Guerini-nyheder med selvbetjening

Udgivet den 24. februar 2018 af thorkild

To af Cæsar Guerinis 2018-nyheder med den epokegørende justerbare lukkemekanisme.

Cæsar Guerini fra Norditalien har i de seneste år lanceret nogle ret epokegørende nyheder på deres haglgeværer. Nu kommer de med endnu en teknisk nyhed, som mange helt sikkert vil sætte pris på, når de lige har købt et nyt gevær: man kan indstille presset/trykket på lukningen. Der er altså indført teknisk selvbetjening.

De to nye modeller bliver først præsenteret på den internationale våbenudstilling IWA i marts måned. Guerini oplyser til positivskydning.dk, at med den nye konstruktion sammen med Invictus-låsen har ejerne nu selv fået fuld kontrol over lukkesystemet og behøver ikke døje med for træge eller for slappe åbninger/lukninger.

Detaljerne omkring den nye teknik er endnu ikke oplyst, men det kaldes “DTS Action Control System” og i beskrivelsen lyder det meget simpelt med, at stramningen i lukningen mellem løbsdelen og låsen kan løsnes med en Unbraco-nøgle. Det kan selvfølgelig også strammes i samme teknik.

På helt nye geværer er det ofte træls, at de går meget trægt og tungt i lukketøjet. Jeg har testet mange helt nye geværer lige fra kassen, hvor jeg i nogle tilfælde har været nødt til at bruge begge hænder for at knække og lukke geværet. Man kan selvfølgelig sige, at det er et udtryk for, at det lukker godt, men det er irriterende. Og så er det en ringe trøst for den, som bruger geværet, at det løsner sig med tiden, når det bruges.

Denne hindring skulle nu være fjernet af Guerini og samtidig får man så muligheden for at stramme, når geværet begynder at blive lige lovlig løs i lukketøjet. Og man kan altså selv gøre det.

En let og gnidningsløs kobling mellem løb og lås er noget man for det meste oplever på dyre geværer. Det er klart, at jo mere håndarbejde, slibning og polering på de bevægelige dele, jo finere – og med mindre modstand – bliver bevægelserne.

Invictus konstruktionen, som bewtyder en nem udskftning af bundpladen i låsen kom for godt tre år siden.

De nye modeller bygger begge på Invictus-teknikken, som er en udskiftelig bundplade i låsen, så man rent faktisk selv kan forlænge levetiden. Hvorvidt det bliver nødvendigt er så spørgsmålet, da Invictus-modellerne kommer med en garanti på 1 million skud. Med den nye selvbetjenings-funktion skulle der altså være penge at spare hos bøssemageren i mange år frem.

De to modeller, som præsenteres på IWA er Invictus III og Invictus VII. Den sidste er med sideplader og begge geværer kommer med lasergraveringer, som bliver afsluttet i hånden af fabrikkens gravører. Der kommer også en Challenger-model i 2018, som, så vidt vides, mest vil afvige fra de to andre ved en mere luksus-præget udførelse.

Hvornår vi kan forvente at se de nye geværer på hylderne i Danmark er endnu uvist, men jeg følger op senere i marts måned. Der vil iøvrigt komme flere nyheder fra IWA messen her på siden.

 

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Mestergravøren – nu på film

Udgivet den 23. januar 2018 af thorkild

Se denne film!

Min gode ven bøssemager og gravør Anders Kronborg Jensen præsenterer sig selv og det han går og laver i en fantastisk film produceret af Andreas Lyngø.

Efter min mening helt i klasse med de helt store – både filmen og Anders’ arbejde.

kronborggravering.com

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Kokkejagten 2019 – nu med høner?

Udgivet den 20. januar 2018 af thorkild

En kokkejagt kan være en tur i hegnet og mosen eller det kan være et større sted. Det vigtige er ikke antallet, men dagen, hyggen og godt samvær. (Foto: Poul Juul)

 

Kokkejagten eller hanejagten på fasaner har igennem generationer været en tradition på de steder, hvor der drives klapjagter eller blot hvor der mange fasaner. Kokkejagten har også været en traditionel afslutning på sæsonen på små og store jagtrevirer, hvor der findes fasaner. Det har altid været en særlig dag, som har markeret afslutningen på fuglejagten. Det har mange steder været en afslappet og hyggejagt. Er det slut nu?

Hvis de nye forslag til jagttider går igennem her i 2018 vil fasanhønerne kunne skydes til udgangen af januar – altså samme jagttid som kokkene/hanerne. Så hvad sker der så nu? Bliver det “bare” en helt almindelig jagt, som vi har haft i hele sæsonen uden den særlige tvist, at der skal skelnes mellem kokke og høner.

