Engelsk klapjagt er ofte med fugle, som flyver noget højere end vi kender til det i Danmark. Samtidig er mange af såterne i dale og bakker. (Foto: Simon K. Barr – ikke fra “Warter Priory”)
Debatten om stålhagl i England har ofte virket som en diskussion mellem en hel masse mennesker uden nogen praktisk erfaring eller for den sags skyld viden om ståhagl. Og en række eksperter, som har optrådt som dommedagsprofeter.
Men siden sidste sæson er der sket meget. Mange udbydere af klapjagter bruger nu stål og mange skytter/jægere har fundet ud af de godt kan skyde med stål. At holdningsændringen og gennemførslen af ændringerne skete så hurtigt havde de færreste troet på.
På det seneste er der flere steder, hvor man på de store klapjagter har eksperimenteret med stålhagl og ladet blyhaglene blive i kasserne. Og de artikler, der har været skrevet om det har vist at skytterne stort set har haft positive oplevelser. Senest er det en af de helt store udbydere af klapjagter, som er gået 100 procent ind for stålhagl. Det er godset “Warter Priory” i Yorkshire, som har en meget lang historie med jagt på mange hundrede hektar og en meget stor kreds af klapjagts-kunder. Til “Guns on Pegs” fortæller manden bag den store ændring Frank Croft, at hensigten har været, at alle jagter på Warter Priory skulle køre, som de altid har gjort det. Men nu med stål.
Supermarkederne bestemmer
Det var beslutningen i en række engelske supermarkeder om ikke at sælge vildt til forbrugerne skudt med bly, som har gjort udslaget for arrangørerne af klapjagter og dermed også som leverandører af vildt til forbrugerne. Markedet for vildt i fryserne og på hylderne i supermarkederne er stort i England og derfor valgte Warter Priory – som mange andre – at tilfredsstille de krav butikkene stillede. Siden september sidste år er der kun skudt med stål og det var kun tre ud af mange skytter/jægere som sagde nej tak. Frank Croft fortæller til Guns on Pegs at mange af jægerne nu helt er gået over til stål på alle de klapjagter de deltager i. Frank Croft siger også, at det ikke kun var blyet, der var problemet. Man skulle også have en nedbrydelig haglskål. Det er jo ikke som her i Danmark, at stålhagl med nedbrydelige haglskåle er tilgængelig på alle hylder. Ihvertfald ikke, når et gods f.eks. skal købe i tusindvis. Det blev et samarbejde med Gamebore og det blev deres biopatron, som blev valgt til storindkøbet. Alle har været tilfredse og på godset er man ikke i tvivl: alle de faste kunder har booket igen til dette års sæson. Også andre involverede på godset har positive oplevelser med transformeringen fra bly til stål. Hundefolkene og apportørerne fortæller om meget mindre plast i såterne og Frank Croft fortæller at mange af skytterne har været skeptiske i starten, men allerede inden formiddagen er omme er de overbeviste. Gamebore har leveret Bismuth patroner tidligere, men i dag er det deres stålhagl i størrelse 3 og 4 som bliver brugt. Jeg vil ikke reklamere, men har selv erfaringer med Gamebores Regal til fasanjagt og er enig i, at det er en god og bæredygtig patron. Andre artikler, hvor jagter med stålhagl beskrives fortæller at skytterne oplever at stålhagl er lige så effektive som bly. Dræberffekten på fuglene er ikke noget problem. Der er heller ikke beretninger om, at over halvdelen af de geværer der bliver brugt er “sprunget i luften eller revnet”. Med andre ord: mange års hidsig debat og mange, mange ord og “frygt” for at al jagt i England nu er slut er tilsyneladende gjort til skamme. Er det egentlig bare ikke en historie vi kender her hos os….?
Mere om Warter Priory på “Guns on Pegs”. Det er en formnidlingsside for jagt og samtidig har siden udviklet sig til at have artikler om jagt og meget mere.
Flotte sjællandske fasankokke – alle er de opdrættede og udsat på jagtarealet
Udsætning af fuglevildt har atter været vendt i Vildtforvaltningsrådet (møde den 20. marts i år). Formanden for rådet Jan Eriksen fortæller, at sagen skal drøftes flere gange i årets løb. “Udsætningerne kommer på dagsordenen igen i foråret og jeg har et håb om, at vi kan nå at komme frem til en enig indstilling om det komplicerede emne inden udgangen af året,” siger Jan Eriksen til positivskydning.dk.
Jan Eriksen –
Der er mange elementer i spørgsmålet og som det er beskrevet i denne artikel er Vildtforvaltningsrådet delt i to halvdele omkring udsætning af især fasaner (1.000.000 fugle om året og ænder 300.000 fugle pr år). Miljøministeren har tidligere bedt Vildtforvaltningsrådet om at komme med et udspil og Jan Eriksen lægger stor vægt på, at de indstillinger, forslag og oplæg, som kommer fra rådet er baseret på enighed hos alle. Sådan har det været med alle de øvrige sager fra rådet i de senere år. Vildtforvaltningsrådets kalender for 2023 ser således ud: tirsdag den 6. juni 2023, torsdag og fredag den 28.-29. september 2023 samt onsdag den 13. december 2023.
Uanset om det er en lille fasanjagt med et par håndfulde fugle eller en stor dag skal der som regel sættes fasaner ud.
Danmarks Jægerforbund har i mange år haft en fortælling om, at jægerne er de bedste naturforvaltere og at jægerne i kraft af deres indsats for naturen er med til at redde naturen fra den skæbne den lider lige nu.
Det er fortællingen om, at de danske jægere kun høster af naturens overskud – det vil sige de skyder kun så meget vildt, at de kan tage det med hjem og spise det i familien. Enhver, der har blot nogen tilknytning til jagt i Danmark ved jo, at det ikke altid forholder sig sådan.
Der er mange jægere, som nyder at gå på jagt, skyde et par stykket vildt og så servere det hjemme eller forære til venner og bekendte.
Men den del af fortællingen har i de senere år mistet en del troværdighed takt med at antallet af udsatte fugle til jagt er steget. Lige nu bliver der udsat en million fasaner og 300.000 ænder af danske jægere. Det er ihvertfald de officielle tal. De senere år har kontrolbesøg af myndighederne afsløret betydelige overskridelser af tilladelser til udsætning på mange ejendomme.
