positivskydning.dk

Der er rigtig mange traditioner forbundet med jagt i juledagene. Uanset om du skal ud for at kigge efter en ræv eller en fasan – eller om du skal på en de større jagter. Julens jagt er altid speciel.

Tag nu ikke overskriften alt for bogstavelig. Jeg har aldrig gået på jagt juleaftensdag eller for den sags skyld juledag i kirketiden. Det har vi ikke gjort i min familie og jeg ved, at det også gælder for de fleste andre – uanset om grunden er af religiøs art eller bare tradition. Jeg kan ikke helt sige mig fri for at have været på jagt i kirketiden – men aldrig i julen.

Også respekt for mine præstevenner, som jo skal på arbejde alle de dage vi andre kan gå på jagt. Der er nok ikke mange Kaj Munk’er eller Steen Steensen Blichere i dag. Dem som havde geværet stående bag alteret så de lige kunne smutte ud under salmesangen. Der skal nok være en præst eller to, som kigger ud gennem de store vinduer i kirken på præstegårdsjorden under prædikenen for at se om der skulle være en ræv eller en fasan.

Julejagten er en tradition i alle vore nabolande. Tyskerne dyrker den og englænderne har et helt specielt forhold til 3. juledag, som de kalder Boxing Day. Der laver de som regel en mindre jagt og hele familien er med. Det er også den dag manden i huset overlader sin plads i skyttekæden til en datter eller en søn.

I mange konsortier herhjemme er der også traditionsrige julejagter. Mange har taget en del af de engelske traditioner med sig og gør det til en “lille” dag for hele familien og så ellers hygge efter jagten.

Nu er der så bare det, at vi mangler vejret til at det bliver en rigtig julejagt. Jeg kan ikke helt huske hvornår det sidst var en hvid jul og en jul, hvor vi var på jagt med nysne og fin frost i luften. Uanset om det er stort eller lille vildt er netop den slags vintervejr noget, der skaber minder.

Jeg har i mange år haft min helt egen julejagt. Det har været en dag med hunden i skoven – alt efter vejret måske efter en sneppe, men har der været sne har det været med riflen og på spor af enten råvildt eller kronvildt. Det har været dage i fred og ro og som regel uden udbytte.

Nu er det ikke mere tiden til sporsne og kolde dage på vindblæste poster. Nu er det mere lunt og ofte vådt. En helt anden stemning, men egentlig en smule trist og uden den tyste skov eller mark i decembers kulde og sne.

Til gengæld er det så tiden, hvor vi på trods af “det lune vejr” skal vedligeholde fodringen. Måske ikke altid så påkrævet som det er når sneen ligger dyb og frosten bider. Men alligevel en pligt.

Jeg husker vintre, hvor sneen pludselig kom og gjorde jagt uforsvarlig. Det er hensynsløst at gennemføre drivjagt på klovbærende vildt, når de knap kan komme frem igennem sneen. Så skal de have ro til at beholde den energi de får af årstidens foder. Det er heller ikke i orden at jage rundt med fugle – uanset art – når sneen ligger tungt. Jeg kan ihvertfald huske et par kokkejagter, som vi aflyste på grund af sne. Jeg håber at andre naturbrugere også tager disse hensyn.

Står du her lige før jul og ikke er blevet inviteret eller skal af sted på jagt så er der rigtig mange flugtskydningsbaner som har sat strøm på kastemaskinerne i juledagene. Nogle steder med traditionsrige jule-skydninger og andre steder bare med plads til at skyde.

Glædelig jul derude. Pas på jer selv og skyd ikke mere, end du kan spise. (Og det er nok ikke så meget her i julen….)

Har man jævnligt sin gang på forskellige bøssemagerværksteder er der nogle fælles træk: de olietonede filebænke og arbejdsborde og pletterne på gulvet fra olie og bruneringsvæsker. Godt brugt værktøj ligger som regel i fin orden på bordet i al deres maleriskhed. Og det lugter af gevær. Alt i alt billedet af bøssemagerværksted uanset om det er i Danmark, Tyskland, Italien eller England. Det er ikke snavset, men det jeg vil kalde godt brugt og patina.

Det er en anden sag, når man stikker hovedet indenfor hos bøssemager Rune Christiansen hos JAFI i Viborg. Helt nye og lyse bordplader og en del nyt værktøj samt nul pletter – endnu. Rune skal lige i gang for alvor, så vil dette værksted ved butikken i Viborg snart få patina og ægte bøssemager-atmosfære.