Jeg har i tidens løb været på en del kokkejagter – lige fra små ture med hunden og et par jægere til større jagter på steder, hvor der er fasanudsætninger. Jeg har selv arrangeret sådan en jagt i mange år på et mindre gods, hvor vi koncentrerer os om hanerne og var rigtig glade, når vi fik over 20 fugle på paraden – 9 fasankokke var også en god jagt.

Det har aldrig handlet om antallet, men om at få en god dag. For mange af os den sidste fuglejagt i sæsonen og sidste gang sammen med vennerne og de nye folk i kredsen. Og altid med hygge og god stemning, for det er netop det denne jagt lægger op til.

Det handler ikke om antallet af fugle på paraden. Det handler om at være sammen med gode venner og have en god januardag i skoven eller i marken med de udfordringer, der følger med kun at skyde kokkene.

Nu har vi så haft vores allersidste kokkejagt og vi skal til at tænke på 2019: Der er flere muligheder, som vi kan snakke med udlejeren eller konsortiet om.

Vi kan jo blot fortsætte som hidtil og skyde kokkene og lade hønerne flyve videre. Det er sådan vi er vant til, at det er. Vi kan også udvide og sige, at nu skyder vi begge køn og så er det jo også en god dag.

Men så er der pludselig noget andet, som kommer i spil. En kokkejagt er altid billigere end en anden større jagt, hvor fuglene drives frem, hvis den skal købes. Der ER jo ikke så mange fugle og hos os, der skal betale er forventningerne skruet ned til minimum. Så for udlejeren er det også en mere afslappet jagt.

For udlejere, som sætter fasanerne ud kan det spille ind, at de stadig vil beholde hønerne efter sæsonen. Det gælder selvfølgelig de steder, hvor de fanger høner ind til at sørge for egen produktion af nye fugle i næste sæson. Man skal jo ikke rydde ud i avlsmaterialet.

Traditionen med kokkejagt er ikke bare en dansk af slagsen. Også i alle andre lande, hvor der skydes fugle – både udsatte og vilde – har man altid haft den slags jagter for at reducere antallet af kokke, inden den næste sæson. Og alle andre steder jeg har kendskab til har man samme indstilling, som jeg har beskrevet her: hygge og uden store forventninger.

Sådan en dag i skoven i januar måned med sneog klart vejr. Det er sådan de fleste af os forestiller os kokkejagten. Men virkeligheden kan jo lige så godt være regn og slud…

Så i realiteten har jeg været på min sidste kokkejagt – som historien og traditionen forudsætter, at den afvikles. Om vi skyder til kokke og høner i 2019 eller vi kun skyder til kokkene er noget vi skal tænke over. Vil vi opretholde grundelemetet og traditionen i denne jagt bliver det nok udgangen af overvejelserne.

Og så kan vi tage hul på en ny tradition, som helt er i tråd med den gamle: vi skyder kun kokkene og vi lader hønerne flyve selvom vi egenlig godt må skyde dem. Alt andet lige, så handler det jo ikke om at vi skal skyde på alt, der bevæger sig i luften.

Skal vi stadig kalde det en kokkejagt?

 

Udgivet i Om jagt | 1 kommentar

Webley & Scott fra Tyrkiet – nu i Danmark

Udgivet den 18. januar 2018 af thorkild

Kender man blot lidt til engelsk våbenhistorie vil man også kende navnet Webley & Scott. Det var en af de helt store producenter af haglgeværer i Birmingham, som samtidig var storleverandør af låse og halvfabrikerede geværer til mange af de andre navne i England, bl.a. Holland & Holland (her blev geværerne gjort færdige og solgt med navne som bl.a. Cavalier).

I dag produceres der stadig Webley & Scott geværer, men nu kommer de fra den store tyrkiske producent Kommando Arms. De har en serie af over/under geværer, som de laver til Webley & Scott og nu lancerer Normark A/S en ny model – 951 – til maj.

Siden den oprindelige fabrik lukkede endeligt i 1991 har navnet været ude på markedet så at sige. Først købte nogle amerikanske investorer navnet, men de fik aldrig rigtig sat en salgbar produktion i gang. Så var det nogle professionelle engelske bøssemagere og forhandlere, som overtog navnet og satte en produktion i gang sammen med Kommando. Andre modeller (bl.a. model 1000) bliver produceret i Italien.

En overgang var den nye Webley & Scott ret populær i hjemlandet England og i USA. Her i landet havde mærket også en lidt omtumlet tilværelse med skiftende importører og det slog aldrig rigtig an. Nu har Normark taget agenturet og de vil gøre noget ved sagen.

Model 951 er en klassisk over/under bygget efter danske forskrifter. En ret let type på omkring 3 kilo med 71 cm. standardpiber. Den har ventileret sigteskinne i jagtudgave – cirka 6 mmm. bred – og er lukket i sammenføjningen af piberne.