Udsætning er ikke naturforvaltning
Og er det naturforvaltning at sætte så mange fugle ud, som ikke er naturligt hjemmehørende på de arealer de sættes ud i. Vildtforvaltningsrådet formand Jan Eriksen råber vagt i gevær forud for rådets næste møde på mandag den 20. marts. I Vildtinformation 2023 skriver Jan Eriksen således: ”Personligt har jeg ikke taget stilling til, om udsætning af fasaner og ænder skal udfases, men det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud,når vi udsætter så mange dyr,” siger han.
“- det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange dyr,” Jan Eriksen formand for Vildtforvaltningsrådet.
Når rådet skal tage stilling nu og forventes at komme med en indstilling til Miljøministeren her i 2023 er det splittet i to halvdele. Jægerne, landbrugets repræsentanter og skovbrugets ønsker fortsat udsætning, men ser gerne mere kontrol. Overfor dem står Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som ønsker stop for udsætning.
Spørgsmålet om udsætning har jeg tidligere beskrevet i her.
Når rådets medlemmer sætter sig ved bordet på mandag er der altså to dele af rådet med hver deres synspunkt på udsætningerne. Der er ikke tvivl om Jægerforbundets holdning og formanden Claus Lind Christensen arbejder ud fra ønsket om “mere jagt til flere jægere” og det kommer jo på tværs af et ønske om færre udsatte fugle.
“Det vil sige, at vi ikke udtager mere af en bestand, end den naturligt kan reproducere sig selv. På den måde høster vi af en naturlig ressource, som ender hjemme på middagsbordet,” Claus Lind Christensen i Altinget.
Oveni denne holdning har Jægerformanden for kort tid siden i Altinget skrevet: “I Danmarks Jægerforbund har vi den opfattelse, at jagtens fremtid er tæt knyttet sammen med genopretningen af den danske natur. Vi har som jægere det privilegie, at vi kan høste af naturens overskud på en bæredygtig måde. Det vil sige, at vi ikke udtager mere af en bestand, end den naturligt kan reproducere sig selv. På den måde høster vi af en naturlig ressource, som ender hjemme på middagsbordet.”
Naturens overskud
Det er altså denne fortolkning af “naturens overskud” i en bestand, som naturligt kan reproducere sig selv Claus Lind Christensen betegner som bæredygtig, samtidig med at han arbejder for at der fortsat skal udsættes over en million fugle fra opdræt i naturen. Der kan nok rejses tvivl om hvorvidt de mange hundrede tusinde fasaner og ænder som skydes ender hjemme i jægerstuerne.
Den del af fortællingen om jagt i Danmark som hedder at vi høster overskud og kun skyder hvad vi kan spise selv passer for mange danske jægere og med den vildtbestand vi har skulle det ikke være nødvendigt med store udsætninger, hvis det var den generelle tilstand.
Der er mange ting, der taler for at udsætninger af f.eks. ænder og fasaner kan fortsætte i en eller anden form. Det er en del af jagten i Danmark at det sker og i det omfang det holdes indenfor love og regler er skaden på den omgivende natur i mange tilfælde begrænset.
Befolkningen siger nej til udsætning
Men det har stor indflydelse på befolkningens opfattelse af jagt, når det igen og igen kommer frem at udsætningerne ofte overskrider de tilladelser der gives fra myndighedernes side og at omfaget af udsætningerne er steget så meget som det er tilfældet. Det har også betydning for forståelsen, at udsætninger også kan accepteres ud fra et bæredygtugt og etisk perspektiv.
Den eneste videnskabeligt baserede undersøgelse af befolkningens holdning til jagt og til udsætning af fugle til jagt er lavet af Københavns Universitet i 2014. Her var næsten halvdelen (45 procent) af de adspurgte posititvt stillet overfor jagrt.
Men billedet ændrer sig, når de samme personer skulle forholde sig til udsætning af fugle til jagt. Her var 53 procent imod udsætning. Kun 25 procent var positive. Resten var ligeglade. Undersøgelsen gik også i dybden med spørgsmål omkring udsætningen og et udsnit af rapporten finder du her.
Læs Rapporten i sin helhed: Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt, Gamborg, Christian; Jensen, Frank Søndergaard; Lund, Jens Friis; Thorsen, Bo Jellesmark, Københavns Universitet, 2014.
Der udsættes årligt omkring en million fasaner til jagt i Danmark. Vildtforvaltningsrådet skal i år drøfte om det holder på længere sigt.
2023 bliver et afgørende år for jagten i Danmark, som vi kender det nu og som det har udviklet sig siden Jagtloven af 1922 satte endnu mere jagt fri for 100 år siden. Der er to hovedpunkter i det kommende år for Vildtforvaltningsrådet: at drøfte etik på jagt seriøst og tage spørgsmålet om udsætning og fodring af vildt op til fornyet overvejelse. ”Jagt er en god og sund fritidsinteresse, men i enhver fritidsinteresse må man også tage et ansvar, og hvis vi vil bevare befolkningens opbakning til jagten, er vi nødt til at forholde os til jagtens etik,” siger Vildtforvaltnngsrådets formand Jan Eriksen til Miljøministeriets årlige udgave af “Vildtinformation”. Der er også elementer i selve jagtudøvelsen, som skal diskuteres i Rådet. Og der er faktisk en deadline på diskussionerne. Den tidligere miljøminister Lea Wermelin krævede en indstilling om disse emner allerede i 2022, men der kunne ikke opnås enighed og derfor kører denne vigtige debat nu videre i rådet. Spørgsmålet om udsætning af fugle til jagt, som nu også begynder at optage offentligheden deler vandene i rådet. Den ene halvdel vil have opstramning og mere kontrol, mens den anden halvdel ønsker udsætninger forbudt. Det er ikke overraskende, at det er Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening samt Landbrug- og Fødevarers medlemmer i Rådet, som vil bevare udsætninger, der nu er oppe på over 1.000.000 fasaner og 300.000 ænder.
