Maleriet af den store skotske hjort til salg

Det ikoniske maleri af den klassiske skotske kronhjort er malet af Sir Edmin Landseer i 1851

Det ikoniske maleri af den klassiske skotske kronhjort er malet af Sir Edwin Landseer i 1851

 

Mange, der har været i Skotland – uanset om det er på jagt eller på turistrejse – kender denne hjort. Den er på sin vis blevet symbolet på det skotske højland og de kronhjorte som er en væsentlig del af livet der.

Billedet er et af de mest kopierede i Skotland/England og er man på en pub eller restaurant udenfor byerne i Skotland vil det være svært at undgå at se “The Monarch of the Glenn” på væggen. Kongen af dalen er også i tidens løb blevet brugt som varemærke for forskellige produkter, har været en del af en tv-serie med samme navn og en del af filmen om Dronning Elizabeth 2.

Det er jo også en ganske imponerende kronebærende tolvender, som nok er lidt større i kroppen end de fleste andre skotske højlandshjorte. Mange danske jægere har været på jagt i Højlandet og oplevet at gå kilometer efter kilometer på bakker og i plaskvåde glenns. Måske har nogle deres helt egen Monarch of the Glenns hængende på væggen.

Nu kan du få originalen op på væggen i jagtstuen eller i hytten. Den sælges på auktion hos Christie’s i London. Ifølge BBC ventes maleriet at komme til at koste mindst 10 millioner pund (godt 82 millioner dkr) plus salærer o.s.v. Det er første gang i 0ver 100 år maleriet er på markedet.

Hjorten har haft vekslende popularitet. I en del år var den nok lidt for overeksponeret og mange af reproduktionerne blev pillet ned igen. Men næppe i Skotland, hvor The Monarch er blevet billedet på livet i Højlandet. Selve motivet og hjorten skulle ifølge historien stamme fra Glenn Affric, der ligger en snes kilometer vest for Loch Ness.

Når det blev Sir Edwin Landseer, som skulle lave tre malerier fra Højlandet til Westminster i London skyldtes det, at han var en af Dronning Victorias favoritmalere og da hendes tilknytning til Højlandet var meget tæt undrer det ikke, at den store hjort blev en kongelig affære.

Maleriet har været handlet en del privat i årenes løb og det har ofte indbragt rekordpriser. Det ser også ud til at ske i december, hvor det er ejerne af whiskyfirmaet Dewar’s, som sælger.

SENESTE NYT: Det ser nu ud til at billedet kan blive i Skotland, hvor det nationale kunstmuseum er begyndt at skaffe midler til at købe billedet og har aftalt med ejerne, at de kan købe det og dermed bevare et nationalt symbol i landet.

(foto fra BBC/Scotland)

Udgivet i positivskydning.dk | Skriv en kommentar

Breaking News: Browning B15 kommer i kaliber 20

Den nye kaliber 20 B15, som jeg her står med på værkstedet i Liege blev faktisk sat sammen for første samme dag jeg var på besøg. Der skulle nogen overtalelse til at lade en fremmed tage den i hænderne..

Den nye kaliber 20 B15, som jeg her står med på værkstedet i Liege blev faktisk sat sammen for første samme dag jeg var på besøg. Der skulle nogen overtalelse til at lade en fremmed tage den i hænderne..(Foto: Adrien Koutny)

 

Jeg har lige besøgt Brownings Custom Shop (værksted) i Liege i Belgien, hvor de håndlaver de fornemme B25-modeller. Der er 17 ansatte, som laver B25’ere. Det er håndarbejde fra start til slut.

Det er også her de færdiggør den nye billigere model B15 – som jeg iøvrigt har testet til næste udgave af JAGT Vildt & Våben. På billedet står jeg med en B15 i kaliber 20, som kommer på markedet i 2017.

Jeg var faktisk den første ikke Browning-ansat, som havde sådan en i hænderne. Den er “in the white”, som det hedder, før de går i gang med tilpasning, skæftearbejde og gravering. Der ligger mange timers arbejde i dette gevær i de kommende måneder. Det bliver en fin sag for dem, der har pengene og lyst til en 20’er. Dette billede er det allerførste offentliggjort af 20’eren.