Jeg har haft lejlighed til at teste den første og den eneste fra lageret i Randers. Når den vejledende pris bliver på lige omkring 6.000 kroner synes jeg, at det er endnu et eksempel på, at de tyrkiske producenter kan noget i det prisleje. Træet er ikke tyrkisk valnød i bedste grade, selvfølgelig, men med en rar oliebehandlet overflade og behagelige netskæringer. Der er gummibagkappe.

Den lyse letmetal baskyle er udsmykket med fasaner i flugt omkranset af snoninger. Ikke det værste jeg har set.

 

Baskylen er lys med kontrastrige graveringer af fasaner i opfløj. Igen et eksempel på, at den tyrkiske lasergravering er i høj kvalitet og rigtig fin i forhold til prisen. Teknisk helt klassiske enkeltatftrækker med en kraftig ejektor og med en gedigen sikring/løbsvælger på toppen. Tre chokes i kassen.

Som mange helt nye geværer fra kassen skal der lige bruges ekstra kræfter for at åbne og lukke geværet, men det er jo noget, som ændrer sig efter nogen brug. Jeg har tidligere testet en Webley & Scott fra Kommando og selvom de ikke – så vidt jeg ved – er på markedet herhjemme med egne udgaver lægger de sig i den bedre ende af de tyrkiske producenter i den billigste ende af prisskalaen.

951’eren er ret stram i lukningen, men har en ganske effektiv ejektor som smider 3 meter ud!

På skydebanen opfører den sig som de fleste mainstream-geværer, og det vil igen sige, at de fleste vil kunne tage den fra hylden og skyde med den. Der er en god balance på trods af den lette vægt og det er overraskende, at der ikke er særlig mærkbar rekyle. Noget man normalt får med i købet ved lavere vægt.

Den nye Webley & Scott kommer ind på hylderne i en hård konkurrence. Det er i denne prisklasse mange af de tyrkiske geværer findes fra Yildiz, Khan og Huglu. Denne her har altså et engelsk navn, som har en historie bag sig. Jeg har tidligere sagt, at de tyrkiske producenter – for det meste – leverer varen i den prisklasse de nu en gang ligger i. Og jeg synes at kunne mærke, at den skepsis mange tidligere havde overfor “tyrkerne” er ved at være et overstået kapitel. Med god grund.

 

Udgivet i Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

Purdey med helt ny repeterriffel

Udgivet den 10. december 2017 af thorkild

Purdeys nye repeterriffel skal bl.a. konkurrere med Rigby, men du skal lige have 25.000 britisk pund klar – i standardudgaven vel at mærke (Foto: Purdey.com)

 

Det meget ansete engelske James Purdey & Sons har i lang ikke rigtig gjort meget ved repeter-rifler, men koncentreret sig om haglgeværer og dobbeltrifler. Men nu kommer der en repeterriffel fra Purdey.

Til en pris, der starter ved 25.000 engelske pund plus moms bliver den næppe danske bukkejægeres foretrukne, men Purdey sigter bogstavelig talt også til andre kundegrupper. Og samtidig er der ingen tvivl om, at Purdey med denne riffel vil forsøge at give det gamle John Rigby navn konkurrence.

John Rigby har i de seneste år gennemgået en forvandling og med helt moderne markedsføringsteknik og utallige events er det lykkes Rigbys direktør Marc Newton, at gøre Rigby populær. Navnet har jo historie og de nyeste udgaver af Rigby kan man få helt ned til omkring en fjerdel af Purdeys nyeste.

Så kundegrundlaget er ikke det samme, men til gengæld har Purdey en række helt nye elementer i den nye riffel, som vi ellers ikke har set. Der f.eks. indbygget et titanium chassis ind i skæftet og det siger sig selv, at med den understøttelse får man et virkelig solidt skæfte og en solid konstruktion.

Purdey’en er lige blevet annonceret og hvis det er den du skal have, inden 16. maj skal du skynde dig. Der er ca. 6 måneders leveringstid.

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ugens gevær: En sjælden italiener for liebhavere

Udgivet den 28. november 2017 af thorkild

Den nye italiener var med på skydebanen sammen med en Beretta Paralello og en gammel Westley Richards. Tre gode geværer med hver sin karakteristik

 

Markedet for nye side-by-side haglgeværer i Danmark er ikke stort. Det anslås af forhandlerne, at omkring 90 procent af alt salg er over/undere – både brugte og gamle. Derfor er der ikke så mange nye side-by-sides på hylderne rundt omkring.