Mere kontrol af udsætninger i 2023
Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet går ind for forbud mod udsætning. Det har ikke gavnet udsætningerne, at der flere gange er opdaget overtrædelser af tilladelser og meget større udsætninger end der er givet tilladelser til. Det er i et sådant omfang, at myndighederne nu vil sætte mere kontrol ind og følge udsætningerne tæt i år. Jægernes omgang med udsætning er også til debat hos kritikerne af jagt i Danmark. Jan Eriksen siger i den forbindelse i Vildtinformation, “at det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange fugle.“ Som formand for Vildtforvaltningsrådet har det været afgørende for ham, at de store beslutninger træffes i enighed, og den linje har han kunnet fastholde indtil videre.
Jan Eriksen – formand for Vildtforvaltningsrådet
Lejeindtægter opgives ikke i regnskaber
Det interessante ved konstellationen i rådet i dette spørgsmål er, at det er de kommercielt interesserede parter, som ønsker at bevare udsætning. Jægerforbundet fordi deres målsætning ifølge formand Claus Lind Christensn er “mere jagt til flere jægere” og de to øvrige en følge af deres økonomiske interesser i udlejning af jagt. Jagt er en stor forretning i Danmark med mange interessenter og deltagere. Lige fra Staten med indtægter fra Jagttegn til den kommercielle del med jagtforretninger, producenter, opdrættere af udsætningsfugle og mange flere. Men den væsentlige del af økonomien ligger i den jagtleje jægerne betaler.
I forbindelse med min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” forsøgte jeg at få oplyst fra Skovforeningen og Landbrug- og Fødevarer hvor store indtægterne ved jagtudlejning er i dag og hvor mange hektar, der lejes ud til jagt. Disse tal kunne ikke oplyses, da de ikke indgår i landbrugs- og skovbrugsbedrifternes regnskaber, oplyste organisationens økonomichef Per Preben Andersen.
De to aktører har altså en stor økonomisk interesse i at bevare de store udsætninger så der er vildt på de ellers vildtfattige marker og for Jægerforbundet er der en interesse i at medlemmerne/jægerne kan få så mange fugle på jagterne, som muligt. De seneste tal for indtægterne ved udlejning blev for ti år siden beregnet til omkring 47.5 millioner kroner for 675.000 hektar. (Thorkild Ellerbæk, “Vildtjagten i Danmark” kronik i Politiken oktober 2014). (Link til flere artikler) Man kan forestille sig, at der i forbindelse med diskussionen om udsætning og dermed værdien af jagtudlejning bliver rejst et ønske om at få nogle aktuelle tal på bordet så Vildtforvaltningsrådet og offentligheden får det reelle billede af hvor stor en forretning jagtudlejning er.
Jan Eriksen siger selv, at han ikke har truffet beslutning om udsætningerne skal stoppes, men han er som nævnt skeptisk.
Vildtfodring eller udfodring
Fodermarker er også en del af vildtfodrings problematikken. Her er der – vil jeg sige – uden etisk hensyn og sandsynligvis ulovligt rejst et tårn i kanten af fodermarken. Ikke noget ualmindeligt syn.
Den anden store udfordring som splitter rådet er fodring af vildt. Her er Jan Eriksen helt klar: “Vi har allerede jagtetiske regler på området, men de bliver ikke fulgt, så vildtfodring ligner i dag nærmest et våbenkapløb. Det er direkte uetisk og udtryk for et usundt natursyn,” siger han. ”For det første påvirker fodringen dyrenes adfærd: De vælger foderpladserne i stedet for at søge føden selv, og dermed indgår de ikke naturligt i økosystemet, som når de græsser. Det foder, som bliver lagt ud er heller ikke nødvendigvis sundt for dyrene, og vi får en unaturlig adfærd ved foderpladserne, hvor den naturlige rangordning er sat ud af kraft. Endelig er der et veterinært problem med smitte og parasitter, især når råvildtet samles i større flokke i strid med deres naturlige adfærd,” opsummerer Jan Eriksen. Man skal ikke færdes eller bo mange sæsoner i områder, hvor der især er store bestande af hjortevildt for at se endog meget avancerede fodrings-systemer rundt omkring i skove, plantager og marker. Her peger Jan Eriksen også på, at mange bruger foderet til at trække dyr ind på deres ejendom fra naboerne, og derved opstår der også gnidninger og konflikter jægerne imellem. ”Det kan ligne Wild West,” siger Jan Eriksen om tilstanden.
Fodring er også en del af etikken
En begrænset fodring af hjortevildt anses ikke som det store problem. Det er når der fodres med kraftfoder, majs og andre foderstoffer i store mængder at fodring ikke er forsvarligt.
Det er på denne baggrund og det, der sker i virkeligheden ude på revirerne, at fodringen af specielt hjortevildtet er en etisk diskussion. Jeg har personligt oplevet naboer etablere avancerede automatiske fodringssystemer tæt ved skel og anlægge nyplantninger i mønstre så dyrene føres direkte til fodringsstederne. At der også er opstillet skydetårne strategisk i forhold til foderpladserne (ikke nødvendigvis ulovligt, men hensigtsmæssigt for jægerne) gør jo kun Wild West sammenligningen mere rigtig. Det kan forventes, at forholdet imellem Vildtforvaltningsrådets medlemmer også deler vandene mellem dem, der er for og dem imod er den samme, som ved udsætningerne. Dog er den ene af landbrugets to medlemmer Henrik Bertelsen kritisk. Han siger til positivskydning: “Man finder næppe nogen der er mere kritisk end mig – og jeg sidder for landbruget .”
Ikke alle jægere ønsker mere jagt for enhver pris
Det er en forståelig målsætning for en interesseorganisation og også et godt mantra overfor de mange jægere, som føler at de begrænses af fredninger og strammere retningslinjer. Som de øvrigt ofte mener udelukkende kommer fra Vildtforvaltningsrådet. Det er dog min oplevelse ved at møde mange jægere både ude og i forbindelse med udgivelsen af min bog, at det ikke alene handler om mere jagt. Flere og flere jægere tager afstand fra store udsætninger og store afskydninger og bevæger man sig i Jylland, som jeg gør det, vækker det forargelse når – ofte pengestærke – jagtlejere eller ejere af arealer hegner deres ejendomme, sætter hjortevildt ud uden tilladelse, fodrer alt ind på matriklen med dybest set – for hjortevildtet – meget usunde kraftfodermidler i fodertønderne. Som en skovejer kendt for et revir med meget stærke råbukke sagde til mig: “Det skader jo ikke at bukkene også kan æde af det kraftfoder vi spreder til ænderne. Det er der noget grokraft i.”