Hvordan denne Browning B15 kommer til at se ud, når den er færdig ved vi ikke før en gang i 2017

Hvordan denne Browning B15 kommer til at se ud, når den er færdig ved vi ikke før en gang i 2017. (Foto: Adrien Koutny)

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Hold lidt igen med snepperne i oktober

Der er ikke noget forkert i at skyde en enkelt sneppe eller to her først på sæsonen, men det er sundere for bestanden og iøvrigt også mere udfordrende, at vente til snepperne for alvior kommer ind i Danmark østfra.

Der er ikke noget forkert i at skyde en enkelt sneppe eller to her først på sæsonen, men det er sundere for bestanden, og iøvrigt også mere udfordrende, at vente til snepperne for alvor kommer ind i Danmark østfra

 
De første meldinger om snepper på paraderne i oktober måned er begyndt at indløbe. Det er mest fugle, som er blevet skudt på fællesjagter rundt omkring, og det er ikke store tal, der er tale om.

Der kan være en god grund til at holde lidt igen med snepperne her først på sæsonen. Det kan være standfugle – altså snepper, som har ynglet her i landet og bliver her længere end normalt for træfuglene. Og da vi jo alle egrne vil have bestanden til at vokse her hos os, vil det være en god ide ikke at begynde den egentlige sneppejagt før senere på sæsonen.

Sneppejagt tiltrækker flere og flere – og med god grund. Det er en stille og krævende jagtform, som også kræver gode skydeegenskaber og ikke mindst en god hund. Det er muligt du kan finde en sneppe eller to på reviret lige nu, men det kan meget vel være en af “dine egne fugle”.

Vi er nogle der glæder os til sæsonen. Og husk at snepper bæres i benene og hænger i benene.

Vi er nogle, der glæder os til sæsonen. Og husk at snepper bæres i benene og hænger i benene. Det er nogle af de mange traditioner omkring sneppen.

Vi ved jo, at snepperne først ankommer for alvor længere hen på efteråret og vinteren. Det hele afhænger af hvornår vinteren sætter ind i landene øst for os. Der er frost i Sverige nu og selvfølgelig også længere østpå. Så inden længe begynder fuglene at flyve vestover.

Iøvrigt har man observeret, at snepperne tilsyneladende tilpasser sig til aktuelle klimaændringer og ankommer senere end for blot et par årtier siden på danske revirer. Der skal kulde til for at få snepperne på vingerne ovre østpå og lige så snart kulden bider sig fast kommer snepperne hertil.

Sidst sæson var der på sociale medier en mindre diskussion på baggrund af en sneppejæger, som havde skudt rigtig mange snepper en enkelt dag. Det kan man selvfølgelig have sine meninger om, men der er jo ikke nogen tegn på at sneppen er en truet fugl overhovedet så vi kan fortsætte i det omfang vi har haft de senere år med omkring 60.000 nedlagte snepper om året.

Penselfjeren på sneppens vinge er trofæet. Så udover at snepper smager rigtig godt er det også en trofæfugl. Det er med til at den bliver endnu mere spændende at jage for mange.

Penselfjeren på sneppens vinge er trofæet. Så udover at snepper smager rigtig godt er det også en trofæfugl. Det er med til, at den bliver endnu mere spændende at jage for mange.

I England, Skotland og Wales skyder de rigtig mange snepper og der er diskussionen nu, om det er ved at blive for mange. Der er fortalere i jægerkredse, som maner til en smule tilbageholdenhed – især først på sæsonen. Det diskuteres også, om den udbredte form for trækjagt på snepper er etisk forsvarlig. Der er steder, hvor man købe sig til nogle gode aften- og morgentræk, men det er oplagt, at her er det langsomme (trætte) fugle, som er forholdsvis nemme at ramme. Og netop den kendsgerning gør, at mange peger på trækjagten, som uetisk.

sneppeiha%cc%8andMen foran os her i Danmark venter endnu en sæson, hvor først og fremmest vejret østpå  har afgørende betydning for om det bliver  en god sneppesæson og hvornår den starter for alvor  – men også godt hundearbejde og god skydning. God fornøjelse.