Men hist og her er der en forhandler som ikke kan lade være at tilbyde den klassiske udgave af haglgeværet – både i de helt billige tyrkiske udgaver og de dyrere, som f.eks. AYA og Grulla. I det vi kan kalde mellemklassen – omkring 30.000 kr. – skal man lede længe. Og ret beset er en side-by-side i dag for det meste for liebhavere. Men der er en lille trend i støbeskeen tror jeg, hvor yngre nyjægere falder for det klassiske, som i deres øjne er retro – og så er det moderne.

Udover spaniere og englændere laves de også af flere italienske producenter, som kører en linje eller to med side-by-sides. Kigger man ind i sortimentet hos de store italienere finder man ofte helt i bunden af kategorierne nogle side-by-sides. De bliver lavet, men de bliver kun i meget begrænset omfang solgt videre – ihvertfald til de danske forhandlere. En af dem er FABARM i Norditalien, som producerer et begrænset antal af denne type i rigtig fin udførelse.

Jerg har haft lejlighed til at kigge nærmere på FABARMs “Classis Grade IV” til lige under 30.000 kr. hos Jagthuset Kr. O. Skov i Bording.

Jeg er faktisk overrasket over, at det kan lade sig gøre, at få sådan en fin side-by-side i så god en kvalitet til prisen. Det er en bokslås-udgave med sideplader, så den ligner en af de rigtige sidelås-udgaver fra de dyre engelske huse. I dette tilfælde meget tæt på en James Purdey & Sons, som fra ny koster godt 970.000 kr. mere…

Geværet er med 71 cm. løb og chokes. Det er heller ikke almindeligt for denne type. Den adskiller sig også fra ophavet ved at have en del mere gram på vægten med 3.2 kilo, som for mig at se afslører FABARMs masterproduktion af over/undere, som netop ligger i denne vægtklasse.

For folk, som er vant til over/under-vægten er det jo ikke noget at tale om og de vil helt sikkert også hurtigt kunne vænne sig til at skyde med geværet. Sammenlignet med de klassiske englændere og spaniere er den tung, men har en over/unders balance. Det vil sige, at vægten og flyttet lidt foran tværbolten og det giver et helt regulært over/under sving.

Det er altså et anvendeligt gevær for de fleste og vil man stikke lidt af fra flokken er den virkelig et alternativ til de ofte lidt ordinære over/undere – selv i den prisklasse. Med vægten følger en fordel, nemlig en begrænset rekyle. Mange klager over mere rekyle i side-by-sides i forhold til over/undere, men det er ikke tilfældet her.

Sideplader er enhver gravørs legeplads og udfordring. Også når det drejer sig om lasergravering, som her. Jeg kunne godt ønske mig en lidt mindre blank overflade

 

Det, som jeg først og fremmest lægger mærke til – prisen taget i betragtning – er udseendet og finish. Skæftetræet i grade 4 springer straks i øjnene. Det er rigtig flot træ og det er i den lysere ende af skalaen, hvilket jo også ofte er tilfældet for de fleste over/undere i samme klasse. Fine årer i træet og fine netskæringer omkring forskæftet og ved det engelske skæfte. Bagkappen er træ og det er med til at give et eksklusivt indtryk. I det hele taget er træarbejdet i orden med en pæn træ-til-metal finish.

Hvorfor er der så sideplader på geværer? Først og fremmest for at give plads til udsmykning, og det er også tilfældet her. Der er lavet jagtscener på begge sidepladerne og de er udført uden at der er kørt guld henover – heldigvis. Det er ikke håndgraverede motiver, men det ser rigtig godt ud.

Bunden af baskylen har fået lidt guld føjet til navnet og en flot gravering, som sikkert skyldes familieskabet med Guerini

Bunden af baskylen har dog fået lidt guld til navnet på geværet. Det er iøvrigt interessant, at det er Cæsar Guerini, som nu ejer FABARM og Guerinis krav om finish i bedste kvalitet slår igennem. Dog synes jeg, at den lasergravering, som er på Giorgio Guerinis egne geværer er flottere. Men de er efter min mening også markedets bedste lasergraveringer.

Det interessante ved konstruktionen er faktisk lukkesystemet, hvor FABARM har bibeholdt det noget gammeldags system med dobbelte lukkeknaster i bunden af løbssættet. Det er noget de gamle tyskere havde i stor stil, men det har været væk og er ikke noget jeg har set på nye våben i mange år. Det er garanteret en bundsolid lukkemekanisme, men det lægger altså også en del vægt oven i.

Dobbelte lukkeknaster. Ikke noget almindeligt syn på hverken moderne over/undere eller side-by-sides. Men altså her og det er noget der holder.

Jeg havde mulighed for at skyde med Classis-geværet sammen med en Beretta Paralello 486 og min egen englænder sbs. Altså to moderne sammen med klassikeren. De to nye er moderne at skyde med – som nævnt vægt og lidt over/under balance-fornemmelse, mens den gamle jo bare er min egen favorit.