Manden selv er en erfaren herre ved filebænken. Han kommer med 39 års erfaring fra Korsholm i Skjern, hvor han har været siden han startede som lærling.”Jeg har prøvet at lave det meste og har i tidens løb arbejdet mest med haglgeværer, men mange rifler har også været omkring min arbejdsdisk,” fortæller Rune Christiansen. “Jeg vil mene, at jeg har prøvet det meste i min tid, måske lige med undtagelse af at lave skæfter fra bunden.”

Johnny Jørgensen fra JAFI headhuntede den rutinerede bøssemager til det nye værksted i Viborg fordi forretningen gerne vil tilbyde kunderne mere service. “Vi kan tilbyde det meste allerede nu, og inden længe får vi også en maskine så jeg kan lave skæftetilpasninger. Reparationer af enhver art og service er allerede i fuld gang,” fortæller den nye bøssemager.

Der er nu ved at være et godt “udvalg” af bøssemagere i Midtjylland både i Viborg, Bording, Bjerringbro, Hobro og ved Skive.

Her kan du læse om Rune Christiansen og bøssemagerværkstedet hos JAFI

Hen over sommeren inden jagtsæsonen får mange jægere ofte “en smule” trang til, at der skal ske noget. Og det udmønter sig tit i, at man begynder at tænke på om geværet egentlig ikke skal udskiftes med et nyt eller en nyere udgave. Var der ikke også noget med, at man ikke ramte helt så godt? Eller, at det nuværende gevær er lidt for tungt? Eller, trænger til udskiftning…? Ja, der findes mange gode grunde til at begynde at tænke på at købe nyt, ikke? Vi kender det alle sammen. Her er der nogle gode råd til, hvad du skal kigge efter på dine patruljeture i landets jagtforretninger.

Der står mange gode haglgeværer rundt omkring i danske jægeres våbenskabe. Nogle samler på dem, mens andre gerne vil have noget at vælge imellem. Men lige så mange har et enkelt våben, som de bruger til al slags jagt – eller rettere til den slags jagt de nu en gang dyrker. Så vi vover pelsen her og inddeler danske jægere i forskellige typer og giver et bud på hvilke våben, der vil passe til de enkelte typer. (Når du nu har bestemt dig for at købe nyt…)

All round jægeren. Dem, der er flest af og som kommer på det vi kan kalde helt almindelig jagt sammen med vennerne eller i konsortiet
Trækjagts-jægeren, som elsker alt fra gåsejagt til duer og krager. Det er den jæger, som oftest er alene af sted med hunden og ind imellem skyder mange skud
Jægeren med hunden. Den jæger, som allerhelst vil arbejde med sin hund og dermed tit går igennem såterne eller markerne og får ganske gode skudchancer til både råvildt og fuglevildt.
Havjagts-jægeren. På vandet i pram eller skjul så snart der er en chance for det og vant til det barske liv, og kræver derfor også meget af sit våben
Fuglejægeren, som foretrækker klapjagt eller rough shooting. Det kan være på særdeles højt niveau, men også nede på jorden uden de helt store vildtparader

Nyt eller brugt?