Vildtforvaltningsrådets kommende sæson bliver spændende at følge. Lad os håbe, at rådet også er åbne overfor den kritik og de tanker om jagetik og naturforvaltning, som er kommet frem i offentligheden i 2022. Når alt kommer til alt er det, som Jan Eriksen også siger det, et spørgsmål om at bevare befolkningens opbakning. Sidst man lavede en uafhængig undersøgelse af danskernes holdning til jagt var fra Københavns Universitet i 2014. Den gang syntes 45 procent, at jagt er i orden.
Etik i jagt er ikke på dagsordenen andre steder end i Vildtforvaltningsrådet. Danmarks Jægerforbund har i vinterens løb haft et par artikler om emnet, men det har været bemærkelsesværdigt, at ingen af de folkevalgte i Jægerforbundets ledelse eller blandt de ansatte i forbundet har ytret sig væsentligt om etik.
Min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” er et indlæg om forholdene og etikken i dansk jagt i mange år. Indholdet i bogen og især det indhold, som behandler etikken har været diskuteret i to radioudsendelser og i flere avisartikler. (Link til omtale). Mit tjek af etik og praksis i jagt sker i bogen med udgangspunkt i udviklingen de seneste 100 år efter vedtagelse af Jagtloven af 1922. Den frigjorde mere jord til jagt for “almindelige” mennesker og udviklingen har virkelig taget fart i de 100 år. I dag har vi 80.000 aktive jægere (175.000 jagttegnsløsere).
For 100 år siden var der 46 jagttegnsløsere pr. 1000 indbyggere. I dage er det tal faldet til 34 pr. 1000 indbyggere. 64.420 betalte for jagttegn i 1922 (da tegnet blev indført). I 2020 var der brutto 175.427 jagttegnsløsere. Når det samlede befolkningstal i Danmark tages i betragtning er antallet af jægere således faldet. (Thorkild Ellerbæk “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”, Gads Forlag).
Bogen er ikke blot en historisk gennemgang, men lige så meget et tjek på jagten i Danmark i dag både hvad angår praksis og etik. (Undskyld reklamen….)
Bogens hovedtema er et ønske om at vi alle – især jægerne – vil genskabe respekten for vildtet og naturen.
Det bliver afgørende i fremtiden at banerne har lavet så meget støjdæmpning som muligt. Her på Skovbobanen på Sjælland, hvor der løbende arbejdes på udvidelse af støjvoldene.
“Miljøstyrelsen anbefaler i juni 2022, at der ved fremtidige beregninger af støjniveauet fra udendørs skydebaner, hvor der anvendes haglvåben, anvendes nye udgangsværdier baseret på undersøgelsesresultater fra september 2018 i stedet for de hidtil anvendte værdier fra 1998.”
Det er kernen i et brev som Miljøstyrelsen sendte til høring hos alle, som kan have interesse i udendørs skydebaner. Det som vi kalder flugtskydningsbaner. I denne artikel er der links til alle relevante skrivelser, høringssvar og den tekniske undersøgelse. Læs udkastet til brevet i sin helhed. Baggrunden for de skærpede krav til støjdæmpning, som styrelsen lægger op til skal søges i at de er blevet opmærksomme på en udvikling, som ved kontrolmålinger viser, at der er mere støj i dag end tidligere. Det var den gang man benyttede målinger fra 1998 og derfor vil man nu benytte en undersøgelse fra 2018 til de eventuelle kommende ændringer. Hvorfor der er gået så lang tid siden målingerne i 2018 til nu er ikke umiddelbart til at få svar på. Men nu bruger man altså testen fra 2018 til ændringer her fem år efter. Der tales hele tiden om test af støj fra 25 haglpatroner, som bruges til flugtskydning, men realiteten er at undersøgelsen kun er gennemført for 18 af de patroner, der tales om. Oversigten viser, at syv af de omtalte patroner ikke produceres længere eller ikke forhandles i Danmark.
Nye patroner ikke med
Kigger du i containeren på flugtskydningsbanen er der flest tomme hylstre fra de mest kendte mærker
Til gengæld ved vi her fem år efter den benyttede test, at der er kommet nye patroner på markedet og at der blandt de allerede kendte er kommet patroner med højere hastigheder. En rundspørge positivskydning.dk har lavet på Facebook i Flugtskydningsgruppen viser desuden, at patronvalget blandt de fleste flugtskytter ligger på de traditionelle mærker og i de traditionelle ladninger. De nye mærker som B&P og Land&Fritids patroner er begyndt at dukke op, men det er stadig de gamle kendte som dominerer. De mest udbredte sportspatroner har en udgangshastighed fra 390 til 440 meter pr sekund. I testen fra 2018 var udgangshastigheden for de fleste lavere end angivet. Langt de fleste af patronerne havde en støjværdi i dB omkring 116. Der var enkelte afvigelser opad på f.eks. Eleys VIP steel og Gamebores White Gold og Black Gold, som nåede opmkring 119-120 dB. Det kan lyde af lidt, men på decibel-skalaen er det meget.
De målinger der er foretaget viser, at der er stor forskel på skudretningen med mest støj i vinklerne fra 0 grader til 135 grader. Altså der hvor mange skud afgives ved flugtskydning.
De gamle tal fra 1998 (som er gældende nu) viser f.eks. 113 dB ved 45 grader. De nye viser 115 dB. Der er generelt tale om stigninger og det kan skyldes flere faktorer.
Kommunerne siger nej
Selvom langt de fleste på flugtskydningsbanen benytter “almindelige” patroner er der dog flere og flere som nu skyder med de meget hårdt ladede og hurtige patroner på banen. Det giver umiddelbart mere støj i forhold til de “almindelige”. Det er kommunerne, som er ansvarlige for støj generelt. Derfor skriver Miljøstyrelsen også: “Derfor anbefales det i øvrigt, at der på udendørs skydebaner, hvor der er risiko for, at støjgrænserne overskrides, alene anvendes de mindst støjende patroner, og at disses udgangsværdier i så fald anvendes ved beregning af banens støjbidrag hos naboerne. Såfremt det i kommunens godkendelse af skydebanen forudsættes, at der alene anvendes sådanne støjsvage patroner, skal dette dog fremgå som et vilkår i godkendelsen.”