Jeg vil sige, at denne italienske side-by-side er et godt alternativ, specielt hvis man skal tage hensyn til prisen. Og det skal vi desværre allesammen. Den har mange kvaliteter, som hæver den over de billigere tyrkiske og det er et gevær for den som overvejer en side-by-side, som også godt må se ud af noget.

Udgivet i Artikler om våben og skydning, Testskydning af haglgevær | 2 kommentarer

Jeg siger goddag til JÆGER

Udgivet den 16. november 2017 af thorkild

En væsentlig del af test af haglgevær er selvfølgelig at skyde med dem på skydebanen eller på jagt. Her er det en Blaser F16, som jeg skyder et par lerduer med. (Foto: Stig Sommer)

Jeg har sagt farvel til JAGT Vildt & Våben og siger nu goddag i JÆGER, hvor jeg skal teste haglgeværer og skrive artikler om bl.a. haglvåben og jagt med hagl.

Siden 2009 har jeg været fast tilknyttet JAGT Vildt & Våben og det betyder, at jeg igennem årene har testet stort set alle de forskellige våbenmærker, som kan findes i de danske jagtforretninger. 12-14 forskellige våben om året er det blevet til og ind imellem har jeg også haft nogle fine og mindre fine brugte våben i hænderne og på skydebanen.

Jeg har kendt bladet JÆGER i rigtig mange år. Det er jo det blad, vi allesammen får ind ad døren de fleste af årets måneder. Det er et blad, som giver os en masse jægerfaglig information og viden, men også fortæller om livet rundt omkring i de lokale foreninger og giver os indblik i det arbejde, Danmarks Jægerforbund gør på mange forskellige fronter.

Det er i JÆGER, vi får historierne fra store og små jagter. Det er også her, grundige test af alt det grej vi bruger som jægere kommer ud til os alle.

Jeg har allerede været på skydebanen for JÆGER og uden at røbe for meget er dette gevær med i min første artikel i 2018

Jeg skal teste haglvåben og jeg garanterer, at de sidste nyheder indenfor den del af vores grej bliver gennemgået, analyseret og kigget efter i sømmene så snart de lander her i Danmark. De vil også blive skudt godt igennem på skydebanen og sammenlignet med andre geværer. Jeg vil gerne teste alt fra hylderne. De velkendte mærker og modeller skal ikke stå og samle støv. De skal også testes i JÆGER.

Men der kommer også artikler om hagl i bred forstand fra patroner til skydeegenskaber. De nye trends med masser af hagl, krudt og højhastighed skal også lige igennem en seriøs vurdering.

Det bliver spændende og jeg ser frem til at arbejde sammen med redaktionen på JÆGER.

 

positivskydning.dk  vil fortsat køre i den form, som du kender bloggen allerede nu.

Har du en gode ide er du velkommen til at skrive til mig: thorkild@ellerbaek.eu

 

Udgivet i positivskydning.dk, Testskydning af haglgevær | Skriv en kommentar

Er det sandt, at hanegeværer smitter?

Udgivet den 5. november 2017 af thorkild

Ørerne stritter lidt på denne gamle tyske hanebøsse, som efter 100 år stadig er med på jagt og gør det rigtig godt.

 

Det er vel ikke lige sådan, at man får udslæt eller ondt i nakken, når man først har skudt med hanegevær eller hanebøsse. Snarere tværtimod: jeg har set mange, som aldrig har haft et en hanebøsse i hænderne og skudt med sådan en før, som får et lille skævt smil på læben den første gang.

Følelsen og oplevelsen er nok mere: det er da rigtig sjovt det her – og har man bare et lille gen, som tillader, at man er anderledes er der nok tale om smittefare.

Et hanegevær er jo helt bare en side-by-side haglbøsse med hanerne udvendig eller ører, som nogle kalder det. De stammer i langt de fleste tilfælde tilbage fra tiden før man begyndte den moderne konstruktion med sidelåse eller Anson & Deeley låse, hvor hanerne blev gemt væk inde i låsen. Det var i den periode, hvor udviklingen for alvor tog fart og patenterne føg over England og fastlands-Europa og grundlaget for den låsekonstruktion, som alle kender i dag og som findes på de fleste haglvåben, blev opfundet.

Den her er speciel selv blandt hanebøsserne. En belgisk over/under med haner i kaliber 20. Den blev også kaldt krybskytte-geværet fordi den kan foldes helt sammen. Jeg ved den kan skyde og ramme…

Så hanegeværerne blev sat hen i krogen eller solgt. De forsvandt aldrig helt fordi de trods alt stadig repræsenterede en værdi og i høj grad også var brugbare. Så det var billige geværer for flere generationer, som fortsatte med hanerne udvendig.