Først og fremmest skal man afgøre, om der skal købes nyt eller brugt. Begge dele findes i næsten alle prisklasser og derfor er der noget for enhver – uanset hvilken type jæger man er.
Meget taler for at købe nyt. Der er ny-garanti på geværet og det kommer lige fra fabrikken uden fejl og mangler. Og i dag finder man rigtig gode nye gevær i alle prisklasser. Men der er altid en sammenhæng mellem pris og kvalitet – og så lige det med navnet. Ligesom med biler har mange det sådan, at de gerne vil have det man kan kalde “et godt navn”.
Det dækker over både et gevær af afprøvet kvalitet og styrke, men i lige så høj grad over det, som naboen eller jagtkammeraterne også har. Man er ligesom med i en slags gruppe, hvor gevær-navnet er samlingspunktet. Det er helt sikkert en af grundene til, at gode velkendte navne som Browning, Beretta og Miroku er blandt manges favoritter.
Uanset hvilken gruppe man tilhører kan man godt have lyst til at være bare en lille smule anderledes og vælge noget helt andet. Og så er der ellers frit valg på hylderne i jagtforretningerne. Lige fra de billige, men ofte meget gode, tyrkiske mærker til en række rigtig gode haglgeværer fra italienske, spanske og tyske producenter. Alt sammen i den prisklasse de fleste kan være med i. Der er også mindre kendte mærker, som har deres fans, men som ikke rigtig er slået igennem endnu.
I den gruppe finder vi i den billige ende som nævnt en række tyrkiske våben, der i de senere år er blevet accepterede herhjemme. Og det er fortjent, for de har virkelig høj kvalitet i forhold til de rimelige priser. Men der er også italienske mærker som Cæsar Guerini, FAIR, Bettinsoli og Zoli. Fra Spanien er det efterhånden kun Lanber, som er tilbage på det danske marked. Skal vi have tysk stempel i bunden af løbet er det Haenel, som er i den rimelige ende, mens Merkel og Blasers haglvåben er i den dyre ende.
Det har naturligvis også betydning om man er den type, der er ligeglad med, hvordan geværet ser ud – eller om man hører til dem, som gerne vil have pæne både graveringer og skæftetræ. Her det også sådan, at man ofte kan gøre en god handel ved at købe et brugt gevær, som ellers ville ligge i en prisklasse over, hvad man har råd til. Det er jo oplagt – for det meste – at jo dyrere geværet er, jo mere er der gjort ud af graveringer, finish og skæftetræ.

En tillidssag at købe brugt

På hylderne med brugte våben er der mange andre mærker at finde, som måske ikke er de mest kendte. Selvfølgelig står der også brugte udgaver af de kendte, hvor man kan gøre en god handel. Men kig lidt efter nogle af de mindre kendte. Der kan være en rigtig god handel.
Køb af brugt våben er en tillidssag. Det er jo våben, som for det meste er kommet ind i butikken i bytte for noget nyt. Så sælgeren har haft en grund til at skille sig af med det. Det kan bare være lysten til noget nyt, men slid kan også være årsagen. Kig nøje på et brugt våben og tjek det for slør og rust.
Langt de fleste danske forretninger skjuler ikke noget på deres brugte våben. De er som regel gennemgået (og muligvis repareret) af en bøssemager, så hvis man kan lide geværet og prisen passer – og iøvrigt ikke hører til dem, der absolut skal have nyt – er der meget godt brugt, at vælge imellem.

Der er en lille mærkbar stigende interesse for side-by-side haglgeværer rundt omkring. Men det er stadigvæk mest over/undere, som står på ønskesedlen. Hvis man vil have en side-by-side er der dog ofte rigtig gode handler at gøre på brugthylderne, hvor der står masser af ældre tyske våben i høj kvalitet og tit også gode eksemplarer af AYAs gode modeller. Det er våben som i dag koster fra 50.000 kr og opefter.
Det skal siges, at der også er kommet nye side-by-sides på det danske marked. Flere forretninger har taget nogle få tyrkiske udgaver hjem og så har Beretta også en ny side-by-side, som dog ikke er billig. Rundt omkring kan man også finde nye side-by-sides fra f.eks. Arietta, Grulla og Rizzini. Men de ligger heller ikke i den billige ende af prisskalaen.

Endelig er der den mulighed at kigge efter geværet i andet end kaliber 12. Helt oplagt er kaliber 20, som for tiden er blevet populære. De er ikke nødvendigvis billigere og udvalget er mindre. Men en kaliber 20 kan det samme som en 12’er, så der er ikke grund til at tro, at det ikke kan bruges som all round gevær.
Endelig er der kaliber 16. I udlandet (England, Tyskland og USA) er det et kaliber, som har fået mange tilhængere. Nogle taler endog om en slags kult omkring kaliber 16. Det er ofte ret fine (brugte) våben og tit er de også lige så elegante, som f.eks. de fine 20’ere. Men udvalget på patronhylden er ikke helt så stort som til kaliber 12 og 20.
For de fleste handler det bogstaveligt talt også om, hvad bytteprisen for det gamle gevær kan løbe op i – eller rettere ned i. Man skal ikke være optimistisk, hvis man står med et godt brugt gevær fra en kendt producent. Dem er der mange (rigtig mange) af, og de har holder altså ikke prisen. Det er det samme, som med biler. Helt ny ud af butikken og prisen er straks dumpet ganske meget med det samme, uanset stand og alder.
Forhandlerne fortæller rundt omkring i landet den samme historie om folk, som kommer med deres “gamle” gevær og virkelig forventer, at de kan få en høj pris for det. “Det var jo dyrt nok for fem år siden, ikke?” Jo, men prisen falder og den falder meget, hvis udbuddet af netop det gevær er stort. Og er det ikke vedligeholdt ordentligt skal man afskrive endnu mere.
Forhandlerens “problem” er jo bl.a., at et brugt gevær skal en tur omkring bøssemageren og måske have lavet småreparationer (udskiftning af slagfjedre, ejektor og oppudsning af skæfte). Det koster og samtidig skal forhandleren give en eller anden form for garanti – også på brugte våben. Derfor er den tilbudte byttepris ofte en skuffelse. Men enhver, som har prøvet at handle bil kender det.