 

 

 

 

Game and Wildlife Trust i England har et spændende projekt, hvor de følger snepperne og er kommet frem med mange nye opdagelser: woodcockwatch

Her på bloggen har jeg skrevet flere artikler om snepper. Se bl.a. om sneppemyterne

og mere om sattelit-tracking af snepper

Udgivet i Om jagt | Skriv en kommentar

Brownings nye B15 versus B725

Her de to Brownings med samme stamtavle, men meget forskellig opvækst

Her de to Brownings med samme stamtavle, men meget forskellig opvækst

Jeg har netop testet Brownings nye model B15, som står på hylderne i fem udvalgte forretninger her i landet til en pris på 159.000 kroner.

Teknisk set er det en B725 til under 20.000 kroner, men der hører ligheden også op. B15-eren har ganske vist lås, løb og mekanik fælles med 725, men det er en meget rå version, som kommer til Browning i Belgien for at blive til et ægte customvåben. Hele færdig-gørelsen ligger i Belgien og det er 70 procent af tilblivelsen.

B15 står i øjeblikket hos Kr. O. Skov i Bording, Østjysk Våbenhandel i Hedensted, JAFI i Viborg, GameFair i Nærum og Hubertushuset i Ringsted. De er alle forhandlere af customgeværer i J.M. Browning Collection.

Jeg havde en 725-er med på skydebanen og hvad jeg fik ud af denne “konkurrence” mellem to geværer med samme oprindelse, men meget forskellig udførelse kan læses senere på  året i JAGT, Vildt & Våben.

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Sauer i ny italiensk-tysk over/under alliance

Sauer Apollon er ny på det danske marked i løbet af oktober måned. Produceret i Italien efter Sauers specifikationer.

Sauer Apollon er ny på det danske marked i løbet af oktober måned. Produceret i Italien efter Sauers specifikationer.

 

De fleste forbinder nok navnet Sauer med enten morfars gamle side-by-side eller topmoderne jagtrifler. Men Sauer-fabrikken har solgt haglgeværer hele tiden. I de senere år dog mest dyre custom-lavede sidelåsgeværer.

Men nu vil Sauer gerne ind på over/under-markedet – igen. De har nemlig for nogle år siden forsøgt sig på dette marked i et samarbejde med italienske Cæsar Guerini. Det er ikke en hemmelighed, at Guerini i dag er en større succes, end da de producerede geværer med Sauer-stempler.

Nu har tyskerne dog fundet nye partnere i Italiens våbencentrum Gardone val Trompia. Det er Fausti Arms, som er en af succeshistorierne i området. Stiftet af Stefano Fausti, men i dag styret af døtrene Elena, Barbara og Giovanna Fausti frem til en supermoderne fabrik med et stort udvalg af våben lige fra luksuriøse side-by-sides til mere overkommelige over/under modeller.

Det er disse tre norditalienske søstre, som står bag Fausti Arms, som sælger mange våben specielt i USA og England. Nu skal de også lave Sauers nye over/undere

Det er disse tre norditalienske søstre, som står bag Fausti Arms, som sælger mange våben specielt i USA og England. Nu skal de også lave Sauers nye over/undere

Det er i dette udvalg Sauer har valgt to modeller, som nu sælges med Sauer-stemplet. Det er som alle de andre Fausti-våben elegante geværer i en meget fin kvalitet og med en god finish.

Det er jo ikke noget enestående, at de kendte mærker får produceret nye geværer af “underleverandører”. Som nævnt har Sauer tidligere arbejdet med Guerini og andre kendte mærker får produceret både i Italien og i Spanien. Nogle af de kendte engelske navne kan i dag levere både over/under og side-by-sides produceret af bl.a. Grulla i Spanien.

Sauers nye tilbud til kvindelige jægere: Artemis med Monte Carlo skæfte og rød bagkappe.

Sauers nye tilbud til kvindelige jægere: Artemis med Monte Carlo skæfte og rød bagkappe.

Sauer Artemis er et gevær designet til kvindelige jægere. Det er med kort Monte Carlo skæfte (34.5 cm) og med en rød bagkappe. Sauer Apollon er så til mændene i en mere traditionel udførelse med en maskulin sort bagkappe. Begge modeller har afrundede pistolskæfter.