Noget af det mange oplever når de begynder at skyde med hanegeværer er den perfekte balance i geværerne.

Rundt omkring i verden findes der så i dag skytter og jægere, som bærer smitten i sig og slet ikke kan få nok af de gamle geværer. De er meget populære i USA og stakkevis af eruopæiske hanegeværer er solgt tværs over Atlanten. Men stort set i alle lande findes der hanebøsse-entusiaster, som bruger geværerne og samler på dem. Nogle steder har man endog mesterakber for hanegeværer på skydebanerne.

Her er en række af de gamle med hanerne udvendig på skydebanen. Sådan er der nogle hanebøsse-folk, som tit mødes for at hyggeskyde og træne

 

 

I Danmark er der flere grupper, “foreninger” og klubber, som foretrækker selv at spænde hanerne med tommeltotten og skyder med dem både på jagt og på skydebanen. De mødes på skydebanerne og mange steder går de sammen og arrangerer jagter, hvor jagttegnet ikke er tilstrækkelig adgangstegn: der skal også skydes med en hanebøsse.

Det ER specielt, men det er til gengæld ikke noget, der nødvendigvis tømmer kontoen, hvis man skal have en kur mod smitten. I den billigere end er der i dag en del hanegeværer fra Sauer og de andre berømte tyskere, der er også svenske Husquarna, som har lavet meget fine hanegeværer. De belgiske hanegeværer fylder også meget til rimelige priser og så er der de gamle engelske producenter, som heller ikke nødvendigvis koster så meget.

Det er ikke på alle jagter hanegeværet i dag mødes med begejstring. Mange har jo den opfattelse, at de er farlige. Så derfor vil mange ejere ikke tage dem med almindelig jagt, hvor der er mange jægere og hvor man skal gå meget rundt. Men skal man f.eks. stå på post er det nok acceptabelt.

Et sted at finde en gammel hanebøsse er auktioner både herhjemme og i udlandet. Men det er nødvendigt at kigge geværet godt efter inden handelen. Det er jo gamle sager

Mistroen skyldes manglende viden. Tænk lige på, at det moderne haglgevær altid har hanerne spændte, når geværet er lukket og så er sikringen eneste garanti mod et uforvarende skud. På hanebøssen uden spændte haner er der en 100 pct. sikring mod løsskud. Det er klart, at er hanerne spændte ændres det forhold, men det er kun et tryk på aftrækkeren, som kan udløse skud. Hanegeværet har en fangsikring indbygget, så hanen ikke når slagstiften med mindre aftrækkeren er aktiveret. Og “tabes” hanen uden at aftrækkeren er rørt når hanen ikke ned til slagstiften.

Behandlet med omtanke – som ved alle geværer – er hanebøssen ikke “farligere” end den italienske over/under de fleste går rundt med i dag.

Det bliver jo ikke en retro-revulotion på jagtmarkedet, at der er lidt stigende interesse for hanebøsserne. De ER jo gamle og heller ikke optimale til al slags moderne jagt, men er man som nævnt til det sjove og har lyst til prøve noget anderledes er en gammel side-by-side med ører: en god kur, som jeg kan garantere for gør det lidt sjovere at skyde.

Så bliver det næppe mere nostalgisk: en gammel John Blanch og farfars patrontaske og pappatroner i den midtjyske lyng…

 

Udgivet i Artikler om våben og skydning | 1 kommentar

Først var det rigtig skidt – men så blev det rigtig godt

Udgivet den 21. oktober 2017 af thorkild

Her har Rasmus Bjergegaard en jæger på Brande Fulgtskydningbane, hvor undervisningen bl.a. foregår

 

 

Jeg tror vi alle har oplevet at vores skydning en overgang pludselig bliver meget ringe. Jeg er lige kommet over en rigtig dårlig periode og har fået en lærestreg og en erfaring som egentlig viste sig at være næsten ubegrundet.

Som bekendt skyder jeg med mange forskellige geværer, når jeg tester våben her til bloggen og til JAGT Vildt & Våben. Siden sommerferien har udvalget bestået af over/under geværer fra Batista Rizzini, Yildiz og tre stk. Guerini i forskellige kalibre. Det er jo mit job og jeg ved, at jeg ikke altid kan skyde optimalt med testgeværerne fordi de næsten aldrig lige passer mig. Men jeg kan skyde med dem og jeg skyder flere tusinde skud på et år med forskellige geværer.

Så mine egne side-by-sides, som jeg bruger til jagt får ikke altid den opmærksomhed de fortjener. Derfor var det på tide for en måneds tid siden at tage de to gamle med på skydebanen og pudse formen af inden sæsonen.

