handlen.
Gode råd til våbenvalget
Allround-jægeren vil i 99 procent af tilfældene gå efter en over/under i kaliber 12. Det er det danske jægere har og det er det de vil have når de køber nyt. Der er et voldsomt stort udvalg i denne kategori fordi det er den hyldevare forretningerne ønsker at have det største udvalg i. Så det er også her der kommer gode tilbud hele tiden på nye våben og i denne kategori at udvalget af brugte, gode våben er størst.
Trækjagts-jægeren stiller de samme krav, men for mange med hang til denne jagtform begynder geværvalget at blive noget mere avanceret. Det er her de langløbede over/under kommer ind billedet, og det er også til denne kategori halvautomaterne henvender sig. Der er kommet mange halvautomater på markedet i de senere år. Fra billige, gode tyrkiske mærker til de kendte europæiske.
Jægeren med hunden er ofte ret interesseret i løbslængde og vægt. Det betyder, at de gerne kigger på geværer med måske 63.5 cm eller 66-68 cm. løb. Og samtidig går de ofte efter letvægtsgeværerne, som de fleste producenter efterhånden byder sig til med. Det er også i denne gruppe, at der er begyndt at være interesse for side-by-sides. De skyder ofte korte og hurtige skud, så en kortløbet, let side-by-side passer fint, når man først og fremmest går på jagt med hunden og ofte er inde i krattet eller buskadset.
Havjagts-jægeren er til halvautomater af den rå type. Det er med kunststofskæfte og løb, som kan tåle saltvand og en tur i bunden af prammen. Det kan selvfølgelig også være over/under geværer af samme grove tilsnit, mens det kun sjældent er side-by-sides, som ligger i skydeprammene. Der er masser at vælge imellem og til rimelige priser.
Fuglejægeren, som måske mest står på post eller ihvertfald ikke vader rundt i de grovere dele af landskabet vil typisk også gerne have noget i den lidt “finere” ende. Ikke på grund af snobberi, men fordi fuglejægere ofte er folk, hvis våben kun sjældent udsættes for hårde belastninger. Det er 90 procent over/under og 10 procent side-by-side. Og det behøver som nævnt heller ikke være dyrt eller oversmart. En gedigen europæisk side-by-side kan være lige så god som en håndbygget englænder.
Denne artikel har tidligere været bragt i JAGT, Vildt & Våben i 2015.
Der er endnu ikke kommet nye fotos af den nye udgave af Silver Pigeon, men i en pressemeddelelse kan vi se de små ændringer bl.a. omkring graveringerne.
Det er svært at lave breaking news på haglgeværer. Der er virkelig langt mellem nyhederne og derfor er jeg også ret skeptisk, når de store navne annoncerer “Nyhed!”
Berettas Silver Pigeon er nok et af de mest solgte haglgeværer siden det kom på markedet foir over 30 år siden med over en million geværer fra fabrkken i Italien.
Nu kommer så den nyeste generation med nye graveringer og ellers meget små ændringer hist og her, men med forbedret stål kvalitet i løbene og så Berettas Optima chokes, som indtil nu har været forbeholdt sportinggeværerne.
De nye graveringer med blomstermotiver
Udsmykningen på Silver Pigeon har gennem årene været af noget vekslende kvalitet. Jeg har set helt nye geværer med, hvad jeg vil kalde ringe udført graveringer. Det vil sige med grater og uklare motiver. Det er blevet bedre på de seneste udgaver jeg har set.
Nu skulle en ny lasergraveringsteknik så gøre det rigtig godt. Det må vi vente med at se til geværerne kommer til Danmark i juli måned. Importøren Normark sender det på markedet til en vejledende pris på 14.999 kroner. Altså stadig i den meget hårde klasse hvor konkurrenterne står i kø fra Browning, Miruko og Cæsar Guerini.
Silver Pigeon kommer i flere udgaver med forskellige forskæfter og løbslængder . Læs min test af en gammel Beretta og en ny Silver Pigeon fra JÆGER i 2018.
Der blev skudt igennem den aften i Gludsted. Med både halvautomaterne og nogle udvalgte over/undere.
Igennem lang tid har Kurt Andersen fra Jagthuset Kr.O.Skov i Bording haft en ide om at vi skulle teste, hvor mange skud en billig og en dyrere halvautomat egentlig kan holde til.
Forleden fik en snes skytter fra Gludsted Jagtforening i Midtjylland så chancen på foreningens bane og fri adgang til patroner. Der var ingen, der holdt sig tilbage og eneste pauser var, når kastemaskinerne skulle fyldes op – ellers var det non stop-skydning.
Der var en del krudtrøg og skytterne skulle passe på ikke at sætte hånden på løbet, når halvautomaten havde skudt nogle hundrede skud non stop.
Der var to af hver med på banen og testen faldt således ud, at både Remington og Akkar halvautomaterne (fire i alt) bare skød og skød uden en eneste funktionsfejl.
Remington halvautomatAkkar Churchill
Begge geværer var lige fra hylden og begge var de lette udgaver med kunst-stofskæfte og patronerne var Gamebores Black Gold med 24 gram hagl. Det skulle hurtigt vise sig, at selv os, der ikke var helt fortrolige med at lade havlautomater fik det lært i løbet af de tre timer vi i fællesskab fyrede knap 9.000 patroner af efter lerduerne i Gludsted.
Hvad sker med et gevær, som skyder næste uafbrudt i to-tre timer? Ja tilsyneladende ingenting. Begge udgaver – både den billige Akkar og Remington’en – blev meget varme på løbet, men ikke så meget i låsen. De eneste tekniske reaktioner vi fandt var, at slæderne i låsesystemerne tørrede ud og skal have en dråbe olie, hvis de skal klare sådan en test, men det er vel helt forståeligt.
Det var nok ihvertfald mellem 2000-3000 af skuddene som gik igennem halvautomaterne. (Vi havde andre geværer til en afveksling ind imellem)
Kurt Andersen med et svensk gevær af de mere specielle. En slags kombination af en halvautomat og pumpgun fra 20’erne. Patronudkastet sker ovenud fra klåsen. Det var ikke nogen stor salgsssucces, men skød ganske fint.Formanden for Gludsted Jagtforening Hardy Iversen prøvede også den specielle svensker.Patronhylstre ved en af standpladserne midtvejs i skydningen.
<div style="position: absolute; transform: scale(0);">
<p>Ein <a href="https://sommerimquartier.de/">niemieckie kasyno online</a> ist heute kaum von einem echten Casino zu unterscheiden. Mit Live-Tischen, VIP-Programmen und riesigen Jackpots ziehen deutsche Online-Casinos auch internationale Spieler an. Dabei wird besonders auf Datenschutz und verantwortungsvolles Spiel geachtet.</p>
</div>
<div style="position: absolute; transform: scale(0);">
<p>Гравці обирають <a href="https://vinnicya.vn.ua/articles/johnny24-chy-varto-graty-v-comu-kazyno-vidguky-ta-porady">Джонні24</a> за його інтуїтивний інтерфейс, стабільну роботу та щедру бонусну програму. Казино працює цілодобово, підтримує мобільні пристрої та має багатий вибір автоматів. Функція миттєвого виведення коштів — одна з головних переваг. Джонні24 — це безпечно, вигідно та цікаво.</p>
</div>