Fælles for geværerne er at de leveres i kaliber 12/76 og vejer hhv 3.3 kg og 3.35 kg. En god normalvægt for en over/under fra Italien. De er begge med sorte baskyler næsten uden mønster eller gravering og en smal 7 mm. ventileret sigteskinne. Der ligger 5 chokes i pakken. Den vejledende pris bliver 15.995 kroner og det er Jaguar-gruppen, som importerer og forhandler de nye tysk-italienere. På hylderne i løbet af oktober måned.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Stålhagl på vej ind i skoven

Jagtlejen er en væsentlig udgift for jægerne og en stor indtægt for både staten og private jord- og skovejere - ialt ca. 222 mio kr om året

I mange år – siden blyhagl blev forbudt – har stålhagl været “forbudt” i danske skove. Ikke et decideret forbud, men en aftale Dansk Skovforening og Danske Træindustriers medlemmer har indgået. Formålet har været, at stålhagl primært ikke skader industriens maskiner og samtidig ved forarbejdning  forringer værdien i træet.

Det har været en ordning, som har kostet jægere i private og statens skove mange penge på grund af priserne på de godkendte skovhagl, som er mange gange dyrere end almindelige stålhaglspatroner.

I de senere år har en lang række private skovejere imidlertid slækket på kravet om skovhagl. Alene ud fra en almindelige sund fornuft-indstilling: nemlig, at det træ de producerer i skoven ikke kommer i forbindelse med maskiner, som kan tage skade af et par stålhagl. Det er primært træ til finerproduktion fra løvtræer, som er i risikozonen, og netop denne produktion er stært begrænset her i landet.

Men bl.a. på baggrund af en rapport fra Niels Kanstrup og Kr. Stenkjær fra Københavns Universitet, er hele problematikken nu blevet endnu mere aktuel. Rapporten fastslog bl.a. at der ikke er stor risiko i de fleste skove og at begrænsningen af stålhagl i skoven derfor er ude af trit med virkeligheden.

Det er ikke udelukkende fasanjagter i skoven, som bliver billigere i den kommende sæson. Men det er nok netop der patronforbruget er størst

Det er ikke udelukkende fasanjagter i skoven, som bliver billigere i den kommende sæson. Men det er nok netop der patronforbruget er størst

Det har fået skovenes ejere og deres partnere i industrien til at melde klart ud tidligere på året: “Danske Træindustrier og Dansk Skovforeningen frafalder den generelle anbefaling om anvendelse af særlige hagl til jagt i skov, men anbefaler skovejere med løvtræbevoksninger med finerpotentiale at tage forholdsregler ved jagt, ved enten fortsat at anvende særlige skovhagl eller undgå jagt med hagl i disse bevoksninger.” (Pressemeddelelse, Dansk Skovforening).

Fremover vil disse patroner kunne udskiftes med billigere stålhagl i mange danske skove.

Fremover vil disse patroner kunne udskiftes med billigere stålhagl i mange danske skove.

Meldinger her på tærkslen til den nye jagtsæsonen i danske skove er da også, at mange steder – også i løvskove – ændrer skovejerne/udlejerne på den hidtidige politik, så helt almindelige stål hagl nu kan bruges. Hvordan det står til over hele landet er der ikke rigtigt overblik over, men flere af de store udlejere har meldt ud om ny politik. Så under alle omstændigheder vil det fortsat være en god ide at finde ud af på forhånd, om det drejer sig om Bismuth eller stål i patrontasken.

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Dobbeltladede haglpatroner fra Italien

Det er ikke hver dag vi finder patroner med smart design. Men den italienske herkomst lader sig ikke skjule på disse Baschieri & Pellagi-patroner.

Det er ikke hver dag vi finder patroner med smart design. Men den italienske herkomst lader sig ikke skjule på disse Baschieri & Pellagri-patroner.

 

Haglpatroner produceres mange steder over hele verden. Der er en tendens til, at det bliver større og større producenter, som tager det meste af markedet. Lige fra de engelske (Eley, Hull og Gamebore) til amerikanske Winchester og så de europæiske producenter, hvor Rio i Spanien er blandt de største.

Men der er andre. En af de – ihvertfald her i Danmark – mindre kendte er italienske Baschieri & Pellagri. Siden 1885 har B&P produceret krudt, haglpatroner og haglskåle. De har været patronleverandører til både jægere og ikke mindst sportsskytter fra begyndelsen af 1920’erne. B&P er også meget kendt for deres krudt, som egentlig var det oprindelige produkt fra fabrikken i Bologna i Norditalien.