Men ak og ve. Det var en voldsom nedtrur. Jeg kunne stort set ikke ramme en lerdue og havde det rigtig skidt. Da jeg ofte skriver om betydningen af at geværet passer begyndte jeg at vurdere mine egne kritisk i den sammenhæng. Jeg har jo kunnet skyde med dem, men er også klar over, at man som person kan ændre sig og at det kan være nødvendigt med justeringer hen ad vejen.

Mine opmålinger sagde mig, at skæfterne måske var lidt for lange og det kunne jo meget nemt være årsagen. Jeg tjekkede pitch og cast, men det var nu helt ok.

Jeg var også inde omkring at tjekke mit mesterøje. Det er en kendt sag, at netop mesterøjet kan ændre sig med alderen. Der er eksempler på, at folk har rykket helt fra højre til venstre øje. Men mit sad, hvor det skulle og hvor det plejer at være.

Jeg ved det godt og har skrevet det mange gange, at det næsten aldrig er geværets skyld, med mindre det slet ikke passer. Men mine passede jo fint for et halvt år siden, så tankerne omkring at få skæftet kortet eller ændret var heller ikke en reel begrundelse.

En tur på skydebanen med fuld koncentration løftede lidt, men ikke nok. Så tiden var helt klart til en konsultation hos skydeinstruktøren. I mit tilfælde er det Rasmus Bjergegaard fra skydeinstruktion.dk og det lykkedes mig at få en tid i en ellers stram kalender for ham.

Søndagen før havde jeg afprøvet evnerne på en fasanjagt og det var egentlig gået meget godt, men helt overbevist om egne evner var jeg stadig ikke.

 

Rasmus er jo en mand, som har hørt den slags historier før. Rigtig mange af hans kunder er netop folk, som pludselig går helt galt i skydningen på trods af erfaring og gode våben. Så det var på banen og skyde og vente på Dr. Bjergegaards vurdering og diagnose.

De første fem duer blev faktisk pænt pulveriseret, men Rasmus kunne straks se “mit problem”. “Du skuldrer geværet alt for hurtigt og du får det ikke altid helt på plads og så skal du justere – og så mister du fokus”, var den enkle melding. Ja, selvfølgelig det kunne jeg godt se og fik i løbet af halv times tid og godt 100 patroner også styr på min montering og fik mit fokuspunkt centreret på lerduen, og så kunne vi faktisk konstatere, at det var tæt på at være rigtig god skydning. Akut behandling:  Langsom og rolig montering. Geværet helt op til skulderen og kinden. 100 procent fokus på lerduen

Som Rasmus bemærkede:  “Det var ikke nogen stor opgave at instruere dig tilbage til en god skydeform.”

Når jeg – som her – fortæller denne måske lidt banale personlige historie er det fordi jeg ved, at mange oplever det samme eller noget der ligner. Vi svinger ud ad den forkerte bane og vi har svært ved at komme tilbage. Alene tanken om, at man ikke kan ramme noget som helst har stor indflydelse på ens psykiske indstilling med geværet i hænderne. Undskyldningerne for dårlig skydning står nærmest i kø overfor kammeraterne og ikke mindst inde i hovedet.

Vi forsøger hele tiden at finde fejlen og retter lidt undervejs og ender måske i en meget dårlig vane, som vi ikke har haft før.

 

Der er skydeinstruktører mange steder i landet og det ER en god ide at søge professionel hjælp, når man er i problemer. Vi kører jo også til mekanikeren med bilen, til lægen med en dårlig arm eller til tandlægen, når tanden knækker.

Jeg har skrevet om det her før så du kan også læse Mestertips

En lettet mig og Dr. Bjergegaard EFTER behandlingen. Min beskedenhed forbyder mig at fortælle, hvor godt det faktisk gik

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar

Ugens gevær: Batista Rizzini – en italiener med stil

Udgivet den 9. oktober 2017 af thorkild

De to Rizzinier fra Batistas fabrik i Marcheno i Gardone Val Trompia. Øverst round Body EL og nedenfor model Artemis – begge i luksusudgaver

 

Jeg har ved flere lejligheder haft lejlighed til at teste geværer fra italienske Batista Rizzini i Brescia. Og jeg har hver gang undret mig over, at Rizzinier fra netop denne producent ikke er mere udbredte herhjemme.

Udvalget har ikke været så stort. Det har mest været nogle enkelte våben hist og her, men sportsskytterne har fået øjnene op for Batistas sportinggeværer. Så jeg synes det var oplagt at tjekke to af de bedre jagt-modeller her i starten af sæsonen. Det er begge de luxe udgaver. Den ene er den meget elegante Round Body EL og den anden er en Artemis de luxe.