På patrulje mellem hylderne

Det handler virkelig om at afpatruljere hylderne hos flere forskellige forhandlere efter netop det gevær man er på jagt efter. Der er forskel på priserne både på nye og brugte geværer fra butik til butik. Nogle gange er der tilbud, som virkelig er attraktive og derfor er det vigttigt at følge med og holde sig ajour på udvalget.
Skal det gamle gevær indgå i handelen er det en gode ide at gøre det grundig rent og sørge for, at det ser pænt ud. Det er ikke et plus i brugtprisen, hvis begge chokes sidder fast i piberne. (Det er noget forhandlere ser ret ofte…) Og så som nævnt lade være med at skrue forventningerne alt for højt op.

Derefter er det op til udbud og efterspørgsel – og ikke mindst handels-evnerne, om man får lavet en god handel. Heldigvis er det en kendt sag, at danske jagtforretninger over en bred kam er parate til at handle. Man behøver ikke opføre sig som en grov markedskræmmer, når man går i autoriserede jagtforretninger. Det er en dansk tradition, at der handles og for køberne er det en god ting. Vi bliver jo altid glade, når vi får sfslag i prisen eller lidt ekstra med i handlen.

Gode råd til våbenvalget

Allround-jægeren vil i 99 procent af tilfældene gå efter en over/under i kaliber 12. Det er det danske jægere har og det er det de vil have når de køber nyt. Der er et voldsomt stort udvalg i denne kategori fordi det er den hyldevare forretningerne ønsker at have det største udvalg i. Så det er også her der kommer gode tilbud hele tiden på nye våben og i denne kategori at udvalget af brugte, gode våben er størst.

Trækjagts-jægeren stiller de samme krav, men for mange med hang til denne jagtform begynder geværvalget at blive noget mere avanceret. Det er her de langløbede over/under kommer ind billedet, og det er også til denne kategori halvautomaterne henvender sig. Der er kommet mange halvautomater på markedet i de senere år. Fra billige, gode tyrkiske mærker til de kendte europæiske.

Jægeren med hunden er ofte ret interesseret i løbslængde og vægt. Det betyder, at de gerne kigger på geværer med måske 63.5 cm eller 66-68 cm. løb. Og samtidig går de ofte efter letvægtsgeværerne, som de fleste producenter efterhånden byder sig til med. Det er også i denne gruppe, at der er begyndt at være interesse for side-by-sides. De skyder ofte korte og hurtige skud, så en kortløbet, let side-by-side passer fint, når man først og fremmest går på jagt med hunden og ofte er inde i krattet eller buskadset.

Havjagts-jægeren er til halvautomater af den rå type. Det er med kunststofskæfte og løb, som kan tåle saltvand og en tur i bunden af prammen. Det kan selvfølgelig også være over/under geværer af samme grove tilsnit, mens det kun sjældent er side-by-sides, som ligger i skydeprammene. Der er masser at vælge imellem og til rimelige priser.

Fuglejægeren, som måske mest står på post eller ihvertfald ikke vader rundt i de grovere dele af landskabet vil typisk også gerne have noget i den lidt “finere” ende. Ikke på grund af snobberi, men fordi fuglejægere ofte er folk, hvis våben kun sjældent udsættes for hårde belastninger. Det er 90 procent over/under og 10 procent side-by-side. Og det behøver som nævnt heller ikke være dyrt eller oversmart. En gedigen europæisk side-by-side kan være lige så god som en håndbygget englænder.

Denne artikel har tidligere været bragt i JAGT, Vildt & Våben i 2015.