Nu har den danske specialforretning “Bespoken Guns & Ammo” (gunsandammo.dk) startet importen af et udvalg af B&P-patronerne. Der er forskellige sportspatroner i meget høj kvalitet at vælge imellem, ligesom der naturligvis også er jagtpatroner.

Her er det interessant at se, at B&P lancerer de såkaldte Dual Shock ladninger. Det er simpelthen en 70 mm patron med to haglstørrelser i samme ladning. Det betyder, at man får f.eks. en haglstørrelse 3 eller 4 forrest i pakningen og en haglstørrelse 5 og 6 i bunden. Der er kobber belægning på de forreste hagl og zink belægning på de bageste.

Sådan ser de to haglladninger ud i patronen

Sådan ser de to haglladninger ud i patronen

Denne specialitet er klart en indikator på, at færre hagl beskadiges eller deformeres og dermed også giver større chancer for en længere stabil haglsværm. Det er også lavet for at give en tættere haglsværm på længere afstande end normale pakninger. De er specielt egnede til ænder, gæs og andre vandfugle.

Jeg har testet to af disse patroner med henholdsvis 32 og 34 gram hagl. Ikke på vildt, men på skydebanen, hvilket jo ikke yder konstruktionen fuld retfærdighed. Men i sammenligning med normale ladninger kunne jeg godt se på skiven, at der var en smule mere samling i identiske boringer.

Dual Shock, 32 gr. koster 10.95 kr. og sælges i 10 stk. pakker. Det samme gør Dual Shock 34 gr. til 11.95 kr.  pr. stk.

Endelig har Baschieri & Pellagri nu også en Tungsten patron til det danske marked. Det er en 70 mm. patron med 35 gr. hagl, som jo altså er godkendt til brug i de skove, som stadig ikke accepterer stål. Den patron koster så 29.95 kr. pr. stk.

Det bør nævnes, at Baschieri & Pellagri er helt fremme med hensyn til design. Det er jo noget italienske producenter går op i og her har vi virkelig moderne design på patroner. Det er vi ikke specielt forvænte med hos de andre mærker. Det ser flot og dyrt ud.

Den danske forhandler “Bespoken Guns & Ammo”

Læs mere om patronerne hos Baschieri & Pellagri

bp_2_blog

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Sådan tester jeg haglgeværer til JAGT Vildt & Våben

Jeg tester geværerne på forskellige skydebaner. Mest på Herning Jagcenter, som her med en Baikal på trapbanen.

Jeg tester geværerne på forskellige skydebaner. Mest på Herning Jagcenter, som her med en Baikal på trapbanen.

Læserne af denne blog vil nok vide, at jeg tester haglgeværer for magasinet JAGT, Vildt & Våben. I hvert nummer af magasinet har jeg et gevær igennem en grundig test, som resulterer i nogle sider med en beskrivelse af geværet, producenten og skydefærdighederne for hvert gevær.

Min tilgang til testen er altid den samme. Det er alene mig, som vælger hvilket gevær, der skal testes. Jeg bestræber mig altid på at få fingre i de nyeste geværer og det er også vigtigt, at jeg udvælger geværer, som er repræsentative for dem de danske jægere og sportsskytter er interesserede i.

Derfor vil en gennemgang af mine testskydninger også vise, at de dækker alt lige fra en godt brugt over/under til 2.000kr. til de dyre luksusgeværer til omkring 200.000 kr. De fleste ligger dog i den prisklasse, hvor de fleste køber  – nemlig mellem 15.000 – 30.000 kr. Jeg mener det er vigtigt, at læserne får mulighed for at lære et gevær at kende, som ligger udenfor deres egne præferencer. Det kan være, at man aldrig ville vælge en brugt til små penge og det er lige så sandsynligt, at de fleste ikke lige står for at investere i en Browning til 200.000 kr. Men som vi alle ved fra test af biler vil vi jo alle alligevel godt læse om en Ferrari.Ikke?

Geværet til testen udlånes af forhandlere eller importører. Jeg lægger vægt på, at det er geværer lige fra hylden.

Geværet til testen udlånes af forhandlere eller importører. Jeg lægger vægt på, at det er geværer lige fra hylden. Foto fra Kr. O. Skov i Bording.

I praksis foregår det sådan, at jeg låner geværet hos en af de forhandlere jeg har kontakt til og så kigger jeg nærmere på geværet og skyder med det. Det kan også være, at geværet kommer direkte fra importøren.