Men det fremgår af de svar der er kommet ind til styrelsen, at kommunerne slet ikke synes det her er noget, der skal gennemføres. Kommunernes Landsforening svarer, at der ikke er hverken tid eller ressourcer til at gennemføre de meget dyre målinger, der skal til hvis nye grænseværdier skal gennemføres. Læs alle svarene i høringen. Der er også forståligt nok modstand fra Dansk Skytte Union og Danmarks Jægerforbund, som iøvrigt har fået et advokatfirma til at udforme høringssvaret. Producenterne af patroner til sport er ikke specielt interesserede i problemerne med støj. Som det ser ud lige nu er det mest i Danmark, at støjproblemerne synes at vække myndighedernes interesse. Og alt andet lige så er det danske marked for patroner til sportsbrug ikke en tungt-vejende post hos de store patronproducenter. Den mest logiske metode, hvis kravene gennemføres at jo, at de baner, som ligger i zoner, hvor der risiko for klager og opmærksomhed, gennemfører foranstaltninger som kan dæmpe støjen. Det sker løbende rundt omkring og bl.a. på Skovbo Banen på Midtsjælland har man etableret udvidelser af støjvolde. En udvikling af standpladserne er også noget der arbejdes på.
Indskrænkninger for eliten og subsonic
Til højre den populære Jaguar patron i 70 mm med udgangshastighed på 396 mps. Til venstre den “lyddæmpede” udgave subsonic med en udgangshastighed ppå 250 mps.
Man kan selvfølgelig sige, at for de danske elitesportsskytter og de mange rigtig seriøse og gode skytter overalt i landet vil en indskrænkning i patronvalget være en hindring for at skyde op mod de skytter, som ikke lever med disse begrænsninger. Hvis du er oppe i mesterklasserne og skyder de krævende discipliner kan en mindre hastighed måske have indflydelse på din skydning. Til gengæld vil det ikke være noget de fleste andre på flugtskydningsbanerne vil kunne mærke. Men hastigheden har dog en indflydelse. Der findes nemlig sportspatroner med lav udgangshastighed og dermed generelt set også mindre støj. I Danmark er det f.eks. de såkaldte subsonic patroner fra bl.a. Jaguargruppen – Competition Steel. De går ud med en hastighed på 250 meter i sekundet. Det er noget man kan høre – eller rettere ikke høre. De er mindre støjende end de almindelige. Fordelen ved dem er også en meget reduceret rekyle så de er velegnede til begyndere eller folk med frygt for rekyle. Jeg har praktisk erfaring med mange hundrede skud med disse subsonics. Når jeg skifter fra en almindelig 420 mps patron til en subsonic med 250 mps oplever jeg, at jeg rent faktisk kan se, at det tager længere tid for haglsværmen at nå frem til duen. Men vi taler milisekunder. Subsonic patronerne har for år tilbage været oppe i England. Den kendte våbenekspert Richard Atkins fortæller positivskydning, at det er mest intereessant ved de skydninger, som ikke ligger på godkendte baner – altså private skydninger, som vi også kender dem. Derfor kan subsonics være et reelt alternativ hvis du skal lave en skydning hjemme på egen jord og vil tage hensyn til naboerne. – men det er jo en anden historie.
Vi mangler stadig en afgørelse på Miljøstyrelsens behandling af eventuelle ændringer. Min vurdering efter at have læst alle høringssvar er, at der kommer en form for blød landing. Det er selvfølgelig kommunernes meget direkte modvilje mod at få ekstra omkostninger og udgifter, som tæller mest, men også sportsskytternes protester. Meget vil dog afghænge af det omkringliggende samfunds holdning. Er naboerne generet af støjen kan man næppe holde den sportslige værdi op imod gener for folk i baghaven søndag eftermiddag. Men sådan er det også i dag og jeg ved at mange ansvarlige på skydebanerne har en konstant frygt for at en nabo klager.
Man kan stille sig spørgsmålet hvorfor der ikke er lavet en tidssvarende undersøgelse af støjen fra alle patroner på det danske marked i 2023, men holder sig til en undersøgelse fra 2018, som ikke omfatter alle relevante patroner. Jeg har set at det i sin kostede 650.000 kroner at lave undersøgelsen, men kan ikke få det bekræftet. Alene det er nok en hindring for en ny undersøsgelse.
Men der er meget på spil for en sportsgren og en fritidsfornøjelse for mange over hele Danmark. Vi er med på verdensplan med topskytter, men ikke mindst er flugtskydning i høj grad det man kalder breddeidræt.
Som et kuriosum kan nævnes at det har været fremme, at vi kunne begynde at bruge lyddæmpere på haglgeværerne, som man gør på riflerne. Mine erfaringer med dem får mig ikke til at gå den vej. Læs min test af en dæmper til Haglgevær.
Danskerne er positive overfor jagt og jægere. Men mange er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved f.eks. udsætning af fuglevildt og store afskydningstal. Hvorvidt det indgår i Jægerforbundtes nye undersøgelse kan vi ikke få oplyst
Danskerne har tilsyneladende i løbet af de sidste ti år ændret holdning til jagt i Danmark. En undersøgelse lavet på bestilling af Danmarks Jægerforbund viser, at over 90 pct af befolkningen i dag accepterer jagt i “en eller anden udstrækning”, skriver Jægerforbundets kommunikationschef Joan Brønnum Kvist i en pressemeddelelse. Hvad begrebet dækker over er ikke oplyst. Sammenligner vi med den hidtil anerkendte og eksisterende landsdækkende undersøgelse fra 2014 er det en overraskende fordobling fra 45 pct positive til 90 pct i 2023.