Round Body-udgaven har et klassisk afrundet pistolskæfte. Ikke helt det mange kalder et Prince of Wales skæfte. Netop dette skæfte har pistolgrebet trukket meget mere op i kolben, men her er det elegant med det afrundede skæfte på et stykke skæftetræ, som ligger i den meget pæne ende.

Øverst Round Body EL med sigteskine uden ventilering og nederst Artemis med den almindelige skinne. Begge skinner er smalle jagtskinner.

Interessant med dette gevær er også, at den smalle sigteskinne IKKE er ventileret, som det ellers ses på de fleste over/undere. Hvorfor så det? Det er en gammel variant, som mange af de bedste engelske og italienske producenter gennem tiden har monteret på deres jagtgeværer. Jeg synes det giver geværet en ekstra detalje, som distancerer det fra de fleste andre. Og rent praktisk slipper man jo for at skulle rense ind i åbningerne hele vejen ud. Det har måske oprindeligt været ideen med denne sigteskinne.

Den afrundede lås på Round Bodyen er smukt lasergraveret i en rigtig god kvalitet. Motiverne står skarpt og der har været menneskehænder inde over efter laseren

Den runde baskyle er flot graveret med fuglemotiver. Det er en meget fin gravering, som også har været igennem en hånd-finish efter at laseren har skåret det op. Der er flotte netskæringer både på pistolskæftet og forskæftet.

Artemis-udgaven jeg også havde på skydebanen er med engelske skæfte. Det er ikke så almindeligt på over/undere og kræver måske lidt tilvænning for folk, der kommer fra almindelige pistolskæfter. Det er også rigtig fint træ og Artemis har i modsætning til Round Body’en sideplader. Det giver – og det er også meningen – plads til mere udsmykning. Her er det med jagtmotiver og en engelsk setter, der letter en sneppe. En klassisk jagtsituation, som de fleste i dag nok mest oplever på illustrationen og ikke i virkeligheden. Den har ventileret skinne – også i en smal jagtudgave.

Sideplader på en Anson & Deeley lås har som eneste formål at give plads til udsmykning. Her er der lagt op til en smuk stand med en engelsk setter og sneppe

Det hele kommer jo an på smag og behag. Jeg er normalt til side-by-side og engelsk skæfte, men når det er over/under har jeg det bedst med pistolskæfte. Derfor er Round Body’en mit valg på skydebanen og det var også den jeg havde det bedst med. Jeg synes også godt om de elegante linjer i en round body.

Dem er der efterhånden en del af på markedet – både i en prisvenlige ende af skalaen, men så sandelig også i den dyre ende. Der er ikke tale om round action. Det er en helt anderledes konstruktion,  som ligger i en helt anden klasse. Så snakker vi om virkelig topvåben og de er bygget efter den engelske bøssemager John Dicksons låsekonstruktion, som placerer bladfjedrene bagud i bunden af låsen. Det kaldes trigger plate action.

At Round Body er attraktive skyldes, at de langt hen ad vejen ligner denne meget smukke engelske låseopbygning, men som sagt til en overkommelig pris. De er anderledes end de fleste og udover Rizzini tilbyder Guerini og Fausti også round body udgaver.

Batista Rizzini har nu en dansk importør for første gang. Det er Christian Nykjær, som med gunimport.dk har taget en god del af Rizzini udvalget hjem. Du kan vælge fra hylden, men der er endnu en overkommelig mulighed, som ellers er en meget bekostelig affære, nemlig at få taget mål til din Rizzini, selv vælge skæftetræ, type, løbslængde o.s.v. Det koster ekstra og der er leverinsgtid på 4-6 måneder. F.eks. koster et custom made skæfte hos Chr. Nykjær fra 6.000 kroner og opefter alt efter grades.

På testmodellerne har du mulighed for at vælge en løbslængde, skæftetype og kaliber (12,16,20 og .410). Her starter priserne for begge modeller på 39.995 kroner.

De to Rizzinier repræsenterer jagtmodeller, som tiltaler den gruppe jægere som har pengene til at bruge noget ekstra ud over hyldevarerne, og samtidig selv har lyst til  at præge det endelige resultat. Det samme gælder sportsskytter, som kan bygge deres Rizzini op helt efter egne ønsker. Kataloget er omfattende.

B. Rizzini BR110, som ligger i den billigere ende af prisskalaen til godt 15.000 kroner.

Der er også Batista Rizzinier i billigere udgaver. F.eks. en BR 110, som jeg tidligere i år har testet i JAGT Vildt & Våben. Den fås fra godt 15.000 kroner.

Du kan tjekke hele Batista Rizzinis program her

Udgivet i Artikler om våben og skydning | Skriv en kommentar