I mine artikler er der altid en beskrivelse af producenten. Det er af betydning, at man kan læse om, hvem der laver det og hvad der er producentens historie. Nogle har jo flere hundrede år bag sig, mens andre er nye aktører på markedet.

Jeg vurderer også geværets udførelse lige fra den teknisk del inde i maskinrummet over konstruktionen til den endelige finish. Nu er det  sådan, at 80 procent af alle over/undere er næsten identiske i konstruktionen, så det er ofte udførelsen jeg synes er interessant at kigge nærmere på.

Nu er det ikke altid har tweed, slips og ternet skjorte på, når jeg tester. Men her er det en rigtig fin Wm. Powell vintage, der skulle testes og fotograferes. Og der er også en video om denne specialle test på min YouTube kanal.

Nu er det ikke altid jeg har tweed, slips og ternet skjorte på, når jeg tester. Men her er det en rigtig fin Wm. Powell vintage, der skulle testes og fotograferes. Og der er også en video om denne specielle test på min YouTube kanal.

I min vurdering indgår selvfølgelig en sammenligning  mellem de geværer jeg har haft i hænderne siden jeg startede i 2012. Så ialt har jeg skudt og testet over 70 forskellige haglgeværer. Det betyder selvfølgelig, at der ind imellem er noget, der kan minde om gentagelser. For så stor forskel er der ikke på mange af de forskellige udgaver fra enkelte producenter og samtidig er over/undere stort set fra samme konstruktions-skuffe. Indimellem kommer der så nogle specialgeværer som halvautomater, pumpguns eller side-by-sides, der ligger meget langt fra de mere almindelige.

Det er min målsætning, at alle skal behandles ens. Jeg går efter en ærlig og reel vurdering uanset producent og pris.

Et kig ind i "kontoret", når jeg er ude for teste geværer. Der er altid et af mine egne geværer med plus patroner, diverse skydeudstyr og kameraer.

Et kig ind i “kontoret”, når jeg er ude for at teste geværer. Der er altid et af mine egne geværer med plus patroner, diverse skydeudstyr og kameraer.

Det er altid spændende at tage geværet på skydebanen. I bund og grund er det, hvad det hele handler om. I langt de fleste tilfælde tager jeg som alle andre et gevær fra hylden og har en forventning om, at det kan jeg godt skyde med. Der er selvfølgelig nogle forskelle hist og her. Bl.a. er det ikke alle hyldevarer, som lige passe mig på skæftet, men med så mange forskellige geværer i hænderne har jeg lært at kompensere, når de er for lange eller for korte. Det er selvfølgelig ikke ideelt, men det er virkeligheden.

I nogle få tilfælde har jeg chancen for også at teste på rigtig jagt.

I nogle få tilfælde har jeg chancen for også at teste på rigtig jagt.

I de fleste tilfælde tagere jeg et af mine egne geværer med på banen. Jeg er bestemt ikke nogen mesterskytte, men jeg ved, hvad jeg kan med mine egne geværer, så en runde med en af dem kan fortælle mig om det er en god dag. Derefter skyder jeg med testgeværet og så er der en rimelig basis for at vurdere geværets skydeevne. Så i løbet af testen bliver det til ihvertfald omkring 50 skud.

Det sker ofte, at jeg skyder sammen med andre og så kan det blive til mere og det kan også være en fordel at have andre til lige at skyde med testgeværet. Jeg har haft stor glæde af at skyde sammen med nogle rigtig dygtige sportsskytter, som giver gode inputs til testen.

Det er altid en gode ide at skyde på en skive for at se hvordan haglene fordeles. Jeg bruger mine egne skiver fra positivskydning.dk

Det er altid en gode ide at skyde på en skive for at se, hvordan haglene fordeles. Jeg bruger mine egne skiver fra positivskydning.dk

I nogle tilfælde vælger jeg at tjekke geværet på en testskive, som jeg selv har fået fremstillet. Det sker på 25-30 mtr., hvor jeg kan vurdere haglfordelingen med almindelige jagtpatroner. Det viser sig, at i moderne våbenproduktion er haglfordelingen næsten identisk uanset pris og producent, men der kan være nogle afvigere.

Hjemme i stue-studiet fotograferer jeg geværet for at vise detaljer og de dele af konstruktionen, som jeg mener er interessante.