Den tidligere undersøgelse er lavet af Insitut for Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og er den hidtil mest omfattende undersøgelse lavet i Danmark. Den viste nemlig at 18.9 pct var meget positive og 25.7 pct lidt positive. 55.5 pct var i 2014 meget negative, lidt negative eller ligeglade med jagt. Altså omkring 45 pct positive. Jægerforbundet har selv fået gennemført lignende undersøgelser i 2018 og i 2019, hvor der ifølge forbundet var lignende tal som de nyeste. Altså også en stor forskel på undersøgelsen fra Københavns Universitet. Universitetets undersøgelse (Holdninger til jagt og udsætning af fuglevildt) er meget omfattende og gennemført ved spørgeskemaer til lidt over 1000 danskere. Den omfatter iøvrigt også jægernes egne holdning til en række ting og lodsejeres holdning. Undersøgelsen kan i sin helhed læses her
Indholdet forbeholdt formanden
Om Jægerforbundets undersøgelse skriver Joan Brønnum Kvist: “Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Danmarks Jægerforbund. Den er gennemført i perioden 20. – 22. januar 2023 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Undersøgelsen er gennemført blandt danskere i alderen 18+ år, hvor der udsendt invitationer via e-mail til personer, der opfylder disse krav i YouGov Panelet. Data er indsamlet så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen.” Jægerforbundet ønsker ikke at offentliggøre materialet bag den seneste undersøgelse. De er indtil der er afholdt kredsmøder i forbundet forbeholdt formanden Claus Lind Christensen, “som vil dykke ned i undersøgelsens resultater, og vi vil derfor kommunikere mere om analysen i takt med, at møderne afholdes. På den anden side af kredsmøderne vil der komme mere information ud om analysens konklusioner. Indtil da har jeg ikke mulighed for at dele undersøgelsens resultater,” siger kommunikationschefen.
At omtale en vurdering af undersøgelsen fra YouGov med den meget overraskende konklusion er ikke muligt, når indholdet, undersøgelsens præmis og formuleringerne af spørgsmålene ikke er tilgængelige. Ved anerkendt akademiske undersøgelser er det et krav at metode og formuleringer skal være tilgængelige i forbindelse med undersøgelserne.
Undersøgelsen er lavet firmaet YouGov. Det er baseret på deltagere på nettet og deltagerne honoreres for deres vurderinger.
Inden du for alvor går i gang med det nye gevær er det en gode ide at teste geværet på en testskive for at se skudbilledet. Prøve med flere patronmærker og chokes så ved du lige nøjagtigt hvor meget dine hagl fylder i luften.
De sidste våbenomtaler her på bloggen har været sportsgeværer fordi sæsonen derude på banerne starter lige nu. De har ligget i den dyre klasse. Men helt ærligt, det behøver ikke koste mange tusinde kroner at få det ekstra gevær til flugtskydning, som mange gerne vil have.
Der er jo intet i vejen for at du skyder lerduer med din trofaste over/under eller side-by-side, som du bruger på jagt. Måske er det endda de fleste på flugtskydningsbanen som gør det, men det er en kendsgerning, at mange få lyst til at have en “ægte sporter”.
Der er nogle få ting at tage i betragtning, inden du kaster dig ind i den nærmeste jagtforretning for at købe sportsgeværet:
mærk efter din første indskydelse, når du monterer geværet i butikken. Er fornemmelsen god og ender geværet som din “gamle” på skulder og kind er du godt på vej.
Er du begynder skal du tænke dig godt om, hvis du falder for et gevær med justerbart skæfte. Det er meget populært og det ser sejt ud. Men for de fleste vil små justeringer på et almindeligt skæfte være nok. Moderne skæfter i dag er så tilrettet de mest “normalt” byggede af os at de næsten altid passer. De justerbare er der mange som skruer på i lang – uden at de egentlig får det perfekte skæfte. Søg professionel hjælp hvis du vælger justerbart. Det sparer patroner og ærgrelser.
Hold dig til kaliber 12 og hold dig langt væk fra letvægtsgeværer. Det kan være en god ide på en jagt, hvor du skyder fem skud, men på skydebanen er der alt for megen rekyle i letvægterne, hvilket også gælder kaliber 20. Der er ikke mange, som hiver en let tyver til skulderen 200 gange på nogle timer på skydebanen uden at de fortryder. (Udvalget af sportspatroner i kal. 20 er også mindre end til kal. 12).
Snak med andre på flugtskydningsbanen og allerbedst snak med en instruktør. Måske kan du prøve et par stykker, inden du svinger kortet i butikken.
Om du køber nyt eller brugt er jo en smagssag. Men for begynderne er velplejede eksemplarer af de kendte mærker ofte en god ide – eller et af de kendte tyrkiske mærker.
Står du foran hylden med haglgeværer er der mange sportsgeværer imellem. Det kan godt være svært at vælge…
Lidt fra mine testskydninger
Her kommer nogle af mine artikler, hvor jeg har testet sportsgeværer i de mere populære prisklasser i de sidste mange år. Hvis jeg vover en påstand så vil det være, at der ikke er den helt store forskel. Det ER i bund og grund et spørgsmål om at finde det gevær, som passer dig. Et sportsgevær med en normal vægt på omkring 3.5 kilo og 76 cm. løb er så tæt på det “normale” som vi kan komme. Vi er vel alle klar over, at det ikke er geværet som rammer lerduen, men den, der trykker på aftrækkeren og hos den person er det hvad der sker mellem ørerne, som er afgørende for god skydning. Plus en god portion træning, forstås.
Der hvor den personlige oplevelse får betydning er om DU kan lide at skyde med geværet, om DU synes at det falder godt til dig og endelig om DU synes at prisen er rigtig.
God fornøjelse: foråret er lige startet og der er fyldt lerduer på alle maskinerne på flugtskydningsbanerne. Så det er bare om at komme i gang.
Den første test er fra 2022 og der tager jeg fat i tre populære sportere som alle ses på flugtskydningsbanerne.
Den næste test er en denne tyrkiske sporter . Vi er ovre den tid, hvor haglgeværer fra Tyrkiet ikke var “fine nok”. Det er for det meste virkelig gode køb og til rimelige priser. Men gå efter de velkendte tyrkiske mærker.
Den sidste test er de populære og et par af de nyere som alle kommer med gode stempler på løbene og med mange brugere ude på banerne. Det er nok mest geværer for dem som beDe er ikke de billigste, men de er blandt de mest solgte.
En udsætningsvoliere i et sydsjællandsk jagtkonsortium. Udsætningerne og opdrættet bliver ikke kontrolleret på samme måde som landbrugets fugleopdræt.
Trusselsvurderingen for fugleinfluenza er blevet skærpet af Fødevarestyrelsen. Op imod 70.000 stykker fjerkræ er slået ned på danske gårde siden årsskiftet. Nu er der så konstateret mulig smitte fra fugle til mink i Spanien.
Dyrenes Beskyttelse undrer sig over, at der så kan være op imod en million fasaner i opdræt i Danmark uden kontrol.
I en pressemededelse fra Dyreenes beskyttelse hedder det: “Det giver ikke mening at holde så mange fugle uden nogen form for kontrol, når tusindvis af fjerkræ samtidig slås ned, og endnu flere mister adgang til det fri som en smitteforanstaltning mod fugleinfluenza”, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Hun henviser til de regler, der gælder for fjerkræ om at de skal holdes inde som beskyttelse mod smitte af fugleinfluenza.
Direktøren for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis
Fødevarestyrelsen hævede i november sidste år trusselsniveauet fra middel til høj for højpatogen fugleinfluenza. Det betød også et nyt, foreløbigt forbud mod fritgående fjerkræ. Styrelsen fremhævede fund af fugleinfluenza i flere fasaner og advarede fjerkræproducenter mod at komme i kontakt med vilde fugle – for eksempel i forbindelse med jagt.
Lige nu fanges fasaner for at starte produktionen af æg op i slutningen af april. Fasankyllingerne holdes i volierer de første seks til syv uger, men bliver så sat ud. I realiteten holdes de dog stadig sammen i afgrænsede arealer i landbrugslandet, hvor de fodres og beskyttes mod rovdyr og rovfugle frem til jagtsæsonen.
Det er afgørende, at Fødevarestyrelsen opfatter de udsatte fasaner som vilde, og fasanopdrætterne skal derfor ikke efterleve Fødevarestyrelsens smitteforanstaltninger. Det er problematisk, mener Dyrenes Beskyttelse.
Forerningens holdning til udsætning af fugle til jagt er velkendt: de er imod det. Men har ikke indtil nu taget 100 procent afstand fra det i Vildtforvaltningsrådet.
Fasaner får også fugleinfluenza herhjemme. I andet halvår 2022 registrerede Fødevarestyrelsen H5N1 i 35 fasaner fordelt på syv lokaliteter – heraf to fasanopdræt. Smittede fasaner er en trussel for andre dyr – og ikke kun fugle, skriver Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelsen.
Mens der fremover skal gennemførers kontrol af minkfarme – mink er konstateret med fugleinfluenza – gennemføres den slags tests ikke af fasaner. For et år siden skar Fødevarestyrelsen ned på rutineovervågningen, så der ikke længere udtages prøver fra fasanopdræt – hverken før eller efter fasanerne sættes ud i naturen.
Den aktuelle situation med fugleinfluenzaen har tilsyneladende fået Dyrenes Beskyttelse til at se på udsætning af fugle til jagt med mindre milde øjne end hidtil. Det skyldes også, at der i de sidste par år har været tilfælde af ganske betydelige overtrædelser af reglerne for udsætning og opdræt af fugle til jagt.
“Der tegner sig et billede af en industri, der er ud af kontrol. Kombineret med risikoen for mutation af fugleinfluenzaen og en genopstanden minkindustri giver det os ærligt talt kuldegysninger”, siger direktøre or Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.
Den nye skærpede sitaution med fufleinfluenza og tilsyneladende mere vidtrækkende konsekvenser efter de spankse udbrud skaber utryghed i Danmark, hvor man spændt ser på hvilke konsekvenser det kan få for jagten i efteråret. Lige nu indsamles høner til æglægning og sæsonen for opdræt starter lige om lidt.
Sandsynligheden for at du dræber fuglen er størst, når du bruger stålhagl, skriver den førende ekspert Tom Roster
Selvom det efterhånden er mange år siden vi gik fra bly til stål her i Danmark er der stadig folk, som mener at bly var bedre og mere effektive. I tidens løb er der lavet mange forskellige tests af forskellen på hagltyper og den seneste er spritny og fra USA’s førende ekspert på området Tom Roster, som har været med til at teste stålhagl og andre hagltyper i mere end 40 år og bl.a. skriver i magasinet Outdoor Life. Roster anses af mange for at være den førende ekspert på haglpatroner. Hans endegyldige konklusioner er offentliggjort i februarudgaven af Outdoor Life og der er ingen tvivl og måske endda overraskelse – eller bekræftelse på hvad mange allerede følte sig overbevisre om: stålhagl er bedre end bly! Tom Rosters undersøgelser er lavet med flere forskellige samarbejdspartnere og denne nyeste test er ret overbevisende: Der er skudt 26.000 gæs, ænder, fasaner og andre fugle med mange forskellige geværer og fuglene er dissekerede og røntgenfotograferet og der er data på skudafstande m.m.Tom Roster har desuden testet ialt 25.000 patroner, som en del af forsøget/undersøgelsen. Og derefter konkluderer Tom Roster, at der ikke kom flere anskydninger med stålhagl! end med bly eller andre “bløde” hagl. Skudafstandene var mellem 25-45 meter. Undersøgelsen viste, at der var 34 anskudte fugle pr. 100 når det var stål, mens der var 42 anskydninger med Bismuth. Der skulle flere flere patroner til med stål, hvilket ifølge Roster skyldes at stålhaglsværmen er tættere og mere koncentreret end bly. Ergo skal der skydes mere præcist. Ingen af deltagerne i den store undersøgelse vidste om de skød med stål, bly eller andre hagltyper.
Stål: større hagl
Som de fleste her i landet ved af erfaring så viste undersøgelsen også, at med stål skulle der bruges større hagl end med bly. Og oversigten over de mange skud viser også, at med stål har de fleste boringer i geværerne været 1/4 og 1/2, som vi anbefaler her.
Tom Roster har i mere end 40 år testet haglgeværer og ikke mindst patroner. Hans metode er den samme som jeg bruger ved test: at skyde på en skive på forskellige afstande og med forskellige patroner og chokes.
Tom Roster har gennem årene skudt tusindvis af skud på testskiver af samme type, som jeg benytter ved testskydninger. Ikke overrasksende viser hans test, at der skal et minimum af hagl til i centrum af skiven for at skuddet er dræbende. På Tom Rosters skema i artiklen fra Outdoor Life kan du selv læse, hvad han er nået frem til.
Også Tom Roster melder sig blandt professionelle testere af haglgeværer og patroner med en opfordring til at indskrænke brugen af chokes til 1/2 og 1/4.
Han kommer med en interessant holdning til valget af chokes ved stålhagl. Den er naturligvis baseret på, at i USA har man ikke de maksimum afstande, som vi bliver anbefalet i Danmark. Han fremhæver at 1/2 og 1/4 chokes giver uens skudmønstre på den anden side 35-40 meter, Men holder vi os til vores begrænsninger på maks. 25 meter har det jo ingen betydning. På vores afstande er haglsværmen i en passende størrelse uden de store udsving.
Nej tak til magnum
Den store undersøgelse viser også, som jeg bl.a. har skrevet om i flere artikler, at de moderne magnumpatroner og ekstra magnum ikke dræber flere fugle – tværtimod. I stedet var der en betydelig øgning af rekylen og spredning af haglene uanset hvilke af de kraftige ladninger og hastigheder der blev testet. Det er også ting vi kender til herhjemme, samtidig med at her er de fleste bøssemagere imod de kraftige ladninger, da de også medfører unødvendigt slid på geværet. Selv nye geværer har ikke godt af alt for megen power og for høj hastighed i patronerne. Til slut melder Tom Roster sig også hos os, der maner til sund fornuft når det drejer sig om stålhagl, stærke ladninger og høje hastigheder: “Drop alle rygterne, sladderen og internet diskussioner om stålhagl. Brug den og din tillid til dig selv og succes på jagt blive bliver bemærkelsesværdigt bedre.”
Du kan læse artiklen fra Outdoor Life i sin helhed her
Når det nu lige om lidt bliver varmere bliver det også sjovere på skydebanen. Sæsonen starter nu og der venter mange gode timer på banerne rundt omkring i Danmark. (Foto: Stig Sommer)
Der er mange jægere som ikke kommer på en af de mange flugtskydningsbaner vi er heldige at have her i Danmark. Til gengæld er der ved at være en lille fremgang i antallet af skytter, som skyder lerduer for sportens skyld. Man behøver jo ikke være jæger for at skyde lerduer.
Så snart banerne for alvor kommer i gang vil det være muligt at få instruktion fra de lokale instruktører, som er tilknyttet banerne. Er man ny på lerduerne er det en god ide at få lidt hjælp, inden det for alvor går i gang – og såmænd også undervejs.
Der er også mulighed for at få hjælp fra professionelle skydeinstruktører, som dukker op for tiden både i Jylland og på Sjælland. Jeg har personlig erfaring med nogle af dem og jeg må sige, at det er pengene værd at få hjælp ad den vej. Det koster og nogle af de professionelle har tilbud så man f.eks. kan være to om instruktionen.
De professionelle instruktører tager gerne to “elever” ad gangen. De gør det lidt billigere og man kan dele oplevelsen og indlæringen bagefter.
Men ellers er det jo som i al anden sport træning – d.v.s. skydning på banen så tit man har lyst og så tit det kan lade sig gøre. Og selvfølgelig også hvor mange penge man har til lerdueskydning. At patronerne er blevet dyrere tror jeg de fleste, der har været ude at handle patroner her i 2023 kan bevidne. Det er mærkbare stigninger. Der kan være en rabat, hvis man går flere sammen og køber så stort ind som behovet er til og hvor langt pengene rækker.
Selvfølgelig er der spørgsmålet om hvilket gevær man skal bruge til flugtskydning. Jeg har hørt flere instruktører sige: Det gevær der passer dig og det du har det bedst med at bruge!
Altså ikke nødvendigvis en tur til forhandleren efter et specialgevær. Det kan – nemt – komme senere, at man simpelthen skal have et ægte sportsgevær. Sådan er det jo med udstyr, uanset hvilken sportsgren man dyrker. Er du nybegynder er det dit eget gevær, der er det bedste.
Sportsgeværer er ikke nødvendigvis dyre. De kan nemt blive det og der står for mange tusinde kroner geværer i stativerne hver weekend på skydebanerne. Jeg vil godt erindre om, at jeg har set og kendt virkelig gode skytter, som skyder med billigere geværer, som måske har set bedre dage. Det er som bekendt ikke geværet, som rammer duerne – det er skytten!
Jeg har tidligere skrevet en artikel om tre populære geværer, som du kan læse om her . Der er tre forskellige prisklasser i det udvalg. Men som du nok ved er der ingen ende på hvor dyrt man kan købe geværer.
Her i foråret vil jeg skrive mere om sportsskydning og hvilke geværer, der er at vælge imellem. Jeg finder nogle gode brugte og som du kunne læse tidligere her på bloggen har jeg også haft fat i nogle af de dyre. F.eks. Guerini Invictus og Berettas SO5.
Lige nu fanges fasaner for at starte produktionen af æg op i slutningen af april. Fasankyllingerne holdes i volierer de første seks til syv uger, men bliver så sat ud. I realiteten holdes de dog stadig sammen i afgrænsede arealer i landbrugslandet, hvor de fodres og beskyttes mod rovdyr og rovfugle frem til jagtsæsonen. 
Fasaner får også fugleinfluenza herhjemme. I andet halvår 2022 registrerede Fødevarestyrelsen H5N1 i 35 fasaner fordelt på syv lokaliteter – heraf to fasanopdræt. Smittede fasaner er en trussel for andre dyr – og ikke kun fugle, skriver Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelsen.
den slags tests ikke af fasaner. For et år siden skar Fødevarestyrelsen ned på rutineovervågningen, så der ikke længere udtages prøver fra fasanopdræt – hverken før eller efter fasanerne sættes ud i naturen.
“Der tegner sig et billede af en industri, der er ud af kontrol. Kombineret med risikoen for mutation af fugleinfluenzaen og en genopstanden minkindustri giver det os ærligt talt kuldegysninger”, siger direktøre or Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. 