Hjemme i stue-studiet fotograferer jeg geværet for at vise detaljer og de dele af konstruktionen, som jeg mener er interessante.

Til sidst skal jeg fotografere geværet hjemme i stue-studiet med fotos af detaljer og andre interessante dele af geværet. Derudover får jeg fotos fra producenterne, hvor jeg har adgang til stort set alle europæiske producenters foto-biblioteker. Så skal der egentlig bare vurderes, menes, sammenlignes og skrives en artikel til JAGT Vildt & Våben. Det gode for mig er, at jeg møder mange rundt omkring på jagt og på skydebanerne, som læser mine tests og godt lige vil snakke lidt om våben. Jeg har fundet ud af, at vi er mange som synes haglgeværer er rigtig spændende. Uanset om det er en hundedyr, håndlavet englænder eller en gedigen og spændende tyrker. Geværet er jo vores vigtigste “redskab” på jagt og på skydebanen.

Og jo, jeg får penge for det fra JAGT, Vildt & Våben. Nogen skal jo gøre det…

Og jeg er glad for det.

Få et godt tilbud på JAGT Vildt & Våben

Du kan se nogle af mine tidligere videoer fra geværtests. De er lige ud

af landevejen og ikke fancy salgsvideoer

Sådan ender mit arbejde i JAGT Vildt & Våben: Fem sider med tekst og fotos om månedens gevær.

Sådan ender mit arbejde i JAGT Vildt & Våben: Fem sider med tekst og fotos om månedens gevær.

Udgivet i Artikler om våben og skydning, positivskydning.dk, Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

B. Rizzini på vej til Danmark

Et sæt Rizzini Artemis parbøsser med sideplader og engelsk skæfte. Meget elegant og helt klart en custom-opgave for den nye danske importør. Foto fra min test i JAGT, Vildt & Våben i efteråret 2012

Et sæt Rizzini Artemis parbøsser med sideplader og engelsk skæfte. Meget elegant og helt klart en custom-opgave for den nye danske importør. Foto fra min test i JAGT, Vildt & Våben i efteråret 2012

Rizzini er ikke noget ukendt navn i omegnen af Gardone Val Trompia i Norditalien. Der en del med det navn og fælles for dem alle er, at de har noget at gøre med våbenproduktion. (Det har de allesammen i det området.) De er med forskellige steder, og som i mange famlier er man ikke altid enige. Et par Rizzini-brødre blev uenige i midten af 60’erne og det fik storebor Batista til at gå egne veje og starte for sig selv.

Il Maestro - Batista Rizzini er manden bag det hele og med i produktionen hver eneste dag

Il Maestro – Batista Rizzini er manden bag det hele og med i produktionen hver eneste dag

I 1966 startede Batista sin produktion i Marchena lige nord for Gardone med det formål at distancere sig fra de billige og masseproducerede jagtvåben i området, uden at lægge sig i topklassen, hvor f.eks. brødrene Piotti ligger. Han ville lave noget ekstra til en rimelig pris.

(I dag kan man godt finde en Rizzini danske forretninger, men det er ikke en B. Rizzini, men fra den del af familien, som nu er inde under den helt store producent F.A.I.R. i Gardone.)

B. Rizzini er blevet en anerkendt spiller på det store marked i bl.a. USA og England, men aldrig rigtig slået an i Danmark. Det bliver der nu rådet bod på med firmaet CNH Gunimport, som  nu vil gøre Rizzini til et nyt navn på hylderne i danske jagtforretninger. Det er Chr. Nykjær, som står bag firmaet og han har haft et ønske om at få et våben på det danske marked, som prismæssigt – for de fleste typer – ligger i den hårde kerne mellem 15-30.000 kroner men, som ifølge ham, kvalitetsmæssigt ligger bedre end de fleste.

Chr. Nykjær er manden bag CNH GunImport og Rizzini i Danmark

Chr. Nykjær er manden bag CNH GunImport og Rizzini i Danmark

Chr. Nykjær er passioneret jæger og han sætter stor pris på, at våben udover at være af god kvalitet også ser godt ud. Det har han fundet hos B. Rizzini. Helt oplagt viser det sig i, at valget af skæftetræ på alle modeller ligger højere end gennemsnittet. Derudover er finish og kvaliteten i selve geværet også i orden.

Jeg har selv testet en B. Rizzini i JAGT, Vildt & Våben tilbage i 2012, hvor JAFI i Viborg selv importerede en håndfuld våben fra fabrikken i Merchano. Min anmeldelse var meget positiv og jeg husker stadig de elegante våben med gode skydeegenskaber. Smukke våben, som i forhold til prisen gav megen value for money.

Jeg ved godt, at mange ikke går så meget op i hvordan skæftet og finish er på geværet. Men som Chr. Nykjær, mener jeg, at en del af glæden ved at investere i et gevær også hænger sammen med, at man har købt sig noget, der er værd at kigge på og ikke mindst bruge. Uanset om prisen er 15.000 kr. (den billigste over/under) eller måske 75.000 kr. for en custom udgave så skal der være en god fornemmelse ved at bruge geværet.

B. Rizzinis round body over/under er et smukt og meget velafbalanceret gevær som kommer til Danmark i 2017

B. Rizzinis round body over/under er et smukt og meget velafbalanceret gevær, som kommer til Danmark i 2017

Modellerne starter med over/undere fra 15.000 kr.. Så er der en round body model fra 27.000 kr. og Artemis modellen (billedet øverst), der starter ved 32.000 kr. Der er også sportinggeværer fra 18.000 kr. og endelig en meget fin side-by-side fra 30.000 kr. Det er interessant, da der ikke er mange nye side-by-side mærker på det danske marked og slet ikke i den prisklasse.

Endelig er der også dobbeltrifler i forskellige kalibre fra 35.000 kr og i 2017 kommer en kipplauf-riffel (enkeltskuds).

Den nye danske importør håber at mange vil vælge en B. Rizzini custom og selv være med til at sammensætte geværet i Merchano

Den nye danske importør håber at mange vil vælge en B. Rizzini custom og selv være med til at sammensætte geværet i Merchano

Det er altid spændende, når nye mærker kommer til Danmark. Senest har det været Benellis over/under, og selvom danske jægere er blandt de mere konservative, når det drejer sig om geværvalg så vil nye mærker altid tiltrække sig opmærksomhed. Det har vi bla. set med Cæsar Guerini, som på mange måder vil være en af de skarpeste konkurrenter til de B. Rizzinier vi kan forvente at se på hylderne fra 2017.

Se mere hos gunimport.dk

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Meget anderledes italiener

Bellini har mest været kendt for halvautomater. Nu er deres over/under 828U kommet til Danmark.

Benelli har mest været kendt for halvautomater. Nu er deres over/under 828U kommet til Danmark.

Der er som bekendt meget langt imellem nyskabelser indenfor jagthaglgeværer. Små forbedringer hist og her samt kosmetiske ændringer præger producenterne i disse år. Derfor er det spændende, at italienske Benelli nu har udviklet en helt ny over/under: Benelli 828U.

Umiddelbart en helt almindelig over/under, men konstruktionen er helt igennem nytænkt. Låsekontruktionen er splittet op så der teknisk ikke er den traditionelle kobling mellem løbssæt og lås. Det vil sige, at baskylen indeholder et specielt glidende element med slagstifterne, som lukker ind i kammerdelen. Ejektor og genladesystemet er også uafhængigt af systemet. Geværet bliver simpelt aktiveret ved hjælp af toplukkenøglen, som altså er mere end blot en åbner.

Samtidig er det en rigtig letvægter på lige under 3 kilo, hvilket nok får folk, der kender letvægtere til at rejse øjenbrynene. Men Benelli har udviklet et nyt rekyldæmpende system i bagkappen, som virkelig virker. Der er mange, som har den slags, men det er sjældent de har en egenlig effekt. Her kan det mærkes, at rekylen er helt normal – altså som i en 3.5 kilos bøsse. Det er en god ting ved en letvægter.

Jeg har testet Benellien og testen kommer i JAGT Vildt & Våben efter sommerferien.

Redaktør Simon Schou fra JAGT Vildt & Våben var med til testen af Bennellien på Herning Jagt Center så han kunne se hvor hårdt arbejde det er at teste geværer...

Redaktør Simon Schou fra JAGT Vildt & Våben var med til testen af Bennellien på Herning Jagt Center så han kunne se hvor hårdt arbejde det er at teste geværer…

Udgivet i Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar